Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2399699_0001.png
21. maj 2021
J.nr. 2021 - 3989
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 467 af 26. april 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL) og Mona Juul (KF).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om ministeren kan bekræfte, at det i den foreslåede nye udbyttemodel, som ministeren har indgået aftale med bankerne om og har haft sendt i høring, jf. SAU alm. del – bilag 383 (folketingsåret 2019-20), fortsat vil være muligt at få refusion af udbytteskat, også selvom man ikke på forhånd har ladet sig registrere som potentiel aktionær, til skatteministeren
2399699_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at det i den foreslåede nye udbyttemodel, som ministeren har
indgået aftale med bankerne om og har haft sendt i høring, jf. SAU alm. del
bilag 383
(folketingsåret 2019-20), fortsat vil være muligt at få refusion af udbytteskat, også selvom
man ikke på forhånd har ladet sig registrere som potentiel aktionær?
Svar
Med hensyn til det konkrete spørgsmål henvises til
svaret på SAU alm. del
spm. 465,
hvor
mulighederne for refusion i den præsenterede udbyttemodel også er behandlet.
Det bemærkes overordnet set, at der fortsat arbejdes med udformningen af en ny udbyt-
temodel.
Der er blevet investeret massivt i kontrollen på udbytteområdet, siden den formodede
svindel fandt sted. Der er nu langt flere medarbejdere og helt andre procedurer på områ-
det. Det har dog længe været arbejdet på at finde en mere tidssvarende og administrerbar
model, fordi den nuværende praksis grundlæggende er alt for ressourcekrævende for Skat-
teforvaltningen. Og dette arbejde pågår som nævnt fortsat.
Helt overordnet er opgaven at få tilvejebragt en ordning, som hviler på et solidt grundlag,
og som er så sikker som mulig. Anbefalingen i juni 2017 fra en særlig tværministeriel ar-
bejdsgruppe var at etablere en nettoindeholdelsesmodel. Den præsenterede model, som
også har været i ekstern høring, er udformet med udgangspunkt i denne anbefaling.
Skatteministeriet og Skatteforvaltningen har kun én interesse, og det er at finde den bedst
mulige model for den fremtidige administration af udbytteskatten for udenlandske aktio-
nærer. I dette arbejde indgår en undersøgelse af internationale erfaringer og idéer, ligesom
praktikere involveres for at afklare gangbarheden af de forskellige løsningsforslag, der
bringes på banen.
Skatteministeriet har for eksempel drøftelser med VP Securities om muligheden for at
indhente oplysninger om ejere af udbytteudloddende aktier på generalforsamlingstids-
punktet. Disse drøftelser er også centrale i forhold til at få belyst mulighederne for at be-
nytte de regler, der er indeholdt i direktiv 2017/828/EU om ændring af direktiv
2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til aktivt ejerskab (aktionærrettighedsdirektivet
- SRD II), vedrørende indhentelse af oplysninger om ejerskab til de af selskabet udstedte
aktier.
Det skal bemærkes, at oplysninger om den konkrete aktionær allerede er en del af den
præsenterede nettoindeholdelsesmodel. Dette gælder i forhold til de aktionærer, som
måtte opnå nettoindeholdelse med en sats, der er lavere end 27 pct.
i kraft af den forud-
satte indrapportering om de enkelte aktionærers beholdninger af aktier mv. i det pågæl-
dende selskab (såkaldt depot-breakdown).
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om ministeren kan bekræfte, at det i den foreslåede nye udbyttemodel, som ministeren har indgået aftale med bankerne om og har haft sendt i høring, jf. SAU alm. del – bilag 383 (folketingsåret 2019-20), fortsat vil være muligt at få refusion af udbytteskat, også selvom man ikke på forhånd har ladet sig registrere som potentiel aktionær, til skatteministeren
2399699_0003.png
En ny dansk udbyttemodel skal være udformet således, at den kan håndteres rent system-
mæssigt, og på en sådan måde, at den kan fungere inden for de eksisterende rammer i det
internationale finansielle system. Det indebærer blandt andet, at en ny model nødvendig-
vis må tage højde for eksistensen af forhold som fx anvendelsen af omnibusdepoter. Her-
til kommer brug af aktielån, som modellen ligeledes skal tage højde for.
