Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 227:

Forslag til folketingsbeslutning om indførsel af afgift på kød fra drøvtyggere, øget afgift på benzin og diesel og indførsel af forbrugsafgift på flyrejser.

Af Torsten Gejl (ALT).

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Vi giver ordet til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak for beslutningsforslaget, hvor det foreslås at indføre afgift på kød fra drøvtyggere, øge afgiften på benzin og diesel og indføre forbrugsafgift på flyrejser. Der lægges desuden op til, at de her nye afgifter skal afskaffes, når der vedtages en lov om en ensartet CO2-afgift på tværs af alle samfundssektorer. Jeg vil gerne takke for det her beslutningsforslag, som jo i høj grad afspejler vigtigheden af den grønne omstilling, som regeringen, ligesom Alternativet, vægter endog meget højt. Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 8. december 2020 indgået en aftale om en grøn skattereform, og med den her aftale slår vi fast, at en ensartet CO2-afgift er et afgørende instrument til at indfri den 70-procentsmålsætning, vi har sat os, nemlig at reducere CO2-udslippet i forhold til 1990-niveau med 70 pct. inden 2030.

Som alle, der er aktive i den her diskussion, ved, er der ingen nemme løsninger her. Det er et ambitiøst mål, og derfor har vi også som en del af aftalen nedsat en ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag til udformning af lige nøjagtig sådan en ensartet CO2-regulering. Det indgår jo også som en del af ekspertgruppens arbejde at udvide CO2-afgiften til områder, som i dag er fritaget for afgifter. Samtidig tror jeg, det er vigtigt, at de omlægninger og forhøjelser, der gennemføres, er gennemtænkte og selvfølgelig jo altså også flugter med klimalovens principper. Og hvad er det, vi har bestemt med klimaloven? Ja, der har vi jo bestemt, at en kommende afgift skal tage hensyn til bæredygtig erhvervsudvikling, dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, et stærkt velfærdssamfund, sammenhængskraft og social balance, og at man skal være med til at sikre det, der hedder reelle CO2-reduktioner, altså minimere lækage, og det vil altså sige, at det skal ske uden tab af arbejdspladser til udlandet.

Som jeg sagde lige før, skal man indstille sig på, at der på det her område ikke er nogen nemme løsninger, og forslagene skal selvfølgelig nøje overvejes i forhold til de førnævnte principper, som vi blev enige om med klimaloven. Grundlæggende, hvis man kigger på de tre forslag, vil det øge omkostningerne for den almindelige dansker. Det vil blive dyrere at købe kød, det vil blive dyrere at flyve, og det vil også blive dyrere at køre bil, men klimaeffekten vil være begrænset. Højere afgifter på benzin og diesel vil øge grænsehandelen, det vil flytte udledninger fra Danmark til vores nabolande, og der vil således, i modsætning til det, vi har aftalt under klimaloven, her være en betydelig lækage ved en sådan forhøjelse. Omvendt gælder det, at en afgift på kød nok ikke vil reducere de danske udledninger, da danske landmænd jo så bare vil eksportere deres kød til andre lande uden en sådan afgift. Endelig vil en afgift for flypassagerer jo ikke eksempelvis give incitament til grønnere tankninger eller mere energieffektive fly. Det vil bare gøre flybilletten dyrere.

En udvidelse af afgiftsgrundlaget til nye områder og en forhøjelse af afgiftsniveauet er derfor ikke bare, om man vil, simple forslag, selv om det måske kan lyde sådan, og det er jo netop derfor, vi med aftalen om en grøn skattereform har bedt en ekspertgruppe om at forholde sig til det her spørgsmål. Det er, fordi det ikke er nemt, men vi sammen har forpligtet os til at nå en meget, meget ambitiøs målsætning. Så selv om jeg og regeringen til fulde anerkender forslagsstillerens ønske om øjeblikkelig klimahandling og ønske om en højere afgift på de tre områder, synes jeg, at det er værd at afvente ekspertgruppens arbejde, inden vi gennemfører nye afgifter, og ja, ekspertgruppen skal delafrapportere, som det hedder, med udgangen af 2021, med henblik på at vi så kan indkalde aftalepartierne til at drøfte den, altså afrapporteringen, som som sagt kommer med udgangen af 2021. Den endelige afrapportering fra ekspertgruppen skal så ske i efteråret 2022.

Når det er sagt, ser jeg selvfølgelig frem til at drøfte spørgsmålet igen, og det går jeg ud fra vi kommer til, når ekspertgruppen kommer med deres arbejde. For forslagsstilleren har ret i, at der er behov for handling, men omvendt tror jeg, det er vigtigt, at vi tænker os rigtig godt om og sikrer, at det lander bare nogenlunde i forlængelse af de principper, som vi blev enige om med klimaloven. Så regeringen kan på det grundlag ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak, formand. Jeg har spurgt klimaministeren nogle gange om, hvornår der bliver indført reelle ensartede CO2-afgifter i Danmark. Den her ekspertgruppe skal jo delrapportere, og så skal den afrapportere fuldt ud ultimo 2022 – det plejer også at betyde i slutningen af 2022. Det vil sige, at vi måske kan begynde at lave lovgivning i starten af 2023, og efter tre behandlinger ender det jo med, at det måske vedtages engang efter valget i 2023, hvis det varer så længe. Medgiver ministeren, at man har udsat beslutningen om at indføre ensartede klimaafgifter til efter et valg?

Tak. Ministeren, værsgo.

Jeg ved ikke, hvornår valget kommer. Men jeg ved, at vi har nedsat en ekspertgruppe, som skal se på det her, og det tror jeg er klogt. Vi er alle sammen forpligtet til at nå vores fælles målsætning, som er skrevet ind i klimaloven, om 70 pct.'s reduktion. Men der er ingen tvivl om, at det er en meget ambitiøs målsætning, som vil have store konsekvenser både for den måde, vi lever på, vores forbrugsmønstre og for vores erhvervsliv. Og derfor er det meget, meget vigtigt, at det er tænkt godt og grundigt igennem, og at det selvfølgelig også får den tid, som det skal have, for at det skal blive implementeret, altså rulles ud. Det er meget store omstillinger, vi skal i gang med i det danske samfund, som koster rigtig mange penge, som også skal findes, og derfor mener jeg, at det er den rigtige proces, som vi har valgt nu.

Værsgo, hr. Torsten Gejl.

Jeg synes da lidt, at nyheden i dag – hvis der er nogen journalister, der lytter med – er, at det ser ud til, at vi først kommer til at få ensartede klimaafgifter efter et valg. Det vil sige, at vi ikke ved, hvilken regering der kommer til at lave det; vi ved ikke, hvor lang tid det kommer til at tage af, for sådan en regering skal jo også på plads. Altså, det er jo en kæmpekæmpestor udsættelse af noget af det, som Klimarådet mener er allervigtigst. Og her kommer Alternativet med forslag til at komme i gang på tre ret konkrete punkter, som også er anbefalet af store klimaorganisationer, og som også er gennemtænkt – og så siger regeringen nej. Kan ministeren bekræfte, at vi ikke kommer til at få nogen løsning før et valg?

Ministeren, værsgo.

Jamen vi er jo i gang. Vi har vedtaget en grøn skattereform, hvor vi allerede har skitseret begyndelsen til omlægningen af vores energiafgifter, og det sker fra 2025 og frem, hvor vi også tager fat på nogle af de tunge erhverv. Og indtil da har vi, kan man roligt sige, tilrettelagt en gulerod, som gør, at erhvervslivet med de nye fradragsmuligheder og andet får op til 6 mia. kr. i de her år fra 2021 til 2025, og så kan de begynde at indstille sig på den omlægning, som jeg er helt sikker på at vi er enige om kommer, men hvor de så har en gulerod til at kunne indstille sig på den, inden den ligesom slår igennem fra 2025 og frem.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Kathrine Olldag. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, at vi i lyset af det her glimrende beslutningsforslag lige skal tage en runde på de enkelte delelementer i det, for jeg synes, skatteministeren kom lidt hurtigt omkring hele grænsehandelseffekten på afgift på benzin og diesel. Kan ministeren ikke bekræfte, at det reelt forholder sig sådan, at Danmark er et skattely for diesel ved det, at vi i Danmark har en lavere afgift på diesel, end der f.eks. er i nabolandet Tyskland, således at vi får en del godstransport, der kommer herop og tanker i Danmark for så at køre rundt i Europa herfra?

Ministeren, værsgo.

Jeg tror, man skal se på det der spørgsmål lidt bredere. En ting er den direkte afgift, noget andet er, kan man sige, de andre faktorer, som er med til at påvirke, hvad det er, den enkelte så betaler for en liter diesel. Derfor kan man ikke bare sammenligne afgiftsniveauerne. Hvis man kunne det, er det rigtigt, at så var der en udfordring, men hvis man, om spørgeren vil, ser på nettoprisen, er sammenligningsgrundlaget lidt anderledes.

Spørgeren, værsgo.

O.k. Så vil jeg hoppe videre til det næste, som er flyrejser, og der ved ministeren, at det også har været en mærkesag for Radikale Venstre at få lagt en afgift på flyrejser. Og der argumenterede ministeren med, at man ikke skal gøre det dyrere for danskere at rejse, og at det vil have en meget lille klimaeffekt at gøre det i forbindelse med flyrejser. Men jeg kan ikke lade være med at sidde og tænke på, at jeg også synes, vi har lagt nogle klimaafgifter, f.eks. på engangsemballage og den slags ting, som reelt ikke har særlig stor klimaeffekt, men som er noget, vi gør for at få penge kradset ind til den grønne omstilling. Så kunne man i virkeligheden ikke forestille sig, at vi lavede en flyafgift med åbne øjne for at få nogle penge i kassen til den grønne omstilling på f.eks. flyområdet?

Ministeren, værsgo.

Det kan man sikkert godt tage en stor diskussion om, og det har der også allerede været, det ved De Radikale ganske udmærket, men det er bare ikke regeringens holdning. Det er rigtigt nok, at man sagtens, om man vil, kan lave et grønt kredsløb af prioriteringer inden for den grønne ramme, hvor man hæver afgifter på noget af det, man ikke vil have, og sænker dem på noget af det, man vil gerne vil have, hvis man ser på adfærden og forbruget blandt os. Det gjorde vi med klimaloven før sommerferien sidste år, og den er vi jo i gang med at implementere nu, og noget af det, som vi har taget fat på, er den grønne skattereform, som vi lavede i fællesskab, hvor vi netop har sat 6 mia. kr. af til at fremme grøn omstilling af eksempelvis energieffektivitet i produktionen hos vores virksomheder. Så det er et spor, vi allerede er på vej nedad, og jeg føler mig helt overbevist om, at når vi kommer til at tage stilling til de anbefalinger, der kommer fra ekspertgruppen, bliver det noget af det, vi skal kigge på igen.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Det, der får mig til at tage ordet, er Radikales kommentar om dieselafgifter. Kunne ministeren ikke knytte et par kommentarer til, om det ikke er korrekt, at den danske stat så faktisk tjener lidt penge på, at tyskerne tanker heroppe? For godstransporten skal jo transporteres rundt alligevel, og de penge, som man så måske tjener på, at de tanker op her, kan man netop bruge på den grønne omstilling.

Tak. Ministeren.

Det er i det store billede ganske lidt, hvis man ser på de beregninger på det, som også er sendt over til Skatteudvalget, og derfor tror jeg, at man skal se det i en større sammenhæng. Det var det, jeg forsøgte at sige før: at en ting er selve afgiften, en anden ting er nettoprisen på 1 l diesel, som gør, at balancen bliver lidt anderledes.

Det er klart, at hvis man gør, som forslaget her tilsiger, altså bare hæver den ret kraftigt, ja, så sender man jo bare gods- og personbiler den anden vej, og det går ikke.

Spørgeren, værsgo.

Nej, præcis – og i takt med at f.eks. Tyskland hævede dieselprisen, ville spændet jo også være større, og derfor ville der være et større økonomisk incitament til at tanke op i Danmark; og derfor ville det også give flere penge i statskassen. Vil det ikke være korrekt, altså hvis det sker?

Værsgo.

Det kommer lidt an på, hvilket udgangspunkt det er, man har for sådan en debat. Det er da klart, at der sagtens kan findes yderpunkter, som betyder det, men i den konkrete situation er det ikke helt det billede, der tegner sig. Det står også i de svar, som vi har sendt over.

