Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2320723_0001.png
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 85
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. november 2020
Politikontoret
Mie Rohde Laursen
2020-0030-4932
1669598
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk@
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 85 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. oktober 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 445: Spm. om unge hvis sag behandles i en ordinær domstol, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 85 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan Ungdomskriminalitetsnævnet
sikrer, at f.eks. de 12- årige, som repræsenterer de 57 sager med
personfarlig kriminalitet, der er blevet behandlet i Ungdomskri-
minalitetsnævnet, reelt har begået den påståede kriminalitet, når
de unges sager aldrig har været for en domstol, hvor der vil blive
ført bevis før domsfældelse, jf. svar på REU alm. del - spørgs-
mål 1754 (2019-20)?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det
er politiet, der vurderer og beslutter, om en sag vedrørende
et barn eller en ung i alderen 10-14 år, der er mistænkt for kri-
minalitet, skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.
Politiets henvisning kræver, at barnet eller den unge er mistænkt
for personfarlig kriminalitet eller for anden alvorlig kriminalitet
ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer,
våbenloven eller knivloven.
Betegnelsen ”mistænkt” anvendes, fordi børn og unge under 15
år hverken kan sigtes, tiltales eller straffes som følge af, at de er
under den kriminelle lavalder. I lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet anvendes begrebet således ikke i den forstand,
som det f.eks. anvendes i retsplejeloven, men knytter sig til vur-
deringen af, om politiet kan henvise sagen til Ungdomskrimina-
litetsnævnet.
Politiet foretager de samme indledende efterforskningskridt,
som var barnet eller den unge over den kriminelle lavalder, og
det er en forudsætning for at kunne henvise en sag til Ungdoms-
kriminalitetsnævnet, at politiet på baggrund af efterforskningen
anser det for tilstrækkeligt bevist, at barnet eller den unge er
rette gerningsperson.
Politiets vurdering af, at den rette gerningsperson er fundet, vil
således basere sig på en grundig efterforskning.
Det kan afslutningsvis oplyses, at politiet har udviklet et særligt
screeningsværktøj, som anvendes til at udfinde de børn og unge,
som opfylder betingelserne for henvisning til Ungdomskrimina-
litetsnævnet.”
Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Ungdomskrimina-
litetsnævnet, der har oplyst følgende:
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 445: Spm. om unge hvis sag behandles i en ordinær domstol, til justitsministeren
”Ungdomskriminalitetsnævnet
fastlægger målrettede individu-
elle forebyggende indsatser til barnets eller den unges bedste.
Målet med indsatsen er at bringe børn og unge ud af kriminalitet
og tilbage i fællesskabet
ikke at placere et strafferetligt ansvar.
Det følger af § 2 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
(ungdomskriminalitetsloven), at loven finder anvendelse for
børn og unge i alderen 10 til 14 år, som er mistænkt for person-
farlig kriminalitet eller mistænkt for anden alvorlig kriminalitet
ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer,
våbenloven eller knivloven. Loven finder tillige anvendelse for
unge i alderen 15-17 år, som er idømt fængselsstraf for tilsva-
rende personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet. Ved anden
alvorlig kriminalitet er det endvidere en betingelse for, at loven
finder anvendelse, at barnet eller den unge samtidig vurderes at
være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet. Det er
endelig en betingelse, at barnet eller den unge har opholdstilla-
delse eller i øvrigt fast lovligt ophold i Danmark.
Det er politiet, der henviser en sag vedrørende et barn eller en
ung i alderen 10 til 14 år, der opfylder betingelserne for lovens
anvendelse, til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. ungdomskrimi-
nalitetslovens § 11. Det er retten, der efter anklagemyndighe-
dens påstand tager stilling til, om en ung i alderen 15 til 17 år,
som opfylder betingelserne for lovens anvendelse, skal have sin
sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. ungdomskri-
minalitetslovens § 10.
Ungdomskriminalitetsnævnet afviser en sag, hvis nævnet finder,
at barnet eller den unge ikke opfylder betingelserne for, at loven
finder anvendelse, jf. ungdomskriminalitetslovens § 42, stk. 1.
Fremkommer der under sagens behandling nye væsentlige op-
lysninger om mistanken mod barnet eller den unge, kan Ung-
domskriminalitetsnævnet udsætte sagen med henblik på politi-
ets vurdering af oplysningerne. Frafalder politiet på denne bag-
grund mistanken mod barnet eller den unge, kan nævnets for-
mand eller en næstformand afvise sagen, jf. § 42, stk. 2, jf. stk.
1.
Nævnets sekretariat har navnlig i opstarten haft et løbende sam-
arbejde med politikredsene, herunder for at sikre at kriminali-
tetskravet var opfyldt i sager vedrørende 10-14-årige. Efter hen-
visning af en sag til Ungdomskriminalitetsnævnet har politiet i
nogle tilfælde efter en dialog med sekretariatet trukket sagen til-
bage, idet betingelserne for henvisning til nævnet alligevel ikke
fandtes opfyldt.”
Som det fremgår af udtalelserne fra Rigspolitiet og Ungdomskriminalitets-
nævnet, har vi et særligt system til at håndtere sager med børn og unge under
den kriminelle lavalder. I Danmark sætter vi ikke børn i fængsel, og derfor
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 445: Spm. om unge hvis sag behandles i en ordinær domstol, til justitsministeren
blev der i januar 2019
med bred politisk opbakning
lavet et Ungdoms-
kriminalitetsnævn for netop at sikre, at børn og unge under den kriminelle
lavalder bliver stillet til ansvar, når de begår kriminalitet.
Justitsministeriet er i gang med et evalueringsprogram i seks dele omhand-
lende det nye Ungdomskriminalitetsnævn. Første del af evalueringen, der
belyser selve nævnsmødet, forventes klar primo 2021.
4