SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvor mange sager om samværschikane fra Familieretshuset, der kommer videre til Højesteret, til social- og indenrigsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

H ØJESTERE TS D OM

afsagt tirsdag den 5. januar 2021

Sagen er behandlet for lukkede døre. Det er forbudt offentligt at gengive, hvad der er foregået i retsmødet,

og at offentliggøre navn, stilling eller bopæl eller på anden måde identiteten på nogen af de personer, der

er nævnt i sagen.

Sag BS-24726/2020-HJR

(1. afdeling)

(advokat Maryla Rytter Wróblewski, beskikket)

mod

(advokat Peter Ølholm, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Familieretten i København den 9. decem-

ber 2019 (BS-43421/2019-KBH) og af Østre Landsrets 8. afdeling den 24. februar

2020 (BS-58610/2019-OLR).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Lene Pagter

Kristensen, Poul Dahl Jensen, Michael Rekling og Oliver Talevski.

Påstande

Appellanten, M, har nedlagt påstand om, at B hver anden uge skal have sam-

vær med hende indtil videre i alt 20 gange, således at hvert andet samvær fore-

går fysisk i Familieretshuset eller Familieprojektet efter Familieretshusets nær-

mere bestemmelser, og hvert andet samvær foregår via Skype ligeledes i Fami-

lieretshuset eller Familieprojektet efter Familieretshusets nærmere bestemmel-

ser.

M har subsidiært nedlagt påstand om, at der gennemføres en børnesagkyndig

undersøgelse.

Indstævnte, F, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvor mange sager om samværschikane fra Familieretshuset, der kommer videre til Højesteret, til social- og indenrigsministeren

Over for Ms subsidiære påstand har F nedlagt påstand om frifindelse.

Supplerende sagsfremstilling

B blev født den

…

2011.

Ved Københavns Byrets dom af 23. oktober 2012 blev parternes fælles forældre-

myndighed over deres fællesbarn B ophævet og tillagt F alene.

Af en børnesagkyndig erklæring af 2. juli 2015, som blev udarbejdet af psykolog

…

i forbindelse med en ny sag om forældremyndigheden over B, fremgår bl.a.:

”Den

aktuelle situation

B er på undersøgelsestidspunktet knapt 4 et halvt år. Hun bor hos sin

far og går i børnehave. B ser sin mor hver 2. uge i halvanden time, sam-

været er overvåget og foregår i Familieprojektets lokaler med en pæda-

gog tilstede, der nedfælder en kort beskrivelse efter hvert samvær om

barnets indstilling til samværet, skønnes barnet samlet set at have

glæde af samværet?, var der brug for særlig støtte under samværet? Fa-

deren følger B til samværene og venter, mens B er sammen med sin

mor.

B boede sammen med begge sine forældre til hun var godt et år gam-

mel. Herefter var hun med sin mor i udlandet til november måned,

hvor hun ikke havde fysisk kontakt med sin far, men flere gange ugent-

ligt så ham via skype. I forbindelse med sin mors anholdelse og fængs-

ling for børnebortførelse i Spanien i november 2012 fik B ophold hos sin

far i Danmark. B så sin mor igen i maj 2013 i forbindelse med et overvå-

get samvær i Vestre Fængsel. Således har B oplevet flere brud i kontak-

ten til hendes tilknytningspersoner, først i forhold til faderen, dernæst i

forhold til moderen

–

begge af ca. 6 måneders varighed. Hertil kommer

endnu et brud på ca. et halvt år i Bs kontakt til hendes mor, da der først

etableres mere regelmæssigt overvåget samvær i forbindelse med Stats-

forvaltningens afgørelse af 9. oktober 2013. Således ser B sin mor nogen-

lunde regelmæssigt hver 14. dag i halvanden time frem til juni 2014 un-

der faderens tilstedeværelse. Fra september 2014 og til nu har der været

overvågede samvær med det samme interval og tidsrum, dog afbrudt

af flere fogedsager, hvor faderen ikke har villet udlevere B til erstat-

ningssamvær. Der blev gennemført et samvær d. 19. februar [2015]

uden faderen blev underrettet herom inden, med deltagelse af Bs pæda-

gog og en børnesagkyndig.

Moderen oplyser adspurgt, at hun oplever en stille og rolig udvikling i

sin kontakt til B, selvom det er svært. Dog oplever hun, at hver gang B

er ved at få et tættere forhold til hende, så forsøger faderen at forhindre

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvor mange sager om samværschikane fra Familieretshuset, der kommer videre til Højesteret, til social- og indenrigsministeren

dette ved at tage på en længere ferie, så der endnu en gang bliver et

brud for B og hende.