Den næste korte bemærkning er til hr. Rune Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil bare spørge om noget. Glæden var stor hos mig, da jeg holdt sommerferie, efter vi lige havde forhandlet forståelsespapiret igennem i juni 2019, for der kunne jeg i juli se transportministeren udtale, at passagerafgifter var noget, som man gik og overvejede i regeringen. Transportministeren udtalte til Danmarks Radio:

»Der er flere forskellige håndtag, som vi kan dreje på. For eksempel en passagerafgift, en brændstofafgift, en CO2-afgift eller et iblandingskrav«.

I det hele taget kan man sige, at der er fordele og ulemper ved alle tiltagene. Så der er vel egentlig også fordele ved en passagerafgift. Kunne det ikke være en god idé at gøre det, som transportministeren gjorde i juli 2019, nemlig at have et åbent sind i forhold til muligheden for at indføre en flyafgift?

Værsgo, ministeren.

Hvis man gerne vil reducere CO2-udledningen, er der ikke noget, der tyder på, at sådan en passagerafgift er målrettet det projekt, og det synes jeg bare man skal have med i overvejelserne, altså når man vil være så fokuseret, som vores målsætning nødvendiggør, på omkostningseffektive reduktioner af CO2. Og hvis vi skal nå målsætningen, tror jeg, man skal bruge ressourcerne og indsatserne der, hvor de giver størst mulig CO2-reduktion. Og så er der jo det at sige, at når man ser på luftfarten i dag, er det vel næppe en passagerafgift, der hjælper den til at komme på vingerne her de kommende år. Så forslaget er ikke et, regeringen støtter.

Hr. Rune Lund, værsgo.

Nej, man skulle ikke indføre det i morgen, men man kunne jo indføre det, når vi lige kom på den anden side af corona, hvor vi forhåbentlig får gang i samfundene igen. Men der er jo ingen tvivl om, at det, hvis vi vil have, at der skal flyves mindre og der skal bruges mere miljøvenlige transportformer, jo er oplagt, at man kigger på en flyafgift. Vi har egentlig ikke selv i vores egen klimaplan, som er et par år gammel, regnet selve flyafgiften med ind i de reduktioner, som gør, at vi fra Enhedslistens side når 70-procentsmålsætning i 2030, fordi der ikke rigtig findes tal på området, men der er jo ingen tvivl om, at det har en effekt. Og så har det også den positive effekt, at der jo ikke er nogen negativ social slagside, for dem, der flyver, er jo alt andet lige dem, der har lidt mere i vores samfund, end dem, der har lidt mindre.

Tak til spørgeren. Ministeren.

Men hvis man vil noget på den form for transport, skal man jo hellere se på, hvad man kan gøre for at udvikle bæredygtige brændstoffer eksempelvis. Det er jo det, der er vejen frem, hvis man gerne vil have en så omkostningseffektiv CO2-reduktion som overhovedet muligt. Og der tror jeg bare, at det er relativt klart, at passagerafgiften ikke er det mest målrettede. Hvis det er CO2-reduktioner, man gerne vil kigge på, så skal man kigge andre steder hen, eksempelvis på, hvad det er for brændstoffer, man kommer i maskinerne, og hvad det er for fly, der bliver udviklet, og kigge på teknologien til dem osv. Det er den vej, man skal gå. Der er ingen tvivl om, at luftfarten jo altså også er en branche, som udleder meget CO2. Hvordan det skal sikres, at reduktionerne kommer her, er en anden og lidt bredere diskussion end bare det hele tiden at fokusere på at prøve at lægge en passagerafgift ind. Det er ikke det mest omkostningseffektive at gøre. I forhold til vejen derhen er det jo bedre at kigge på, hvad det er for brændstoffer, der kommer i flyene fremadrettet.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til skatteministeren. Den næste taler er hr. Troels Ravn fra Socialdemokratiet, som kan holde sig klar. Værsgo.

Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag ønsker Alternativet at indføre en forbrugsafgift på kød fra drøvtyggere, en øget afgift på benzin og diesel og at indføre en personlig passagerafgift på flyrejser, som stiger ved antallet af flyrejser. I Socialdemokratiet vægter vi i lighed med Alternativet både den grønne omstilling og 70-procentsmålsætningen højt. Regeringen har sammen med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgået en aftale om en grøn skattereform i flere faser.

I den forbindelse blev det slået fast, at en ensartet CO2-afgift er et afgørende instrument til at indfri 70-procentsmålsætningen. Desværre kan vi ikke trække en færdig løsning i en automat. Der er ingen nemme løsninger på den her udfordring. Der er mange vanskeligheder ved at indføre en sådan afgift. Derfor har aftaleparterne nedsat en ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til udformningen af en sådan ensartet CO2-regulering. En af opgaverne er bl.a. at udvide afgiften til områder, der i dag er afgiftsfritaget. Det er vigtigt, at både ekspertgruppens modeller og de øvrige afgifttilpasninger, vi måtte diskutere før og efter afrapporteringen, alle tager højde for klimalovens bestemmelser om, at der skal tage hensyn til både den grønne omstilling, erhvervslivets konkurrenceevne, de offentlige finanser og velfærdssamfundet. Der skal også tages hensyn til beskæftigelsen og sammenhængskraften. Forslagene skal levere reelle CO2-reduktioner.

I Socialdemokratiet mener vi ikke, at beslutningsforslaget her rammer den rigtige balance mellem disse forskelligartede vigtige hensyn. Alle tre forslag vil forøge leveomkostningerne væsentligt for den helt almindelige dansker, og man vil kun opnå en begrænset reel klimaeffekt. Højere afgifter på benzin og diesel vil både ramme dem, der er afhængige af en bil for at få hverdagen til at hænge sammen, og medføre lækage gennem øget grænsehandel. En afgift på kød vil ramme mange helt almindelige familier, men ikke ændre de danske landmænds eksport af kød til andre lande, og den foreslåede flyafgift retter ikke incitamenterne den rigtige vej, fordi den ikke giver incitament til anvendelse af grønne brændstoffer eller grønne fly.

Selv om intentionerne er gode, er en udvidelse af klimaafgifter ikke nogen simpel opgave. Det er derfor, at vi med ekspertgruppen har samlet førende eksperter, der skal hjælpe os med modeller til en bredere og mere ensartet CO2-beskatning. Ekspertgruppen delafrapporterer i 2021 med henblik på drøftelser mellem partierne og afleverer den endelige afrapportering i efteråret 2022. I Socialdemokratiet er vi af den opfattelse, at vi skal afvente ekspertgruppens arbejde, og derfor kan vi ikke støtte forslaget her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak for talen. Ordføreren siger, at man ikke bare kan trække løsningen i en automat. Det synes jeg er en lidt arrogant måde at behandle et beslutningsforslag på, som forsøger at løse et problem, der er så stort, at ordføreren slet ikke kan overskue det. Altså, der er jo andre lande, der har indført f.eks. flyafgifter, så når vi flyver hjem fra dem, betaler vi jo flyafgifter. Tror ordføreren bare, at de har trukket de politiske forslag i en automat og vedtaget dem? I Tyskland har de jo sat en afgift på brændstof, der gør, at tyskerne kommer hertil for at købe brændstof. Så altså, ordføreren kan jo ikke sige, at vi så vil hamstre, når det er sådan, at det går den anden vej.

Så jeg vil gerne lige høre, om ordføreren tror, at de store lande, som har indført det her, har trukket deres forslag i en automat.

Værsgo til ordføreren.

Tak, og tak for spørgsmålet. Det var bestemt ikke for at være arrogant eller afvisende i forhold til beslutningsforslaget her, at jeg brugte det billede af, at det her er komplekst. Billedet med automaten er for at illustrere, at det her er meget komplekst. Jeg vil gerne takke Alternativet for at vægte den grønne omstilling meget højt og for at fremsætte et beslutningsforslag, der også afspejler vigtigheden af, at vi får gennemført den grønne omstilling, og at en enhedsafgift på CO2-udledning er et afgørende instrument til at nå den målsætning – ingen tvivl om det. Vi skal forholde os til produktionen og forbruget af kød, af diesel og af benzin og vores forbrug af flyrejser; Alternativet rammer spot on her. Men det er bare vigtigt for mig og for Socialdemokratiet at sige, at vi har nedsat den her ekspertgruppe, at det her er komplekst, at vi skal tage det i den rigtige rækkefølge, og at der er mange hensyn at tage. Derfor er det, jeg siger, at vi afventer afrapporteringen fra ekspertgruppen.

Værsgo til spørgeren.

Tak. I forhold til den ekspertgruppe har ministeren jo stiltiende bekræftet, at de resultater, der kommer fra den, sandsynligvis ikke vil blive iværksat før efter et valg, og det vil sige, at det så er en ny regering, der sidder og skal til at lave det. Synes ordføreren ikke, at i forhold til at Klimarådets kritik har været så tydelig og Folketinget og regeringen er pålagt handlepligt, er det lidt noget nøl, at vi skal til at vente til helt på den anden side af et valg, før vi overhovedet får ensartede CO2-afgifter?

Værsgo.

Altså, jeg kan jo læse, at den endelige afrapportering kommer i efteråret 2022. Det er en afrapportering på en meget kompleks problemstilling, hvor jeg mener, at det er helt afgørende vigtigt, at vi har det her hensyn, selvfølgelig både til klimalovens bestemmelser omkring den grønne omstilling, til erhvervslivets konkurrenceevne, til de offentlige finanser, til velfærdssamfundet, til beskæftigelsen og til sammenhængskraften, og for Socialdemokratiet skal det her være socialt afbalanceret også. Det her er komplekst, og set i lyset af at regeringen, faktisk sammen med Folketinget, med forskellige aftaler jo er kommet i gang og er nået ganske langt, også i forhold til at opnå en reduktion på 70 pct. af vores CO2-udledning i 2030 – vi nærmer os, at vi har nået halvdelen, altså at vi har indfriet halvdelen af målsætningen – så synes jeg faktisk, at vi er ganske godt på vej, og jeg er tryg ved situationen.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, der bedes holde sig parat, er hr. Kim Valentin fra Venstre. Værsgo.

Tak til formanden. I Venstre er vi tilhænger af CO2-afgifter, men det helt afgørende for os er, at afgifterne fastsættes som en ensartet afgift, så vi så vidt muligt undgår at detailstyre, præcis hvor høj afgiften skal være på hver enkelt vare eller hver enkelt ydelse, som Alternativets forslag jo er et eksempel på. Venstre tror grundlæggende ikke på, at det er os politikere, som er de bedste til at fastsætte de enkelte CO2-afgifter. Det kan alt for hurtigt komme til at handle om mavefornemmelser, fordomme, politiske idéer, og det kan i sidste ende få utilsigtede konsekvenser. Derfor giver det langt bedre mening at fastsætte en ensartet CO2-afgift, så alle varer, der indeholder brændsler i enten materialet eller produktionen, bliver dyrere; dyrere for virksomhederne at producere og dyrere for befolkningen at forbruge. Det tilskynder virksomheder til at gøre produktion mindre CO2-udledende, da det vil gøre deres produkter billigere. En ensartet CO2-afgift vil altså mindske efterspørgslen efter CO2-tunge varer og flytte forbruget i en mere klimavenlig retning. Det er vores opgave at fastsætte en ensartet CO2-afgift, og så er jeg slet ikke i tvivl om, at markedet nok selv skal sørge for at producere og forbruge mere grønt og mindre sort. Det er en retfærdig mekanisme, hvor vi ikke fra politisk side detailstyrer alt; hvor vi sikrer, at varerne bliver dyrere, alt efter hvor meget CO2 de udleder.

Derfor er vi rigtig glade for den aftale, vi indgik tilbage i december 2020 med regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og De Konservative om en omfattende grøn skattereform, som jo netop indeholder en ensartet CO2-afgift. Der er blevet nedsat en ekspertgruppe, som skal belyse mulige modeller for, hvordan afgiften skal se ud, og hvordan den kan indføres. I efteråret 2022 skal ekspertgruppen aflevere den anden og sidste afrapportering, og derefter kan vi på et oplyst og faktuelt grundlag, hvor mulige konsekvenser er medregnet, fastsætte, præcis hvilket niveau afgiften skal ligge på. For vi skal jo ikke bare have en ensartet CO2-afgift; vi skal have en god og effektiv afgift, som ligger på det helt rigtige niveau.

