REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om det er normalt, at det tager Erstatningsnævnet mere end 10 år at afslutte behandlingen af en sag, der udspringer af et voldeligt overfald, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. april 2021

Koncernstyringskontoret

Terese Trangbæk Døssing

2021-0030-5770

1899063

Besvarelse af spørgsmål nr. 811 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 811 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. marts 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Morten Eidner

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om det er normalt, at det tager Erstatningsnævnet mere end 10 år at afslutte behandlingen af en sag, der udspringer af et voldeligt overfald, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 811 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af sit tidligere svar på REU alm.

del - spørgsmål 1622 (folketingsåret 2019-20) redegøre for, om

det er normalt, at det tager Erstatningsnævnet mere end 10 år at

afslutte behandlingen af en sag, der udspringer af et voldeligt

overfald, herunder oplyse hvor mange andre lignende sager Er-

statningsnævnet er i gang med at behandle, som er lige så

gamle?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:

”1.

Som det fremgår af Erstatningsnævnets bidrag til brug for

besvarelsen af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 165

(Alm. del (2017-2018) og nr. 870 (Alm. del (2015-2016)), kan

personskader være af meget varierende karakter og spænde over

hændelser, der kun har meget beskedne følger, til hændelser der

har varige følger. Når der er tale om de mest alvorlige tilfælde,

vil der uvægerligt gå en vis tid, før det står klart, om der i det

hele taget er tale om varige følger, ligesom der vil gå tid, før det

står klart, hvad skadens endelige omfang er. Sådanne skader

kræver som oftest langstrakte behandlingsmæssige og arbejds-

mæssige/kommunale afklaringsforløb og vil således typisk in-

volvere både offentlige og private aktører, ligesom det under-

vejs i forløbet forudsætter den forurettedes aktive medvirken.

Som det også fremgår af bidragene, opgør nævnet sin sagsbe-

handlingstid som den tid, der går, fra nævnet har modtaget en

ansøgning/genåbnet en sag, og til nævnet har truffet afgørelse i

sagen, herunder den tid, der medgår i forbindelse med en even-

tuel forelæggelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Næv-

nets sagsbehandlingstid er derimod ikke opgjort som den tid, der

går fra forbrydelsen sker/skaden indtræder, til offerets tilstand i

sidste ende kan siges at være endeligt afklaret/erstatnings-

spørgsmålet kan endeligt afsluttes. Det skyldes, at varigheden af

dette forløb afhænger af andre faktorer end Erstatningsnævnets

sagsbehandling.

Nævnet har ikke den fornødne sagkundskab til selvstændigt at

fastsætte et varigt mén eller en erhvervsevnetabsprocent. Som

det fremgår af nævnets bidrag til brug for besvarelsen af Folke-

tingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 163 (Alm. del (2017-2018),

368 (Alm. del (2016-17) samt 166 og 651 (Alm. del (2015-16)),

er Erstatningsnævnets opgave i sager, hvor der fremsættes krav

Side 2/3

om godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for tab af er-

hvervsevne, i første omgang at vurdere, om der er grundlag for

at forelægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvis

nævnet finder, at det er tilfældet, forelægger nævnet sagen for

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på, at Arbejds-

markedets Erhvervssikring afgiver en vejledende udtalelse om

den eventuelle méngrad og erhvervsevnetabsprocent. I sådanne

tilfælde må nævnet således afvente udtalelsen fra Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring, før nævnet kan træffe afgørelse vedrø-

rende disse krav.

Ved lov nr. 486 af 30. april 2019 om ændring af lov om erstat-

ning fra staten til ofre for forbrydelser blev der indsat en ny be-

stemmelse i offererstatningsloven (§ 14, stk. 2). Bestemmelsen

indebærer, at Erstatningsnævnet kan indhente udtalelse om

spørgsmålet om fastsættelse af méngraden og erhvervsevnetabet

fra den aktør, hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt, herunder

fordi den pågældende vurderes at kunne levere udtalelsen hur-

tigst. Nævnet har i den forbindelse den 1. september 2019 ind-

gået et samarbejde med Patienterstatningen, som siden da også

har afgivet udtalelser om fastsættelse af méngraden og erhvervs-

evnetabet i nævnets sager.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvor mange andre lignende

sager Erstatningsnævnet er i gang med at behandle, som er lige

så gamle som den underliggende sag, kan nævnet ikke fremsøge

sager ud fra, hvilke krav der er fremsat. Nævnet kan derimod

fremsøge sager, som også lige nu afventer en vejledende udta-

lelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Patienterstat-

ningen om enten méngraden, erhvervsevnetabet eller begge

dele. Det drejer sig pr. 25. marts 2021 om i alt 256 sager. Næv-

net kan endvidere fremsøge, hvor gammelt det ældste verse-

rende erstatningskrav er i disse sager, men det vil kræve en ma-

nuel gennemgang af sagerne at oplyse, hvornår borgeren indgav

den første ansøgning og fremsatte erstatningskrav som følge af

straffelovsovertrædelsen.

Alderen på det ældste verserende erstatningskrav i de 256 sager

fordeler sig på følgende måde:

Ældste verserende krav frem-

sat i:

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal sager:

100

”

Side 3/3