B 20 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om domspraksis og strafniveauet siden Lalandiadommen i 2015 og til d.d. for fremsættelse af bombetrusler, og om ministeren vil oversende dommene til udvalget, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
B 20
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. februar 2021

Strafferetskontoret

Jeppe Malinowski

2020-0040-0096

1819608

Besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende B 20 fra Folketingets Retsud-

valg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om skærpet straf og økonomisk sanktion for fremsættelse af

bombetrusler (B 20), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsmini-

steren den 8. december 2020.

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/7

B 20 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om domspraksis og strafniveauet siden Lalandiadommen i 2015 og til d.d. for fremsættelse af bombetrusler, og om ministeren vil oversende dommene til udvalget, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om skærpet

straf og økonomisk sanktion for fremsættelse af bombetrusler (B 20)

fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for domspraksis og strafniveauet siden

Lalandia-dommen i 2015 og til d.d. for fremsættelse af bombe-

trusler, og vil ministeren oversende dommene til udvalget?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Rigsadvokaten skal indledningsvis bemærke, at Højesterets

dom af 3. juli 2015 vedrørte overtrædelse af straffelovens § 266

(trusler) og § 135 (misbrug af faresignal mv.). Rigsadvokaten

har på den baggrund taget udgangspunkt i disse bestemmelser.

Personer, der fremsætter trusler om bombesprængninger, vil

efter omstændighederne kunne straffes efter straffelovens § 266

(trusler). Personer, som ved ugrundet påkaldelse af hjælp, mis-

brug af faresignal el. lign. forårsager udrykning af politi, ambu-

lance, redningsberedskabet eller sø- eller luftredningstjenesten,

vil efter omstændighederne endvidere kunne straffes efter straf-

felovens § 135 (misbrug af faresignal mv.).

Hvilken eller hvilke bestemmelser, en trussel om bombespræng-

ning henføres under, vil afhænge af sagens konkrete omstæn-

digheder.

Strafferammen i straffelovens § 266 er bøde eller fængsel indtil

2 år, og strafferammen i straffelovens § 135 er bøde eller fæng-

sel indtil 3 måneder.

Sager om bombetrusler kan således omfatte forhold af meget

forskellig karakter og grovhed. Udmålingen af straffen beror på

en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, hvor

de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens §§ 80-

82 finder anvendelse.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet fo-

retaget en søgning i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalre-

gisteret) på fældende domme, hvor gerningskoden 74266 (bom-

betrusler/telefonbomber) fra politiets sagsstyringssystem (POL-

SAS) er registreret som hovedjournalnummer.

Side 2/7

På baggrund af de identificerede journalnumre fra datatrækket

har Rigsadvokaten anmodet udvalgte politikredse og de regio-

nale statsadvokater om at fremsende dommene. Rigsadvokaten

har desuden anmodet politikredsene og de regionale statsadvo-

kater om at fremsende øvrig relevant retspraksis efter Højeste-

rets dom af 3. juli 2015 angående bombetrusler, der er henført

under straffelovens § 266 og/eller § 135, som ikke måtte være

identificeret ved søgningen i Kriminalregisteret.

Overordnet set viser domsgennemgangen, at der er tale om

sager af meget forskelligartet karakter og omfang.

Domsgennemgangen viser, at der i sager, hvor bombetruslen er

henført under straffelovens § 266, er udmålt fængselsstraffe

mellem 10 og 40 dage. I et enkeltstående tilfælde er der dog ud

fra en helt konkret vurdering udstedt et bødeforelæg, der er af-

gjort ved udeblivelsesdom.

Straffene er i langt hovedparten af sagerne gjort betinget, even-

tuelt med vilkår om udførelse af samfundstjeneste, alkoholist-

behandling mv. Kun undtagelsesvis ses straffen således at være

ubetinget. I flere sager har retten lagt vægt på bl.a. forholdets

karakter, personlige forhold, ustraffet, ung alder på gernings-

tidspunktet og sagsbehandlingstid. Desuden er flere af dom-

mene behandlet som tilståelsessager efter retsplejelovens § 831.

Omvendt ses retten ved strafudmålingen f.eks. også at have lagt

vægt på, at bombetruslen er fremkommet i en lufthavn, hvor

mange mennesker passerer.

