Retsudvalget 2020-21
B 20
Offentligt
2330036_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. februar 2021
Strafferetskontoret
Jeppe Malinowski
2020-0040-0096
1819608
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende B 20 fra Folketingets Retsud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om skærpet straf og økonomisk sanktion for fremsættelse af
bombetrusler (B 20), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsmini-
steren den 8. december 2020.
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/7
B 20 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om domspraksis og strafniveauet siden Lalandiadommen i 2015 og til d.d. for fremsættelse af bombetrusler, og om ministeren vil oversende dommene til udvalget, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om skærpet
straf og økonomisk sanktion for fremsættelse af bombetrusler (B 20)
fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for domspraksis og strafniveauet siden
Lalandia-dommen i 2015 og til d.d. for fremsættelse af bombe-
trusler, og vil ministeren oversende dommene til udvalget?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1.
Rigsadvokaten skal indledningsvis bemærke, at Højesterets
dom af 3. juli 2015 vedrørte overtrædelse af straffelovens § 266
(trusler) og § 135 (misbrug af faresignal mv.). Rigsadvokaten
har på den baggrund taget udgangspunkt i disse bestemmelser.
2.
Personer, der fremsætter trusler om bombesprængninger, vil
efter omstændighederne kunne straffes efter straffelovens § 266
(trusler). Personer, som ved ugrundet påkaldelse af hjælp, mis-
brug af faresignal el. lign. forårsager udrykning af politi, ambu-
lance, redningsberedskabet eller sø- eller luftredningstjenesten,
vil efter omstændighederne endvidere kunne straffes efter straf-
felovens § 135 (misbrug af faresignal mv.).
Hvilken eller hvilke bestemmelser, en trussel om bombespræng-
ning henføres under, vil afhænge af sagens konkrete omstæn-
digheder.
Strafferammen i straffelovens § 266 er bøde eller fængsel indtil
2 år, og strafferammen i straffelovens § 135 er bøde eller fæng-
sel indtil 3 måneder.
Sager om bombetrusler kan således omfatte forhold af meget
forskellig karakter og grovhed. Udmålingen af straffen beror på
en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, hvor
de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens §§ 80-
82 finder anvendelse.
3.
Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet fo-
retaget en søgning i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalre-
gisteret) på fældende domme, hvor gerningskoden 74266 (bom-
betrusler/telefonbomber) fra politiets sagsstyringssystem (POL-
SAS) er registreret som hovedjournalnummer.
Side 2/7
B 20 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om domspraksis og strafniveauet siden Lalandiadommen i 2015 og til d.d. for fremsættelse af bombetrusler, og om ministeren vil oversende dommene til udvalget, til justitsministeren
På baggrund af de identificerede journalnumre fra datatrækket
har Rigsadvokaten anmodet udvalgte politikredse og de regio-
nale statsadvokater om at fremsende dommene. Rigsadvokaten
har desuden anmodet politikredsene og de regionale statsadvo-
kater om at fremsende øvrig relevant retspraksis efter Højeste-
rets dom af 3. juli 2015 angående bombetrusler, der er henført
under straffelovens § 266 og/eller § 135, som ikke måtte være
identificeret ved søgningen i Kriminalregisteret.
4.
Overordnet set viser domsgennemgangen, at der er tale om
sager af meget forskelligartet karakter og omfang.
Domsgennemgangen viser, at der i sager, hvor bombetruslen er
henført under straffelovens § 266, er udmålt fængselsstraffe
mellem 10 og 40 dage. I et enkeltstående tilfælde er der dog ud
fra en helt konkret vurdering udstedt et bødeforelæg, der er af-
gjort ved udeblivelsesdom.
Straffene er i langt hovedparten af sagerne gjort betinget, even-
tuelt med vilkår om udførelse af samfundstjeneste, alkoholist-
behandling mv. Kun undtagelsesvis ses straffen således at være
ubetinget. I flere sager har retten lagt vægt på bl.a. forholdets
karakter, personlige forhold, ustraffet, ung alder på gernings-
tidspunktet og sagsbehandlingstid. Desuden er flere af dom-
mene behandlet som tilståelsessager efter retsplejelovens § 831.
Omvendt ses retten ved strafudmålingen f.eks. også at have lagt
vægt på, at bombetruslen er fremkommet i en lufthavn, hvor
mange mennesker passerer.
