Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2316571_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 12439
Doknr.
357457
Dato
11-01-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 163 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 163:
”Vil ministeren oversende eventuel eksisterende data, som afdækker hvor
mange
tvangsfjernede børn, der har ressourcestærke netværk eller lignende, og i hvor høj
grad netværket bliver inddraget i forbindelse med anbringelsen? Spørgsmålet stilles i
forlængelse af SOU-møde
den 10. december 2020.”
Svar:
Social- og Indenrigsministeriet er ikke i besiddelse af landsdækkende data for, hvor
mange anbragte børn og unge der har ressourcestærke netværk, eller i hvor høj grad
netværket bliver inddraget i forbindelse med anbringelsen.
Jeg kan derimod henvise til Ankestyrelsens undersøgelse
Hvordan anbragtes familie
og netværk bliver inddraget i børnesager
fra 2013. I undersøgelsen svarer 94 kom-
muner blandt andet på spørgsmål omkring omfanget af ressourcer hos familie og net-
værk i anbringelsessager samt om barrierer for at inddrage familie og netværk.
Det bemærkes dog, at Ankestyrelsens undersøgelsen ligger flere år tilbage, og billedet
derfor kan have ændret sig.
Med venlig hilsen
Astrid Krag