Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2355121_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
15. marts 2021
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 369 (Alm.
del) af 22. februar 2021 stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V)
Spørgsmål
Ifølge debatindlæg af chefkonsulent Louise Dybdal for Selveje Danmark bragt i
Altinget den 7. februar 2021 er udmøntningen af de 2,6 mia. kr., som Folketinget
udbetalte til kommunerne i september 2020 som kompensation for corona-relate-
rede merudgifter til offentlige og ikke-offentlige leverandører af velfærd, forbun-
det med betydelig administration og bureaukrati. Kan ministeren i den forbindelse
oplyse, hvor stor en andel af midlerne, der er gået til administration i kommu-
nerne af udbetalingerne, og mener ministeren, at det er en fejl, at udmøntningen
til kommunerne ikke har været bundet op på retningslinjer, kriterier og krav for at
minimere unødig administration og bureaukrati? Og vil regeringen i forbindelse
med udbetaling af kompensation for corona-relaterede merudgifter i perioden ef-
ter 1. september inddrage ikke-offentlige velfærdsaktører for at finde en lettere
model for kommunernes udbetaling af kompensation til de enkelte leverandører
af velfærd?
Svar
Med aftalen om kommunernes økonomi for 2021 blev kommunerne kompenseret
for de opgjorte mer- og mindreudgifter til håndtering af COVID-19 på i alt 2,6
mia. kr. i 2020. Regeringen og KL har efterfølgende aftalt, at kommunerne kom-
penseres med yderligere i alt 1,0 mia. kr. for koordineret køb af værnemidler og
afholdte udgifter til lager og personale mv. i forbindelse med køb af værnemid-
lerne.
I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2021 er det forudsat, at
den enkelte kommune går i dialog med de private institutioner omkring udgifter
relateret til COVID-19 og i dialogen finder et niveau for kompensation til de pri-
vate, som er i balance med den fornødne dokumentation og merudgiftsniveauet i
kommunen i øvrigt.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 369: Spm. om Folketingets udbetaling til kommunerne i september 2020 som kompensation for corona-relaterede merudgifter til offentlige og ikke-offentlige leverandører af velfærd, til finansministeren
Side 2 af 2
Der er i aftalen lagt vægt på, at kompensationen fra staten blev udmøntet hurtigt,
fleksibelt og ubureaukratisk, så der kan tages hensyn til de lokale forskelle kom-
munerne imellem. Der forelægger ikke særskilte opgørelse af, hvor stor en andel af
midlerne, der er gået til administration af udbetalingerne i kommunerne.
Regeringen har en klar forventning om, at kommunerne er i dialog med de private
institutioner omkring udgifter relateret til COVID-19 og finder et passende niveau
for kompensation.
KL har oplyst, at de løbende er i dialog med kommunerne med vejledning og for-
tolkning af love og regler for udmøntning af kompensation. Regeringen vil i for-
bindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2022 drøfte mulig-
hederne for at styrke vejledningsindsatsen yderligere.
Jeg kan i øvrigt henvise til svar på Folketingets Sundheds- og Ældreudvalgets
spørgsmål nr. 332 (alm. del) af den 17. december 2020 for de nærmere regler for
kompensation af private institutioner.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister