SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1360: Spm. om ministerens holdning til, at ikke alle børn kan få den bedste udredning for deres hovedpine, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Titel:

Forfattergruppe:

Kontaktperson:

Fagligt ansvarlige DPS udvalg:

Hovedpine

Gija Rackauskaite, Maria Antonova, Mette Rokkjær, Nina Szomlaiski,

Susanne Munck Klansø, Nanette Mol Debes

Charlotte Olesen:

[email protected]

Neurologiudvalget

Hovedpine hos børn og unge

Indholdsfortegnelse

Resume

Baggrund

Symptomer og objektive fund

Differentialdiagnoser

Undersøgelser

Behandling

Monitorering

Referencer

Interessekonflikter

Appendiks: forældreinformation

Resume

Hovedpine er den hyppigste somatiske klage hos børn og unge. Man opdeler hovedpine hos børn i

primære og sekundære hovedpine samt ansigtssmerter. I denne vejledning beskrives de primære

hovedpinesygdomme migræne, spændingshovedpine og Horton´s hovedpine. Differential

diagnostiske overvejelser beskrives, samt udredningsprogram og de farmakologiske og non-

farmakologiske behandlingsmuligheder.

Baggrund

Hovedpine er den hyppigeste årsage til fravær fra arbejde og skole.

Hovedpines forekomst stiger jo ældre børnene bliver:



3 årige

3-8%



7 årige

37-52%



7-15 årige

57-82 %

Flere piger angiver at have haft hovedpine end drenge (1).

Man opdeler hovedpine hos børn i de primære og sekundære hovedpine samt ansigtssmerter. Det er

de primære hovedpinesygdomme, som denne vejledning omfatter, men årsager til sekundær

hovedpine nævnes under differentialdiagnoser.

Symptomer og objektive fund

Primære hovedpinesygdomme inddeles i:



Migræne uden aura

Migræne med aura

Side 1 af 8

Godkendelsesdato: Skriv dato her

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1360: Spm. om ministerens holdning til, at ikke alle børn kan få den bedste udredning for deres hovedpine, til sundhedsministeren

Hovedpine



Spændingshovedpine = Tension type headache = TTH

Horton´s hovedpine

Andre sjældne

Migræne

Migræne er anfaldsvis hovedpine, der varer fra 4-72 timer. Hovedpinen er hos børn typisk bilateral

(modsat mønsteret hos unge og voksne med unilateral lokalisation). Smerten er af

pulserende/dunkende karakter af moderat-svær styrke og forværres typisk ved fysisk aktivitet.

Hovedpinen ledsages af kvalme og/eller opkast eller lys- og lydoverfølsomhed (børn søger stille

mørkt rum).

Migræne med typisk aura er episodisk hovedpine, forudgået af for barnet/unge karakteristiske

synsforstyrrelser, føleforstyrrelser og/eller taleforstyrrelser. Hemiplegisk migræne er migræne med

aura i form af kraftnedsættelse i arm og/eller ben og/eller ansigt. Ved basilar-migræne består auraen

af symptomer fra hjernestammen og/eller simultant fra begge hemisfærer. For detaljerede

diagnostiske kriterier for forskellige underformer af migræne, som f.eks. familær hemiplegisk

migræne, se venligst ICD-3 (2).

Diagnostiske kriterier for migræne

Migræne uden aura

A. Mindst 5 anfald der opfylder B-D

B. Hovedpinen varer 4-72 timer (ubehandlet eller ikke succesfuldt behandlet)

C. C. Hovedpinen har mindst to af følgende karakteristika (C1-C4)

C1. Unilateral

C2. Pulserende karakter

C3. Moderat eller svær smerte intensitet

C4. Forværring ved at gå op ad trapper eller lignende rutinemæssig fysisk aktivitet

D. D. Under hovedpinen mindst et af følgende (D1-D2)

D1. Kvalme og/eller opkastning

D2. Fotofobi og fonofobi

E. Skyldes ikke anden sygdom

Almindelig migræne med aura (Typisk

aura med migrænehovedpine)

A. Mindst 2 anfald, der opfylder B-D

B. Aura bestående af mindst et af følgende (B1-B3), men ikke inkluderende kraftnedsættelse

B1. Fuldt reversible visuelle symptomer med positive egenskaber (f.eks. flimmer, pletter

eller linier) og/eller negative egenskaber (f.eks. synstab)

