Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2303926_0001.png
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 83
Offentligt
2. december 2020
J.nr. 2020 - 9770
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 83 af 9. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 140: MFU spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 99 (folketingsåret 2019-20) med de seneste tilgængelige tal, til skatteministeren
2303926_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del
spørgsmål 99 (folketingsåret
2019-20) og svar på SAU alm. del
spørgsmål 401 (folketingsåret 2019-20) redegøre
for de teoretiske antagelser og empiriske analyser, der danner udgangspunkt for de
antagede arbejdsudbudsvirkninger ved at sænke kapital- og aktieindkomstskatten til 25
pct.? Endvidere bedes ministeren redegøre for berigtigelsen af svar på SAU alm. del
spørgsmål 283 (folketingsåret 2019-20), der omhandler en fuld harmonisering af kapital-
og aktieindkomstskatten med lønindkomstskatten, hvor man har ændret skønnet for ar-
bejdsudbudsvirkning af en sådan omlægning fra -700 personer til -4.900 personer.
Svar
Såvel i besvarelsen af SAU alm. del
spm. 99 (folketingsåret 2019-20) som i besvarelsen
af SAU alm. del
spm. 401 (folketingsåret 2019-20) indgår en afledt dynamisk provenu-
virkning ved ændring af de højeste skattesatser på aktieindkomst og positiv nettokapital-
indkomst, som afspejler en beregningsmæssigt forudsat selvfinansieringsgrad på 25 pct.
Der er tale om et meget summarisk adfærdsskøn, som antages at afspejle den afledte for-
øgelse af arbejdsudbuddet ved en nedsættelse af de højeste skattesatser for aktieindkomst
og positiv nettokapitalindkomst, men ikke bygger på en systematisk kortlægning af de for-
ventede effekter. Niveauet for den beregningsteknisk forudsatte selvfinansieringsgrad lig-
ger noget under niveauet for selvfinansieringsgraden ved mindre ændringer af topskatte-
satsen.
Ved ændringer af de lave skattesatser for aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst
forudsættes en selvfinansieringsgrad på 7 pct., hvilket ligeledes afspejler et summarisk ad-
færdsskøn.
Overordnet vil en reduktion af aktieindkomstskatten og beskatningen af positiv nettoka-
pitalindkomst indebære en række afledte adfærdsvirkninger, som udover en formodet for-
øgelse af arbejdsudbuddet, også omfatter virkningerne på husholdningernes opsparing og
porteføljesammensætning
samt såkaldt indkomsttransformation for hovedaktionærer.
Der er i Skatteministeriets skøn eksplicit ikke taget højde for afledte virkninger på hus-
holdningernes opsparing og porteføljesammensætning samt virkninger af hovedaktionæ-
rernes indkomsttransformation.
Beskatning af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst kan grundlæggende betrag-
tes som en afgift på fremtidigt forbrug. Det påvirker det økonomiske incitament til at
spare op, fordi værdien af fremtidigt forbrug reduceres i forhold til værdien af nutidigt
forbrug. Den økonomiske gevinst ved at arbejde
og dermed arbejdsudbuddet
påvir-
kes også af beskatningen af kapital- og aktieindkomst. Det skyldes, at danskerne i bund
og grund arbejder for at få råd til et ønsket forbrug
både i dag og i fremtiden. Når be-
skatningen reducerer afkastet af opsparing, så mindsker det også gevinsten ved at arbejde,
når sigtet er at kunne have et større forbrug i fremtiden (fx som pensionist).
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 140: MFU spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 99 (folketingsåret 2019-20) med de seneste tilgængelige tal, til skatteministeren
2303926_0003.png
En reduktion af kapital- og aktieindkomstbeskatningen indebærer modsatrettede substitu-
tions- og indkomsteffekter. Den samlede virkning på arbejdsudbuddet afhænger således
af det indbyrdes styrkeforhold mellem disse to effekter. Reducerede skatter på positiv
nettokapitalindkomst og aktieindkomst vurderes imidlertid samlet set at bidrage til at øge
arbejdsudbuddet. Det samme gælder også i forhold til danskernes samlede opsparingsni-
veau.
En hypotetisk reduktion af marginalskatterne på positiv nettokapitalindkomst og aktieind-
komst forudsættes således isoleret set at ville føre til både højere opsparing og større ar-
bejdsudbud. Det vil trække i retning af en forøgelse af den samlede velstand. På den an-
den side vil en reduktion af skatten på positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst i
form af lavere skattesatser indebære en forøgelse af indkomstforskellene målt ved Gini-
koefficienten, fordi disse indkomster i høj grad er koncentreret blandt personer øverst i
indkomstfordelingen.
Med hensyn til besvarelsen af SAU alm. del
spm. 283 (folketingsåret 2019-20) er de
skønnede dynamiske provenuvirkning af ændret adfærd
såvel i det oprindelige som i det
berigtigede svar - baseret på de samme beregningsmæssige forudsætninger som i besvarel-
sen af SAU spm. 99 og 401
1
.
Den skønnede afledte arbejdsudbudsvirkning
opgjort i fuldtidspersoner
var i det oprindelige
svar på SAU 283 imidlertid ikke konsistent med den skønnede dynamiske provenuvirk-
ning af ændret arbejdsudbud. I det berigtigede svar blev de afledte virkninger på arbejds-
udbuddet målt i fuldtidspersoner korrigeret, så de er konsistente med den forudsatte selv-
finansieringsgrad
og dermed også konsistente med de i besvarelserne af SAU spm. 99
og 401 beregnede virkninger på arbejdsudbuddet i personer. Berigtigelsen involverer såle-
des alene beregningen af den afledte arbejdsudbudsvirkning opgjort i fuldtidspersoner.
Skatteministeriet skønner arbejdsudbudsvirkningen målt i fuldtidspersoner med udgangs-
punkt i en kombination af arbejdsudbudsvirkningen for provenuækvivalente ændringer i
øvrige dele af personskatterne. Den konkrete kombination fastlægges, således at arbejds-
udbudsvirkningen målt i fuldtidspersoner er konsistent med den forudsatte selvfinansie-
ringsgrad og Skatteministeriets regnemetoder for ændringer i personskatter i øvrigt.
1
Det bemærkes dog, at der i SAU 283 spørges til en omfattende omlægning af beskatningen af aktie- og kapitalindkomst og
ikke alene en reduktion af de højeste skattesatser for aktie- og kapitalindkomst. Den skønnede dynamiske provenuvirk-
ning i SAU 283 er således omfattet af ekstraordinær usikkerhed, idet der er tale om en kombination af flere betydelige
skatteændringer, som tilsammen indebærer store forøgelser af beskatningen, men som umiddelbart primært påvirker en
relativt begrænset del af befolkningen.
Side 3 af 3