Jeg er sådan set fuldstændig enig med forslagsstillerne i, at det haster. Derfor forventer jeg også, at vi i aftalegruppen arbejder hurtigt og effektivt for hurtigst muligt at få fastlagt en ensartet CO2-afgift, når først ekspertgruppens anbefalinger er kommet. Hvis vi gør det ordentligt, er jeg slet ikke i tvivl om, at virksomhederne nok skal være med os. Men vi skylder dem altså, at det her gøres på den rigtige måde. Og jeg synes faktisk – ja, undskyld mig – at det er en smule respektløst at ville indføre lettere tilfældige CO2-afgifter på varer og ydelser nu, vel vidende at afgifterne skal ændres, når vi har fastlagt en ensartet CO2-afgift.

Når vi forventer, at virksomheder og landbrug nedbringer deres CO2-udledning, så er det mindste, de kan forvente af os, da også, at vi sørger for ikke at bibringe dem unødige omkostninger. Det gør vi, hvis vi fastsætter afgifter, som virksomhederne skal tilpasse sig, for at ændre dem kort tid efter, og derfor vil vi vente med at fastsætte en ensartet CO2-afgift. Det skal vi gøre, når eksperterne er kommet med deres anbefalinger, så afgiften kommer til at ligge på det helt rigtige niveau. Og så skal den blive dér; vi skal ikke ændre den i tide og i utide, som – ja, undskyld mig – Alternativet foreslår. Når den først er lagt, så er den der, og så kører vi med den. Det andet vil simpelt hen ikke være fair over for vores virksomheder, hvor rigtig mange i forvejen er presset økonomisk. Og med de ord kan jeg altså meddele, at Venstre ikke støtter beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak for talen. I Alternativet er vi egentlig enige i langt det meste. Selvfølgelig skal vi have ensartede CO2-afgifter, og selvfølgelig skal de være gennemtænkte. Til det her med, at vi bare vil indføre lettere tilfældige afgifter, vil jeg sige, at det jo ikke er noget, vi har grebet ud af luften. Altså, der findes jo lande, store lande, som har tænkt sig om og indført flyafgifter eller afgifter på brændsel. Så der er jo ikke bare tale om lettere tilfældige afgifter; det er jo afgifter, der også er rekommanderet af store klimaorganisationer.

Vi er bagud på tid, vi er rigtig meget bagud på tid, og der er store chancer for, at vi ikke når det mål, som Venstre selv har været med til at indføre. Hvorfor indfører vi ikke de her punktafgifter nu – øver os på det – og så indfaser dem i de ensartede CO2-afgifter, når vi endelig får dem på banen?

Værsgo, ordføreren.

Jeg synes sådan set, at jeg svarede pænt på det. Men jeg vil godt fra start af sige, at jeg er enig med Alternativets ordfører i, at det haster. Jeg sagde det en enkelt gang under talen, men jeg vil godt påpege det endnu en gang: Jeg synes, det er gået for langsomt. Vi ville godt have haft det her til at gå meget, meget hurtigere, og vi vil gerne presse på for at få det til at gå hurtigere.

Men når det er sagt, mener vi også, at det ville være urigtigt, at vi først laver et afgiftssystem og så kort tid efter laver et nyt afgiftssystem, som de skal vænne sig til derude. Det synes vi simpelt hen ikke er fair over for virksomhederne.

Værsgo, hr. Torsten Gejl.

Jeg er i hvert fald enig i, at det haster. Jeg har været med i alle klimaforhandlingerne og har også fulgt Venstres forskellige ordførere udvise ambitioner om at nå det mål fra talerstolen og i andre sammenhænge, hver gang. Men havde ordføreren selv tænkt, at vi i virkeligheden sandsynligvis kom om på den anden side af et valg? Altså, selv om Klimarådet virkelig har anbefalet os at tage det her redskab i brug, er Venstre så også blevet lullet ind i regeringens nølproces, hvor vi i virkeligheden måske skal vente til 2024, måske 2025, på overhovedet at få en ensartet afgift? Hvordan vil det stille virksomhederne, som har brug for de tal for at kunne tilrettelægge deres produktion, altså ud fra et kendskab til omkostningerne?

Ordføreren.

Tak. Jamen det er jeg hundrede procent enig i. Altså, det er da heller ikke tilfredsstillende, og det er da det, som vi gentagne gange påpeger ikke er tilfredsstillende. Jeg synes også, at man kan se på Venstres finanslovsforslag, at vi netop gerne vil speede den her proces op. Altså, vi vil gerne speede den grønne omstilling op. Vi har lagt ekstra penge i den grønne omstilling i vores finanslovsforslag, så vi er helt med på at presse på.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ordføreren. Nu refererede ordføreren til ekspertgruppen og den aftale, som de fleste partier her i Folketinget har lavet, så jeg vil bare lige spørge til det helt principielle: Hvordan ser Venstre på den her ensartede CO2-afgift? Er det afgørende for Venstre, at den flugter med klimavidenskaben? Det var det konkrete spørgsmål.

Ordføreren.

Vi tager Klimarådets indstillinger meget seriøst, og vi prøver så vidt muligt at lægge dem ind i den politik, som er vores politik. Det tror jeg faktisk også man kan se i vores finanslovsforslag, for der står »grønt« i næsten alle sætninger, ikke bare fordi vi synes, at grønt er et godt ord, men også fordi vi synes, at det haster, og at man skal gøre det hurtigt og på den rigtige måde, og det er det, vi så siger en ensartet CO2-afgift er udtryk for.

Spørgeren.

Tak til ordføreren. Jeg tror måske ikke, jeg fik formuleret mig hundrede procent korrekt, så jeg prøver at spørge igen: Er det afgørende for Venstre, når ekspertgruppen kommer med deres anbefaling og konklusion, at den ensartede CO2-afgift, altså niveauet på den, flugter med klimavidenskaben, og at CO2-afgiften ikke er mindre end det, som klimavidenskaben kræver? Er det afgørende for Venstre, når man indfører den her CO2-afgift?

Ordføreren.

Jeg respekterer spørgsmålet, men jeg synes faktisk, det er et ret svært spørgsmål at besvare, for vi har jo ikke set ekspertgruppens rapport endnu. Det er jo derfor, vi har lagt den derover. Og så bliver det eksperter mod eksperter et eller andet sted, hvis ikke de er enige. Jeg håber da, de er enige om de anbefalinger, de laver, og hvis ikke de er det, er jeg ret sikker på, at vi internt først tager en vældig god drøftelse af det, og så vil vi drøfte det med aftalepartierne bagefter.

Tak til Venstres ordfører, hr. Kim Valentin. Og vi vil nu byde velkommen til hr. Dennis Flydtkjær, som er fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Vi behandler nu et beslutningsforslag om, at der skal en afgift på okse- og lammekød på 17 kr. pr. kilo og en afgift på flyrejser på 75 kr. stigende til 225 kr., alt efter hvor mange flyrejser man tager, og en højere afgift på benzin og diesel på 1 kr. pr. liter. Ifølge forslaget skal indtægterne fra de her ting jo så gå tilbage til danskerne via en grøn check – en del af flyafgiften skal så bruges til forskning i omstilling af flytrafikken.

Det er sådan en midlertidig afgift, kan jeg forstå på forslaget, fordi det hele skal bortfalde igen, når man har en ensartet CO2-afgift, som jo er under udvikling. Jeg synes selv, og det er også mit partis indstilling, at vi skal vente og se resultatet af det, for som jeg ser den her proces, vi er igennem som land, handler det i stor udstrækning om, at vi skal være foregangsland; vi skal vise vejen til, hvordan man kommer op på en 70-procentsmålsætning – vise resten af verden, hvordan vi nedbringer CO2-udslippet, så de kan følge efter.

Men vi må jo erkende, at Danmark er et lille land, og det er trods alt ikke os, der spiller en kæmpe rolle, i forhold til hvor meget CO2 der bliver udledt på verdensplan, men vi kan vise vejen til, hvordan hele verden så også kan komme ned i forbrug. Og der ser jeg altså ikke, at midlertidige afgifter på kød og på flyrejser og på benzin er løsningen. Sagt med andre ord tror jeg ikke, at andre lande kigger på os og siger: Wow, når Danmark kan løse det med midlertidige afgifter, så gør vi det også. Men jeg kan godt forstå forslagsstillerens motivation for det, og jeg kan også godt forstå, med det udgangspunkt, hr. Torsten Gejl har, at man selvfølgelig gerne vil gøre noget nu, og at der skal rykkes på det. For vi er jo ikke uenige i, at der skal ske noget, men man må også bare ærligt erkende, at de her ting ikke er nemme at gøre hurtigt – de er jo komplicerede, og det er også derfor, der er en nedsat en arbejdsgruppe.

Men i Dansk Folkeparti tror vi altså ikke på, at det er de midlertidige løsninger, der løser det. Så helt stilfærdigt vi vil egentlig gerne vente på, at man får rapporterne fra den her ekspertgruppe, som viser, hvordan man kan gøre det, og så tager diskussionen derfra. Vi anerkender fuldt ud og kan godt forstå baggrunden for, at man gerne vil have, at det går hurtigt, men midlertidige løsninger tror vi altså ikke på er vejen derhen. Så vi kan desværre ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg vil lige høre ordføreren, om ordføreren vil medgive, at hvis vi skal nå vores 70-procentsmålsætning i 2030, vil det være nemmere at nå den, hvis vi indfører afgifter lige nu. Kan ordføreren medgive, at det alt andet lige vil være hurtigere at nå vores 70-procentsmålsætning, hvis vi indfører afgifterne nu?

Ordføreren.

Jeg vil faktisk godt medgive, at man nok nemmere kunne nå det, jo hurtigere man kom i gang, men jeg medgiver bare ikke, at det så er den bedste måde at gøre det på. Det handler jo om, som jeg nævnte, at man må gøre det på en intelligent måde, sådan at vi bliver et foregangsland og ikke et skræmmebillede. Vi kan jo godt stramme skruen så meget nu på vores virksomheder, på vores landbrug og på forbrugerne, som gør, at produktionen af fødevarer bare kommer til at ske via fødevareproducenter i Polen eller i Tyskland, og så har vi måske reddet det danske klimaregnskab, men det verdensomspændende klimaregnskab er så til gengæld blevet ringere. Så jo, man kan godt gøre noget nu, jeg tror bare ikke, at det er den klogeste løsning. Derfor tror jeg egentlig, at det er fornuftigt nok, at vi venter og ser, hvad de her arbejdsgrupper og ekspertgrupper kommer frem til, for at vi netop kan blive et foregangsland og vise vejen på en god måde, så der ikke bliver et massivt tab af arbejdspladser, eller der ikke sker CO2-lækage, som jeg tror er det, man bruger som fagudtryk, hvor CO2-udslippet bare sker i andre lande. Og det er derfor, jeg ikke tror, at midlertidige løsninger er vejen frem. Der er vi nødt til at kigge på lidt mere permanente og gennemtænkte løsninger.

Spørgeren? Så er der en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Når det er sådan, at vi flyver til forskellige europæiske lande, så kan vi se, at nogle af dem har indført en CO2-afgift på flybilletter. Det vil sådan set sige, at vi betaler CO2-afgifter, når vi flyver hjem derfra. Og det er godt nok rigtigt, at vi i Danmark bare er et lille land, men man kan jo ikke forlange, at de store skal lave de store ting om, hvis vi ikke selv laver de små ting om. Kunne det ikke være en idé, at vi gjorde det samme hos dem? Altså, er det kun os, der skal betale derude?

Ordføreren.

Det er jo rigtigt nok, at der er andre lande, der har indført en flyafgift, men fordi de andre har lavet en dårlig løsning, betyder det jo ikke, at vi skal gøre det samme. Jeg tror ikke nødvendigvis, det er den bedste løsning, at vi laver midlertidige afgifter i en 2-årig periode på en flyrejse, som der her bliver foreslået. Jeg tror mere på, at man er nødt til at lave noget bredere, som jo er en mere ensartet CO2-afgift, som rammer bredt hen over sektorerne. Man kunne også forestille sig, at man nu lagde en flyafgift på en billet fra Billund Lufthavn, som er tæt på, hvor jeg skulle flyve fra, hvis det var, men så kunne jeg måske køre til Hamborg Lufthavn, hvor der var en anden afgift. Altså, man flytter jo bare problemet rundt, og det tror jeg ikke er løsningen på det her.