B2. Fuldt reversible sensoriske symptomer med positive (f.eks. prikken og stikken) og/eller

negative egenskaber (f.eks. følelsesløshed)

B3. Fuldt reversibel dysfasi

C. Mindst 2 af følgende (C1-C3)

C1. Homonyme synsforstyrrelser og/eller unilaterale sensoriske forstyrrelse

C2. Mindst et aurasymptom udvikles gradvist ≥ 5 minutter og/eller forskellige

aurasymptomer opstår i forlængelse af hinanden ≥ 5 minutter

C3. Hvert symptom varer ≥ 5 minutter og ≤ 60 minutter

D. Hovedpine, opfyldende B-D for migræne uden aura (se kriterier for migræne uden aura

Godkendelsesdato: Skriv dato her

Side 2 af 8

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1360: Spm. om ministerens holdning til, at ikke alle børn kan få den bedste udredning for deres hovedpine, til sundhedsministeren

Hovedpine

ovenfor), begynder under eller indenfor 60 minutter efter at aurasymptomerne er begyndt

E. Skyldes ikke anden sygdom.

Spændingshovedpine (TTH - Tension Type Headache)

Hovedpine, der varer fra 30 minutter til 7 dage. Hovedpinen er typisk bilateral, pressende eller

strammende kvalitet, mild til moderat i styrke og forværres ikke ved fysisk aktivitet. Der er ikke

ledsagesymptomer i form af kvalme og/eller opkast, men lys eller lyd-overfølsomhed kan være til

stede. Objektiv undersøgelse med udtalt ømhed i de perikranielle muskler understøtter diagnosen,

men er ikke en diagnostisk kriterium efter ICHD-2 (3). Til gengæld er udelukkelse af anden

sygdom et diagnostisk kriterium.

Inddeles i følgende undertyper efter hyppighed:



Sjælden episodisk TTH: Maximalt 1 anfald/mdr.

Hyppig episodisk TTH: 1-15 anfald/mdr. i min. 3 mdr.

Kronisk TTH: > 15 anfald/mdr i min. 3 mdr.

Formodet TTH: Benyttes ved usikkerhed om diagnose

Horton´s hovedpine

(= Klyngehovedpine) er meget sjælendt hos børn.

Diagnostiske kriterier efter ICD-3 (2):

A. Mindst 5 anfald, der opfylder B-D

B. Svær/ meget svær supra-/orbital, temporal smerte 15-180 min.

C. En og begge af følgende:

1. mindst 1 af følgende: konjunktival injektion, tåreflod, rhinorrhea, øjelåg ødem, sved

i ansigt/ pande, flushing ansigt/pande, miosis or ptose, sensationer i øret

2. følelse af restløshed

D. Attaker opstår x 1 hver 2. dag eller 8 per dag for mere end 1 time.

E. Hovedpinen kan ikke tilskrives anden sygdom, klassificeret i ICD-3

Differentialdiagnoser (4-6)

I dette afsnit beskrives årsager til sekundær hovedpine.

Akut opstået hovedpine

1. Lokaliseret



Øvre luftvejs infektioner (sinuit, akut otitis media)



Traume



Intrakraniel absces

2. Generaliseret



Feber



Influenza, systemisk infektion



Meningit, encefalit



Hypertension



Intrakraniel blødning



Transitorisk cerebral iskæmi (TCI) (diff. diagnose ved familiær/sporadisk hemiplegisk

migræne)

Godkendelsesdato: Skriv dato her

Side 3 af 8

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1360: Spm. om ministerens holdning til, at ikke alle børn kan få den bedste udredning for deres hovedpine, til sundhedsministeren

Hovedpine



Hydrocefalus

Epilepsi med Todds paralyse (diff. diagnose ved familiær/sporadisk hemiplegisk

migræne)

Trauma

Toksiner (CO-forgiftning), medicin (amfetamin, p-piller, prednisolon, SSRI)

Metaboliske sygdomme

Tænderskæren / biddysfunktion

Forbigående hovedpine og neurologisk deficit med CSF lymfocytose (diff. diagnose ved

familiær/sporadisk hemiplegisk migræne) (7)

Stroke-like migræne attakker efter strålebehandling (diff. diagnose ved

familiær/sporadisk hemiplegisk migræne) (8)

Kronisk progredierende hovedpine



Tumorer



Hydrocefalus



Intrakraniel absces



Intrakraniel blødning



Vaskulære malformationer



Idiopatisk forhøjet intrakraniel tryk med papilødem (hyppigst overvægtige teenager

piger)



