REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om et voldtægtsoffers tidligere eller nuværende depression, stress, angst eller lignende kan være relevant i forbindelse med forsvarets bevisførelse i en voldtægtssag i retten, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. marts 2021

Strafferetskontoret

Rebekka Bormann Thorn

2021-0030-5610

1845570

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 661 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. februar 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om et voldtægtsoffers tidligere eller nuværende depression, stress, angst eller lignende kan være relevant i forbindelse med forsvarets bevisførelse i en voldtægtssag i retten, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 661 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om det er i strid

med forbuddet

mod forskelsbehandling på grund af offerets handicap at lade

det komme offeret til last i en retssag eller bringe det op i enhver

retssag, hvis offeret har en psykisk funktionsnedsættelse som

eksempelvis ADHD eller Borderline?”

Svar:

Som det fremgår af Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr.

657 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er der som udgangspunkt fri

bevisførelse i Danmark, idet det dog følger af retsplejelovens § 185, stk. 1,

at bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed kun må finde sted på

den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer.

Det følger derudover af retsplejelovens § 880, 2. pkt., at rettens bedømmelse

af bevisernes vægt ikke er bundet ved lovregler. Bestemmelsen fastsætter

princippet om rettens frie bevisbedømmelse. Princippet indebærer, at retten

ved afgørelsen af, om det er bevist, at tiltalte er skyldig, skal forholde sig til

alt, der er kommet frem under bevisførelsen. Det er således op til retten at

forholde sig til betydningen af de enkelte beviser ved afgørelsen af, om det

er bevist, at tiltalte er skyldig, eller om der er begrundet tvivl. Der er tale om

et helt grundlæggende princip i strafferetsplejen, som er med til at sikre rets-

sikkerheden og domstolenes uafhængighed.

Det er således op til domstolene at vurdere, både om et bevis vedrørende et

vidnes, herunder forurettedes, troværdighed er relevant at føre, og hvordan

beviser skal vægtes i sagen. Såfremt der lægges vægt på et bevis vedrørende

forurettedes diagnose er det udtryk for, at retten har fundet beviset relevant

for bedømmelsen af sagen. Dette vurderes ikke generelt at rejse spørgsmål

i forhold til diskriminationsforbuddet i hverken Den Europæiske Menneske-

rettighedskonventions artikel 14 eller artikel 5 i FN’s Konvention om Ret-

tigheder for Personer med Handicap.

Side 2/2