Spørgeren.

Hvad tænker ordføreren om at være blevet lullet ind i det der regeringsklimanøl på en måde, sådan at vi skal vente til efter et valg og måske et år efter et valg? Godt nok er det kompliceret, men så kompliceret er det jo heller ikke. Hvorfor i alverden skal vi vente så mange år på at få en ensartet klimaafgift?

Ordføreren.

Det er vel et godt spørgsmål, og jeg kan faktisk ikke svare på det. Jeg synes også, det er rigtig lang tid, og jeg tror egentlig også, at der er mange vælgere, som bliver skuffede over det., For jeg tror faktisk ærlig talt, at venstrefløjen har vundet mange stemmer på at være ambitiøse på klimaområdet, men jeg tror heller ikke, at det helt er i overensstemmelse med det, som de havde forventet, at man så skal vente til efter næste folketingsvalg. Og hvad der er motivet bag, er jo svært at sige. Selvfølgelig er det kompliceret, men jeg tror også, at det simpelt hen er for at få dysset en diskussion lidt i søvn fra regeringens side, at man sådan bevidst skubber det foran sig, fordi man måske gerne bevidst vil på en anden side af et folketingsvalg. Men det er bare min egen spekulation over, hvad der ligger bag ved det.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, vi byder velkommen til, er hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak til Alternativet for et – synes jeg – fint beslutningsforslag. Afgiftsinstrumentet, som vi diskuterer her, er et ekstremt vigtigt værktøj i den grønne omstilling, og det kan selvfølgelig ikke stå alene, men der er også brug for et tilskud og en regulering. Men uanset hvad er det rigtig vigtigt, og forslaget her oplister en helt lang række af nye afgifter og også en model for en anvendelse af provenuet.

I SF mener vi, at det er relevant med alle afgifter, som fremføres her, og vi har selv ad flere omgange foreslået en flyafgift, og vi mener også, at særlig klimabelastende fødevarer skal pålægges en afgift. Det kan være fødevarer som oksekød og lammekød og gul ost, som vi fra SF's side gerne vil lægge en afgift på, for det er de absolut værste fødevarer i et klimaperspektiv, så det er med at sætte ind der. Så overskrifterne i forslaget her kan vi sådan set godt se det fornuftige i.

Vi kan dog ikke tilslutte os det konkrete forløb, der er omkring afgifterne i det her, og det konkrete beløb vil vi heller ikke lægge os fuldstændig fast på, sådan som man gør i forslaget her, ligesom vi heller ikke kan støtte de foreslåede tilbageføringstiltag, hvor vi nok vil indrette det på en lidt anderledes måde. Så vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger her, selv om vi synes, at der er mange gode elementer, som vi kæmper sammen med Alternativet for. Tak for ordet.

Selv tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Jeg skal bare lige spørge ordføreren, om det, når man, sådan som jeg også hører at ordføreren gerne vil, vil lægge en afgift på kød, efter ordførerens opfattelse vil vende den sociale pil nedad, så det rammer hårdere for dem med de lave indkomster i forhold til dem med de høje indkomster.

Ordføreren.

Det kommer fuldstændig an på, hvordan man bruger provenuet. Det er da klart, at det, hvis man bruger provenuet på selskabsskattelettelser eller et eller andet, så kan ramme utrolig skævt, men hvis man tilbagefører en hel del af provenuet gennem den grønne check, som Alternativet f.eks. også foreslår, eller man laver andre lighedsfremmende tiltag, så vil det ikke ramme socialt skævt, og man kan sagtens indrette det på en fornuftig måde.

Derudover synes jeg også, det er farligt at kigge på afgifter sådan meget isoleret set. Altså, man kan jo godt lave nogle tiltag, som måske vil øge uligheden lidt, og så til gengæld lave nogle andre tiltag, som så hæver ligheden og på den måde sikrer en socialt retfærdig grøn omstilling, og det er vi store tilhængere af, fordi vi synes, det er ekstremt vigtigt, at det går hurtigt med den grønne omstilling, men det skal også være socialt retfærdigt. Og det kan det sagtens blive.

Spørgeren.

Godt, jeg kan jo sådan set godt anerkende det, hvis man har den holdning til det. Hvordan sikrer man så, at de penge bliver ført tilbage til borgerne en til en, i forhold til hvor meget de så forbruger? Altså, hvilken mekanisme forestiller ordføreren sig der kunne skabe sådan en retfærdighed i det system? Er en grøn check baseret på, hvor meget du køber? Er den baseret på din indkomstdecil? Eller hvad tænker ordføreren der? Altså, det er af ren nysgerrighed, jeg spørger om de her ting.

Ordføreren.

Man kan jo ikke sikre en tilbageførsel en til en, i forhold til hvor meget de forbruger, for hvis man gør det, giver det jo ingen mening. Altså, hvis man giver folk de penge tilbage, som de betaler i afgift, så svarer det jo til, at de ikke betaler nogen afgift. Så er det klart, at man skal kompensere de mennesker, som har de laveste indtægter, hvis man gerne vil sikre mere økonomisk lighed. Så det er jo en måde at gøre det på.

Man kan også gøre noget andet. Altså, vi mener ikke, at man nødvendigvis skal tilbageføre det hele, men man kan også bruge det på andre lighedsfremmende tiltag, og der er mange forskellige måder at gøre det på. Men det er bestemt muligt.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak for talen. Jeg forstår ikke, hvorfor SF ikke hugger til her. Altså, SF har jo selv foreslået nogle af tingene, og SF gik forrest i forhold til at kræve handlepligt fra regeringens side, fordi Klimarådet kritiserede den sønder og sammen, og det er, som om der er nogle små bitte varianter, der er forskellige i forhold til SF's egne forslag. Hvad er det ordføreren mener der skal til, for at SF kan stemme for det her forslag?

Ordføreren.

Grunden til, at vi ikke hugger til her og bare stemmer for det, er jo, at der er nogle konkrete elementer, vi ikke er enige i. Altså, vi vil ikke lægge os fuldstændig fast på de præcise niveauer, som Alternativet har lavet i forslaget her, og vi vil heller ikke lægge os fuldstændig fast på den tilbageførselsmodel, som Alternativet lægger frem, og vi synes også, at processen er forkert. Vi har nogle sideløbende processer i gang i forhold til en grøn omlægning af vores afgiftssystem og sådan noget, som vi er i gang med. Så selv om vi synes, at der her er mange gode intentioner og meget, som vi er ret enige med Alternativet i, så er det også lidt voldsomt for os bare at støtte forslaget, som det ligger, når det nu for os at se ikke sådan er den perfekte model.

Som det så ofte er, når man behandler sådan nogle forslag her, vil jeg rigtig gerne bakke op om intentionen og også om de konkrete ting, vi er enige i, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi bare stemmer for hele beslutningsforslaget. For der ville være rigtig mange beslutningsforslag, som man hele tiden stemte for, hvis man syntes, at de på en eller anden måde trak i den rigtige retning.

Spørgeren.

Det synes jeg ikke er nok. For det, som jeg spurgte til, var jo: Okay, hvilke dele mener SF der kan bruges her? Hvordan kan vi samarbejde om, at vi kan sige, at sådan skulle det se ud, for at SF stemmer for? Er det en flyafgift, en progressiv flyafgift? Er det en anden type tilbagebetaling af provenuet?

Altså, SF er vel enig i, at det er en katastrofe, at vi skal vente til efter et valg med at få ensartede klimaafgifter nu, når SF har stået forrest i forhold til en forespørgselsdebat, der pålagde regeringen en handlepligt. Så kommer vi med et forslag, og så synes jeg, det kunne være rart at få et svar på, hvad det er, SF gerne vil være med til for at få gang i klimaskuden, efter at vi har haft en stor periode med nøl.

Ordføreren.

I virkeligheden synes jeg, at Alternativet rammer rigtigt alle de steder, de gerne vil ændre afgifterne. Altså, vi er enige i en flyafgift, vi er enige i en kødafgift, og vi er også enige i en delvis tilbagebetaling af de her midler, ikke nødvendigvis af det hele, men noget af det. Så det er jo svært for mig lige her på de sidste 12 sekunder, jeg har, at fremlægge, præcis hvordan man skulle ændre det, for at vi ville synes, det var den perfekte model.

Men vi synes jo, at det her på mange måder flugter med vores værdier, og vi ville nok indrette det lidt anderledes med de konkrete afgifter og tilbagebetalinger og sådan noget, og det kunne man jo forhandle sig frem til, hvis man havde et godt forløb om det.

Hr. Sikandar Siddique fra Frie Grønne, men i Folketingssammenhæng uden for grupperne. Værsgo.

Tak til ordføreren. Så får ordføreren lige 2 minutter mere til at forklare, hvad det handler om, og hvordan vi kan blive enige – ej, jeg driller. Jeg hører også ordføreren være så tæt på som i så tæt på at bakke op om det her forslag. Vi er alle sammen her enige om, at vi skal have de her afgifter. Vi er også enige om, at det skal være de bredeste skuldre, der bærer det tungeste læs. Det vil sige, at der skal være en social kompensation. Kan vi venstrefløjspartier og Alternativet, altså i hvert fald alle os, der er på venstrefløjen, virkelig ikke finde ud af at lande en afgift, som vi er enige om, inden den ekspertgruppe kommer med sine anbefalinger?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, det er en lidt sjov antagelse, hr. Sikandar Siddique har, altså at vi alle sammen skulle være enige om de her afgifter, for det er vi bare slet ikke herinde. Det er helt vildt så stor modstand, der er. Altså, jeg prøvede f.eks. at forhandle en flyafgift ind i den aftale, vi lavede om elbiler og sådan noget for nylig, og der strittede Socialdemokratiet totalt imod, og de borgerlige ville jo heller ikke være med til det. I forhold til en kødafgift tror jeg ikke engang, at Enhedslisten er tilhængere. Der må hr. Rune Lund rette mig, hvis jeg tager fejl. Vi er også ret få herinde, der mener, der skal være en konkret afgift på oksekød og lammekød og sådan noget f.eks.

Jeg tror, det er en stor opgave at komme til enighed her, og jeg synes, det er godt, at vi har fået en ekspertgruppe i forhold til at kvalificere debatten, også selv om jeg sådan set er enig i, at regeringen nøler ekstremt meget på det her. Så jeg tror ikke bare, at vi i udvalgsbehandlingen af det her forslag kan komme frem til en perfekt model og nå til enighed, fordi vi jo i virkeligheden alle sammen vil i den retning. Det tror jeg simpelt hen ikke vi kan. Jeg ville synes, det var fantastisk. Det ville være et helt vildt nybrud, men det tror jeg ikke kommer til at ske. Jeg tror, vi skal have en proces videre, også i forlængelse af den ekspertgruppe, der er. Os, der er meget grønne og gerne vil arbejde for de her ting, skal knokle videre for dem i fællesskab.

Spørgeren.

Jeg har bare svært ved at tyde den forskel, i hvert fald vores tre partier imellem. Når jeg hører ordførertalen, hører jeg ikke den store forskel, og i Folketinget lander man jo aftaler, hvor man er meget længere væk fra hinanden, end vi er på det her område. Så vil jeg bare lige spørge ordføreren, om ordføreren ikke mener, at det tager alt for lang tid at indføre den her ensartede CO2-afgift, hvis det er, vi først skal vente på, at ekspertgruppen kommer, og vente på politiske drøftelser og på, at vi så skal have indført et eller andet? Altså, er tidshorisonten tilfredsstillende for SF?

Ordføreren.

Nej, det er den ikke. Altså, jeg synes, regeringen nøler, og jeg synes, at det er rigtig hårdt at være parlamentarisk grundlag for en regering, som i så mange tilfælde trækker tiden ud og ikke leverer, når vi står med en klimakatastrofe foran os med helt uoverskuelige konsekvenser. Så jeg synes bestemt ikke, at den politik, der bliver ført her fra Christiansborgs side, er tilfredsstillende, men vi prøver fra SF's side så godt, vi kan, at trække i den rigtige retning, og det er også derfor, vi indgår kompromiser, får nedsat ekspertgrupper, indgår i processer – som Frie Grønne så ofte står uden for – fordi vi forsøger at trække i den rigtige retning, og det er den måde, vi har valgt at arbejde parlamentarisk på, og det vil vi fortsætte med, fordi vi tror, det er det, der forandrer Danmark mest.

