Spørgsmål
I ministerens svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 274 fremgår det, at: "Hvis der sker rente-
fradragsbegrænsning i forbindelse med eftergivelse af gælden, nedsættes gevinsten på
gælden efter kursgevinstloven med dette beløb, som konsekvens af at fradraget for ren-
terne er ophævet. Hvis der er tale om en samlet ordning med virksomhedens kreditorer,
vil en underskudsbegrænsning ligeledes blive reduceret med dette beløb." Vil ministeren
oplyse, hvor denne hjemmel (paragraf) til at skattefritage gevinst på eftergivet rentegæld
efter kursgevinstloven henholdsvis selskabsskatteloven (samlet ordning) findes, og om
denne skattefritagelse, jf. det stillede spørgsmål (som ministeren ikke har besvaret), også
gælder for rentegæld, hvor rentefradrag allerede forud for gældseftergivelsen er blevet
beskåret efter ligningslovens § 5, stk. 8 (renterestancer), eller hvor rentefradrag allerede
er blevet beskåret efter reglerne i selskabsskattelovens § 11 B (renteloft) eller § 11 C
(EBITDA-reglen)?
Svar
Det er desværre ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for fristen, da der til besvarel-
sen skal indhentes bidrag fra Skattestyrelsen. Et endeligt svar forventes fremsendt primo
maj 2021.
Side 2 af 2