SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 153: Spm. om det er rimeligt at antage en timeeffekt på baggrund af, at man om 30-40 år, som pensionist, kan øge sit forbrug pga. øget opsparing, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

18. december 2020

J.nr. 2020 - 10658

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 153 af 2. december 2020 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 153: Spm. om det er rimeligt at antage en timeeffekt på baggrund af, at man om 30-40 år, som pensionist, kan øge sit forbrug pga. øget opsparing, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 83 redegøre for, om det

er rimeligt at antage en timeeffekt på baggrund af, at man om 30-40 år, som pensionist,

kan øge sit forbrug pga. øget opsparing? Der bedes henvist til økonomiske studier, der

understøtter denne påstand.

Svar

Det økonomiske incitament til at arbejde afhænger grundlæggende af, hvor stort et realt

forbrug af varer og tjenester, der kan opnås ved en given arbejdsindsats. Dette gælder så-

vel forbrug her og nu som fremtidigt forbrug.

Den individuelle, disponible indkomst varierer typisk meget hen over livet. Som ung vil

mange have en relativ lav indkomst, fx under uddannelse, mens indkomsten typisk stiger i

takt med, at man efterfølgende får fodfæste på arbejdsmarkedet og løbende opnår nye

kompetencer. Efter pensionsalderen vil den disponible indkomst typisk igen falde til et

lavere niveau.

For over livet at udjævne de naturlige variationer i den disponible indkomst

–

og dermed i

de løbende forbrugsmuligheder mv.

–

vil den enkelte typisk vælge at spare op med hen-

blik på øget fremtidigt forbrug, herunder i pensionisttilværelsen, eller optage lån med hen-

blik på øget nutidigt forbrug, fx til anskaffelse af bolig. I begge tilfælde vil den enkelte

dansker forskyde indkomst fra én del af livscyklen til en anden del for at opnå en mere

optimal profil for forbrugsmulighederne over livscyklen.

Den enkelte dansker kan således i perioder med relativ høj disponibel indkomst placere

en del heraf i opsparing i fx aktier eller obligationer med henblik på øget fremtidigt for-

brug. Størrelsen af det herved muliggjorte fremtidige forbrug vil afhænge af afkastet af

opsparingen

efter skat

fra opsparingen. Dvs. at ændringer i beskatningen af aktieindkomst

og personlig kapitalindkomst vil påvirke afkastet

efter skat

af både den løbende og den

fremtidige opsparing og vil derigennem påvirke ikke blot opsparingstilbøjeligheden, men

også tilskyndelsen til at arbejde.

Det bemærkes dog, at der ofte vil være tale om en væsentlig tidsforskydning mellem ar-

bejdsudbudsbeslutningen og tidspunktet for beskatningen af afkastet af opsparingen. Op-

sparingen vil således ofte foretages i perioder af livscyklen, hvor den enkelte har en bety-

delig arbejdsindkomst, mens beskatningen af afkastet af opsparingen

–

afhængigt af op-

sparingshorisonten og opsparingstypen

–

kan have størst effekt på et væsentligt senere

tidspunkt. Tidspunktet for arbejdsudbudsbeslutningen, og hvornår der spares op, kan så-

ledes være væsentligt forskudt fra tidspunktet for beskatningen.

Denne livscyklusbetragtning udgør et væsentligt teoretisk grundlag for at forudsætte, at

ændringer i beskatningen af aktieindkomst og personlig kapitalindkomst vil påvirke ar-

bejdsudbudsbeslutningen. Som det fremgår af besvarelsen af

SAU alm. del

–

spm. 83

inde-

bærer beskatningen af aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst modsatrettede sub-

Side 2 af 3

stitutions- og indkomsteffekter. På den ene side vil det forventede afkast efter skat mind-

skes, hvorved gevinsten ved at arbejde med henblik på fremtidigt forbrug mindskes, hvil-

ket reducerer arbejdsudbuddet og den aktuelle indkomst her og nu. På den anden side

skal aktuelt arbejdsomfang være større for at opretholde samme forventede forbrug i

fremtiden.

Skatteministeriet har, jf. også besvarelsen af

SAU alm. del

–

spm. 151,

ikke kendskab til

konkrete empiriske studier, der direkte belyser sammenhængen mellem beskatningen af

aktie- og kapitalindkomst og arbejdsudbudsbeslutningen. Det er vurderingen, at en sådan

sammenhæng i praksis vil være yderst vanskelig at identificere i et empirisk studie, idet der

som nævnt ofte vil være tale om en væsentlig tidsforskydning mellem arbejdsudbudsbe-

slutningen og tidspunktet for beskatningen.

Det er imidlertid bredt anerkendt i den økonomiske litteratur, at individer her og nu plan-

lægger under hensyntagen til forskellige faser i livet og dermed også må antages at an-

lægge et livscyklusperspektiv i beslutningen om at spare op. Som nævnt indebærer et så-

dant perspektiv,

at der må forventes arbejdsudbudsvirkninger af skatter på ”fremtidigt

forbrug” (dvs.

skat på afkast af opsparing) på samme måde som den aktuelle beskatning

påvirker arbejdsudbuddet.

Side 3 af 3