Fra retspraksis kan som eksempler nævnes følgende domme:
Retten i Århus’ dom af 12. oktober 2017 (afgjort som tilståel-
sessag). Tiltalte udtalte i lufthavn om sin medbragte bagage
”Jeg
har en bombe” eller lignende over for lufthavnspersonale. Til-
talte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og straf-
fet med 10 dages betinget fængsel. Retten lagde vægt på, at trus-
len var fremsat i en lufthavn.
Retten i Glostrups dom af 25. oktober 2019 (afgjort som tilstå-
elsessag). Tiltalte fremsatte telefonisk bombetrusler, idet T ud-
talte: ”Jeg kan også sende en bombe i en plasticpose” eller lig-
nende til en ansat i en udlejningsvirksomhed. Tiltalte blev dømt
for overtrædelse af straffelovens § 266 og straffet med 14 dages
fængsel, som blev gjort betinget med vilkår om samfundstjene-
ste samt eventuelt alkoholistbehandling. Retten lagde vægt på
arten og karakteren af forholdet og tiltaltes personlige forhold.
Retten i Roskildes dom af 6. juli 2020 (afgjort som tilståelses-
sag). Tiltalte fremsatte telefonisk en bombetrussel til Callcente-
Side 3/7
B 20 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om domspraksis og strafniveauet siden Lalandiadommen i 2015 og til d.d. for fremsættelse af bombetrusler, og om ministeren vil oversende dommene til udvalget, til justitsministeren
ret i Gældsstyrelsen. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straf-
felovens § 266 og straffet med 20 dages fængsel, som blev gjort
betinget med vilkår om samfundstjeneste. Retten lagde vægt på
forholdets beskaffenhed og tiltaltes personlige forhold.
Østre Landsrets dom af 26. november 2019. Tiltalte fremsatte
en bombetrussel i en lufthavn i forbindelse med kontrol af taske.
Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og
straffet med 30 dages fængsel samt udvist. Byretten lagde vægt
på, at bombetruslen var fremsat i en lufthavn, hvor mange men-
nesker passerer. Hverken byretten eller landsretten fandt, at der
var grundlag for at gøre straffen betinget.
Retten i Esbjergs dom af 11. april 2018. Tiltalte fremsatte tele-
fonisk bombetrusler til politiets alarmcentral. Tiltalte blev dømt
for overtrædelse af straffelovens § 266 og straffet med 40 dages
betinget fængsel. Retten lagde til grund, at baggrunden for op-
kaldet til alarmcentralen var tiltaltes beruselse sammenholdt
med ønsket om tilkaldelse af lægelig hjælp. Retten lagde vægt
på forholdets karakter, den forløbne tid, tiltaltes personlige for-
hold, at tiltalte var ustraffet, samt at der var tale om et enkeltstå-
ende tilfælde.
Fra retspraksis kan som eksempel på et tilfælde, hvor straffen er
skærpet bl.a. pga. tidligere ligeartet kriminalitet, nævnes føl-
gende dom:
Retten i Hernings dom af 25. maj 2020. Tiltalte fremsatte to
bombetrusler telefonisk til henholdsvis kommunen og politiet.
Tiltalte blev dømt for overtrædelse af § 266. Tiltalte blev tillige
dømt for to andre forhold om overtrædelse af straffelovens §
119, stk. 1 (trussel om vold) og retsplejelovens § 750 (på politi-
ets forlangende at have undladt at give personoplysninger). Til-
talte var adskillige gange tidligere straffet for ligeartet krimina-
litet. Tiltalte blev straffet med 6 måneders fængsel (tillægsstraf).
Retten lagde vægt på truslernes karakter og tiltaltes tidligere
straffe for ligeartet kriminalitet.
5.
Domsgennemgangen viser, at der i sager, hvor bombetruslen
er henført under straffelovens § 266 og § 135, er udmålt fæng-
selsstraffe på mellem 20 dage og 3 måneder. Nogenlunde
samme strafniveau ses i de sager, hvor bombetruslen er henført
under straffelovens § 266 og/eller § 119, stk. 1 (trusler og vold
mod offentligt ansatte), samt § 135 og evt. § 193 (omfattende
forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler mv.),
hvor strafniveauet ses at være 60 dage til 3 måneder.
Side 4/7
B 20 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om domspraksis og strafniveauet siden Lalandiadommen i 2015 og til d.d. for fremsættelse af bombetrusler, og om ministeren vil oversende dommene til udvalget, til justitsministeren
I flere tilfælde henvises der til det udgangspunkt om 3 måneders
fængsel i sager om bombetrusler, der henføres under straffelo-
vens § 266 og § 135, som følger af Højesterets dom af 3. juli
2015.