Posttraumatisk hovedpine

Kronisk ikke progredierende hovedpine:



Medicinoverforbrugshovedpine (MOH) (9)

Hovedpine i ≥ 15 dage/mdr i ≥ 3 mdr

Regelmæssigt medicinindtag:

Triptaner > 10 dage > 3 mdr

Blandet overforburg > 10 dage > 3 mdr

Simple analgetika > 15 dage > 3 mdr

Hovedpine er udviklet eller markant forværret under medicinoverforbruget

D. Ophør af hovedpine eller bedring til tidligere mønster efter medicinophør



Posttraumatisk hovedpine



Psykiatrisk (depression)

Undersøgelser

1. Anamnese:



Hovedpinekarakteristika:

Debut? Progression af hovedpine: øgning i anfalds hyppighed, natlig/tidlig morgen? og hovedpine

intensitet?

Lokalisation af hovedpine, evt. udstråling?

Varighed og hyppighed af hovedpine?

Styrke og kvalitet af smerten?

Forværring ved fysisk aktivitet?

Udløsende faktorer?

Lindrende faktorer?

Ledsagesymptomer?

Forudgående lyd eller lys fænomen?

Forudgående eller ledsagende neurologiske udfald: parese, ataksi, ændringer af personlighed, mm



Familiær disposition

Psykomotorisk udvikling

Side 4 af 8

Godkendelsesdato: Skriv dato her

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1360: Spm. om ministerens holdning til, at ikke alle børn kan få den bedste udredning for deres hovedpine, til sundhedsministeren

Hovedpine



Psykosociale forhold

Tidligere: hovedtraume, CNS infektion, eksposition for toksiske substanser

Tidligere anamnese med immundefekt, neurofibromatose, malign blodsygdom, koagulopati,

hypertension, seglcelle anæmi

Livsstilsfaktorer: spise, drikke, skærm, søvn, stress

Medicinsk behandling

Sæson variation

2. Objektiv undersøgelse:



Almen tilstand



Vitale parametre: puls, respiration, blodtryk



Hovedomfang



Vægt og højde



Stetoskopi: hjerte, lunge, hals



Blodtryk i arm og ben



Palpation af nakke/skuldre



Undersøgelse af synsfelt



Otoskopi



Cavum oris



Fuld neurologisk undersøgelse



Hud: cafe-au-lait pletter



Ryg for skoliose og bevægelighed

3. Indikationer for MR scanning: (6,10,11)



Hvis anamnesen tyder på:

Morgen hovedpine

Pludseligt opstået ”worst

ever”

Neurologiske symptomer

Kronisk progredierende hovedpine

Ændret kvalitet, tiltagende intensitet eller hyppighed,

Occipital hovedpine

Tilbagevendende lokaliseret hovedpine

Ingen effekt af smertestillende medicin



Hvis der ved den objektive undersøgelse findes:

Neurologiske udfald

Papilødem

Patologisk vækst

Nakke-ryg-stivhed

Traumatiske læsioner

Cafe-au-lait pletter



Hvis patienten er < 5 år



Hvis ingen familiær disposition



Hvis kendt med immundefekt, neurofibromatose, tuberøs sklerose, malign blodsygdom,

koagulopati, hypertension, seglcelle anæmi

3. Indikationer lumbal punktur inklusiv CSF tryk måling:

Ved mistanke om:



Intrakraniel infektion



Subarachnoidal blødning

Godkendelsesdato: Skriv dato her

Side 5 af 8

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1360: Spm. om ministerens holdning til, at ikke alle børn kan få den bedste udredning for deres hovedpine, til sundhedsministeren

Hovedpine



Idiopatisk intrakraniel hypertension

4. Øjenlæge, ØNH eller tandlæge tilsyn

5. EEG ved mistanke om epilepsi

6. EKKO ved mislyd eller forhøjet blodtryk (12)

7. Blodprøver ved mistanke om anæmi/metabolisk/infektiøs/stofskifte sygdom

Behandling (13-19)

Non-farmakologisk:

Fokus på evt. udløsende faktorer (problemer med syn, tænder/bid, bevægapparat/muskler,

manglende/forkert indtag af mad og drikke, manglende motion, stress, sociale forhold, skole,

medicinoverforbrug).

Behandlingen rettes ind efter udløsende faktorer (øjenlæge, fysioterapi, kost-og motionsråd,

psykoterapi, kontakt til skole/kommune mhp. evt. foranstaltninger, medicinsanering).