Faderen oplyser adspurgt, at B i lang tid var ked af det og protesterede

overfor at være sammen med sin mor. Faderen ønskede ikke, at B skulle

presses til samvær, der gjorde hende utryg. Nu går det bedre.

Begge parter er vagtsomme overfor hinanden, og der kører forskellige

spørgsmål som let bliver til konflikter parterne imellem og som Stats-

forvaltningen løbende skal tage stilling til, bl.a. ønsker moderen at tage

billeder af B.

Dette spørgsmål er endnu ikke afklaret.”

I erklæringens konklusion hedder det bl.a.:

”Konklusion

Det drejer sig om en velstimuleret, ressourcerig knap 4 et halvt årig pi-

ge. Hun har oplevet brud i forhold til begge sine tilknytningspersoner,

primært moderen. Der er etableret overvågede samvær med moderen

mere stabilt siden hun var 3�½ år. Pigen har tilpasset sig sin livssitua-

tion, der i grunden er præget af en følelsesmæssig fraspaltning af relati-

onen til hendes mor. Således fremtræder hun alderssvarende udviklet

fysisk og psykisk. Relationen til hendes mor er truet og præget af ambi-

valens.

Faderen skaber en god hverdag for sit barn, med stabile og kærlige

rammer for sin datter, hvor han er meget opmærksom på hende, og hun

har en høj og afgørende prioritet i hans liv. Faderen er i stand til at sikre

B en basal omsorg. Faderen påvirkes let i situationer, hvor pigen skal

have kontakt med moderen og kan fremstå svingende. Her er han me-

get observant i forhold til om pigen udviser tegn på ubehag. Her påvir-

kes han let af egne indre følelsestilstande og har vanskeligt ved at

standse op og reflektere over situationen. Faderen har her vanskeligt

ved at se sin egen andel og ansvar i hele det dramatiske forløb og læg-

ger dette uden for sig selv.

Faderen mangler en spontan fornemmelse for og indlevelse i B, når det

kommer til mere komplicerede og modsætningsfulde følelsestilstande.

Faderen er tilbøjelig til kun at ville se den pige der trives og er glad og

velfungerende eller at ville beskytte hende mod oplevelser som faderen

vurderer potentielt negative for B. Her reagerer faderen ud fra en let-

vakt angst og uro samt manglende tillid til omverdenen, Således har fa-

deren vanskeligt ved at adskille egne følelser og oplevelse af situatio-

nen fra Bs oplevelse. Et forhold faderen ikke har indsigt i. Faderen har

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvor mange sager om samværschikane fra Familieretshuset, der kommer videre til Højesteret, til social- og indenrigsministeren

således vanskeligt ved at skifte synsvinkel og sætte sig i Bs sted, på be-

kostning af at B forstås i egen ret

–

med sin egen historie

–

som mode-

ren også er en afgørende del af på godt og på ondt. Aktuelt holdes B i

uvidenhed om, hvad der faktisk foregår omkring hende, i et misforstået

hensyn til hende. Faderen skaber forskellige historier dels om min til-

stedeværelse, dels om Bs mor og deres samvær med hinanden. Det be-

tyder, at B følelsesmæssigt bliver overladt til sig selv med de spørgsmål,

som et barn helt naturligt stiller sig selv

– ”hvorfor

har min mor været

væk fra mig?”

”hvorfor

vil min mor ikke se mig mere?”

”Hvorfor

kom-

mer min mor ikke hjem til min far og mig?” Selvom faderen ønsker at

beskytte B i den bedste mening, så er det mere en beskyttelse af faderen

selv, og en undervurdering af B der som ethvert andet barn, fornemmer

at der er noget der ikke stemmer

…

Hun har tilpasset sig sin hverdag,

som rummer meget stabilitet, kærlighed, tryghed og utvetydig beun-

dring, men der findes også en anden og meget vigtig del af Bs liv.

Samtidig reagerer B både i forhold til hendes far som udfordres og i

særdeleshed i forhold til hendes mor. Her er det indtrykket, at faderen

ikke er i stand til følelsesmæssigt at rumme Bs vrede og frustration og

hjælpe hende til at komme overens med, at hun ser sin mor sjældent og

ikke forstår hvorfor. Det efterlader indtrykket af, at faderen ikke i grun-

den anerkender Bs tilknytning til sin mor og hendes afgørende betyd-

ning for hendes identitetsdannelse. I stedet nævner faderen, at B får sit

behov for moderlig og kvindelig kontakt dækket andre steder.

