Spørgsmål
Vil ministeren beregne, hvad effekten på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser vil
være af en lempelse af ejendomsværdiskatten, umiddelbart efter at boligskattereformen er
fuldt indfaset? Der bedes regnes på 6 scenarier, hvor det direkte provenutab fra ejen-
domsværdiskatten er henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5 og 6 mia. kr. (2021-niveau). I alle 6 scenarier
skal de to satser i ejendomsværdiskatten (0,55 pct. og 1,4) sænkes parallelt (f.eks. begge
halveres).
Svar
Der lægges i besvarelsen til
grund, at ”det direkte provenutab”
er den umiddelbare prove-
nuvirkning af lempelsen på ejendomsværdiskatten. Medregnes tilbageløb reduceres de
umiddelbare mindreprovenuer,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser efter tilbageløb ved lempelser af ejendomsværdiskatten
Mia. kr. (2021-niveau)
Umiddelbar lempelse på 1 mia. kr.
Umiddelbar lempelse på 2 mia. kr.
Umiddelbar lempelse på 3 mia. kr.
Umiddelbar lempelse på 4 mia. kr.
Umiddelbar lempelse på 5 mia. kr.
Umiddelbar lempelse på 6 mia. kr.
Kilde: Skatteministeriet
2022
-0,8
-1,5
-2,3
-3,1
-3,9
-4,6
2023
-0,8
-1,5
-2,3
-3,1
-3,9
-4,6
2024
-0,8
-1,5
-2,3
-3,1
-3,9
-4,6
2025
-0,8
-1,5
-2,3
-3,1
-3,9
-4,6
Varig
-0,8
-1,5
-2,3
-3,1
-3,9
-4,6
Adfærdsvirkningerne af ændringen af ejendomsværdiskatten er forbundet med stor usik-
kerhed. Lempelsen af ejendomsværdiskatten vil føre til en ændring i husholdningernes
porteføljesammensætning i retning af større boliginvesteringer og mindre opsparing i an-
dre aktiver (fx aktier og obligationer), der kan have et højere afkast før skat. I modsat ret-
ning trækker dog, at lavere ejendomsværdiskat isoleret set kan øge arbejdsudbuddet.
Side 2 af 2
