Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2330865_0001.png
5. februar 2021
J.nr. 2021 - 775
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 230 af 13. januar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Carsten Kissmeyer (V) og Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om, hvilke provenumæssige konsekvenser det vil have for staten, hvis biogasdrevne varebiler ligestilles med dieseldrevne varebiler gennem fritagelse for udligningsafgift, til skatteministeren
2330865_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke provenumæssige konsekvenser det vil have for staten,
hvis biogasdrevne varebiler ligestilles med dieseldrevne varebiler gennem fritagelse for
udligningsafgift.
Svar
Indledningsvist bemærkes det, at gaskøretøjer både kan anvende naturgas og opgraderet
biogas som drivmiddel. I Danmark anvender gaskøretøjer stort set udelukkende gas fra
gasnettet. Gassen fra gasnettet består hovedsageligt af naturgas, men den består også i
mindre omfang af opgraderet biogas. Da det ikke er praktisk muligt at opgøre andelen af
opgraderet biogas ved standeren, betales der samme afgifter (energiafgift og CO
2
-afgift)
for opgraderet biogas som for naturgas. Biogas, som leveres uden for naturgasnettet, er
fritaget for CO
2
-afgift.
Energiafgiften på gas til transport svarer til dieselafgiften pr. energienhed (77,7 kr./GJ).
Energiafgiften på diesel er ca. 40 pct. lavere pr. energienhed end energiafgiften på benzin.
Dieseldrevne varevogne (og personbiler) pålægges dog en årlig udligningsafgift. Udlig-
ningsafgiften har til hensigt at udligne afgiftsforskellen mellem diesel og benzin ved et
gennemsnitligt kørselsomfang. Gasdrevne varevogne (og personbiler) pålægges derfor
også udligningsafgift.
Der er i dag relativt få gasdrevne person- og varebiler, og det umiddelbare provenutab
forbundet med en afskaffelse af udligningsafgiften for gasbiler skønnes at være størrelses-
ordenen 1-2 mio. kr. om året. For varebiler alene vil mindreprovenuet være endnu lavere.
Mindreprovenuet kan imidlertid blive betydeligt højere, hvis gasdrevne person- og varebi-
ler bliver mere udbredte.
Med aftalen om
Grøn omstilling af vejtransporten
af den 4. december 2020 omlægges ejer- og
udligningsafgiften for nye biler til at afhænge af CO
2
pr. km i stedet for kilometer pr. liter.
Omlægningen får virkning for køretøjer, der indregistreres den 1. juli 2021 eller senere.
Det vil indebære lempelser i forhold til gældende regler for biler, der er drevet af gas, da
der givet energiindholdet udledes mindre CO
2
ved forbrænding af natur-/biogas end af
benzin eller diesel.
Side 2 af 2