Det efterlader indtrykket af, at faderen uden selv at have indsigt heri,

ville kunne komme til at binde pigen til sig, frem for at støtte en højere

grad af selvstændighed hos hende.

Ud fra det samvær der er set i undersøgelsen, forekommer det ikke

sandsynligt, at B er utryg i forholdet til sin mor. I stedet kan hendes re-

aktioner ses som udtryk for vrede og forvirring over de brud i kontak-

ten til moderen hun har været udsat for, og et savn af hende.

Faderen har gjort og gør sig meget umage med at give B et godt og

trygt opvækstmiljø og der er ingen tvivl om, at han ønsker sin datter

det bedste og vil gå gennem ild og vand for hende. Til miljøet hos fade-

ren hører faderens familie som angiveligt er ressourcefuld og som det

er mit indtryk, at B også er nært knyttet til.

Faderen har kunnet tage imod og har fulgt de konkrete råd fra pædago-

gerne i Bs børnehave, han har fået. Faderen udtrykker ønske om rådgiv-

ning i forhold til hvornår, og hvordan han kan tale med B om det der

sket. Det er positivt, men det er tvivlsomt, om faderen alene er i stand

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvor mange sager om samværschikane fra Familieretshuset, der kommer videre til Højesteret, til social- og indenrigsministeren

til at omsætte rådgivning, idet han tænker konkret og har svært ved at

sætte sig ind i Bs oplevelsesverden. Således er det f.eks. ikke muligt for

ham at redegøre for sine tanker om, hvad det mon ville betyde for B at

tale med mig, eller forklare nærmere om, hvilken betydning det ville

have for B at hun så mig flere steder, jo også, hvis jeg skulle have obser-

veret hende i børnehaven. Faderen henviser til sin advokats skrivelse,

og det bliver uklart, hvad der er faderens egen holdning og hvad der

hans advokats. Det anbefales, at B tilbydes samtaler ved psykolog med

fokus på at støtte hendes identitetsudvikling

–

at hun får hjælp til også

at håndtere de aggressive følelser, som hun naturligvis og ind imellem

også tydeligt viser, at hun huser.

Moderen forsøger at etablere sig i Danmark og er i gang med at lære

dansk. Hun har ønsker for sit liv i Danmark og er intellektuel ressource-

fuld og en handlekraftig kvinde. Hun ønsker at genetablere en kontakt

og tilknytning til sin datter, at sikre hun og B ikke mister forbindelsen

med hinanden. Moderen arbejder hårdt for dette, ind imellem for hårdt

hvor hun kan komme til at presse B, uden selv at ønske det. Samtidig

ses en forsigtig nærmen sig hinanden i glimt. Kontakten og situationen

er sårbar og det er min vurdering, at moderen har behov for løbende

vejledning, hvis det skal lykkes at udvikle en stabil og tryg relation mel-

lem B og moderen.

Således er der betænkeligheder ved begge miljøer / forældre og det er

min vurdering, at hverken moderen eller faderen i egen ret vil være i

stand til at sikre en naturlig og almindelig kontakt og følelsesmæssig

tilknytning til den anden forældre, selvom det ville være ønskeligt.

Begge forældre lægger ansvaret uden for sig og er ikke parate til at se

egen andel i den verserende konflikt. Samtidig er det vurderingen, at

det er afgørende for Bs identitetsudvikling, at hun sikres kontakt med

sin mor. Således har B brug for hjælp af samfundet til at få sikret en sta-

bil kontakt med sin mor.”

Ved Københavns Byrets dom af 15. september 2015 blev det bestemt, at der

skulle være fælles forældremyndighed over B. Ved Østre Landsrets ankedom

blev dette ændret, således at F fortsat alene har forældremyndigheden over B.

I perioden fra den 15. august 2015 til den 4. februar 2017 blev der gennemført

overvåget samvær i Familieprojektet 33 gange. Af en rapport udarbejdet af den

børnesagkyndige overvåger om samværet den 4. februar 2017 fremgår bl.a.:

”Hvordan

var barnets/børnenes indstilling til samværet? (fx glad, imødekom-

mende, tilbageholdende eller ked af det):

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvor mange sager om samværschikane fra Familieretshuset, der kommer videre til Højesteret, til social- og indenrigsministeren

B tager hurtigt afsked med sin far og går glad med konsulenter. B og M

virker meget glade for at se hinanden. Legen går hurtigt i gang, B og M

tager på skift initiativer til leg, som begge ser ud til at hygge sig med.