Hensigten med den præsenterede model har
i overensstemmelse med den oprindelige
anbefaling
været at sikre en korrekt indeholdt udbytteskat gennem nettoindeholdelse
for hovedparten af de udenlandske aktionærer, hvilket vil mindske behovet for refusion
fremadrettet. Dette vil efter modellen foregå ved, at udenlandske aktionærer, der har ret
til en reduceret skattesats, skal registreres hos Skatteforvaltningen af en depotfører, der
kender aktionærens identitet og skattepligtige status. Derefter modtager den udenlandske
aktionær et unikt identifikationsnummer med en tilhørende skattesats, som kan anvendes
til udbytteudlodninger. Det muliggør indeholdelse af den korrekte udbytteskat samtidig
med udbetaling af udbyttet. Skatteforvaltningen foretager stikprøvekontroller efter udbyt-
teudlodningerne, og hvis kontrollerne viser, at der er indeholdt for lidt i udbytteskat, hæf-
ter bankerne for, at den korrekte udbytteskat indbetales til Skatteforvaltningen.
I den præsenterede model indgår der også en refusionsmulighed. Begrundelsen er, at der i
realiteternes verden kan forekomme situationer, hvor der skal eller bør være mulighed for
refusion af for meget indeholdt udbytteskat.
En af de situationer, der skal tages højde for, er, at handel med aktier kan ske helt op til
tidspunktet for beslutningen om udbytteudlodning på generalforsamlingsdagen. Derfor er
det ikke en realistisk mulighed at kræve, at alle aktionærer er registreret på forhånd mhp.
nettoindeholdelse med den korrekte procentsats i forhold til den enkelte aktionær. Mo-
dellen er derfor nødt til at indeholde en adgang for aktionæren til efterfølgende at få refu-
sion. Dvs. at nogle udenlandske aktionærer skal have mulighed for efterfølgende blive re-
gistreret og dernæst søge om refusion.
Som et andet eksempel kan nævnes, at det også er nødvendigt at give mulighed for refu-
sion uden forudgående registrering til aktionærer fra 11 lande, hvor den konkrete dob-
beltbeskatningsoverenskomst indeholder et eksplicit krav på at kunne anmode om refu-
sion.
Mulighederne og processen for refusion er detaljeret beskrevet i det lovudkast, der har
været i ekstern høring medio 2020. Udenlandske aktionærer kan ikke være anonyme eller
undlade at aflevere relevante oplysninger, hvis der søges om refusion. Der skal være do-
kumentation for, at man ejer aktierne, at der er modtaget et udbytte, og at der er betalt
udbytteskat med en given sats, jf. også
svaret på SAU alm. del
spm. 465.
Skatteforvaltningen vil kunne kontrollere oplysningerne før refusionsudbetalingen. Færre
refusionsanmodninger betyder, at Skatteforvaltningen har flere kontrolressourcer pr. refu-
sionsanmodning. Derudover skal refusionsanmodninger som hovedregel gå gennem en
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om ministeren kan bekræfte, at det i den foreslåede nye udbyttemodel, som ministeren har indgået aftale med bankerne om og har haft sendt i høring, jf. SAU alm. del – bilag 383 (folketingsåret 2019-20), fortsat vil være muligt at få refusion af udbytteskat, også selvom man ikke på forhånd har ladet sig registrere som potentiel aktionær, til skatteministeren
2399699_0004.png
bank, der skal kende sin kunde, og som også skal vurdere, om aktionæren har ret til en la-
vere skattesats, samt om aktionæren må anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet.
Parallelt med kvalificeringen af modelskitsen for nettoindeholdelsen er der også igangsat
en foranalyse, der bl.a. skal afdække omfanget af videreudvikling i de eksisterende it-syste-
mer og nyudvikling. Det er centralt, at en ny udbyttemodel understøtter de forretnings-
mæssige behov i Skatteforvaltningen.
Skatteministeriet er også i dialog med de norske skattemyndigheder med henblik på at be-
lyse egenskaberne ved den norske model for udbytteadministration, herunder de norske
erfaringer med nettoindeholdelse af udbytteskat. Derudover afdækkes det seneste norske
forslag vedrørende ejerregistering via aktionærrettighedsdirektivet (SRD II).
Skatteministeriet er som nævnt ligeledes i dialog med VP Securities samt Finans Danmark
og en række banker om mulighederne for at kunne udnytte ejerregistering af udenlandske
aktionærer via aktionærrettighedsdirektiver (SRD II) til kontrol af refusion af udbytteskat
mv.
Side 4 af 4