REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om et voldtægtsoffers tidligere eller nuværende depression, stress, angst eller lignende kan være relevant i forbindelse med forsvarets bevisførelse i en voldtægtssag i retten, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. marts 2021

Strafferetskontoret

Rebekka Bormann Thorn

2021-0030-5606

1845506

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 657 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. februar 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om et voldtægtsoffers tidligere eller nuværende depression, stress, angst eller lignende kan være relevant i forbindelse med forsvarets bevisførelse i en voldtægtssag i retten, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 657 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om et voldtægtsoffers

tidligere el-

ler nuværende depression, stress, angst eller lignende kan være

relevant i forbindelse med forsvarets bevisførelse i en vold-

tægtssag i retten, og på hvilken måde, herunder bedes ministeren

redegøre for de persondataretlige regler i forbindelse med at

spørge ind til sådanne forhold i retten?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Der

er som udgangspunkt fri bevisførelse i dansk strafferets-

pleje. Såfremt beviser vurderes at være relevante for straffesa-

gen, kan de som udgangspunkt føres. Der findes dog visse be-

grænsninger i den frie bevisførelse.

Det følger bl.a. af retsplejelovens § 185, stk. 1, 1. pkt., at bevis-

førelse om et vidnes almindelige troværdighed kun må finde

sted på den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer.

Rigsadvokaten skal således bemærke, at det vil bero på en kon-

kret vurdering af sagens samlede omstændigheder, om der kan

føres bevis om et vidnes troværdighed, herunder fremlægges op-

lysninger om et vidnes tidligere eller nuværende depression,

stress, angst eller lignende.

Som eksempel kan Rigsadvokaten henvise til Vestre Landsrets

kendelse af 2. september 2011, som gengivet i Tidsskrift for Kri-

minalret side 1009/1 i 2011, hvor landsretten ikke tog forsvare-

rens anmodning om at fremlægge udskrift fra borderlineforenin-

gens hjemmeside eller fremlæggelse af udtalelser fra læge/psy-

kolog om forurettedes konkrete diagnose til følge. Sagen angik

forsøg på voldtægt, og forurettede havde selv forklaret, at hun

havde diagnosen borderline. Ud over forurettedes forklaring var

der afgivet forklaring af et vidne, og der var dokumenteret tek-

niske fund. Forsvareren anførte, at det var væsentligt at få klar-

lagt, hvilken betydning forurettedes borderline-diagnose kunne

have ved vurderingen af forurettedes forklaring. Landsretten

fremhævede, at der ikke, efter det af forsvareren anførte, var

grundlag for at antage, at det havde reel betydning for vurderin-

gen af troværdigheden af forurettedes forklaring.

Side 2/3

Rigsadvokaten skal i øvrigt mere generelt bemærke, at de data-

beskyttelsesretlige regler som udgangspunkt gælder for al be-

handling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages

ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikkeauto-

matisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive

indeholdt i et register. I det omfang reglerne finder anvendelse,

vil de ikke være til hinder for bevisførelse, der vurderes at være

relevant, og som derfor tillades efter de almindelige straffepro-

cessuelle regler.”

Side 3/3