Der bliver lavet sjov og grinet ofte. B tager ofte styringen i legen, M kor-

rigerer roligt og får skabt ro igen, når behov. Konsulenten har oplevelse

af at B og M nyder hinandens selskab under samværet.

Skønnes barnet/børnene samlet set at have glæde af samværet?

Var der brug for særlig støtte under samværet? Hvis ja, hvilken?

Nej”

Ved det næstfølgende planlagte samvær den 18. februar 2017 udeblev M, da

hun efter det oplyste i mellemtiden var udrejst af landet som følge af, at hun

havde fået afslag på opholdstilladelse. Af en rapport udarbejdet af den børne-

sagkyndige overvåger fremgår om dette samvær bl.a.:

”Samværsforælder:

mor mødte ikke op, men veninde

…

mødte op med

Ipad og gaver og et ønske om at mor kunne Skype med B.

Bopælsforælder/ledsager og barn:

Far mødte med B til tiden

Hvordan var barnets/børnenes Indstilling til samværet? (fx glad, imødekom-

mende, tilbageholdende eller ked af det):

B blev ked af det og græd, da hun fik at vide at mor ikke kom.

…

Eventuelt/Bemærkninger:

Far fik forelagt mors ønske om at Skype med B, han overvejede det,

men var noget overrasket over hele situationen. Han tog imod gaverne

til B. Men sagde nej til ønsket om samtale på scype.

Politiet dukkede op og spurgte efter veninden

…,

som de ønskede at

tale med.

…

samtykkede og talte med dem. Inden de alle gik.”

Det overvågede samvær overgik efter det oplyste herefter til samvær via Skype

hver anden uge.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvor mange sager om samværschikane fra Familieretshuset, der kommer videre til Højesteret, til social- og indenrigsministeren

Da M fik lovligt ophold i et andet EU-land, søgte hun den 13. marts 2018 om, at

det overvågede samvær blev retableret.

Den 9. januar 2019 fastsatte Statsforvaltningen overvåget samvær i Familiepro-

jektet af halvanden times varighed hver fjerde uge. Der blev gennemført eller

forsøgt gennemført fire overvågede samvær den 30. marts 2019, den 27. april

2019, den 25. maj 2019 og den 22. juni 2019.

Af en rapport udarbejdet af den børnesagkyndige overvåger om samværet den

30. marts 2019 fremgår bl.a.:

”Hvordan

var barnets/børnenes Indstilling til samværet? (fx glad, imødekom-

mende, tilbageholdende eller ked af det):

Samværet blev ikke gennemført.

B græder, tårene triller ned ad kinderne på barnet. Hun holder sig til

far, og siger, at hun ikke vil med ind. Konsulenten giver far og barn fem

minutter.

Da konsulenten kommer tilbage til mor, har B fortsat tårer ned af kin-

derne; far har talt med hende om, at måske kan han gå med ind til mor,

og så trække sig. Konsulenten spørger B, om det er okay, og B nikker.

Konsulenten siger, at han vil tale med mor om dette forinden, og går

ind til mor for at spørge hende om det er okay. Men mor afviser be-

stemt, at far skal med ind. Konsulenten går tilbage til far og B; B vil fort-

sat ikke med ind til samvær; hun klynger sig til far og ser ned. Det en-

der med, at konsulenten sender far og B hjem igen efter 30 minutters

forsøg.

Da far er gået, taler konsulenten igen med mor. Mor siger nu, at hun

måske godt kan acceptere at far kommer med ind i begyndelsen af det

næste samvær, bare at hun får set sin datter.

Skønnes barnet/børnene samlet set at have glæde af samværet?

Der blev ikke gennemført samvær.”

Af en rapport om samværet den 27. april 2019 fremgår bl.a.:

”Hvordan

var barnets/børnenes indstilling til samværet? (fx glad, imødekom-

mende, tilbageholdende eller ked af det):

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvor mange sager om samværschikane fra Familieretshuset, der kommer videre til Højesteret, til social- og indenrigsministeren

B står på trappen med far og taler lavmælt sammen. Barnet kommer tø-

vende op ad trappen, og konsulenten må aktivt invitere dem til at

komme helt ind i opgangen. Konsulenten har aftalt med mor på for-

hånd, at det er okay, at far følger med B ind, og konsulenten beder dem

komme med ind til samværslokalet. B er noget tøvende og bevæger sig

langsomt efter far.

Inde i lokalet, rejser mor sig, da hun ser B, mor smiler og siger, at hun

har glædet sig til at se hende. B sætter sig på skødet af sin far og kigger

kun lidt op. Efterfølgende går konsulenten ind og laver et interview,

hvor B bliver spurgt om skolen og hvad hun laver i fritiden, og også

hvad mor laver. B siger ikke så meget, holder sig til tæt til far. Mor ræk-

ker B en æske med et smykke og en bamse, som barnet modtager, men

B kigger ikke på det, og far lægger det i tasken.