Tak til hr. Carl Valentin. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og hjertelig velkommen til fru Kathrine Olldag fra Radikale Venstre.

Tak, formand. Og tak til Alternativet for forslaget. Det er jo et rigtig godt forslag, som kommer ud af en desperation og en utålmodighed, fordi den grønne omstilling eller klimalovgivningen simpelt hen ikke bliver gennemført hurtigt nok; regeringen nøler. Og vi har jo også i Radikale Venstre hamret løs, vil jeg sige, i samtlige forhandlinger, om, at vi skulle have mere turbo på den grønne omstilling.

For mit eget vedkommende har klimalovgivningen været det absolut vigtigste siden midt i 1980'erne, hvor jeg første gang læste Brundtlandrapporten som teenager. Jeg har ikke kunnet forstå, hvorfor vi er gået til valg efter valg efter valg lige siden, uden at klima på noget tidspunkt har stået allerøverst på dagsordenen. Hele vejen igennem 1990'erne og op igennem 00'erne har den ene regering efter den anden nølet og ikke taget klimadagsordenen alvorligt. Vi står jo her i dag og deler den frustration, fordi samtlige regeringer før den nuværende, vil jeg mene, har fejlet. Igen og igen er klima blevet sat længst ned på dagsordenen – indtil vælgerne råber højt nok. Og så fik vi med Alternativets fremkomst i 2009 jo endelig et vink med en vognstang om, at befolkningen rent faktisk kerer sig om klimaet, og det gør de stadig væk – gudskelov for det.

Når man så kommer herind, for et eller andet sted i den her midaldrende krop findes der stadig væk et 15-årigt hjerte, som vil klimaet 120 pct., rammer man jo ind i virkeligheden og diverse regnemaskiner, og så er det, at vi står med det bedste alternativ – undskyld ordvalget – som er en grøn skattereform. Med den grønne skattereform, som vi har besluttet nu, og som vi har aftalt sammen med regeringen og bredt på tværs af Folketingets partier, har vi jo netop, som andre ordførere også har redegjort for, aftalt en ensartet CO2-afgift, som har det forløb, som den nu har. Og det undrer også mig, at Skatteministeriet ikke var mere klar til at fremlægge en model, end den var, for der er immer væk tale om en debat, der har huseret mellem debattører og mellem eksperter og økonomer i årevis; så det har undret mig, at man ikke er gået i gang med at kigge på det her lidt før. Men nuvel, vi får det så godt, som det overhovedet kan blive i den her omgang.

Nu kommer vi til det konkrete forslag. Der ligger tre afgiftsforslag i det her. De to af dem er jo nogle, som Radikale Venstre selv har på sit finanslovsforslag, og som vi har haft med i de sidste to ombæringer – i hvert fald mens jeg har været med. Jeg synes jo immer væk, at de er superfornuftige. De ville måske være en lille smule svære sådan at indføre fra i morgen, rent teknisk, hvis jeg kender Skatteministeriet ret, men det er da helt sikkert forslag, som jeg tror at vi – hvis vi i hvert fald får kigget på nogle af de teknikaliteter, som de øvrige ordførere også har diskuteret, altså hvis vi får det justeret lidt – sagtens ville kunne være med på.

Kødafgifter er ikke nødvendigvis en idé, der er hentet i den radikale baghave, da vi jo mener, at det er for specifik en afgift. Lige så snart den afløses af en ensartet CO2-afgift, vil vi jo få en afgift på al CO2, også den, der ligger på madvarer. Al produktion, alle virksomheder, alle sektorer vil blive pålagt en ensartet CO2-afgift, og derved vil kødafgiften nulstille sig selv, kan man sige; så vil den ikke længere være nødvendig. Det er jo så også det, forslagsstillerne siger her i beslutningsforslaget: Lad os få en kødafgift, indtil vi har en ensartet CO2-afgift. Men der er jeg nok på hold med skatteministeren, med hensyn til at det vil ende med at være ekstremt konkurrenceforvridende. Vi vil simpelt hen se, at eksporten af dansk kødproduktion vil gå ned, og at animalsk produktion i høj grad vil stige, således at man vil sælge det til andre markeder end det danske.

Så jeg tror ikke, at en kødafgift er det mest præcise redskab i den her sammenhæng. Der vil jeg hellere piske den her hest og blive ved med at piske den, indtil vi får en ensartet CO2-afgift – for det er det, der er målet. Jeg kan sagtens se, at vi på den anden side af en ensartet CO2-afgift også skal have en flyafgift og en benzin- og dieselafgift. Men vi bliver nødt til at vente med den diskussion, til den dag kommer nærmere.

Så derfor afviser vi B-forslaget i denne omgang. Men tak for det.

Tak for det. Der er et par korte kommentarer. Den første er fra hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak for en smuk tale – den kom fra hjertet. Altså, vi kan jo godt alle sammen se hovedproblemet her. Vi har en stærk og, hvad kan man sige, systembevarende socialdemokratisk regering, som ikke rigtig kan røres, og den kan sådan set nøle så meget, som det passer den, mens vi andre kan råbe og skrige. Og det er jo noget af det her, der lægger en dæmper på muligheden for, at vi kan komme i gang med de ting, som er så nødvendige, i forhold til at vi skal nå vores mål.

Kunne man ikke forestille sig, at De Radikale var den slemme pige i klassen, den uartige pige, som rakte hånden op og sagde: Vi vil noget andet, vi vil gøre lidt, vi vil gerne vil lave lidt turbulens, lidt disruption – som det jo også bliver kaldt nu om dage – men ikke nok til at det hele går op i kaos? Så kunne man sige, at man gerne vil være med til en flyafgift, at man gerne vil lave noget, som ikke er forventet, altså et lille chok, som man ikke plejer at lave i Folketingssalen over for en regering, specielt ikke, når den sidder her og er så magtfuldkommen.

Kunne De Radikale ikke tænkes at være med til at enes om en af de her ting? Det ville sikkert få Venstre til at vågne og måske få nogle andre til at vågne, så man måske kunne lave et flertal uden om regeringen, som sikkert ikke fører til den store regeringskrise, men som fører til, at man er nødt til at rette ryggen og begynde at lade være med bare at holde os alle sammen hen.

Ordføreren.

Det glæder mig, at Alternativet kan se fidusen i en flyafgift; det kan vi nemlig også. Jeg kan dog ikke få øje på flertallet, for jeg ved jo også godt, hvor de andre partier ligger på det spørgsmål. Men havde beslutningsforslaget i dag handlet alene om flyafgift, så tror jeg nok, at vi havde stemt for det.

Spørgeren.

Det lyder virkelig, virkelig interessant. Jeg vil ikke udfordre mit held mere, men bare sige, at det er hørt, og hvis De Radikale stemmer for sådan ét, så snart vi får det fremsat – eventuelt kunne man lave et ændringsforslag til det forslag, som ligger her – så er der måske den lille disruption, der for en gangs skyld måske kan få en regering til at blive nødt til at kigge lidt op.

Ordføreren.

Altså, vi har vitterlig på linje med SF's ordfører igen og igen og i flere sammenhænge argumenteret for en flyafgift. Så jeg tvivler på, at den disruption vil virke, men man skal jo aldrig nogensinde give op. Så jeg tror måske mere på, at vi fremsætter et andet beslutningsforslag.

Så er det hr. Sikandar Siddique, der har ordet. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Tak for talen, ordfører. Det forløb, som det nu har – sådan blev der sagt, og der blev også brugt et udtryk om at »piske hesten«, indtil vi får den her ensartede afgift. Radikale har været ude at kritisere regeringen efter Klimarådets delrapport og sagt, at det simpelt hen ikke er godt nok. At det er klimanøl. Men man vil piske hesten, så man får den her ensartede CO2-afgift. Så vil jeg spørge ordføreren: Er der en grænse i forhold til tid, et tidsperspektiv? Er der en grænse for, hvornår Radikale trækker en streg i sandet og siger: Nok er nok, med vores mandater kan I ikke lave klimanøl, I kan ikke blive ved med at svigte de kommende generationer, I kan ikke svigte naturen, I kan ikke svigte klimaet, hertil og ikke længere? Hvor længe vil man piske hesten, og hvornår trækker man en streg i sandet?

Ordføreren.

I 2022 aflægger arbejdsgruppen om en grøn skattereform jo sin endelige rapport og vil fremlægge en ensartet grøn CO2-afgift, gerne i flere modeller, hvad der også ligger i kommissoriet. Så der forventer jeg helt klart at vi ser en plan, og der skal aftalepartierne jo i gang med at snakke om, hvilken model vi vælger. Og derfra må kampen stå, og det kommer til at blive rigtig, rigtig interessant, hvordan de forskellige partier forholder sig der, og om alle kan stå distancen.

Spørgeren.

Jeg spørger selvfølgelig ikke til en konkret dato. Men det, jeg ligesom spørger til, er i forhold til at sige: Okay, i 2022 kommer der den her plan, og hvad så? Skal der være en aftale om en indførelse senest 6 måneder efter eller 1 år efter? Eller hvad hvis regeringen siger: Jamen det kommer først på den anden side af et valg? Altså, bare sådan et estimat: Er tidsperspektivet 10 år, er det 5 år, er det 3 år, er det 2 år? Bare lige så vi har en idé om det. For I, støttepartierne, sidder jo med nøglen, alt andet lige. Så det kunne være interessant at vide, hvad tidsperspektivet er. Det er fint, at de i 2022 kommer med konklusionerne, og hvad så? Hvor lang snor giver I så regeringen, før vi har de her ensartede CO2-afgifter og en aftale og en plan for dem?

Ordføreren.

Vi har jo i den grad også strammet skruen i forhold til at få en forkortet tidsplan, set op imod hvad det var, regeringen lagde op til, da vi lavede den grønne skattereform. Så for os er det jo så hurtigt som overhovedet muligt. Jeg vil også lige minde om, at det var Radikale Venstre, der bragte idéen om en grøn skattereform fra den offentlige debat og ind i Folketingssalen. Så for os er det her en absolut hovedmotor i den grønne omstilling, og det er også fuldstændig afgørende for vores støtte.

Tak til fru Kathrine Olldag. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, vi skal byde velkommen til på talerstolen, er hr. Rune Lund fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Fra Enhedslistens side er vi i lange stræk positive over for det her beslutningsforslag. Der er mange fællestræk med det, som også fremgår af vores klimaplan. Det er den klimaplan, vi lavede forud for valget i 2019 og fremlagde dér, som jo leverer på de tre helt essentielle parametre: 1) Vi skal komme med en 70-procents-CO2-reduktion i 2030, 2) det skal være finansieret, og 3) det skal være finansieret på en måde, som er socialt retfærdig. Det fremlagde vi et gennemregnet bud på forud for valget i 2019, og det er også den klimaplan, som stadig væk er det grundlag, vi står på, i de forhandlinger, der kører. For os er det helt afgørende, at vi sikrer den sociale balance, og i vores optik sikres det gennem, at penge fra flade og dermed fordelingspolitisk regressive afgifter, altså skæve afgifter, bliver anvendt til at hæve den grønne check for lav- og mellemindkomstgrupper, og vi kan se, at det er en tilgang, som forslagsstillerne også er enige i. I vores klimaplan har vi en model for, hvordan pengene skal bruges i den grønne check. Man kunne også i det her beslutningsforslag have redegjort for, hvordan man mere præcis ville gøre det. I Enhedslistens forslag er det især lavindkomsttillægget, som skal hæves, fordi det skaber den mest socialt retfærdige ændring, altså hævning af den grønne check.

Hævede afgifter på benzin og diesel har vi selv foreslået i vores klimaplan. Niveauet er lidt højere i det her beslutningsforslag. Det handler om at skabe den nødvendige finansiering, hvor road pricing jo også spiller en rolle. Man kan også skabe noget finansiering ved fremrykning af beskatningen af pensionsopsparinger til de midlertidige udgifter, der er forbundet med omstillingen af transportområdet, altså rykke det frem til, man når i mål på det område. Men vi kan sådan set bakke op om det som grundlæggende tilgang.