Det varierer, om straffen er ubetinget eller betinget, evt. med
vilkår om udførelse af samfundstjeneste. I de tilfælde, hvor
straffen er gjort betinget, ses retten bl.a. at lægge vægt på, at
tiltalte var ustraffet, at forholdene ikke havde medført iværksæt-
telse af evakuering, personlige forhold mv.
Fra retspraksis kan som eksempler nævnes følgende domme:
Østre Landsrets dom af 6. juni 2018. Tiltalte fremsatte bombe-
trusler i forbindelse med en koncert. Truslerne forårsagede, at
politiet blev tilkaldt, og at de undersøgte stedet med sprængstof-
hunde. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266
og § 135 og straffet med 20 dages fængsel, som blev gjort be-
tinget med vilkår om bl.a. eventuel alkoholistbehandling.
Landsretten ændrede byrettens afgørelse, der havde idømt en
ubetinget straf, og lagde ved sin vurdering vægt på tiltaltes per-
sonlige forhold. Tiltalte var spirituspåvirket, over 60 år og
ustraffet.
Retten i Næstveds dom af 9. maj 2017 (afgjort som tilståelses-
sag). Tiltalte fremsatte telefoniske bombetrusler til politiet, som
ugrundet forårsagede, at politiet brugte ressourcer på at gennem-
søge en kælder for en bombe. Tiltalte blev dømt for overtræ-
delse af straffelovens § 266 og § 135 og straffet med 30 dages
betinget fængsel.
Retten i Esbjergs dom af 15. marts 2018. Tiltalte fremsatte tele-
fonisk bombetrusler mod en virksomhed, hvilket forårsagede
politiets udrykning, afspærring og evakuering. Tiltalte blev
dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135 og straffet
med 30 dages fængsel. Tiltalte var tidligere straffet for straffe-
lovens § 119, stk. 1. Retten lagde vægt på forholdets karakter.
Retten i Odenses dom af 1. november 2016. To personer var til-
talt for at have fremsat bombetrusler i en bus
for så vidt angår
den ene tiltalte, jf. straffelovens § 23 (medvirken). Retten fri-
fandt for medvirken, men fandt at den tiltalte, der havde rettet
henvendelse til buschaufføren og fremsat en bombetrussel og
ugrundet forårsaget udrykning af politi samt evakuering af bus-
sen, var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, §
266 og § 135. Tiltalte blev straffet med 60 dages betinget fæng-
sel. Retten lagde på den ene side vægt på tiltaltes unge alder og
gode personlige forhold. På den anden side lagde retten vægt på,
Side 5/7
B 20 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om domspraksis og strafniveauet siden Lalandiadommen i 2015 og til d.d. for fremsættelse af bombetrusler, og om ministeren vil oversende dommene til udvalget, til justitsministeren
at truslen var egnet til at skabe utryghed hos et større antal per-
soner og medførte indsats fra politiet og skabte forstyrrelse for
enkelte personer og virksomheder.
Københavns byrets dom af 16. december 2015. To tiltalte frem-
satte udtalelser om en bombe i deres taske i forbindelse med
indtjekning i lufthavnen, hvilket forårsagede at politi og red-
ningstjeneste blev tilkaldt, hvorefter terminalen blev evakueret,
hvilket skabte omfattende forstyrrelse i tog-, metro- og flydrif-
ten, idet al trafik til lufthavnen blev spærret med omfattende res-
sourceforbrug for politi og redningstjeneste samt omfattende
økonomisk tab for DSB, Københavns Metro og lufthavnen. De
tiltalte blev varetægtsfængslet. Begge tiltalte blev dømt for
overtrædelse af § 266, § 135 og § 193, stk. 2. Retten bemærkede
ift. § 193, at der var tale om omfattende forstyrrelser af den al-
mindelige samfærdsel og henviste til Højesterets dom fra 3. juli
2015. Retten fandt, at de tiltalte havde handlet groft uagtsomt.
Retten henviste i forbindelse med straffastsættelsen til, at det var
tillagt betydning, at der var tale om en malplaceret joke. Begge
blev straffet med 3 måneders frihedsstraf, hvor to af månederne
blev udsat og bortfaldt efter en prøvetid på 1 år og på betingelse
af, at der ikke begås strafbart forhold i prøvetiden. Den ubetin-
gede del af straffen blev anset for udstået med varetægtsfængs-
lingen. Begge blev desuden udvist.