Efter 30 minutter siger konsulenten, at samværet slutter nu, men at det

var godt, at mor og B fik mødt hinanden i dag.

Skønnes barnet/børnene samlet set at have glæde af samværet?

Det er svært at vurdere, men konsulenten tænker, at det er godt, at bar-

net fik set sit mor for første gang i næsten to år.

Var der brug for særlig støtte under samværet? Hvis ja, hvilken?

Ja, konsulenten måtte aktivt tage del i samværet og spørge både mor og

B om deres hverdag.”

Af en rapport om samværet den 25. maj 2019 fremgår bl.a.:

”Hvordan

var barnets/børnenes indstilling til samværet? (fx glad, imødekom-

mende, tilbageholdende eller ked af det):

Far møder sammen med B, som græder og tårene løber ned ad kin-

derne. Hun siger, at hun ikke vil med ind til mor, men konsulenten

spørger, om det er ok, at far går med ind igen, og hun nikker. På vejen

hen til samværslokalet siger far til B, at hun snart kommer ud igen, det

er kun i meget kort tid.

Inde i samværslokalet sætter B sig sammen med far i sofaen, og B place-

rer sig længst væk fra mor. Hun vil ikke tage overtøjet af, og siger ingen

ting. Hun kigger mest væk fra mor.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvor mange sager om samværschikane fra Familieretshuset, der kommer videre til Højesteret, til social- og indenrigsministeren

For spørger, om hun B er tørste eller vil pakke gave om, men der er in-

gen reaktion. Konsulenten laver nu et slags interview ligesom ved sid-

ste samvær, hvor konsulenten spørger mor og far om, hvordan de hol-

der ferie, hvad de laver i fritiden etc. B svarer ikke og siger næsten ikke

noget, det eneste hun siger er en hvisken til far, og far fortæller, at det B

spørger ham om, det er om han ikke vil spørge konsulenten, hvornår de

skal ud igen.

Efter 25 minutter konstaterer konsulenten, at det ikke giver mening at

fortsætte yderligere, men at det i det mindste har fået set hinanden.

Skønnes barnet/børnene samlet set at have glæde af samværet?

Nej.

Var der brug for særlig støtte under samværet? Hvis ja, hvilken?

Ja. Konsulenten måtte holde samtalen gang.”

Af en rapport om samværet den 22. juni 2019 fremgår bl.a.:

”Hvordan

var barnets/børnenes indstilling til samværet? (fx glad, imødekom-

mende, tilbageholdende eller ked af det):

B var afvisende. Far fortalte at B ikke ville herind og at det var længe si-

den.

Vi gik ind til mor alle sammen. B satte sig ved siden af far.

Mor prøvede at få samtale i gang med B. B ville ikke fortælle noget.

Mor havde gave med til B, som B ikke ville åbne.

Skønnes barnet/børnene samlet set at have glæde af samværet?

Nej

Var der brug for særlig støtte under samværet? Hvis ja, hvilken?

Konsulenten støttede B i at være i samværslokalet sammen med mor og

far i �½ time.

At B fik mors gave med hjem så hun kunne åbne den hvis hun fik lyst.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvor mange sager om samværschikane fra Familieretshuset, der kommer videre til Højesteret, til social- og indenrigsministeren

Støttede B

i at det er ok at have det godt både med mor og far.”

Efter anmodning fra F aflyste Familieretshuset den 27. juni 2019 de resterende

samvær, og sagen blev overdraget til Familieretten i København den 1. oktober

2019.

Den 9. december 2019 afsagde familieretten dom om, at B havde ret til overvå-

get samvær med M hver anden uge i nærmere bestemt omfang, og den 18. ja-

nuar 2020 blev der afholdt samvær i Familieprojektet. Af en rapport udarbejdet

af den børnesagkyndige overvåger fremgår om dette samvær bl.a.:

”Hvordan

var barnets/børnenes indstilling til samværet? (fx glad, imødekom-

mende, tilbageholdende eller ked af det):

Far og B kommer sammen op. B knuger sig til far og har tårer i øjnene.