Til gengæld er vi noget mere skeptiske over for den præcise model for kødafgifter for forbrugerne, også selv om pengene bruges på grøn check, og det skyldes, at vi mener, at kødproduktionen i landbruget skal pålægges afgiften, ikke den enkelte og endelige forbruger, og det må meget gerne være inden for rammen af en ensartet CO2-afgift på niveau med det, som f.eks. Klimarådet anbefaler. Pengene, som afgiften på kødproduktion indbringer, skal ifølge Enhedslisten sendes tilbage til grøn omstilling i selve landbruget, og det mener vi sådan set er en bedre og klogere model; så får vi sådan set også CO2-afgiftsbelagt den produktion af kød, som bliver sendt ud af landet, og på den måde rammer vi også bredere.

Hvad angår flyafgiften er vi enige i, at vi bør indføre sådan en, men man kan jo diskutere forskellige modeller for, hvordan man kan gøre det. Skal det f.eks. være lige dyrt at flyve til Rom som til Tokyo, og skal økonomiklasse betale det samme som 1. klasse? Der har vi valgt at lægge snittet et andet sted, men grundlæggende set handler det jo om, at man kan finde forskellige fornuftige modeller. Vi har ikke som sådan et meget religiøst forhold til, hvad for en model det lige præcis skal være.

Med de bemærkninger her kan man jo fra min og Enhedslistens side have tre forskellige positioner til, hvordan man skal agere, når man skal trykke på knappen. Altså, vi kan vælge at sige, at det ikke er alt, vi er enige i her, og så kan vi trykke på den røde knap; for hvis vi skal trykke grønt på det her, skal vi være enige i alt, hvad der præcis står i forslaget, og det er vi ikke. Omvendt, hvis vi trykker på den grønne knap, når der skal stemmes om det, må det i hvert fald ikke forstås, som om vi køber ind på alle de delelementer, som ligger i forslaget, og at vi bare hundrede procent bakker op om dem, uden at der måtte være en diskussion. Så kan vi selvfølgelig også vælge at stemme gult, men det kan jo nogle gange fremstå lidt fesent, specielt i et så vigtigt spørgsmål som klimaspørgsmålet. Men altså, hvor vi præcis ender, ved jeg såmænd ikke. Man kan jo betragte det her glas som værende halvt tomt eller halvt fyldt, og hvis vi ender med at stemme grønt til det her, vil det være med den forståelse, at hvis der måtte være et flertal for forslaget her i Folketingssalen, vil der blive indkaldt til forhandlinger på baggrund af det, og så må vi jo så tage den videre diskussion der, så skulle det i så fald være forståelsen eller den politiske binding, om jeg så må sige, vi ville lægge på ved at trykke på den grønne knap.

Men som I kan høre, er vi positive over for forslaget. Men det er altså et forslag, som består af mange forskellige elementer, og som er meget detaljeret. Så der fik I lige en stemmeforklaring. Tak for ordet.

Selv tak. Det har affødt en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Jeg kan jo forstå på hr. Rune Lund, at man fra Enhedslistens side ikke ønsker en kødafgift, men at man gerne vil lægge en afgift på produktionen. Og det sidste er vi selvfølgelig enige i, altså at man skal have en afgift på produktionen – det er klart. Vi vil jo gerne beskatte CO2-ækvivalenter, så det er helt åbenlyst.

Men når man fra Alternativets side her foreslår en kødafgift, og når vi fra SF's side også gør det, er det jo ikke bare for at ændre produktionen eller ramme den. Det er jo faktisk for at ændre folks vaner, fordi vi er nødt til at spise markant mindre kød i fremtiden. Frygter Enhedslisten ikke, at hvis man ikke laver en kødafgift, spiser folk bare importeret kød, fordi man lægger afgiften på produktionen og ikke på den enkelte fødevare?

Ordføreren.

Nej, man kan sige, at hvis du lægger afgiften på produktionen, vil det også afspejle sig i prisen, og det, som selvfølgelig er problematikken her, er jo så spørgsmålet om CO2-lækage. Altså, hvad gør vi så, hvis man rundtomkring i andre europæiske lande så ikke indfører en tilsvarende CO2-afgift på kød, uanset om det er i produktionsleddet eller hos den endelige forbruger? Så vil vi jo i Danmark have et problem, fordi vi så kan risikere, at landbrugsproduktionen i Danmark så at sige bare flytter til Polen eller Tyskland. Det, som der bare er at sige til det, er jo, at hvis lande som Polen eller Tyskland også skal leve op til deres forpligtelser i Parisaftalen, bliver de jo nødt til også at hæve deres CO2-afgifter, for ellers lever de simpelt hen ikke op til deres del af aftalen.

Helt konkret har vi foreslået, at den måde, vi gør det på, er, at vi giver omstillingsstøtten til landbruget frem til 2027 og så lægger CO2-afgiften på kødproduktionen i 2027. Det er sådan, vores klimaplan er skruet sammen, sådan at der bliver en indfasningsperiode, hvor der selvfølgelig findes noget midlertidig finansiering der. Så det er den måde, vi har valgt at skrue det sammen på, men det her er jo meget dilemmafyldt. Men ved at lægge afgiften på kødproduktionen får man jo også den højere pris og dermed også et incitament til et andet valg hos forbrugerne.

Spørgeren.

Ja, du får en højere pris på de danske produkter, men du får jo ikke nødvendigvis en højere pris på de importerede produkter, og det er lidt det, der er humlen her. Altså, vi kan jo stå i en situation, hvor en pakke dansk oksekød er rigtig, rigtig dyr, mens en pakke importeret oksekød ikke er det. Og det er for mig at se ret problematisk. Altså, vi skal jo sørge for ikke bare at lægge en afgift på produktionen, men sikre, at der er et incitament til at vælge nogle andre fødevarer. Og det er jo rigtigt nok, som ordføreren siger, at andre lande også skal leve op til Parisaftalen, men der er bare rigtig mange andre lande, der nøler. Så skulle vi ikke gå foran og sige: Vi laver både en afgift på produktionen, men så også kombineret med en afgift på den enkelte fødevare, således at vi både får ændret madvaner og laver nogle gode incitamenter i produktionen?

Ordføreren.

Vi har foreslået den her model, som vil bringe os i mål med landbrugets reduktioner i forhold til at skabe en 70-procentsreduktion i 2030. Nu hører jeg, at hr. Carl Valentin foreslår, at man så at sige laver en helgardering, altså at man lægger afgiften både på produktionsleddet og hos forbrugeren. Vi har i vores model udelukkende foreslået, at det skal være på produktionen, kan man sige, og kommer også i mål med reduktionerne via det i den klimaplan, vi har fremlagt. Så det kan lade sig gøre ved at gøre det sådan, som vi har foreslået.

Vi har jo ikke noget imod, at man lægger afgifter på noget, der forurener eller skader klimaet, og der skal bare hele tiden være den sociale kompensation. Og der må man bare sige, at selv om forslaget her indebærer, at der skal ske social kompensation via den grønne check, uden at det er præciseret helt præcist hvordan, så vil det jo stadig væk være sådan, at afgifter er socialt skæve. Og på den måde synes vi det er klogere med den model, som vi har fremlagt.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Nu siger ordføreren, at hvis det nu var sådan, at det her forslag blev vedtaget og ordførerens parti stemte grønt, skulle vi lige snakke om, hvordan vi løste alle detaljerne. Nu vurderer jeg, at der er en reel risiko for, at det her forslag ikke bliver vedtaget, så spørgsmålet er, om jeg overhovedet skal tvinge ordføreren til at tage det grumme valg at finde ud af, om det grønne glas er halvt fuldt eller halvt tomt. Man kunne jo også finde ud af et eller andet sammen og måske skrive en beretning, altså hvor man finder ud af, hvad det er, man kan være fælles om her, og hvad det er, der skiller os. Jeg synes, det er spændende, at der er så mange ting, vi faktisk er fælles om. Jeg synes også, det er spændende, at det tyder på, at der er flere partier, der har modet til måske at lave en lillebitte markering ud af det her ved et kommende beslutningsforslag. Så jeg tror måske nok, at vi ikke vil stille ordføreren over for det valg. Tak.

Ordføreren.

Vi kan i hvert fald begge to – både hr. Torsten Gejl og jeg – vores fundamentale, helt basale regneprincipper, i forhold til hvor flertallet ligger i Folketingssalen i dag. Det er jo bare, fordi der også er så mange gode ting i det her forslag, at det så føles ret ærgerligt at skulle stemme imod det, ikke? Men det er jo altså lidt en pose blandede bolsjer. Så hvis vi kan finde på en beretning eller sådan noget, og hvis de, som måtte bakke op om det, så kan være med på den, kan vi selvfølgelig være med på det.

Spørgeren.

Jamen jeg vil så bare takke ordføreren for talen og ordførerens kompetente behandling af forslaget.

Tak.

Hr. Sikandar Siddique.

Jeg må sige, at det var et fantastisk indlæg. Dem, der støtter forslaget, tænkte: Enhedslisten er med. Og dem, der er imod forslaget, tænkte: Enhedslisten er med. Jeg tror simpelt hen, det var dagens indlæg. Nå, spøg til side.

Jeg stillede Radikale Venstre et spørgsmål, og jeg bliver simpelt hen også nødt til at stille Enhedslisten det spørgsmål, for det er jo jer, der sidder med nøglen. I er ude at kritisere regeringen ved at sige, at de klimanøler, så jeg bliver bare nødt til at spørge: Har I en grænse? Hvornår trækker I en streg i sandet? Ekspertgruppen kommer med en rapport i 2022. Er det der, I trækker en streg i sandet og siger: Nu skal det være? Er det før et valg? Er det efter et valg? Det synes jeg folket derude fortjener at høre, for nu har man syltet den her ensartede afgift til 2022 – hvad så derefter? Kan ordføreren ikke sætte nogle ord på det?

For os er 70-procentsmålsætningen helt afgørende. Det var os, der bragte det til bordet i forståelsespapirforhandlingerne. Da valgkampen startede, var vi det eneste parti blandt forståelsespartierne, som gik ind for 70-procentsmålsætningen, og den endte med at komme med i forståelsespapiret. Det er helt afgørende for os, og dermed er det også helt afgørende for os, at der bliver levet op til den målsætning. Så man kan sige: Der er ingen tvivl om, at regeringen skal leve op til 70-procentsmålsætningen i forståelsespapiret, fordi det er det grundlag, som regeringen er blevet dannet på.

Tak til hr. Rune Lund. Værsgo til hr. Sikandar Siddique, som får et spørgsmål mere.

Undskyld, formand, jeg kom simpelt hen til at trykke mig ind for sent. (Den fg. formand (Christian Juhl): Det er fint). Da ordføreren holdt det her indlæg før, var det jo ligesom at være til stede i Enhedslistens grupperum og høre, hvordan det er: Skal vi stemme grønt? Skal vi stemme rødt? Skal vi stemme gult? Kan ordføreren ikke tage os med ind i det rum en gang mere og svare på, hvad det er, Enhedslisten snakker om derinde, og så svare på, hvor lang snor man giver regeringen fra 2022, når ekspertgruppen kommer med de her anbefalinger? Jeg mener ikke sådan en eksakt dato, men kan ordføreren sige, om det er inden for den her valgperiode? Er det i næste valgperiode? Er det 6 måneder? Er det 1 år? Hvor lang snor giver man regeringen fra 2022?

Man kan sige, at den måde, som vores tilgang er på, er, at vi, når Klimarådet kommer med deres vurderinger af, om man lever op til 70-procentsmålsætningen, tager udgangspunkt i den vurdering og vil kræve, at der bliver lavet de nødvendige ekstra tiltag for, at man kommer i mål med 70-procentsmålsætningen. Så vi lægger trykket i forlængelse af de årlige løbende vurderinger, der kommer fra Klimarådet.

I forhold til den løbende diskussion, der er nu, kan jeg, hvis jeg skal tage hr. Sikandar Siddique lidt med ind i Enhedslistens gruppelokale, sige, at vi jo nu har fået en ny situation i klimadebatten med det landbrugsudspil, som regeringen er kommet med, hvor de sådan set på papiret lever op til landbrugets reduktionsmål langt hen ad vejen, men gør det med endnu ikke kendte teknologier, som gør, at vi igen kommer ind på et nyt område, hvor vi skal til at diskutere regneprincipper bag den politik, der bliver ført. Det har vi været vant til i mange år inden for den økonomiske politik, men det bliver jo i høj grad også en aktuel debat, f.eks. i forbindelse med de kommende landbrugsforhandlinger.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og dermed afløses hr. Rune Lund af hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Jeg elsker kød, spareribs, flanksteak, ribeye, tomahawk, you name it – hold da op! Og bacon – hold nu op! Og jeg kan lige så godt sige det, som det er: Der er ikke nogen som helst totalitære kræfter i SF, der skal bestemme, hvor meget jeg vil spise af det. Det vil de forsøge med at lægge afgifter på kød, så vi ikke vil spise så meget af det. Jeg er så heldig måske at have en lønning, som gør, at jeg kan købe det alligevel, men dem, som ikke har så mange penge, har så måske sværere ved at købe de her ting. Og hvis det endelig er, at de lægger de afgifter på kød, så kører jeg da bare over grænsen og køber det, da det er billigere dernede. Eller også får jeg en polak til at tage det med, når de kommer herop med lastbilerne – og så køber vi det der.

