Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2433
Doknr.
419293
Dato
17-05-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 27. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 SOU B 120 til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste at indføre bestyrelser
på
plejehjem efter samme model som forældrebestyrelser på skoler og
dagsinstitutioner, hvor både pårørende og beboere har sæde?”
Svar:
Med beslutningsforslag B 120 ønsker forslagsstillerne med inspiration fra
skoleområdet at oprette obligatoriske plejehjemsbestyrelser i tilknytning til de
enkelte plejehjem. Da skolebestyrelser og bestyrelser på dagsinstitutioner
hører under børne- og undervisningsministerens ressort, har det været
nødvendigt at indhente et bidrag fra Børne- og Undervisningsministeriet ift.
omkostninger ved forældrebestyrelser. Børne- og Undervisningsministeriet
oplyser:
"Børne- og Undervisningsministeriet kan oplyse, at kommunalbestyrelsen har
ansvaret for folkeskolen og dagtilbud.
Det følger af folkeskolelovens § 42, stk. 1, at der ved hver skole oprettes en
skolebestyrelse. Skolebestyrelserne erstattede i 1990 skolenævnene, som var
blevet indført i 1970'erne.
Det følger videre af dagtilbudslovens § 14, stk. 1, at forældre med børn i
daginstitutioner og dagpleje efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4 og § 21, stk. 2,
skal have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse med et flertal af valgte
forældre.
Eftersom skolenævnene blev indført før det nuværende DUT-system, har
Børne- og Undervisningsministeriet ikke et grundlag for at redegøre for,
hvordan kommunerne i sin tid blev kompenseret for indførelsen af
skolebestyrelser/skolenævn. Det samme gør sig gældende med
forældrebestyrelser i dagtilbud.”
Det vurderes dog umiddelbart vanskeligt at overføre samme model som med
skolebestyrelser og forældrebestyrelser på dagtilbudsområdet til
ældreområdet. Det skyldes blandt andet en forskel ift. til de pårørende, idet
pårørende til ældre på plejehjem ikke har forældremyndigheden over
1