SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 699: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 3/6-21 om at Familieretshuset begrænser forældres samvær med deres børn, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Samråd om Familieretshuset

–

SOU

alm. del samrådsspørgsmål AE

3. juni 2021 kl. 13-14

Social- og Ældreudvalget

Ca. 10 minutter

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål AE stillet efter ønske fra Marlene

Ambo-Rasmussen og Marie Bjerre (V)

”Hvad

mener ministeren om, at Familieretshuset begrænser

forældres samvær med deres børn med den forklaring, at

forældres gentagne ansøgninger om samvær og klager over

afgørelser, vurderes at være konfliktoptrappende, som det

fremgår af artiklen ”Jan kæmper for at få sin søn tilbage: Jeg

har mistet tilliden til det danske system” bragt i BT den 2. maj

2021, og hvad er ministerens holdning til, at Familieretshuset

krænker børn og forældres retssikkerhed ved for lange

sagsbehandlingstider og vilkårlig sagsbehandling,

som det fremgår af ”Retssikkerhedsbarometer-

undersøgelsen 2021” Advokatsamfundet, 3.

februar 2021)?”

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 699: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 3/6-21 om at Familieretshuset begrænser forældres samvær med deres børn, til social- og ældreministeren

[Indledning]



Tak for samrådsspørgsmålet.



Lad mig starte med at slå fast, at det er ulykkeligt hver

eneste gang, der er børn, som bliver taget som gidsler

i forældrenes årelange konflikter om samvær og

forældremyndighed.



Når det kommer helt der ud, at Familieretshuset

afviser en ansøgning, eller at retten ophæver et

samvær, så er det ikke noget, der sker med et

snuptag. Der er et langt forudgående forløb, hvor der

oftest er truffet flere afgørelser, og det sker først, når

forældrene selv spiller fallit.



Og midt i sagen står et klemt barn. Et barn, som

forældrene ikke har formået at skærme for skænderier

og vedvarende konflikter.



Læser man børnenes egne beretninger om, hvad

årelange konflikter og gentagne retssager har gjort

ved dem, så gør det ondt langt ind i hjertet.



Og hvor det for de fleste børn er en selvfølge og helt

naturligt, at der er kontakt til begge forældre, så er det

ikke altid tilfældet for de børn, der er fanget i de

værste konflikter og har været det længe. Det er

skadende og kan kalde på, at der skæres igennem for

at skabe bare smule fred.

[Ansvaret for konflikten ligger hos forældrene]



Jeg læser samrådsspørgsmålet sådan, at spørgsmålet

tager afsæt i de sager, hvor der ikke er risikofaktorer,

som for eksempelvis vold og misbrug. At det handler

om sager med et meget højt konfliktniveau mellem

forældrene, hvor der ikke er en åbenbar grund til

konflikten.



Jeg synes, at der er behov for, at vi minder hinanden

om, hvor det er, at de her konflikter starter. Det er jo

hos de forældrene, der ikke selv formår at finde en

løsning.



Det er nu en gang sådan, at det er forældrenes ansvar

at samarbejde og at få deres barn bedst muligt

gennem et brud. De voksne skal være voksne og

passe på børnene. Tage voksenrollen på sig.



Jeg er med på, at samarbejdet åbenlyst er svært, hvis

ikke umuligt, i de meget konfliktfyldte sager. At der kan

være mange følelser på spil, og at der er forældre

derude, som ikke evner at samarbejde. Og jeg forstår

godt, at det må være frustrerende. Især når det

betyder, at kontakten til det, der er mest dyrebart

–

nemlig barnet

–

bliver svær.



Det berører os alle, når vi læser de henvendelser, som

vi får fra forældre, der af forskellige årsager og nogle

gange tilsyneladende helt uforskyldt ikke ser deres

børn.



Det gør det også, når henvendelserne kommer fra

forældre, som ikke synes, at myndighederne gør nok

for at skærme deres barn. Som skriver til os, når retten

bestemmer, at samværet skal fortsætte, selvom det

efter forælderens opfattelse skader barnet.



Det er meget svære sager, vi har at gøre med her.

Sager som altid har to sider, og hvor udredningen ikke

er ukompliceret. Fordi to forældres synspunkter står

skarpt over for hinanden, og hvor det nogle gange er

svært at genkende, at det er den samme sag, der

beskrives.



At det er svære sager viser forskellige undersøgelser

og kortlægninger da også.



