Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2454252_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 3. september har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spm 270
Vil ministeren oplyse, om den ministerielle organisering bag GTS-institutterne po-
tentiel medfører interessekonflikt i forholdet mellem bevillingsgiver (i regi af insti-
tutternes resultatkontrakter) og den kontrolinstans, som sanktionerer ved brud på
bekendtgørelse om GTS-institutter? Og vil ministeren supplerende oplyse, om der
i praksis er person-/ organisationsoverlap i varetagelsen af disse funktioner?
Svar
Som det fremgår af § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om godkendt teknologisk ser-
vice, er det Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der yder tilskud eller andre for-
mer for medfinansiering til udvikling af godkendt teknologisk service til GTS-insti-
tutterne (resultatkontraktmidler).
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fører endvidere tilsyn med GTS-institutter-
nes overholdelse af regler og vilkår for instituttets godkendelse og anvendelse af
resultatkontraktmidler, jf. § 18, stk. 1, i bekendtgørelsen.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er som offentlig myndighed underlagt for-
valtningsloven, herunder reglerne om inhabilitet. Inhabilitet kræver, at der forelig-
ger en uvedkommende interesse, jf. herved lovens opregning af inhabilitetstil-
fælde, eller at der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnede til at vække
tvivl om vedkommendes upartiskhed.
At styrelsen på denne måde både udmønter resultatkontraktmidler til GTS-institut-
terne og fører tilsyn med GTS-institutters overholdelse af regler og vilkår for insti-
tuttets godkendelse og anvendelse af resultatkontraktmidler er normal praksis i
den offentlige forvaltning, som ikke i sig selv medfører en interessekonflikt eller in-
habilitet.
1. oktober 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
21/41526-1
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 1/1