Fra retspraksis kan som eksempler nævnes følgende domme:

Retten i Århus’ dom af 12. oktober 2017 (afgjort som tilståel-

sessag). Tiltalte udtalte i lufthavn om sin medbragte bagage

”Jeg

har en bombe” eller lignende over for lufthavnspersonale. Til-

talte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og straf-

fet med 10 dages betinget fængsel. Retten lagde vægt på, at trus-

len var fremsat i en lufthavn.

Retten i Glostrups dom af 25. oktober 2019 (afgjort som tilstå-

elsessag). Tiltalte fremsatte telefonisk bombetrusler, idet T ud-

talte: ”Jeg kan også sende en bombe i en plasticpose” eller lig-

nende til en ansat i en udlejningsvirksomhed. Tiltalte blev dømt

for overtrædelse af straffelovens § 266 og straffet med 14 dages

fængsel, som blev gjort betinget med vilkår om samfundstjene-

ste samt eventuelt alkoholistbehandling. Retten lagde vægt på

arten og karakteren af forholdet og tiltaltes personlige forhold.

Retten i Roskildes dom af 6. juli 2020 (afgjort som tilståelses-

sag). Tiltalte fremsatte telefonisk en bombetrussel til Callcente-

Side 3/7

ret i Gældsstyrelsen. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straf-

felovens § 266 og straffet med 20 dages fængsel, som blev gjort

betinget med vilkår om samfundstjeneste. Retten lagde vægt på

forholdets beskaffenhed og tiltaltes personlige forhold.

Østre Landsrets dom af 26. november 2019. Tiltalte fremsatte

en bombetrussel i en lufthavn i forbindelse med kontrol af taske.

Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og

straffet med 30 dages fængsel samt udvist. Byretten lagde vægt

på, at bombetruslen var fremsat i en lufthavn, hvor mange men-

nesker passerer. Hverken byretten eller landsretten fandt, at der

var grundlag for at gøre straffen betinget.

Retten i Esbjergs dom af 11. april 2018. Tiltalte fremsatte tele-

fonisk bombetrusler til politiets alarmcentral. Tiltalte blev dømt

for overtrædelse af straffelovens § 266 og straffet med 40 dages

betinget fængsel. Retten lagde til grund, at baggrunden for op-

kaldet til alarmcentralen var tiltaltes beruselse sammenholdt

med ønsket om tilkaldelse af lægelig hjælp. Retten lagde vægt

på forholdets karakter, den forløbne tid, tiltaltes personlige for-

hold, at tiltalte var ustraffet, samt at der var tale om et enkeltstå-

ende tilfælde.

Fra retspraksis kan som eksempel på et tilfælde, hvor straffen er

skærpet bl.a. pga. tidligere ligeartet kriminalitet, nævnes føl-

gende dom:

Retten i Hernings dom af 25. maj 2020. Tiltalte fremsatte to

bombetrusler telefonisk til henholdsvis kommunen og politiet.

Tiltalte blev dømt for overtrædelse af § 266. Tiltalte blev tillige

dømt for to andre forhold om overtrædelse af straffelovens §

119, stk. 1 (trussel om vold) og retsplejelovens § 750 (på politi-

ets forlangende at have undladt at give personoplysninger). Til-

talte var adskillige gange tidligere straffet for ligeartet krimina-

litet. Tiltalte blev straffet med 6 måneders fængsel (tillægsstraf).

Retten lagde vægt på truslernes karakter og tiltaltes tidligere

straffe for ligeartet kriminalitet.

Domsgennemgangen viser, at der i sager, hvor bombetruslen

er henført under straffelovens § 266 og § 135, er udmålt fæng-

selsstraffe på mellem 20 dage og 3 måneder. Nogenlunde

samme strafniveau ses i de sager, hvor bombetruslen er henført

under straffelovens § 266 og/eller § 119, stk. 1 (trusler og vold

mod offentligt ansatte), samt § 135 og evt. § 193 (omfattende

forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler mv.),

hvor strafniveauet ses at være 60 dage til 3 måneder.

Side 4/7

I flere tilfælde henvises der til det udgangspunkt om 3 måneders

fængsel i sager om bombetrusler, der henføres under straffelo-

vens § 266 og § 135, som følger af Højesterets dom af 3. juli

2015.

