Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
B 111
Offentligt
2339000_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. februar 2021 har udvalget efter ønske fra Uffe Elbæk (UFG) stillet mig
følgende spørgsmål:
B 111 spørgsmål 3
Vil ministeren oplyse, hvad de normale faglige kvalitetskrav og politiske
beslutningsprocesser er, når der etableres nye uddannelsesinstitutioner og
uddannelsesprogrammer i Danmark?
Svar
22. februar 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Det er ikke ofte, at der etableres helt nye private eller offentlige videregående ud-
dannelsesinstitutioner her i landet, jf. svar på spørgsmål 2. Når det gælder etable-
ringen af en ny offentlig videregående institution, vil en sådan som hovedregel
være omfattet af bl.a. en central institutionslovgivning, der vedtages i Folketinget.
F.eks. blev etableringen af professionshøjskolerne, som tog udgangspunkt i eksi-
sterende institutioner, vedtaget i Folketinget i 2007.
Der findes ikke et system i Danmark, hvor private uddannelsesinstitutioner og pri-
vate uddannelser på videregående niveau er omfattet af central regulering, akkre-
ditering og tilsyn. Derfor foreligger der ikke en procedure for håndteringen af en
sådan situation. På den måde adskiller det videregående uddannelsesområde sig
fra grundskoleområdet, hvor der er en lang tradition for frie og private skoler ved
siden af folkeskolen.
Uddannelses- og forskningsministeren har i dag ingen generel hjemmel til at ud-
stede regler for private uddannelser - på nær i forhold til SU-godkendelse. I for-
længelse heraf har ministeren heller ingen generel tilsynsforpligtigelse med de pri-
vate udbud. Det er dog ekspliciteret i lov om professionshøjskoler for videregå-
ende uddannelse, at ministerens tilsynsforpligtelse også gælder Den Frie Lærer-
skole i Ollerup, selvom institutionen kun er omfattet af et mindre antal af lovens
bestemmelser.
Det nuværende regelgrundlag giver alene uddannelses- og forskningsministeren
generel mulighed for at godkende offentligt anerkendte uddannelser fra de eksi-
sterende offentligt anerkendte institutioner, der er omfattet af institutions- og ud-
dannelseslovgivningen. Det samme gør sig gældende i forhold til reglerne om eks-
tern kvalitetssikring af institutioner og uddannelser, dvs. akkreditering.
Ref.-nr.
208989
Side 1/2
B 111 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvad de normale faglige kvalitetskrav og politiske beslutningsprocesser er, når der etableres nye uddannelsesinstitutioner og uddannelsesprogrammer i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
2339000_0002.png
Ved etablering af nye uddannelser skal de eksisterende videregående institutioner
søge om prækvalifikation før udbud af nye videregående uddannelser. Prækvalifi-
kationen er overordnet set en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye
udbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt
opfylder lovgivningen. Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregå-
ende uddannelser (RUVU) foretager en særskilt vurdering af, om en uddannelse
bidrager til at dække et kompetencebehov i det danske samfund. Det betyder, at
uddannelsesinstitutionerne i ansøgningen skal dokumentere eller sandsynliggøre,
at der er et behov for uddannelsen i det danske samfund, som ikke i tilstrækkelig
omfang opfyldes af de eksisterende uddannelser. Ansøgningen skal blandt andet
forholde sig til, hvilke konsekvenser det nye udbudssted kan forventes at have for
andre udbud af beslægtede uddannelser, der f.eks. kan forventes at have beslæg-
tet rekrutteringsgrundlag eller behov for samme type praktikvirksomheder. På bag-
grund af vurderingen træffer uddannelses- og forskningsministeren afgørelse om
godkendelse eller afslag på ansøgningen. Er institutionen, der ansøger om uddan-
nelsen, positivt institutionsakkrediteret, kan uddannelsen umiddelbart udbydes ef-
ter godkendelsen. Er institutionen ikke positivt akkrediteret, skal uddannelsen ef-
terfølgende uddannelsesakkrediteres. Har institutionen fået afslag på institutions-
akkreditering, kan den ikke udbyde nye uddannelser.
Institutionsakkreditering er det primære grundlag/redskab for kvalitetssikringen af
videregående uddannelse i Danmark. I institutionsakkrediteringen vurderes det,
hvordan uddannelsesinstitutionen
løbende og systematisk arbejder med sikring og
udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Akkrediteringsloven, som fast-
sætter rammer
og kriterier for akkrediteringer, omfatter ikke private institutioner og
uddannelser, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.
Det er således i loven forudsat, at videregående uddannelse som helt overvejende
hovedregel udbydes af en offentlig uddannelsesinstitution.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2/2