Konsulenten tager imod dem og viser dem ind i ventelokalet. Far vil

gerne snakke med konsulenten uden B hører det. Han prøver at få

hende ind i ventelokalet, men det vil B ikke. Konsulenten trækker persi-

ennerne fra, så B kan se sin far igennem vinduet. Far går helt tæt på

konsulenten og hvisker i korte træk de samme ting som der står i sags-

akterne. Konsulenten prøver at få kontakt til B, tilbyder hende noget at

drikke og hun kan tage jakken af. B virker trykket, hun græder og vil

være tæt på sin far. Konsulenten siger de lige kan tage noget at drikke,

før hun henter B til samvær.

Far går med til samvær. B gå helt tæt på ham og græder med tårer ned

ad kinderne. Mor sidder i sofaen. Far vil sætte sig i en stol med B på

skødet. Mor tilbyder at de kan sidde i sofaen og så kan hun sidde i sto-

len. Først sætter B sig i sofaen lige over for mor, men far rykker hende,

så han sidder overfor mor og B sidder lidt længere væk.

Mor prøver at stille B nogle spørgsmål, men B svarer ikke. Hun sidder

og gemmer sig bag sin jakke og helt tæt på far. Far gør eller siger ikke

noget, som kan få B til at føle sig tryg i samværet. Konsulenten sidder

også ved bordet og prøver at hjælpe mor og B til at få en samtale i gang.

En enkelt gang nikker B forsigtigt med hovedet, hvor mor stiller hende

et spørgsmål, ellers siger hun intet, men græder det meste af tiden.

Konsulenten åbner op for snakken om, at næste gang skal mor og B

skype og om de har snakket om, hvordan de gør det. Far siger, at det er

der 2 uger til, så det skal de nok finde ud af. Konsulenten anbefaler far,

at han forbereder og støtter B i at skulle skype næste gang med sin mor.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvor mange sager om samværschikane fra Familieretshuset, der kommer videre til Højesteret, til social- og indenrigsministeren

Mor har nogle gaver med. Konsulenten anbefaler mor at give dem til B

for måske at kunne bryde isen. Mor giver gaven, hverken B eller far ta-

ger imod den. Konsulenten siger til far, at han måske kan hjælpe B med

at åbne den. Først gør han ikke noget antræk til at åbne den, men spør-

ger B om de skal gøre det senere. Konsulenten siger til far, at hun syntes

han skal hjælpe med at åbne den nu, så de kan se hvad der i den. Der er

2 gaver og konsulenten skal bede far hjælpe med den anden også. Han

virker ikke interesseret i at støtte B til at tage imod gaverne. Konsulen-

ten prøver at sætte en samtale i gang omkring de gaver B har fået, det

lykkes ikke rigtigt.

Der er stilhed i lange perioder. B græder, far holder hendes hår og stry-

ger hende over håret og de sidder hele tiden meget tæt. På et tidspunkt

tager B jakken af og konsulenten siger til far, at han også kan tage jak-

ken af. Så kommer far med en forklaring om, at han er syg og på peni-

cillin, så derfor tager han ikke jakken af.

Konsulenten anbefaler mor at fortælle B om ting hun laver i [sit

opholdsland] og mor fortæller lidt om hendes skole og hvad hun laver

når hun har fri. B responderer ikke på, hvad hendes mor fortæller. Men

hendes gråd bliver tiltagende og konsulenten siger til B at hun gerne

må bestemme hvad hun har lyst til nu. Hun hvisker hjem og

konsulenten roser B for at være kommet ind til samvær og siger, at det

kan slutte nu. Far spørger B om de skal tage gaverne med hjem, det

svarer B ikke på. Konsulenten siger, at selvfølgelig skal de tage gaverne

med hjem og får dem lagt i en pose.

Samværet varede i 20 min.

Skønnes barnet/børnene samlet set at have glæde af samværet?

Nej, B var meget trykket og græd det meste af tiden under samværet.

Konsulenten oplever, at B er fanget i en loyalitetskonflikt mellem mor

og far. Det var svært at få gang i nogen form for kontakt mellem mor og

B, når far sad med til samværet.

Var der brug for særlig støtte under samværet? Hvis ja, hvilken?

Konsulenten måtte hjælpe mor og B til at sætte en samtale i gang. Kon-

sulenten måtte også bede far hjælpe og støtte B med at åbne de gaver

hun fik fra mor, da han ikke selv tog initiativ til at støtte B i at tage imod

dem.”

Den 1. februar 2020 blev der gennemført samvær via Skype.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvor mange sager om samværschikane fra Familieretshuset, der kommer videre til Højesteret, til social- og indenrigsministeren

Den 15. februar 2020 mødte F ikke op med B til overvåget samvær.

Den 24. februar 2020 afsagde Østre Landsret dom i samværssagen, ifølge hvil-

ken M ikke skulle have samvær eller anden kontakt med B, og der har ikke si-

den landsrettens dom været kontakt mellem dem.