Det varierer, om straffen er ubetinget eller betinget, evt. med

vilkår om udførelse af samfundstjeneste. I de tilfælde, hvor

straffen er gjort betinget, ses retten bl.a. at lægge vægt på, at

tiltalte var ustraffet, at forholdene ikke havde medført iværksæt-

telse af evakuering, personlige forhold mv.

Fra retspraksis kan som eksempler nævnes følgende domme:

Østre Landsrets dom af 6. juni 2018. Tiltalte fremsatte bombe-

trusler i forbindelse med en koncert. Truslerne forårsagede, at

politiet blev tilkaldt, og at de undersøgte stedet med sprængstof-

hunde. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266

og § 135 og straffet med 20 dages fængsel, som blev gjort be-

tinget med vilkår om bl.a. eventuel alkoholistbehandling.

Landsretten ændrede byrettens afgørelse, der havde idømt en

ubetinget straf, og lagde ved sin vurdering vægt på tiltaltes per-

sonlige forhold. Tiltalte var spirituspåvirket, over 60 år og

ustraffet.

Retten i Næstveds dom af 9. maj 2017 (afgjort som tilståelses-

sag). Tiltalte fremsatte telefoniske bombetrusler til politiet, som

ugrundet forårsagede, at politiet brugte ressourcer på at gennem-

søge en kælder for en bombe. Tiltalte blev dømt for overtræ-

delse af straffelovens § 266 og § 135 og straffet med 30 dages

betinget fængsel.

Retten i Esbjergs dom af 15. marts 2018. Tiltalte fremsatte tele-

fonisk bombetrusler mod en virksomhed, hvilket forårsagede

politiets udrykning, afspærring og evakuering. Tiltalte blev

dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135 og straffet

med 30 dages fængsel. Tiltalte var tidligere straffet for straffe-

lovens § 119, stk. 1. Retten lagde vægt på forholdets karakter.

Retten i Odenses dom af 1. november 2016. To personer var til-

talt for at have fremsat bombetrusler i en bus

–

for så vidt angår

den ene tiltalte, jf. straffelovens § 23 (medvirken). Retten fri-

fandt for medvirken, men fandt at den tiltalte, der havde rettet

henvendelse til buschaufføren og fremsat en bombetrussel og

ugrundet forårsaget udrykning af politi samt evakuering af bus-

sen, var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, §

266 og § 135. Tiltalte blev straffet med 60 dages betinget fæng-

sel. Retten lagde på den ene side vægt på tiltaltes unge alder og

gode personlige forhold. På den anden side lagde retten vægt på,

Side 5/7

at truslen var egnet til at skabe utryghed hos et større antal per-

soner og medførte indsats fra politiet og skabte forstyrrelse for

enkelte personer og virksomheder.

Københavns byrets dom af 16. december 2015. To tiltalte frem-

satte udtalelser om en bombe i deres taske i forbindelse med

indtjekning i lufthavnen, hvilket forårsagede at politi og red-

ningstjeneste blev tilkaldt, hvorefter terminalen blev evakueret,

hvilket skabte omfattende forstyrrelse i tog-, metro- og flydrif-

ten, idet al trafik til lufthavnen blev spærret med omfattende res-

sourceforbrug for politi og redningstjeneste samt omfattende

økonomisk tab for DSB, Københavns Metro og lufthavnen. De

tiltalte blev varetægtsfængslet. Begge tiltalte blev dømt for

overtrædelse af § 266, § 135 og § 193, stk. 2. Retten bemærkede

ift. § 193, at der var tale om omfattende forstyrrelser af den al-

mindelige samfærdsel og henviste til Højesterets dom fra 3. juli

2015. Retten fandt, at de tiltalte havde handlet groft uagtsomt.

Retten henviste i forbindelse med straffastsættelsen til, at det var

tillagt betydning, at der var tale om en malplaceret joke. Begge

blev straffet med 3 måneders frihedsstraf, hvor to af månederne

blev udsat og bortfaldt efter en prøvetid på 1 år og på betingelse

af, at der ikke begås strafbart forhold i prøvetiden. Den ubetin-

gede del af straffen blev anset for udstået med varetægtsfængs-

lingen. Begge blev desuden udvist.

