REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om, hvordan Ungdomskriminalitetsnævnet sikrer, at f.eks. de 12-årige, som repræsenterer de 57 sager med personfarlig kriminalitet, der er blevet behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, reelt har begået den påståede kriminalitet, når de unges sager aldrig har været for en domstol, hvor der vil blive ført bevis før domsfældelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. november 2020

Politikontoret

Mie Rohde Laursen

2020-0030-4932

1669598

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 85 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. oktober 2020. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om, hvordan Ungdomskriminalitetsnævnet sikrer, at f.eks. de 12-årige, som repræsenterer de 57 sager med personfarlig kriminalitet, der er blevet behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, reelt har begået den påståede kriminalitet, når de unges sager aldrig har været for en domstol, hvor der vil blive ført bevis før domsfældelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 85 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvordan Ungdomskriminalitetsnævnet

sikrer, at f.eks. de 12- årige, som repræsenterer de 57 sager med

personfarlig kriminalitet, der er blevet behandlet i Ungdomskri-

minalitetsnævnet, reelt har begået den påståede kriminalitet, når

de unges sager aldrig har været for en domstol, hvor der vil blive

ført bevis før domsfældelse, jf. svar på REU alm. del - spørgs-

mål 1754 (2019-20)?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Det

er politiet, der vurderer og beslutter, om en sag vedrørende

et barn eller en ung i alderen 10-14 år, der er mistænkt for kri-

minalitet, skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Politiets henvisning kræver, at barnet eller den unge er mistænkt

for personfarlig kriminalitet eller for anden alvorlig kriminalitet

ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer,

våbenloven eller knivloven.

Betegnelsen ”mistænkt” anvendes, fordi børn og unge under 15

år hverken kan sigtes, tiltales eller straffes som følge af, at de er

under den kriminelle lavalder. I lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet anvendes begrebet således ikke i den forstand,

som det f.eks. anvendes i retsplejeloven, men knytter sig til vur-

deringen af, om politiet kan henvise sagen til Ungdomskrimina-

litetsnævnet.

Politiet foretager de samme indledende efterforskningskridt,

som var barnet eller den unge over den kriminelle lavalder, og

det er en forudsætning for at kunne henvise en sag til Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, at politiet på baggrund af efterforskningen

anser det for tilstrækkeligt bevist, at barnet eller den unge er

rette gerningsperson.

Politiets vurdering af, at den rette gerningsperson er fundet, vil

således basere sig på en grundig efterforskning.

Det kan afslutningsvis oplyses, at politiet har udviklet et særligt

screeningsværktøj, som anvendes til at udfinde de børn og unge,

som opfylder betingelserne for henvisning til Ungdomskrimina-

litetsnævnet.”

Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Ungdomskrimina-

litetsnævnet, der har oplyst følgende:

”Ungdomskriminalitetsnævnet

fastlægger målrettede individu-

elle forebyggende indsatser til barnets eller den unges bedste.

Målet med indsatsen er at bringe børn og unge ud af kriminalitet

og tilbage i fællesskabet

–

ikke at placere et strafferetligt ansvar.

Det følger af § 2 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

(ungdomskriminalitetsloven), at loven finder anvendelse for

børn og unge i alderen 10 til 14 år, som er mistænkt for person-

farlig kriminalitet eller mistænkt for anden alvorlig kriminalitet

ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer,

våbenloven eller knivloven. Loven finder tillige anvendelse for

unge i alderen 15-17 år, som er idømt fængselsstraf for tilsva-

rende personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet. Ved anden

alvorlig kriminalitet er det endvidere en betingelse for, at loven

finder anvendelse, at barnet eller den unge samtidig vurderes at

være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet. Det er

endelig en betingelse, at barnet eller den unge har opholdstilla-

delse eller i øvrigt fast lovligt ophold i Danmark.

Det er politiet, der henviser en sag vedrørende et barn eller en

ung i alderen 10 til 14 år, der opfylder betingelserne for lovens

anvendelse, til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. ungdomskrimi-

nalitetslovens § 11. Det er retten, der efter anklagemyndighe-

dens påstand tager stilling til, om en ung i alderen 15 til 17 år,

som opfylder betingelserne for lovens anvendelse, skal have sin

sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. ungdomskri-

minalitetslovens § 10.

Ungdomskriminalitetsnævnet afviser en sag, hvis nævnet finder,

at barnet eller den unge ikke opfylder betingelserne for, at loven

finder anvendelse, jf. ungdomskriminalitetslovens § 42, stk. 1.

Fremkommer der under sagens behandling nye væsentlige op-

lysninger om mistanken mod barnet eller den unge, kan Ung-

domskriminalitetsnævnet udsætte sagen med henblik på politi-

ets vurdering af oplysningerne. Frafalder politiet på denne bag-

grund mistanken mod barnet eller den unge, kan nævnets for-

mand eller en næstformand afvise sagen, jf. § 42, stk. 2, jf. stk.

Nævnets sekretariat har navnlig i opstarten haft et løbende sam-

arbejde med politikredsene, herunder for at sikre at kriminali-

tetskravet var opfyldt i sager vedrørende 10-14-årige. Efter hen-

visning af en sag til Ungdomskriminalitetsnævnet har politiet i

nogle tilfælde efter en dialog med sekretariatet trukket sagen til-

bage, idet betingelserne for henvisning til nævnet alligevel ikke

fandtes opfyldt.”

Som det fremgår af udtalelserne fra Rigspolitiet og Ungdomskriminalitets-

nævnet, har vi et særligt system til at håndtere sager med børn og unge under

den kriminelle lavalder. I Danmark sætter vi ikke børn i fængsel, og derfor

blev der i januar 2019

–

med bred politisk opbakning

–

lavet et Ungdoms-

kriminalitetsnævn for netop at sikre, at børn og unge under den kriminelle

lavalder bliver stillet til ansvar, når de begår kriminalitet.

Justitsministeriet er i gang med et evalueringsprogram i seks dele omhand-

lende det nye Ungdomskriminalitetsnævn. Første del af evalueringen, der

belyser selve nævnsmødet, forventes klar primo 2021.