Lad nu være. Det er sådan en meget, meget gammeldags og ueffektiv måde at prøve at løse de problemer, som man siger man står over for, på. Skatter og afgifter har aldrig nogen sinde løst de ting, og det kommer de heller ikke til den her gang.

Det er så sjovt, for i medierne er der jo ingen grænser for det, når de her partier taler om den her klimakrise, som om vi nu kun har 12 år, 11 år, 9 år tilbage. De holder Greta Thunberg foran sig og siger, at nu skal vi levere i regeringen – lige indtil de kigger på meningsmålingerne, og så tænker de: Nej, okay, vi venter lidt. Det er jo den måde, det foregår på. Altså, hvis man virkelig kører med den retorik ude i medierne om, at verden er ved at gå under, så burde man måske sætte regeringen stolen for døren og sige: Nu skal I levere på det. Men lur mig, om det ikke bliver trukket og trukket – for så har man jo en platform at gå til valg på næste gang igen. Og det er jo i bund og grund det, som det handler om, når alt kommer til alt: et godt redskab til at blive valgt ind igen.

Hvis man rent faktisk ville kigge på løsninger, så skulle vi jo kigge meget mere på forskning – forskning og teknologi. Det har historisk set været det, som har løst de udfordringer, vi har stået med i verdenshistorien, og det kommer det også til at være på det her område. Og det handler også om teknologiske løsninger, når vi kigger ind i landbruget. Der har jeg faktisk fundet de ting, som jeg er enig med regeringen i: at det bliver teknologiske løsninger, vi skal kigge på.

Lad os f.eks. kigge på tang. Der er nogle vanvittig spændende forskningsresultater fra forskning med tang lige nu. Tang er en fantastisk lille ting, der har nogle rigtig, rigtig gode egenskaber: Det optager CO2, når det dyrkes derude. Det bliver dyrket i havvand, og det skal ikke bruge gødning. Og forskningsresultater viser, at det har en vanvittig god effekt med hensyn til at optage CO2. Og det sidste og måske i den her sammenhæng rigtig, rigtig vigtige er, at det nedsætter mængden af metan i køernes bøvser. Og hvorfor er metan så vigtigt? Jo, det er det, for ganske rigtigt hænger metan ikke lige så lang tid i atmosfæren, men det er noget mere effektivt med hensyn til at fastholde temperaturen på jorden. Derfor er det vigtigt, og hvis vi nu kan reducere metanudledningen fra køernes bøvser – nogle forskningsresultater siger, at vi kan reducere den med 30 pct., mens et enkelt faktisk siger med helt op til 80 pct. – så er det et vanvittig stort fremskridt. Og det siger jo meget godt, at det er den vej, vi skal gå.

Nu havde vi lige før selskabsskatten. Sænk den, og lad virksomhederne innovere på det her område – så skal vi nok komme frem til løsningerne. Det er den vej, vi skal gå. Vi skal tro på fremtiden, og vi skal give virksomhederne muligheder; der skal vækst i samfundet, sådan at virksomhederne kan rykke forrest på det her område. Det er den vej, vi skal gå. Øgede skatter og afgifter har aldrig løst noget, og det kommer det heller ikke til på det her tidspunkt. Tak.

Selv tak. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Den første er fra hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak for talen. Den var noget klichépræget. Der er mange på Facebook, der sådan sætter en ære i at sige: Jeg elsker kød. Jeg synes, det er lidt fortærsket. Men hvis det nu er sådan, at ordføreren har ret i, at det er den fremgangsmåde, der skal være, og at skatteskruen ikke dur, altså hvis ordføreren nu er klogere på klimaet end alle dem, der ved noget om det og har sat sig ind i det – professorer og eksperter, der bruger deres liv på det – kunne ordføreren så tænke på, at hvis ordføreren tager fejl, hvis nu det skulle være sådan, at ordføreren tager fuldstændig fejl, at det ikke kommer til at gå ud over ordføreren selv, men at det kommer til at gå ud over de kommende generationer?

Nej, for det ændrer ikke ved den præmis, at man ikke ønsker at omdanne til andre brændstoffer og sådan nogle ting. Det har vi jo intet problem med i Nye Borgerlige. Det er derfor, vi er massive tilhængere af kernekraft. Men jeg kan da undre mig over, at man, når man indgår en aftale om bilbeskatning, så ikke er mere ambitiøs og siger, at man fjerner afgifterne helt, så folk rykker mere over i elbiler, hvis man vil have det. Jeg kan undre mig over, hvorfor man har en elafgift, hvis el er det, man gerne vil have folk over på. Fra 2030 kan vi sådan cirka få stort set – siger man – al vores el fra vind og sol. Okay, men hvorfor skal vi så have afgifter på det? Hvorfor fjerner vi ikke afgifterne og rykker folk over? Det er netop det: Hvis man fjerner afgifter, rykker folk over.

Så det handler jo ikke om, at man ikke gerne vil gøre noget. Det handler bare om, hvad det er for nogle værktøjer, man bruger, og der mener vi ikke, at øgede skatter og afgifter er de rigtige værktøjer. Vi vil hellere fjerne skatter og afgifter, for vi tror, at vi kommer bedre i mål på den måde.

Spørgeren.

Jeg ved ikke, om det var en fortalelse, men ordføreren startede med at give SF æren for det her beslutningsforslag. Det er Alternativet, der har fremsat det.

Det spørgsmål, jeg egentlig havde, handlede om, hvis ordføreren nu tager fejl. Der er jo rigtig, rigtig mange mennesker, som ikke er klimafornægtere, og som tager det alvorligt. Forskerne er i stor grad enige om, at vi har et problem, og de er også enige om, at vi ikke kan løse det ved at opfinde en eller anden teknologi, som måske dur på et eller andet tidspunkt engang i fremtiden. Det er der altså en ret stor enighed om, og det er derfor, at de grønne organisationer, Klimarådet, de økonomiske vismænd og alle mulige kritiserer regeringen.

Kan ordføreren ikke godt se, at det, ordføreren siger, lidt er en gratis omgang, for hvis ordføreren tager fejl, er det de kommende generationer, der kommer til at betale prisen for det?

Alternativets stråmand bliver jo ikke mere rigtig af, at man gentager den. Hvem har sagt, at Nye Borgerlige ikke vil gøre noget ved det her, og at man ikke gerne vil omstille? Altså, det har vi aldrig nogen sinde sagt. Det er jo Alternativet, der lægger en forestilling ned om, at vi ikke kan se, at man skal udfase fossile brændstoffer og alt muligt andet. Det har vi aldrig nogen sinde sagt. Men vi anfægter den måde, som Folketinget og flertallet vil gribe det an på. Det mener vi er en forkert måde. Vi tror faktisk, at man kan komme hurtigere frem, og hvis man trækker på dem, som har forsket i det, siger FN's klimapanel jo selv, at kernekraft er en vigtig del af det her.

Nye Borgerlige havde et forslag om, at vi skulle forske noget mere i kernekraft. Det blev ikke stemt igennem. Hvorfor?

Så er det hr. Carl Valentin fra SF.

Tak. Jeg tror bare, jeg har brug for at påpege, at jeg synes, at Nye Borgerlige igen tager den her debat ned på et uacceptabelt lavt niveau. Man siger, at det her forslag er fremsat, fordi det er godt at have noget som redskab til at gå til valg på, altså at det her skulle være en eller anden populistisk idé, der bare handler om at få vælgere. Så læser hr. Lars Boje Mathiesen da ikke vælgeranalyser, for det er meget upopulært at ville indføre kødafgifter. Men vi er nogle, der mener det, fordi det er væsentligt for at bekæmpe klima- og biodiversitetskrisen, fordi vi tager de her voldsomme udfordringer meget alvorligt.

Så vil jeg egentlig også gerne høre ordføreren om noget. Hvis man nu er sådan lidt økonomisk-liberal, er det her så egentlig ikke et oplagt forslag, altså at lægge en afgift på negative eksternaliteter. Der er nogle markedsfejl i systemet i dag, som handler om, at klimapåvirkningen for en masse varer ikke er afspejlet i prisen. Hvis man er økonomisk højreorienteret og liberal, er det så egentlig ikke oplagt at gå ind og beskatte de negative eksternaliteter, sådan at vi på markedet frit som forbrugere kan købe det, vi gerne vil, hvor klimapåvirkningen er afspejlet i prisen? Jeg synes egentlig ikke, det er så uhyrlig en socialistisk idé.

Ordføreren.

Det er en spændende tanke, hvis det så bliver det, vi gennemgående kommer til at køre. Hvis SF vil sætte den præmis op for al økonomisk tænkning, altså at tingene kun skal beskattes med de negative eksternaliteter, de har, og hvis SF vil være villig til at gå ned ad den vej og gøre det bredt på hele samfundet, synes jeg, det var en spændende tanke, og så skal vi i hvert fald til at kigge på nogle bilafgifter og nogle andre afgifter og alt muligt andet, som så skal sænkes, og som er vanvittig høje. Så hvis vi går ned ad den vej, kunne det være spændende.

Spørgeren.

Jeg synes først og fremmest ikke rigtig, man forholder sig til det her med, at man beskylder sine politiske modstandere for udelukkende at fremsætte forslag for at få vælgere, når vi faktisk står og debatterer noget alvorligt. Og så synes jeg egentlig heller ikke, at man forholder sig til, om ikke det her kunne være fornuftigt. Man behøver jo ikke at lave det som et generelt princip for al skattelovgivning, men at vi netop i håndteringen af klimakrisen siger: Vi skal beskatte CO2-ækvivalenter, for så får vi er marked, hvor CO2-påvirkningen er afspejlet i prisen.

Ordføreren.

Ja, jeg siger nu tingene, som jeg ser dem, og den dag, jeg begynder at beskæftige mig med tonen i debatten, så kan det sgu være lige meget, for det gider jeg ikke bruge min tid på. Hvis SF ikke bryder sig om tonen, er det ikke mit problem. Jeg svarer på et spørgsmål fra SF om, hvordan jeg mener det er et problem med den her lovgivning, som man vil indføre her. Det er klart, at det, der kommer til at ske, er ikke, at folk kommer til at spise mindre kød. Ja, det vil SF gerne have, men det kommer ikke til at ske i resten af verden. Hvis vi sætter massive afgifter på landbruget, hvad sker der så? Så bliver det her kød da bare produceret andre steder i verden. Det er jo normal, markedsorienteret, ganske basal økonomi, og der havde Enhedslisten da forstået det noget bedre, end SF har. SF tror simpelt hen på, at så kan vi omdanne alle til at spise mindre kød. Der siger jeg bare, at der lever SF altså i en fantasiverden.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Hvis nogen har lagt mærke til, at jeg har sprunget De Konservative og Liberal Alliance over, er det rigtigt, for jeg ser ikke nogen deltagere. Vi er i hvert fald kommet til hr. Jens Rohde, men han er heller ikke til stede.

Så er det hr. Sikandar Siddique, der som privatist har ønsket ordet. Ordføreren for forslagsstillerne får ordet til sidst, medmindre vi skal starte på en anden runde, for så kan vi også godt gøre det. Det er der mulighed for, ja.

Nå, så er det min tur. Den 26. marts 2021 var den dag, der markerede overshoot day i Danmark, for det var den dag, vi havde opbrugt vores budget af naturressourcer for hele 2021. Det vil sige, at vi for lidt over en måned siden, kun en fjerdedel inde i året, allerede havde opbygget et økologisk fodaftryk, der overstiger vores såkaldte biokapacitet for hele året. Rundt regnet betyder det, at hvis alle mennesker på jorden levede, som vi gør i Danmark, ville vi have brug for lidt over fire jordkloder for at kunne understøtte vores forbrug. Men det tror jeg egentlig ikke kommer bag på særlig mange længere. Vi ved godt, at vi holder hånden under en måde at leve på, som er alt andet end bæredygtig.