Farmakologisk:

Spændingshovedpine:



Paracetamol 15 mg/kg/dosis po. maks. 50 mg/kg/døgn



Ibuprofen

7,5-10 mg/kg/dosis maks. 30 mg/kg/døgn

Den farmakologiske behandling bør minimeres og må ikke overstige 14 dage/måned pga. risiko for

medicinoverforbrugshovedpine.

Ved intraktabel, langvarig hovedpine, som er svært indgribende i patientens daglige aktiviteter kan

prøves med Amitriptylin i relativ lav dosis. Doser er iflg. litteraturen empiriske. Der skal foreligge

et EKG med normal QTc inden opstart. Der startes med 5-10 mg (eller 0,25 mg/kg) før sengetid.

Dosis øges med 5-10 mg (eller 0,25 mg/kg) hver 2.-3. uge til maks. 1 mg/kg/dag baseret på

hovedpinefrekvens, sværhedsgrad og +/- bivirkninger. Doser på over 30 mg ved sengetid kan give

sløvhed i dagtiden. Risiko for vægtøgning. Der kan gå 2-3 måneder før evt. effekt. Efter en periode

på 3 måneder uden hovedpine udtrappes medicinen.

Migræne:

A. Anfaldsbehandling

Paracetamol

15 mg/kg/dosis po maks. 50 mg/kg/døgn eller

20 mg/kg/dosis sup. maks. 80 mg/kg/døgn

Ibuprofen

7,5

–10

mg/kg/dosis po. maks. 30 mg/kg/døgn eller

Tolfenamsyre

100 mg po. (kan gives fra ca. 10 års alderen) maks. 2

gange i døgnet. De største børn kan få 200 mg/dosis.

Sumatriptan næsespray

10 mg/dosis til børn fra ca. 10 års alderen. Maks. 2 gange i

døgnet og max 9 dage/måned. Bør tages så snart hovedpinen sætter ind og kan derefter

suppleres med paracetamol og/eller NSAID ved behov

Sumatriptan

50 mg po. Til børn > 12 år. maks. 100 mg/døgn

Ovenstående behandling kan ved kvalme/opkastning eller ved utilstækkelig effekt af

ovenstående suppleres med

Domperidon (ikke frigivet til børn under 12 år):

Godkendelsesdato: Skriv dato her

Side 6 af 8

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1360: Spm. om ministerens holdning til, at ikke alle børn kan få den bedste udredning for deres hovedpine, til sundhedsministeren

Hovedpine

10-20 mg/dosis po maks. 80 mg/døgn (børn m. vægt > 35 kg) eller

30 mg/dosis sup. maks. 60 mg/døgn (børn m. vægt > 15 kg)

60 mg/dosis sup. maks. 120 mg/døgn (børn m. vægt > 35 kg)

Den farmakologiske behandling bør minimeres og må ikke overstige 14 dage/måned pga. risiko for

medicinoverforbrugshovedpine.

B. Profylaktisk behandling:

Profylaktisk migrænebehandling bør overvejes når non-farmakologisk behandling og akut

behandling er uden optimal effekt samt når sværhedsgraden og frekvensen af anfald er voldsomt

indgribende i barnets deltagelse i daglige aktiviteter (skole, sociale forhold mm.). Der bør foreligge

hovedpineregistrering for min. 3-4 måneder forud for opstart af behandling.

Flunarizin

5 mg po dagligt. Børn > 12 år kan øges til 10 mg dagligt.

(OBS risiko for vægtøgning og depressive symptomer)

Propranolol

20 mg 2-3 x dagligt (børn < 12 år).

40-80 mg 2-3 x dagligt (børn > 12 år)

(bør ikke gives til børn med astma. OBS puls og BT. Bør optrappes

langsomt)

Valproat

15-20 mg/kg/døgn

(kontrol af L+D, trombocytter og levertal 2 og 4 uger efter opstart og

derefter hver 6. måned. Bør ikke gives til fertile piger)

Topiramat

2-4 mg/kg/døgn. maks. 100 mg x 1 eller 50 mg x 2

(optrappes langsomt over flere uger. OBS kognitive bivirkninger)

Horton´s hovedpine:

Behandlingen er en specialistopgave.

Monitorering

Hovedpinekalender

Opfølgning i et børneambulatorie eller ved en speciallæge i børnesygdomme. Hyppige kontroller i

starten, da en del af behandlingen kræver, at barnet, den unge og familien ændrer på

livsstilsfaktorer.

