REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om det er normalt, at det tager Erstatningsnævnet mere end 10 år at afslutte behandlingen af en sag, der udspringer af et voldeligt overfald, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2017-18

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. december 2017

Koncernstyringskontoret

Sara Stensgård

2017-0030-0510

572979

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 163 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. november 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Søren Markvard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om det er normalt, at det tager Erstatningsnævnet mere end 10 år at afslutte behandlingen af en sag, der udspringer af et voldeligt overfald, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 163 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af REU alm. del

–

svar på spørgs-

mål 367 og 370 (2016-17) oplyse, om Erstatningsnævnet har op-

lyst borgeren i den konkrete sag, om der foreligger

”den for-

nødne dokumentation”, eller hvilken konkret fornøden doku-

mentation Erstatningsnævnet har brug for fra borgeren?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:

”Erstatningsnævnet

forstår spørgsmålet således, at der spørges

til, hvorvidt nævnet har oplyst borgeren, om der foreligger den

fornødne dokumentation for, at nævnet på ny har grundlag for

at forelægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med

henblik på genvurdering af borgerens eventuelle yderligere tab

af erhvervsevne.

Nævnet har ikke den fornødne sagkundskab til selvstændigt at

fastsætte et varigt mén eller en erhvervsevnetabsprocent. Der

henvises til nævnets bidrag til brug for besvarelsen af Folketin-

gets Retsudvalgs spørgsmål 166 og 651 (2015-16) og 368

(2016-17) vedrørende baggrunden for, at nævnet i disse sager

indhenter en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Nævnet kan i den konkrete sag henvise til nævnets bidrag til

brug for besvarelsen af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål 367

(2016-17) og 872 (2015-16), hvoraf det fremgår, at nævnet i sin

afgørelse af 27. marts 2015 vejledte ansøgeren om, at sagen

kunne genoptages, når ansøger havde afsluttet det daværende

udredningsforløb, herunder den yderligere erhvervsafklaring.

Det fremgår endvidere af besvarelserne, at nævnet ved brev af

29. marts 2016 vejledte ansøger mere generelt om muligheden

for genforelæggelse af spørgsmålet om erhvervsevnetab, og at

nævnet bad ansøger om at indsende dokumentation, når der var

en yderligere erhvervsmæssig afklaring i forhold til ansøgerens

situation på tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejds-

markedets Erhvervssikring) udtalelse om ansøgerens midlerti-

dige erhvervsevnetab. Dette blev også anført i nævnets brev af

22. februar 2016 til ansøgeren. Nævnet anførte videre i brev af

29. marts 2016, at sådan dokumentation for eksempel kunne be-

stå af opdaterede kommunale akter.

Det er herefter nævnets opfattelse, at nævnet har oplyst borgeren

om, hvilken dokumentation for kravet om yderligere tab af er-

hvervsevne nævnet havde brug for fra borgeren for at kunne vur-

dere, om sagen på ny skulle forelægges for Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring.

Som det også fremgår af nævnets bidrag til brug for besvarelsen

af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål 367 (2016-2017) og 872

(2015-16), besluttede nævnet på baggrund af ansøgerens hen-

vendelse af 6. juni 2016, der indeholdt nogle nye bilag vedrø-

rende ansøgerens aktuelle erhvervsmæssige situation, at fore-

lægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det er herefter nævnets opfattelse, at nævnet ved beslutningen

om at genforelægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring har tilkendegivet over for borgeren, at der forelå den for-

nødne dokumentation til, at der var grundlag for at forelægge

sagen på ny.

I relation til kravet om dokumentation for, at der er grundlag for

at genforelægge en sag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

tidligere har afgivet udtalelse om en borgers midlertidige er-

hvervsevnetab, henvises der til nævnets bidrag til brug for be-

svarelsen af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål 367 og 370

(2016-2017) samt 873 og 877 (2015-16). Det fremgår heraf, at

dansk rets almindelige erstatningsretlige regler i medfør af of-

fererstatningslovens § 6 a også finder anvendelse ved afgørelser

om erstatning efter offererstatningsloven. Efter disse regler gæl-

der blandt andet, at det påhviler skadelidte at godtgøre, at betin-

gelserne for at pålægge skadevolderen [staten] et erstatningsan-

svar er opfyldt, herunder at godtgøre, at der er lidt et tab. Det

betyder, at det i forbindelse med ansøgning om erstatning hos

nævnet er ansøgeren (og ikke nævnet), der skal dokumentere et

fremsat krav.”