Vores forbrug af naturressourcer og vores økologiske fodspor betyder også, at vi hver dag låner af fremtidens ressourcer eller stjæler andre menneskers livsgrundlag i andre lande. Det er uretfærdigt, det er absurd. Det er et kæmpe svigt af naturen, vores børn og børnebørn og de kommende generationer. Det er uansvarligt, det er egoistisk, og det er slet, slet ikke et grønt foregangsland værdigt. Derfor støtter Frie Grønne op om forslaget fra Alternativet, som er et skridt i den rigtige retning, indtil vi hurtigst muligt får indført en ambitiøs, ensartet CO2-afgift på mindst 1.500 kr. pr. ton.

Vi skal prissætte anderledes, så vi værdsætter det, der giver værdi for os som fællesskab, for naturen og for vores klode. Den nuværende værdisætning af produkter afspejler et forældet verdenssyn, hvor det kan betale sig at blive ved med at hive fossile brændsler op fra vores undergrund, og hvor det billigste forbrugsvalg samtidig er det mest klimabelastende valg.

Vi ser dette forslag som en god mulighed for at fremskynde positive, nødvendige effekter på klimaets tilstand og nedbringe vores del af udledningerne og vores brug af vores klodes samlede biokapacitet. Vi har i lang tid efterspurgt, at der kommer et forslag om ensartet CO2-afgift på tværs af alle sektorer, der skal gøre det dyrere at udlede drivhusgasser og billigere ikke at gøre det. Derfor synes vi, det er en god idé at indføre afgifter på centrale klimaskadelige aktiviteter, indtil vi har en ambitiøs CO2-afgift, der stemmer overens med klimavidenskabens anbefalinger.

I Frie Grønne er vi selvfølgelig klar over, at afgifter ikke løser problemerne i sig selv, og derfor er en sideløbende omstilling og udbygning af en elektrificeret kollektiv transport lige så vigtig, så der er et alternativ til bilen og flyet. Det arbejder vi for i de nuværende forhandlinger på transportområdet. Det er også derfor bydende nødvendigt med en omstilling af landbruget, der skal nedbringe produktionen af animalske produkter markant og i stedet fremme en mere plantebaseret produktion. Det er det, der er brug for, hvis vi som politikere skal kunne se os selv i øjnene.

Med de bemærkninger kan jeg endnu en gang meddele, at Frie Grønne bakker op om forslaget. Tak for ordet.

Tak til hr. Sikandar Siddique. Der er ingen korte bemærkninger. Så er turen kommet til ordføreren for forslagsstillerne, nemlig hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. Når Alternativet i dag fremsætter et forslag om klimaafgifter på kød, flyrejser og brændstof, er det, fordi Klimarådet har kritiseret regeringen for, at det går for langsomt med at opfylde vores fælles mål om 70 pct.s CO2-reduktion i 2030. Det ser nemlig ud, som om regeringen har sparket de ensartede klimaafgifter til hjørnespark, til efter et valg, selv om klimaafgifterne er en væsentlig hjørnesten i forhold til at reducere CO2-udslippet i Danmark. Efter regeringen sammen med SF, Radikale og Venstre har lavet en grøn skatteaftale, som ikke når i mål med de reelle ensartede klimaafgifter på tværs af sektorer, har regeringen så nedsat et udvalg, som skal komme med en model for ensartede klimaafgifter i slutningen af 2022. Og hvis vi først skal lave lovgivningen på baggrund af udvalgets afsluttende rapportering i slutningen af 2022 og derefter skal have en høring og tre lovbehandlinger, så kommer den klimaskat, som er hjørnestenen i at nå vores klimamål, først på den anden side af et valg. Og når der først har været valg engang, skal vi have en ny regering, og det kan forsinke processen yderligere.

Derfor fremlægger Alternativet i dag et forslag til en klimaafgift på kød, flyrejser og brændstof, så vi kan komme i gang nu. Vi kan sikre, at vi tager fat på klimaskatten på tre områder nu, så vi bruger tiden fornuftigt og begynder at spare mere CO2, mens udvalget regner på, hvordan vi kan komme i mål med de ensartede CO2-afgifter – hvornår de så måtte komme.

Vi foreslår en afgift på flyrejser på linje med Sverige og Tyskland, som allerede har indført det, og til hvem vi betaler flyafgift, når vi flyver hjem fra deres lande. Ved den første årlige flyrejse foreslår Alternativet en afgift på 75 kr., ved den anden en afgift på 150 kr., og så en afgift på 225 kr. for hver af de efterfølgende rejser. På den måde bliver afgiften højest for dem, som rejser meget, og rimelig ubetydelig for dem, som bare har råd til at rejse én gang om året.

Kødafgiften lægger vi på 17 kr. pr. kilo, og de penge, der kommer ind på det, foreslår vi sendes tilbage til de danskere, som har de laveste indkomster, f.eks. via den grønne check. Vi har i Danmark det landbrug, som relativt set fylder mest i hele verden sammen med Bangladesh. 60 pct. af Danmark er dækket af landbrug. 80 pct. af det, vi dyrker, bruger vi til at putte i dyr. Det er ikke alene CO2-mæssigt en kæmpe belastning; det er også en stor belastning for naturens mangfoldighed, som vi med et populært ord kalder biodiversitet, plus at det er miljøskadeligt og f.eks. udleder næringsstoffer, der gør, at der er iltsvind i havene.

Angående benzin og diesel lægger vi 1 kr. ekstra på prisen. De penge, der kommer ind, sendes tilbage til folk med de laveste indkomster, f.eks. kombineret med et fradrag for dem, der bor på landet, og som derfor er nødt til at transportere sig over længere afstande i fossilbiler en stund endnu.

Nu er det selvfølgelig naturligt at tale om de penge, der kommer ind, og det er jo for at sikre, at sådan nogle forslag her ikke får en social slagside. Det er jo ikke dem, der har de laveste indkomster, som har svinet mest med CO2. Men meningen er jo, at vi håber på, at der kommer få penge ind, for vi gør det her for at ændre folks vaner; vi gør det her for at ændre folks adfærd. Og det er også meningen med de ensartede CO2-afgifter, som vi – uanset hvor lang tid der går – kommer til at lægge på på tværs af sektorer, nemlig at de jo helst skal holde op med at give et provenu, for det betyder simpelt hen, at folk holder op med at forbruge de varer, som vi er nødt til at komme af med.

Der har været et argument omkring, at man bare kommer til at begynde at købe benzin og diesel i Tyskland, hvis det nu er sådan, at vi indfører en afgift på benzin. Så vidt jeg kan se, har Tyskland hævet deres afgifter fra den 1. januar 2020, og så vidt jeg kunnet se på det svar, og som jeg har forstået det på det svar, der kom fra skatteministeren, så regner man med, at der vil være en grænsehandel, der går den anden vej, og at det faktisk vil påføre Danmark ekstra CO2-udledning.

Uanset det synes jeg lidt, at de partier, der stemmer blankt nej til det her, bekender kulør. Altså, ikke alene accepterer de, at der ikke kommer en ensartet klimaafgift før et valg, hvor vi ikke ved, hvilken regering vi får, men de accepterer også, at der ikke kommer til at ske noget som helst på det her område. Det bliver ikke dyrere at spise kød, flyve eller køre fossildrevet bil før om lang tid, hvis man ikke stemmer for det her. Og jeg synes ærlig talt, at dem, der stemmer blankt nej, mere er en del af problemet end en del af løsningen, når det handler om at nå vores 70-procentsreduktionsmål.

Jeg vil gerne bede de partier, der stemmer nej til det her forslag, om at genoverveje deres stemme, om at genoverveje, om det virkelig er godt nok, at der ikke skal ske noget på det her område, ikke mindst når vi ser på kritikken fra Klimarådet og fra Det Miljøøkonomiske Råd og fra de grønne organisationer og fra de mange ungdomsorganisationer, der forlanger klimahandling nu.

Heldigvis var der en mere nuanceret respons fra flere af partierne, f.eks. fra De Radikale, som jo gerne vil indføre en flyafgift, som jeg forstod det, hvis den ser rigtig ud. Og jeg opfattede også SF's tale som positiv; jeg har aldrig oplevet nogen være så tæt på at stemme for, men så alligevel ikke gøre det. Men jeg ved jo også godt, at der er nogle partier, som er fastholdt i en skatteaftale. Tak til Enhedslisten for at hæve debatten op på et godt niveau og for, i hvert fald som jeg hører det, at være klar til at stemme for både en flyafgift og en brændstofafgift. Kødet må vi diskutere hvad vi kan gøre med. Jeg synes faktisk, at den debat, der var mellem hr. Carl Valentin og hr. Rune Lund, var rigtig, rigtig spændende. Jeg må sige, at det med kun at lægge afgiften på produktionen godt kan fremkalde det problem, at CO2'en bare kommer andre steder fra. Så jeg kan godt lide det her med, at den er lagt på forbruget.

Vi har tænkt os at fortsætte med at fremsætte et beslutningsforslag om flyafgift, så snart vi overhovedet kan. Og der ser jeg frem til en diskussion om det. Uanset om det får flertal, bliver det spændende, fordi der er nogle partier, der er med i en aftale, hvor i hvert fald ét af dem viser mod til at komme med en lillebitte markering. Og jeg håber også, at SF har mod til at stemme for det for ligesom at give regeringen en lillebitte begmand, der siger, at vi er forbi point of no return. Og uden at skabe en større krise vil vi faktisk gerne påpege dét.

Til de andre partier, der har været med i debatten, vil jeg sige, at jeg faktisk synes, at man har været saglig og dygtig i sin debat og er kommet med nogle reelle og ærlige udfordringer i forhold til vores forslag. Så tak til alle for det. Jeg tror, at det ender med en beretning, for jeg synes, at der er nogle ting, vi kan blive enige om, som er mere spændende at skrive ned – nu får vi at se; det lægger vi i hvert fald op til – end det er at pege på det, der skiller os, ved at sætte det til afstemning. Tak, formand.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg ved ikke, om ordføreren hørte Frie Grønnes tale. Frie Grønne var allermest positive her i salen, og vi støttede forslaget. Det nævnte ordføreren ikke, så jeg vil lige gentage det, så hvis ordføreren skulle være i tvivl, skal ordføreren vide, at Frie Grønne støtter forslaget.

Derudover er der en ting i bemærkningerne, som jeg i hvert fald blev forvirret over, da jeg læste dem, men det kan måske være, at jeg har misforstået det, eller at det står på en måde, så det kan misforstås, så jeg må lige høre, om ordføreren vil redegøre for det, så folk derude også kunne høre det, hvis der er tvivl om det. I bemærkningerne til forslaget skriver forslagstillerne, at man som det første skridt kan tage udgangspunkt i de passagerafgifter, som f.eks. Sverige og Tyskland har indført. De afgifter, som Tyskland og Sverige har gennemført, er som bekendt baseret på flyrejsens længde, altså den distance, ens rejse dækker. Samtidig foreslår Alternativet en afgift, der er personlig og baseret på årlige antal flyrejser, og hvor afgiften stiger i takt med antal rejser, man har foretaget. Altså, hvordan hænger det sammen? Mener Alternativet, at man skal indføre en afgift på baggrund af rejsens længde, eller på baggrund af hvem det er, der foretager rejsen? Det kan i hvert fald virke, som om det er to ting, man foreslår.

Ordføreren.

For det første beklager jeg, at jeg glemte Frie Grønne. Det var simpelt hen en forglemmelse, det beklager jeg. For det andet synes jeg, ordføreren har ret i, at der er en uklarhed. Hvis det var sådan, at det var så heldigt, at det her forslag ville blive vedtaget, var det nok noget af det første, vi lige skulle have reguleret og på plads.

Spørgeren.

Okay, cool! Hertil vil jeg så lige spørge, om Alternativet altså ikke mener, at det både ville være mere CO2-effektivt og mindre bureaukratisk, hvis vi indførte en afgift, baseret på enten flyrejsens længde eller CO2-udledning fremfor på antallet af flyrejser – bare så vi lige har det fuldstændig på plads.

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, at vi er nødt til at kigge på begge dele, altså de, som flyver meget hyppigt, meget langt skal betale mest.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)