Retten i Esbjergs dom af 28. september 2015 (afgjort som tilstå-
elsessag). Tiltalte fremsatte telefonisk til politiets alarmcentral
bombetrussel mod en skole, hvilket ugrundet forårsagede poli-
tiets og brandvæsnets udrykning samt evakuering og afspærring
af skolen. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af § 266 og § 135
(samt ulovlig besiddelse af luft- og fjedervåben på sin bopæl) og
straffet med 3 måneders fængsel, som blev gjort betinget med
vilkår om samfundstjeneste. Retten lagde vægt på, at der var tale
om en impulsiv og uovervejet handling, tiltaltes gode personlige
forhold, og at tiltalte ikke var tidligere straffet. Da truslen havde
medført utryghed hos et større antal personer samt indsats fra
politi mv., fandt retten imidlertid ikke grundlag for at fravige
udgangspunktet i Højesterets dom fra 2015.
Retten i Hillerøds dom af 20. september 2017. Tiltalte udtalte
bombetrussel til medarbejdere fra Røde Kors. Udtalelsen med-
førte, at der blev tilkaldt runderingsvagter, ligesom der blev til-
kaldt politi, som ankom med flere patruljevogne. Tiltalte blev
dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135 og straffet
med 3 måneders fængsel og udvist. Retten henviste til udgangs-
punktet i Højesterets dom fra 2015.
Vestre Landsrets dom af 19. marts 2018. Tiltalte, der var ansat i
IKEA, fremviste for sin leder en seddel med en bombetrussel
Side 6/7
B 20 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om domspraksis og strafniveauet siden Lalandiadommen i 2015 og til d.d. for fremsættelse af bombetrusler, og om ministeren vil oversende dommene til udvalget, til justitsministeren
mod IKEA, hvilket ugrundet forårsagede, at politiet blev til-
kaldt. Tiltalte blev frifundet i byretten, men i landsretten blev
tiltalte dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135 og
straffet med 3 måneders fængsel, der blev gjort betinget med
vilkår om samfundstjeneste. Landsretten henviste til udgangs-
punktet for straffastsættelsen, jf. Højesterets dom af 3. juli 2015,
og bemærkede, at der ikke var oplysninger om forhold, der gav
grundlag for at fravige udgangspunktet i opadgående eller ned-
adgående retning. Efter oplysningerne om tiltaltes gode person-
lige forhold fandt landsretten, at det var forsvarligt at gøre straf-
fen betinget med vilkår om bl.a. samfundstjeneste. Dommen
blev afsagt med dissens i forhold til skyldsspørgsmålet.
Retten i Hernings dom af 15. januar 2019 (afgjort som tilståel-
sessag). Tiltalte fremsatte bombetrusler til henholdsvis bussel-
skabs kundecenter og hotel (samme dag
i forlængelse af hin-
anden), hvilket ugrundet forårsagede udrykning af politi. Til-
talte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135
og straffet med 3 måneders betinget fængsel. Retten lagde vægt
på, at tiltalte var ustraffet, og at forholdene ikke havde medført
iværksættelse af evakuering.
Retten i Holbæks dom af 4. november 2019. Tiltalte havde pla-
ceret en bombelignende genstand i en bankfilials postkasse,
hvilket ugrundet forårsagede udrykning af politi, brandvæsen,
forsvarets ammunitionsrydningstjeneste og bombehunde, lige-
som der blev foretaget evakuering af banken. Tiltalte var tidli-
gere straffet. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens
§ 266 og § 135 og straffet med 3 måneders fængsel. Retten lagde
vægt på, at truslen medførte evakuering og lukning af banken i
en dag. Truslen medførte endvidere ugrundet udrykning af po-
liti, brandvæsen, ambulance og forsvarets ammunitionsryd-
ningstjeneste med et betydeligt ressourceforbrug til følge. Straf-
fen blev under henvisning til Højesterets dom fra 2015 fastsat til
fængsel i 3 måneder. Dommen blev afsagt med dissens, idet én
voterende dommer ikke fandt, at tiltalte havde forsæt til at true
eller at forårsage en ugrundet udrykning af politi, brandvæsen
og forsvaret.”
Justitsministeriet kan desuden henvise til de medsendte bilag, der indeholder
relevante domme om bombetrusler siden Højesterets dom af 3. juli 2015.
Side 7/7