I en analyse, som VIVE lavede i 2016 om udviklingen i

familieretlige konflikter, blev der peget på, at andelen

af forældre med familieretlige konflikter gennem en

længere årrække havde været nogenlunde stabilt.



Og en kortlægning om erfaringer fra andre lande, som

ministeriet lavede forud for forhandlinger om reformen,

viste, at man i de omfattede lande, bl.a. Norge, også

har udfordringer med at ”løse” de mest konfliktfyldte

og komplekse sager.

[Afvisning af en ansøgning kan i nogle tilfælde være

nødvendigt/Hensynet til barnet er altafgørende]



Formålet med at afvise en ansøgning er ene og alene

at skærme barnet mod gentagne ansøgninger og

sager

–

at skabe den nødvendige ro om barnet, så det

ikke befinder sig i en evig proces.



Forud for en afvisning ligger der et langt forløb. Med

årelange konflikter og utallige myndighedsafgørelser,

hvor forældrene igen og igen henvender sig om

nogenlunde det samme spørgsmål og placerer barnet

i konstant proces og konflikt.



Er der eksempelvis allerede truffet flere afgørelser om

samvær, og har spørgsmålet om forældremyndighed

også for nylig været behandlet, så kan en ny

ansøgning om forældremyndighed eller ændring i

samværet blive afvist. Fordi forholdene ikke har

ændret sig siden, der sidst blevet taget stilling til det

samme spørgsmål.



Jeg ved ikke, om der i den konkrete sag blev afvist

ansøgninger, men for nogle år siden talte Børns Vilkår

med store børn, der havde været klemt i meget

konfliktfyldte sager. Et af børnene i undersøgelsen

fortalte, at forældrene var gennem 13 retssager.



Der skal altså ganske meget til, før Familieretshuset

afviser forældres ansøgninger. Det kan vi også se, når

vi kigger på tallene.



I 2020 traf Familieretshuset knap 11.000 afgørelser

om samvær i § 6 og § 7-sager, og kun i 129 tilfælde

gik afgørelsen på at afvise ansøgningen

–

eller hvad

der svarer til ca. 1 procent



Når Familieretshuset afviser at behandle en

ansøgning, så sker det altså heldigvis sjældent. En

afvisning betyder i øvrigt ikke, at man er afholdt fra at

søge igen på et senere tidspunkt. Hvis forholdene

forandrer sig, har man altså mulighed for at komme

igen.



Afgørelserne skal nemlig altid afspejle, hvad der

vurderes at være bedst for barnet, og derfor er der

heller ikke en ”karensperiode” for ansøgninger, hvad

nogle forældre gerne ville, at der var.



Muligheden for at afvise en ansøgning blev i øvrigt

udvidet af et enigt Folketing ved evalueringen af

forældreansvarsloven i 2011 til også at omfatte

ansøgninger om forældremyndighed og bopæl.



Fordi man ville sikre:

”at

en forælder ikke gentagne

gange kan rejse en sag om forældremyndighed eller

barnets bopæl, uden at dette reelt er begrundet i

forandrede forhold.”



Det, mener jeg, var et rigtigt udgangspunkt tilbage i

2011. Fordi det handler om at skærme barnet. Og her

mener jeg ikke, at vi står et andet sted i dag. Hensynet

til barnet må altid veje tungest.

[Lange sagsbehandlings- og ventetider]



I spørgsmålets anden del bliver jeg bedt om at

forholde mig til en undersøgelse fra

Advokatsamfundet, som spørgerne mener, peger på,

at de

–

og jeg citerer fra samrådsspørgsmålet:

‘lange

ventetider og vilkårlig sagsbehandling i

Familieretshuset krænker retssikkerheden’.



Først et par indledende ord om undersøgelsen. Der er

tale om en spørgeskemaundersøgelse, hvor

Advokatsamfundet har spurgt alle deres medlemmer,

det vil sige ca. 6.000 advokater, om, hvordan de

oplever retssikkerheden generelt og på en række

specifikke retsområder, herunder bl.a. skatteret,

erhvervsret, udlændingeret og familieret.



267 advokater, svarende til godt 4 procent, har valgt at

deltage i undersøgelsen. 72 procent svarer, at

retssikkerheden generelt set overvejende er god i

Danmark.