Anbringender

M har anført navnlig, at en afgørelse om samvær efter § 21 i forældreansvarslo-

ven skal træffes ud fra barnets bedste, jf. princippet i lovens § 4. Det har siden

loven fra 2007 været et hovedprincip, at det er bedst for barnet at have kontakt

til begge sine forældre. Kontakt til begge forældre er væsentlig for børns sunde

udvikling og trivsel. Dette understøttes af praksis fra Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol om samværsrettigheder under artikel 8 i Menneskerettig-

hedskonventionen. Det er derfor bedst for B at have samvær med sin mor.

Der er ikke grundlag for at antage, at B ikke ønsker samvær. En sådan antagelse

har ikke støtte i andet end Fs forklaring. Tværtimod har sagkundskaben vurde-

ret, at B er følelsesmæssigt knyttet til sin mor, at hun savner hende, og at Bs

gråd ikke er tegn på modstand mod at se hende. Den børnesagkyndige, der

medvirkede i familieretten, har vurderet, at langtidsvirkningen for B ved ikke at

have kontakt til sin mor er, at hun vil få svært ved at danne stabile relationer til

andre. Dette stemmer overens med konklusionen i den børnesagkyndige under-

søgelse fra 2015. De to børnesagkyndige vurderinger i sagen peger således enty-

digt på, at det er bedst for B at have kontakt til sin mor. De sagkyndige vurde-

ringer skal tillægges betydelig vægt ved vurderingen af, hvad der er bedst for

Hun fik i 2017 endeligt afslag på opholdstilladelse i Danmark, hvilket førte til,

at kontakten mellem hende og B (en kontakt som på det tidspunkt var velfun-

gerende) igen blev afbrudt. Menneskerettighedsdomstolen har i sin praksis op-

stillet en positiv pligt for myndighederne til at gøre en aktiv indsats for at retab-

lere kontakten mellem barn og forælder, hvis den har været afbrudt. De danske

myndigheder har ikke levet op til pligten, idet de sagkyndige, der skulle under-

støtte samværet efter bruddet i 2017, ikke sikrede en ordentlig ramme for kon-

takten. Der blev heller ikke lagt nogen plan for, hvordan man kunne understøt-

te samværet, da det viste sig svært.

Adfærden fra F har karakter af samværschikane, og myndighederne har derfor

en særlig pligt til at sikre kontakt. Allerede i 2014 identificerede en børnesag-

kyndig overvåger, at faderens tilstedeværelse stod i vejen for et godt samvær. I

2015 etablerede fogedretten uden forudgående orientering af F og uden hans

tilstedeværelse et samvær, der forløb godt. Da B 10 dage senere mødte til sam-

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvor mange sager om samværschikane fra Familieretshuset, der kommer videre til Højesteret, til social- og indenrigsministeren

vær sammen med sin far, var det dog igen svært at starte samværet. Den børne-

sagkyndige undersøgelse fra 2015 konkluderer klart, at faderen ikke anerkender

Bs tilknytning til sin mor og hendes afgørende betydning for Bs identitetsdan-

nelse, og at faderen uden at have indsigt heri vil komme til at binde B til sig

frem for at støtte en højere grad af selvstændighed. Den børnesagkyndige, der

medvirkede i familieretten, synes at være nået til samme konklusion. Den bør-

nesagkyndige overvåger af det fysiske samvær, der blev afholdt i 2020, identifi-

cerede i øvrigt også som et problem, at faderen stod i vejen for samvær.

Hvis Højesteret finder, at det ikke på det foreliggende grundlag kan fastslås, at

det er bedst for B, at der fastsættes samvær, skal der udarbejdes en børnesag-

kyndig undersøgelse.

F har anført navnlig, at det efter en samlet vurdering af Bs situation er bedst for

hendes trivsel, at M ikke har samvær eller anden kontakt med B.

Der har de seneste år kun været sporadisk kontakt mellem B og M. Af vejled-

ning nr. 9403 af 26. juni 2020 om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær

fremgår bl.a., at lang tids adskillelse mellem barnet og samværsforælderen kan

danne grundlag for afslag på samvær. Der skal ifølge vejledningen tages hen-

syn til barnets samlede situation, da det i nogen tilfælde kan være urimeligt for-

styrrende for barnet i forhold til det hverdagsliv, der er opbygget, hvis kontakt

genetableres efter lang tid. Kontinuiteten i Bs tilværelse taler således imod sam-

vær.

