B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvilket retsgrundlag der er lagt op til, at danske og europæiske myndigheder og forbrugere skal kunne anvende overfor onlinemarkedspladserne i relation til produktsikkerhed og produktansvar mv., til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
B 125
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

3. september 2021

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 16 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august

2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).

Spørgsmål:

Det fremgår af svar på B 125 - spm. 7 af 12. august, at ministeren ikke

forstår, hvilken forudgående kontrol der tænkes på, når udkastet til beret-

ning påpeger, at det er utilstrækkeligt at vente med at fjerne farlige pro-

dukter, til myndighederne har gjort platformen opmærksom på dem

(”no-

tice-and-take-down”),

men at der er

brug for forudgående kontrol fra on-

linemarkedspladsernes side, så de ulovlige eller farlige produkter slet

ikke bør kunne sættes til salg eller markedsføres af sælgere fra tredjelan-

de. Ministeren svarer, at forhandlingsoplæggets forslag om, at platforme-

ne skal screene RAPEX og have fokus på produktsikkerhed er dækkende.

Spørgeren mener i modsætning til ministeren, at det må anses for relativt

klart, at den forudgående kontrol, der tænkes på i udkastet til beretning, er

den pligt, der gælder for importører i produktsikkerhedslovgivning (både

GPSD og NLF) til at foretage visse kontrollerende handlinger forud for

markedsføringen af produkter for at sikre, at disse produkter er lovlige og

sikre. Både GPSD og NLF ligger under erhvervsministerens ressort,

hvorfor spørgeren forestiller sig, at ministeren relativt nemt kan blive

gjort bekendt med det konkrete indhold af disse pligter.

Vil ministeren på den baggrund svare på, hvordan forhandlingsoplægget

til ansvar for onlinemarkedspladserne afviger fra de forpligtelser om for-

udgående kontrol, som følger af den gældende produktsikkerhedslovgiv-

ning (herunder GPSD og NLF), som alle europæiske virksomheder, der

har rollen som importør efter GPSD og NLF, skal leve op til?

Svar:

Helt grundlæggende er digitale platforme kendetegnet ved, at de formid-

ler information og faciliterer kontakt mellem brugere, fx sælgere og købe-

re eller værter og gæster. Nogle platforme indeholder information om

udvalg og priser m.v.

Formålet med DSA’en er at regulere platformenes kerneaktiviteter

i form

af formidling af information og facilitering af kontakt mellem brugerne af

platformen, eksempelvis en sælgende erhvervsdrivende og en forbruger.

DSA’en har således blandt andet til formål at regulere ansvaret for de

informationer, som videreformidles på platformen. Det gælder eksempel-

vis forpligtelser til at nedtage information om ulovlige produkter.

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvilket retsgrundlag der er lagt op til, at danske og europæiske myndigheder og forbrugere skal kunne anvende overfor onlinemarkedspladserne i relation til produktsikkerhed og produktansvar mv., til erhvervsministeren

I nogle tilfælde har den erhvervsdrivende bag den digitale platforme også

andre roller. Det kan fx være, at den erhvervsdrivende bag platformen

også selv agerer som sælger eller importør. Det gælder fx for en platform

som Amazon, der både gør det muligt for forbrugerne at købe varer fra

andre sælgere direkte på platformen, tilbyder håndterings- og logistik-

ydelser til tredjepartssælgere, og for visse varegrupper også selv sælger

produkter direkte til forbrugerne.

En erhvervsdrivende, der både driver en digital platform, agerer som on-

line sælger eller selv producerer eller importerer varer skal leve op til

forskellige regelsæt afhængig af den konkrete aktivitet. DSA regulerer

virksomhedens forpligtelser i forhold til platformsaktiviteterne, herunder

nedtagning af information.

DSA’en regulerer derimod ikke det produktansvar eller det civilretlige

ansvar, der påhviler producenter, importører eller sælgere af et produkt.

Dette ansvar reguleres i stedet gennem produktsikkerhedsloven eller kø-

beloven.

Derfor mener regeringen ikke, at der med DSA’en skal pålæg-

ges online platforme en generel overvågningsforpligtelse, herunder en

forpligtelse til at foretage en generel forudgående kontrol af produkter,

som sælges via platformen.

Dette er også udgangspunktet for regeringens forhandlingsoplæg ift.

DSA’en, hvor regeringen lægger stor vægt på,

at særligt de største plat-

forme pålægges krav om proaktivt at identificere og fjerne ulovligt ind-

hold, bl.a. ved at platformen skal screene for produkter opført i RAPEX,

som de største platforme med rimelighed må forventes at kunne finde,

dog uden at der indføres en generel overvågningsforpligtelse for platfor-

mene. Det kan eksempelvis gælde information om produkter, som ikke

overholder de gældende regler for produktsikkerhed.

