Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2349250_0001.png
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 444
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. januar 2021
Politikontoret
Mie Rohde Laursen
2021-0030-5359.
1778928.
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 444 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. december 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om ministeren mener, at unge der er under 15 år, hvis sag bliver behandlet udelukkende i Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af politiets mistanke, har samme retssikkerhed som unge, der er over 15 år, som udelukkende vil blive henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, i fald en ordinær domstol har fundet det bevist, at de er skyldige i politiets sigtelser herunder mistanke, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 444 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del
- spm. 86
konkret oplyse, om ministeren mener, at unge - der er under 15
år, og hvis sag udelukkende bliver behandlet i Ungdomskrimi-
nalitetsnævnet, hvor man ikke træffer afgørelser på baggrund af
den kriminalitet, som den unge eller barnet påstås at have begået
- har samme retssikkerhed, som unge på 15-17 år, der, før deres
sag bliver behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, har været
gennem en domstol, der har fundet det bevist, at de har begået
den kriminalitet, som politiet har mistænkt dem for? Vil mini-
steren samtidig svare på, hvorfor ministeren i sin besvarelse af
spørgsmålet henviser til svar på REU alm. del - spm. 85, hvori
svaret på
spørgsmålet heller ikke fremgår?”
Svar:
1.
Som det fremgår af besvarelsen af 6. november 2020 af spørgsmål nr. 85
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har Ungdomskriminalitetsnævnet
oplyst, at nævnet fastlægger målrettede individuelle forebyggende indsatser
til barnets eller den unges bedste med det formål at bringe børn og unge ud
af kriminalitet og tilbage i fællesskabet
ikke at placere et strafferetligt an-
svar. Det er politiet, der henviser en sag vedrørende et barn eller en ung i
alderen 10 til 14 år, der opfylder betingelserne for lovens anvendelse, til
Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. ungdomskriminalitetslovens § 11. Det er
retten, der efter anklagemyndighedens påstand tager stilling til, om en ung i
alderen 15 til 17 år, som opfylder betingelserne for lovens anvendelse, skal
have sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. ungdomskrimina-
litetslovens § 10.
Endvidere fremgår det af besvarelsen af spørgsmålet, at Rigspolitiet har op-
lyst, at betegnelsen
”mistænkt” anvendes
i forbindelse med politiets henvis-
ning af et barn eller en ung i alderen 10-14 år til Ungdomskriminalitetsnæv-
net, fordi børn og unge under 15 år hverken kan sigtes, tiltales eller straffes
som følge af, at de er under den kriminelle lavalder. I ungdomskriminali-
tetsloven anvendes begrebet således ikke i den forstand, som det f.eks. an-
vendes i retsplejeloven, men knytter sig til vurderingen af, om politiet kan
henvise sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet. Politiet foretager de samme
indledende efterforskningskridt, som var barnet eller den unge over den kri-
minelle lavalder, og det er en forudsætning for at kunne henvise en sag til
Ungdomskriminalitetsnævnet, at politiet på baggrund af efterforskningen
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om ministeren mener, at unge der er under 15 år, hvis sag bliver behandlet udelukkende i Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af politiets mistanke, har samme retssikkerhed som unge, der er over 15 år, som udelukkende vil blive henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, i fald en ordinær domstol har fundet det bevist, at de er skyldige i politiets sigtelser herunder mistanke, til justitsministeren
anser det for tilstrækkeligt bevist, at barnet eller den unge er rette gernings-
person. Politiets vurdering af, at den rette gerningsperson er fundet, vil så-
ledes basere sig på en grundig efterforskning.
Desuden fremgår det af besvarelsen af spørgsmålet, at Ungdomskriminali-
tetsnævnet har oplyst, at såfremt der under sagens behandling fremkommer
nye væsentlige oplysninger om mistanken mod barnet eller den unge, kan
Ungdomskriminalitetsnævnet udsætte sagen med henblik på politiets vurde-
ring af oplysningerne. Frafalder politiet på denne baggrund mistanken mod
barnet eller den unge, kan nævnets formand eller en næstformand afvise sa-
gen.
2.
Supplerende kan det oplyses, at det af forarbejderne til ungdomskrimina-
litetsloven (pkt. 2.1.2.10.3.4 i lovforslag nr. L 84 som fremsat den 26. okto-
ber 2018, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), Tillæg A, side 46)
fremgår, at Ungdomskriminalitetsnævnets sagsbehandling og borgernes ret-
tigheder i sager, der behandles af Ungdomskriminalitetsnævnet, reguleres
af ungdomskriminalitetsloven, som i vidt omfang indeholder regler sva-
rende til reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Herudover reguleres nævnets sagsbehandling af de almindelige
regler i forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen mv. samt af
administrative forskrifter på området, herunder nævnets forretningsorden.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at kommunalbestyrelsens og Anke-
styrelsens behandling af sager omfattet af ungdomskriminalitetsloven er re-
guleret i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kommunalbestyrelsen og Ankestyrelsen behandler således disse sager efter
samme regler, som gælder for disse myndigheders behandling af sager om-
fattet af lov om social service. Forvaltningsloven og lov om offentlighed i
forvaltningen finder tilsvarende anvendelse for behandlingen af sagerne.
3.
Som jeg understregede i besvarelsen af 6. november 2020 af spørgsmål
nr. 85 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, fremgår det af udtalelserne
fra Rigspolitiet og Ungdomskriminalitetsnævnet, at vi har et særligt system
til at håndtere sager med børn og unge under den kriminelle lavalder. I Dan-
mark sætter vi ikke børn i fængsel, og derfor blev der i januar 2019
med
bred politisk opbakning
lavet et Ungdomskriminalitetsnævn for netop at
sikre, at børn og unge under den kriminelle lavalder bliver stillet til ansvar,
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om ministeren mener, at unge der er under 15 år, hvis sag bliver behandlet udelukkende i Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af politiets mistanke, har samme retssikkerhed som unge, der er over 15 år, som udelukkende vil blive henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, i fald en ordinær domstol har fundet det bevist, at de er skyldige i politiets sigtelser herunder mistanke, til justitsministeren
når de begår kriminalitet. Jeg vil gerne i forlængelse af min tidligere besva-
relse præcisere, at jeg
også rent retssikkerhedsmæssigt
mener, at det er
den rigtige måde at gøre tingene på i Danmark.
Side 4/4