Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2352349_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. marts 2021
Sikkerhedskontor I
Simon Bundegaard Erik-
sen
2021-0030-5615
1846842
Besvarelse af spørgsmål nr. 663 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 663 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. februar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (UFG).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 664: Spm. om ministeren mener, at den politiske stigmatisering af tørklædet fra store dele af det politiske spektrum kan være en forklaring på, at tørklædet i sig selv er en faktor, som udløser overfald mod tørklædeklædte kvinder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 663 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange overfald og hvor meget chi-
kane mod kvinder med tørklæde politiet registrerer, og hvordan
ser udviklingen ud, herunder om der vurderes at være et stort
mørketal?”
Svar:
1.
Ingen i Danmark skal overfaldes eller hånes på grund af deres race eller
religion, eller fordi de eksempelvis bærer tørklæde. Jeg vil ikke gisne om,
hvad der udløser overfald på mennesker, der eksempelvis bærer tørklæde.
Jeg vil dog gerne tage stærkt afstand fra sådanne episoder og understrege,
at hvis er der tale om en hadforbrydelse, så er det selvfølgelig noget, der skal
tages meget alvorligt – ikke mindst af politiet.
Vi har med flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi
for 2021-2023 aftalt at styrke politiets og anklagemyndighedens indsats
over for ofre for hadforbrydelser.
Det skal ske ved bedre og mere oplysning om, hvornår en forbrydelse al-
mindeligvis må anses for at være en hadforbrydelse gennem udarbejdelse af
informationsmateriale rettet mod ofre for hadforbrydelser samt organisatio-
ner mv., der rådgiver ofre for hadforbrydelser.
Herudover styrkes politiets efteruddannelse i hadforbrydelser med henblik
på at forbedre politikredsenes håndtering af ofre for hadforbrydelser bl.a. i
anmeldelsessituationen og styrke den samlede viden om hadforbrydelser i
politikredsene. Uddannelsen skal desuden medvirke til at sikre, at flere had-
forbrydelser identificeres og registreres korrekt, således at der opnås et
bedre datagrundlag på området. Samtidig skal det sikres, at anklagere, der
beskæftiger sig med hadforbrydelser, får mere viden om emnet.
Jeg er glad for, at der har været så stor politisk opbakning til den styrkede
indsats på området. Der er tale om uacceptable forbrydelser, som vi som
samfund skal tage meget alvorligt.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 664: Spm. om ministeren mener, at den politiske stigmatisering af tørklædet fra store dele af det politiske spektrum kan være en forklaring på, at tørklædet i sig selv er en faktor, som udløser overfald mod tørklædeklædte kvinder, til justitsministeren
”Rigspolitiet kan oplyse, at moniteringsordningen på området
indebærer, at hadforbrydelser registreres i politiets systemer via
en række søgenøgler, som gør det muligt for politiet at anføre,
at der skønnes at være et muligt hadmotiv i den pågældende sag,
samt at fremsøge sager om hadforbrydelser. Søgenøglerne for
hadforbrydelser påføres den enkelte sag, som samtidig katego-
riseres ud fra, om det kriminelle forholds motiv har været ger-
ningspersonens opfattelse af offerets race, hudfarve, nationale
eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, kønsidentitet
eller kønsudtryk.
Det skal i forhold til moniteringsordningen bemærkes, at søge-
nøgler er foruddefinerede ord og/eller begreber, der løbende
vurderes at kunne give en analysemæssig værdi afhængig af den
enkelte kriminalitetsform.
Der er ikke systemtekniske krav om anvendelsen af søgenøgler,
og der sker løbende en revision af søgenøglerne baseret på ud-
viklingen i kriminaliteten. Søgenøgler kan anvendes på tværs af
forskellige kriminalitetsformer og dermed forskellige gernings-
koder. Hvis en sag ændrer karakter som et resultat af efterforsk-
ningen, vil dette også få betydning for de anvendte søgenøgler,
der i større eller mindre grad skal ændres i takt hermed.
Søgenøgler er således velegnede i analysemæssig kontekst, men
ikke oprettet med henblik på statistisk brug. Det bemærkes så-
ledes, at opgørelse af antallet af sager på baggrund af søgenøgler
er forbundet med usikkerhed.
Moniteringsordningen registrerer derudover ikke offerets på-
klædning, hvorfor det ikke er muligt for Rigspolitiet at anføre
antallet af sager om overfald og chikane mod kvinder med
tørklæde. Rigspolitiet kan oplyse, at det fremgår af Rigspolitiets
årsrapport vedrørende hadforbrydelser for 2019 at søgenøglen
”islam” var påført i 109 sager.
Ved sammenligning af tal fra Justitsministeriets offerundersø-
gelser med antallet af hadforbrydelsessager fra Rigspolitiets års-
rapport vedrørende hadforbrydelser er der et betydeligt ”mør-
ketal”. Det er vanskeligt at sige præcist, hvor stort det faktiske
problem er.
Det er dog fortsat en vigtig del af politiets arbejde på hadforbry-
delsesområdet at arbejde på at øge anmeldelsestilbøjeligheden,
da politiet ikke kan efterforske og eventuelt rejse sigtelse i de
sager, der ikke kommer til politiet kendskab.”
Side 3/3