Retten i Esbjergs dom af 28. september 2015 (afgjort som tilstå-

elsessag). Tiltalte fremsatte telefonisk til politiets alarmcentral

bombetrussel mod en skole, hvilket ugrundet forårsagede poli-

tiets og brandvæsnets udrykning samt evakuering og afspærring

af skolen. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af § 266 og § 135

(samt ulovlig besiddelse af luft- og fjedervåben på sin bopæl) og

straffet med 3 måneders fængsel, som blev gjort betinget med

vilkår om samfundstjeneste. Retten lagde vægt på, at der var tale

om en impulsiv og uovervejet handling, tiltaltes gode personlige

forhold, og at tiltalte ikke var tidligere straffet. Da truslen havde

medført utryghed hos et større antal personer samt indsats fra

politi mv., fandt retten imidlertid ikke grundlag for at fravige

udgangspunktet i Højesterets dom fra 2015.

Retten i Hillerøds dom af 20. september 2017. Tiltalte udtalte

bombetrussel til medarbejdere fra Røde Kors. Udtalelsen med-

førte, at der blev tilkaldt runderingsvagter, ligesom der blev til-

kaldt politi, som ankom med flere patruljevogne. Tiltalte blev

dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135 og straffet

med 3 måneders fængsel og udvist. Retten henviste til udgangs-

punktet i Højesterets dom fra 2015.

Vestre Landsrets dom af 19. marts 2018. Tiltalte, der var ansat i

IKEA, fremviste for sin leder en seddel med en bombetrussel

Side 6/7

mod IKEA, hvilket ugrundet forårsagede, at politiet blev til-

kaldt. Tiltalte blev frifundet i byretten, men i landsretten blev

tiltalte dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135 og

straffet med 3 måneders fængsel, der blev gjort betinget med

vilkår om samfundstjeneste. Landsretten henviste til udgangs-

punktet for straffastsættelsen, jf. Højesterets dom af 3. juli 2015,

og bemærkede, at der ikke var oplysninger om forhold, der gav

grundlag for at fravige udgangspunktet i opadgående eller ned-

adgående retning. Efter oplysningerne om tiltaltes gode person-

lige forhold fandt landsretten, at det var forsvarligt at gøre straf-

fen betinget med vilkår om bl.a. samfundstjeneste. Dommen

blev afsagt med dissens i forhold til skyldsspørgsmålet.

Retten i Hernings dom af 15. januar 2019 (afgjort som tilståel-

sessag). Tiltalte fremsatte bombetrusler til henholdsvis bussel-

skabs kundecenter og hotel (samme dag

–

i forlængelse af hin-

anden), hvilket ugrundet forårsagede udrykning af politi. Til-

talte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135

og straffet med 3 måneders betinget fængsel. Retten lagde vægt

på, at tiltalte var ustraffet, og at forholdene ikke havde medført

iværksættelse af evakuering.

Retten i Holbæks dom af 4. november 2019. Tiltalte havde pla-

ceret en bombelignende genstand i en bankfilials postkasse,

hvilket ugrundet forårsagede udrykning af politi, brandvæsen,

forsvarets ammunitionsrydningstjeneste og bombehunde, lige-

som der blev foretaget evakuering af banken. Tiltalte var tidli-

gere straffet. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens

§ 266 og § 135 og straffet med 3 måneders fængsel. Retten lagde

vægt på, at truslen medførte evakuering og lukning af banken i

en dag. Truslen medførte endvidere ugrundet udrykning af po-

liti, brandvæsen, ambulance og forsvarets ammunitionsryd-

ningstjeneste med et betydeligt ressourceforbrug til følge. Straf-

fen blev under henvisning til Højesterets dom fra 2015 fastsat til

fængsel i 3 måneder. Dommen blev afsagt med dissens, idet én

voterende dommer ikke fandt, at tiltalte havde forsæt til at true

eller at forårsage en ugrundet udrykning af politi, brandvæsen

og forsvaret.”

Justitsministeriet kan desuden henvise til de medsendte bilag, der indeholder

relevante domme om bombetrusler siden Højesterets dom af 3. juli 2015.

Side 7/7