Derudover lægger regeringen i forbindelse med forhandlingerne af

DSA’en stor vægt på,

at online markedspladser, der har til formål at for-

midle salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbeskyttende

regler, herunder produktsikkerhed, markedsføringsregler, produktansvar

samt reglerne i købe- og produktansvarsloven, hvis det efter en samlet

vurdering ikke fremgår helt tydeligt for en gennemsnitlig forbruger, at

denne ikke handler med platformen selv. En online markedsplads, der for

den gennemsnitlige forbruger fremstår som en online webshop ved fx at

involvere sig i logistik, afsætning, markedsføring m.v. i forhold til de

solgte produkter, skal derfor have et større ansvar end den platform, der

alene og tydeligt formidler kontakt mellem en køber og en sælger. Her

arbejder regeringen for, at der altid bør være en aktør at stille til ansvar.

Dvs. såfremt hverken sælgeren eller platformen kan pålægges ansvaret

for et ulovligt produkt, vil det slutteligt kunne pålægges platformen.

Regeringen lægger i forhandlingerne endvidere vægt på at styrke nedtag-

ningen af ulovlige produkter på de meget store online markedspladser.

Når en stor platform er blevet gjort opmærksom på et ulovligt produkt,

bør der pålægges krav om at nedtage indholdet hurtigst muligt og fjerne

det farlige produkt fra hele platformen. I denne forbindelse lægger rege-

ringen vægt på, at særligt de største platforme pålægges krav om at sikre,

at nedtaget indhold, der allerede er vurderet ulovligt, forbliver nedtaget.

Det vil sige, at platformene skal sørge for, at når et farligt produkt er fjer-

net én gang fra platformen, så bliver det ikke senere sat til salg igen.

En ansvarlig platformsøkonomi betyder, at danske og europæiske forbru-

gere skal kunne gøre deres rettigheder gældende, uanset om de handler

online eller offline, køber produkter på en platform fra en dansk sælger

eller en sælger uden for EU. Derfor lægger regeringen i forhandlingerne

også stor vægt på, at formidlingstjenester, der er etableret i tredjelande,

men retter deres tjeneste mod EU, også omfattes af forslaget til Digital

Services Act samt at handelsplatforme skal have kendskab til identiteten

af sælgerne på deres platforme. Regeringen lægger dertil vægt på, at han-

delsplatforme bør pålægges at kunne skaffe et minimum af dokumentati-

on for de processer hos sælgeren, der er nødvendige for at sikre, at der

kun sælges sikre produkter. Det er vigtigt for både forbrugersikkerheden

og for at sikre lige konkurrencevilkår for de virksomheder, der overholder

reglerne.

I forhold til de europæiske produktansvarsregler, har regeringen arbejdet

for at give kontrolmyndighederne flere muligheder for styrke produktsik-

kerheden. Med lov om produkter og markedsovervågning (produktloven),

som blev vedtaget sidste år, har de danske kontrolmyndigheder fået flere

muligheder for gribe ind overfor online salg af ulovlige produkter. Alle

produkter, der markedsføres overfor danske forbrugere, skal til enhver tid

leve op til gældende europæiske og danske regler om produktsikkerhed.

Loven gennemfører EU's forordning om markedsovervågning, men går

på nogle områder længere end forordningen.

Når Sikkerhedsstyrelsen og andre kontrolmyndigheder får kendskab til, at

der bliver markedsført farlige produkter på en onlineplatform på det dan-

ske marked, vil den kunne påbyde den pågældende platform at stoppe

salget. Hvis onlineplatformen ikke efterkommer et sådan påbud eller gen-

tagne gange formidler salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko, kan

kontrolmyndigheden indbringe sagen for domstolene med henblik på at få

iværksat en blokering af den pågældende platform.

Derudover stiller markedsovervågningsforordningen også krav om, at

sælgere uden for EU, der ønsker at sælge produkter til eksempelvis dan-

ske forbrugere, skal have en bemyndiget repræsentant i EU, som myn-

dighederne kan rette henvendelse til i tilfælde af ulovligheder.

Sikkerhedsstyrelsen har stået for udviklingen af et nyt, digitalt scree-

ningsværktøj, AIME, der via bl.a. kunstig intelligens kan gennemsøge

nettet for farlige og ulovlige produkter. Sideløbende med idriftsættelsen

af AIME arbejder Sikkerhedsstyrelsen på at udbrede værktøjet til resten

af EU i samarbejde med Europa-Kommissionen. Målet er at give myn-

dighederne flere muligheder for at gribe ind over for online salg af ulov-

lig og farlige produkter.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup