REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 708: Spm. om fair og ligeligt retssikkerhedsmæssigt behandling i sag om påstået røveri, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. marts 2021

Politikontoret

Lasse Lykke Gregersen

2021-0030-5662

1862348

Besvarelse af spørgsmål nr. 708 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 708 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. februar 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 708: Spm. om fair og ligeligt retssikkerhedsmæssigt behandling i sag om påstået røveri, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 708 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Mener

ministeren, at en 14-årig og en 16-årig, der i påstået for-

ening begår et voldsomt voldeligt røveri mod en 18-årig mand,

begge bliver behandlet fair og ligeligt retssikkerhedsmæssigt,

når den 14-årige udelukkende bliver behandlet i Ungdomskri-

minalitetsnævnet på baggrund af politiets mistanke, men hvor

retten ikke har vurderet sagens reelle beviser, og hvor den 14-

årige alene på grund af en mistanke mod barnet kan risikere at

blive anbragt uden for hjemmet på ubestemt tid, mens den 16-

årige i første omgang får sin sag behandlet ved en ordinær dom-

stol, hvor den pågældende kun bliver dømt, hvis retten finder

politiets mistanke bevist, og derefter eventuelt også får sin sag

behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, og dermed kan sagen

mod den 16-årige ende med at bortfalde grundet manglende be-

viser?”

Svar:

For så vidt angår hensynene mv. bag henholdsvis domstolsprocessen i straf-

fesager og processen for behandling af sager i Ungdomskriminalitetsnævnet

kan jeg henvise til mine besvarelser af 9. marts 2021 af spørgsmål nr. 652

og 653 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Som det bl.a. fremgår heraf,

har domstolsprocessen i straffesager til formål at afgøre spørgsmålet om

skyld og sanktion for en lovovertrædelse, mens Ungdomskriminalitetsnæv-

net er oprettet for at sikre, at personer under den kriminelle lavalder stilles

til ansvar for deres handlinger. Formålet med nævnsprocessen er at bringe

den unge ud af sin kriminelle løbebane og ikke at placere et strafferetligt

ansvar. Hensynene bag reglerne i henholdsvis strafferetsplejen og ungdoms-

kriminalitetsloven er således forskellige, og retssikkerhedsgarantierne i de

to regelsæt kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes.

Som det også fremgår af ovennævnte besvarelser, mener jeg, at retssikker-

heden for personer under den kriminelle lavalder, der får deres sag behandlet

i Ungdomskriminalitetsnævnet, er fuldt ud betryggende.

Der henvises i øvrigt generelt til gennemgangen af processen for henvisning

af sager til Ungdomskriminalitetsnævnet og retssikkerhedsgarantierne i for-

bindelse med behandlingen af en sag i nævnet i min besvarelse af 19. januar

2021 af spørgsmål nr. 444 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 2/2