Referencer

1. Abu-Arafeh I, Razak S, Sivaraman B, Graham C. Prevalence of headache and migraine in

children and adolescents: a systematic review of population-based studies. Dev Med Child

Neurol. 2010 Dec;52(12):1088-97.

2. Olesen J et al. on behalf of Headache Classification Committee of the International

Headache Society (IHS). The International Classification of Headache Disorders, 3rd

edition (beta version). Cephalalgia 2013, vol. 33(9) 629–808

Internationale Klassifikation af Hovedpinesygdomme, 2. udgave (ICHD-2). Cephalalgia

2004;24 (suppl 1):9-160.

4. Burton LJ, Quinn B, Pratt-Cheney JL, Pourani M. Headache etiology in a pediatric

emergency department. Pediatr Emerg Care 1997; 13(1):1-4.

5. Kan L, Nagelberg J, Maytal J. Headaches in a pediatric emergency department: etiology,

imaging, and treatment. Headache 2000; 40(1):25-9.

6. Lewis DW, Koch T. Headache evaluation in children and adolescents: when to worry?

When to scan? Pediatr Ann 2010; 39(7):399-406.

Godkendelsesdato: Skriv dato her

Side 7 af 8

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1360: Spm. om ministerens holdning til, at ikke alle børn kan få den bedste udredning for deres hovedpine, til sundhedsministeren

Hovedpine

7. Berg MJ, Williams LS. The transient syndrome of headache with neurologic deficits and

CSF lymphocytosis. Neurology 1995; 45(9):1648-54.

8. Black DF, Bartleson JD, Bell ML, Lachance DH. SMART: stroke-like migraine attacks

after radiation therapy. Cephalalgia 2006; 26(9):1137-42.

9. ICHD-3 beta. Cephalalgia 2013; 33(9):629-808.

10. Wilne S, Koller K, Collier J, Kennedy C, Grundy R, Walker D. The diagnosis of brain

tumours in children: a guideline to assist healthcare professionals in the assessment of

children who may have a brain tumour. Arch Dis Child 2010; 95(7):534-9.

11. Wilne SH, Dineen RA, Dommett RM, Chu TP, Walker DA. Identifying brain tumours in

children and young adults. BMJ 2013; 347:f5844.

12. Borin C, Troost E, Thijs V, Moons P, Budts W. Migraine and coarctation of the aorta:

prevalence and risk factors. Acta Cardiol 2008; 63(4):431-5.

13. L Damen et al. Profylactic treatment of migraine in children. Part 2.A systematic review of

pharmacological trials. Cephalalgia. 2006 May;26(5):497-50

14. Victor S, Ryan Sw. Drugs for preventing migraine headaches in children. Cochrane

Database Syst Rev. 2003;(4):CD002761

15. Sorge F et al. Efficacy of flunarizine in the prophylaxis of migraine in children: a double-

blind, cross-over, controlled study. Cephalalgia 1985 May;5 supl 3:174.

Sorge F, Marano E. Flunarizine v. placebo in childhood migraine. A double-blind study.

Cephalalgia. 1985 May;5 supl 2:145-8

16. Sorge F et al. Flunarizine in prophylaxis of childhood migraine. A double-blind, placebo-

controlled , crossover study. Cephalalgia 1988;8(1):1-6

17. Ludvigsson J. Propranolol used in prophylaxis of migraine in children. Acta Neurol. Scand.

1974;50(1)109-15

18. Seshia SS, Abu-Arafeh I, Hershey Ab. Tension-type headache in children: the Cinderella of

headache disorders! Can J Neurol Sci 2009:36:687

19. Lewis D, Ashwal S, Hershey A et al. Pratice parameter: pharmacological treatment og

migraine headache in children and adolscents: report of the American Academy of

Neurology Quality standards Subcommittee and the Pratice Committee of the Child

Neurology Society. Neurology 2004;63:2215

Interessekonflikter

Der er ingen interessekonflikter.

Appendiks

Forældreinformation kan hentes fra:



Region Midt, udgivet af den regionale arbejdsgruppe af neuropædiater og sygeplejersker:

http://e-dok.rm.dk/edok/editor/HOMIBO.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RMAP-

99M877/$FILE/w_880_For%C3%A6ldrevejledning-Hovedpine.pdf



Link til hjemmeside Herlev Hospital

Godkendelsesdato: Skriv dato her

Side 8 af 8