Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at ministeren har givet Folketinget usande og vildledende oplys-
ninger om den foreslåede udbyttemodel, når det i flere svar til Folketinget vedrørende
den nye udbyttemodel fremgår,
at det fremover vil blive ”et krav” eller ”kræves”, at man
på forhånd har ladet sig registrere, og at der ellers ikke vil kunne søges om refusion?
Svar
Jeg kan ikke bekræfte, at jeg har afgivet usande og vildledende oplysninger til Folketinget,
men som jeg ved flere lejligheder har tilkendegivet, anerkender jeg, at det for fuldstændig-
hedens skyld i de folketingssvar, der henvises til, kunne have været nævnt, at der ikke i
alle tilfælde kan ske forudgående registrering af aktionæren som betingelse for at kunne
anmode om refusion, men at Skatteforvaltningen i de situationer vil få de relevante oplys-
ninger i forbindelse med refusionsanmodningen.
Undtagelserne og baggrunden herfor er i øvrigt forud for afgivelsen af de omtalte svar
udtrykkeligt omtalt i det lovudkast, der har været i høring i 2020, og som i den forbindelse
blev sendt til Folketingets Skatteudvalg, jf. SAU alm. del
–
bilag 383, folketingsåret
2019/20.
Der henvises herudover til
svarene på SAU alm. del
–
spm. 465 og 467.
Side 2 af 2