Ms personlige forhold taler ligeledes imod samvær. Ifølge den nævnte vejled-

ning tillægges ustabilitet hos samværsforælderen således også vægt.

Forældrenes indbyrdes forhold taler også imod samvær. Af vejledningen frem-

går, at et højt konfliktniveau mellem forældrene i sig selv er et faresignal, der

kan føre til ophævelse af samvær i situationer, hvor barnet påvirkes for meget

af forældrenes konflikt. Skylden for konflikten har ikke betydning for vurderin-

gen af samværsspørgsmålet. Det afgørende er, hvordan konflikten påvirker bar-

net, og ikke hvem der er skyld i konflikten.

Også Bs egne ønsker vedrørende samvær taler imod samvær.

Sammenfattende skal der derfor ske stadfæstelse af landsrettens dom, idet der

er et absolut behov for at skærme B på nuværende tidspunkt og ud fra en sam-

let vurdering af hendes situation.

Da sagen er fuldt tilstrækkeligt belyst, er der ikke grundlag for at foretage en

børnesagkyndig undersøgelse.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvor mange sager om samværschikane fra Familieretshuset, der kommer videre til Højesteret, til social- og indenrigsministeren

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår spørgsmålet om samvær for B, der er født den

…

2011, med sin

mor M.

Efter forældreansvarslovens § 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge for-

ældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det

ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er

bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. herved lovens § 4.

Spørgsmålet er, om der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt i den fo-

religgende sag og komme til den konklusion, at det vil være bedst for B, at hun

ikke har samvær med sin mor.

Siden 2013 har B med afbrydelser haft overvågede samvær med sin mor M.

Samværene forløb godt fra februar 2015 og indtil februar 2017, hvor M som

følge af afslag på opholdstilladelse måtte udrejse af Danmark. Siden har der

kun været en sporadisk kontakt mellem mor og datter. Efter at de fysiske sam-

vær blev genoptaget i foråret 2019, har der været gennemført eller forsøgt gen-

nemført fire samvær i foråret 2019 og et samvær i januar 2020. Ingen af disse

samvær er forløbet godt for B.

Der foreligger to børnesagkyndige vurderinger fra 2015 og 2019. I den børne-

sagkyndige vurdering fra 2015 konkluderes det, at det er afgørende for Bs iden-

titetsudvikling, at hun sikres kontakt med sin mor. I vurderingen fra 2019, der

er gengivet i familierettens dom af 9. december 2019, er det anført, at B er følel-

sesmæssigt forbundet med sin mor. Hendes gråd under børnesamtalen som re-

aktion på spørgsmål vedrørende hendes forhold til sin mor er et tegn på, at hun

savner sin mor, og er ikke et tegn på modstand mod at se sin mor. Den børne-

sagkyndige psykolog konkluderer, at selv om det på kort sigt måske vil være

svært for B at have samvær med sin mor, vil manglende samvær på lang sigt

medføre, at B kommer til at mangle en mental repræsentation af sin mor, og at

det vil være svært for hende at danne stabile relationer til andre. Begge vurde-

ringer taler entydigt for, at det vil være bedst for B

–

med passende støtte

–

have samvær med sin mor. Det bemærkes, at vurderingen fra 2019 er afgivet

med kendskab til forløbet af de fire samvær, der blev gennemført eller forsøgt

gennemført i foråret 2019, og at den børnesagkyndige psykolog er opmærksom

på de vanskeligheder, som et samvær på kort sigt kan medføre, indtil kontakten

med moderen er genoprettet.

På den baggrund, og da der ikke heroverfor foreligger omstændigheder, der

kan føre til en anden bedømmelse, finder Højesteret ligesom familieretten, at

det vil være bedst for B, at hun har samvær med sin mor M.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvor mange sager om samværschikane fra Familieretshuset, der kommer videre til Højesteret, til social- og indenrigsministeren

Højesteret tager herefter Ms principale påstand til følge. Da samværet skal fo-

regå efter Familieretshusets nærmere bestemmelser, tilkommer det Familierets-

huset bl.a. i lyset af tidligere erfaringer at tage stilling til, hvordan samværet

mellem B og M bedst muligt kan understøttes.

THI KENDES FOR RET:

B skal hver anden uge have samvær med sin mor M indtil videre i alt 20 gange,

således at hvert andet samvær foregår fysisk i Familieretshuset eller Familiepro-

jektet efter Familieretshusets nærmere bestemmelser, og hvert andet samvær fo-

regår via Skype ligeledes i Familieretshuset eller Familieprojektet efter Familie-

retshusets nærmere bestemmelser.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part

eller til statskassen.