På spørgsmål om, hvilket område advokaten primært

beskæftiger sig med, svarer godt 17 procent, at de

beskæftiger sig med familieret, og nogle af dem

kommenterer, at de lange sagsbehandlingstider i

Familieretshuset og sagsbehandlingen på det

familieretlige område er et problem.



På et spørgsmål om den generelle udvikling af

retssikkerheden i samfundet de sidste 5 år, noterer jeg

mig, at 50 procent mener, at den er blevet dårligere.

På et tilsvarende spørgsmål for det familieretlige

område svarer kun 27 procent, at retssikkerheden er

blevet dårligere.



At nogle er utilfredse med de lange ventetider er svært

at være overrasket over og svært at være uenig i.



Det er en kendsgerning, at Familieretshuset slås med

lange ventetider lige nu. En kendsgerning som

Ombudsmanden også for nylig har fokuseret på.



Og en kendsgerning som vi

–

sammen, politisk bredt

her i Folketinget, som også Ombudsmanden noterer

sig

–

har handlet på.



Først med regeringens første Finanslov, hvor vi

afsatte 104 mio. til at nedbringe

sagsbehandlingstiderne i det underfinansierede

Familieretshus. Og siden med endnu et tre-cifret beløb

på Finansloven for 2021 med 837 mio. over de næste

4 år for at sikre, at der ansættes tilstrækkeligt med

kvalificerede medarbejdere til skilsmissesystemet. Og

endelig med aftalen om at sætte reformen på pause

for at målrette flest mulige ressourcer til at afvikle

sagspuklen, så ventetiderne kan nedbringes.



Herudover har vi foretaget justeringer af reformen og

fjernet refleksionsperioden og tvungen delt bopæl,

fordi vi kunne høre fra interessenterne på området, at

de to elementer forstærkede konflikter og gjorde, at

nogle børn kom endnu mere i klemme. Herudover har

vi afsat en pulje på 5 mio. kr. til, at civilsamfundet kan

hjælpe familier i konflikt i 2021 og 2022.



Det nye skilsmissesystem kom underfinansieret til

verden under den tidligere regering, men vi har været

på opgaven med at få rettet op på det fra første færd.

Det ved spørgerne godt, ikke kan løses natten over,

for der har været løbende og tæt kontakt mellem

regeringen og Folketinget i sagen her og jo også, som

jeg netop har redegjort for, en række politiske aftaler

og initiativer for at få skilsmissesystemet på ret køl

igen.



Og som vi også har aftalt, vil jeg

–

indtil ventetiderne

er bragt ned

–

også fortsat løbende orientere jer om,

hvordan det står til i Familieretshuset.



Status på arbejdet fik I senest i april, hvor

Familieretshuset deltog på vores møde og kunne give

status og her fortælle, at man nu har ansat alle de nye

medarbejdere og er i fuld gang med oplæringen, så

der kommer flere hænder på sagerne, og

sagspuklerne kan nedbringes.

[Afrunding]



Afslutningsvist vil jeg sige, at reformens fornemste

målsætning er, at systemet først og fremmest har

fokus på barnet. At man får barnet så skånsomt

igennem sagen som overhovedet muligt.



Derfor er der oprettet en særlig enhed kun for

børnene, hvor barnet bl.a. kan få sin helt egen

kontaktperson. En erfaren børnesagkyndig som støtter

barnet undervejs. Det er en ordning, som vi allerede

nu kan se, at forældrene er glade for.



Vi har også styrket tilbuddet om konflikthåndtering. Så

forhåbentligt endnu flere selv finder en løsning, så

konflikter ikke optrappes, og forældrene ikke bliver ved

med at henvende sig til systemet.



Når det er sagt, så er virkeligheden desværre, at der

findes forældre, der ikke formår at skærme deres

børn. Der findes forældre, der har årelange konflikter,

og der findes også forældre, der uden grund forhindrer

den anden i at se barnet. Det er der også sat ind

overfor med den chikane-pakke, som blev vedtaget i

2015.



Vi er bare også nødt til at erkende, at vi ikke kan få

alle skilsmisser til at være gnidningsløse og konfliktfri.

Det var heller ikke forventningen til reformen.



Og det vil nok også være svært at forestille sig et

system af denne type, uanset serviceniveau, hvor alle

brugere vil være glade, bl.a. fordi systemet behandler

partstvister, som kan indebære afgørelser, som går

imod den ene part.



Begge de pointer hører også med til diskussionen her.