REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/12-20 om løsladte radikaliseringsmistænkte, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. december 2020

Sikkerhedskontor I

Tenna Overby

2020-0035-0181

1712006

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I

fra Retsudvalget den 11. november 2020

Samrådsspørgsmål

”Vil

ministeren under henvisning til artiklen ”Over 100 radikaliserings-

mistænkte sat på fri fod", bragt i Ekstra Bladet den 8. november 2020, re-

degøre for, hvad regeringen og de danske myndigheder gør, for at løsladte

personer, som udviser tegn på radikalisering, ikke gør alvor af deres radi-

kalisering og udøver terror, som vi har set det i andre europæiske lande?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF)

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/12-20 om løsladte radikaliseringsmistænkte, jf. REU alm. del - samrådsspm. I, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for ordet og for spørgsmålet.

Det er desværre et aktuelt emne, spørger rejser. For med

de seneste terrorangreb i Frankrig og Østrig er vi blevet

mindet om, at der stadig er mennesker, der vil os og vores

frie samfund det ondt.

Den 2. november i år var vi vidne til et brutalt terroran-

greb i Wien. En 20-årig islamist skød vildt og umotiveret

mod cafeer og barer nær en synagoge. Fire tilfældige

mennesker blev dræbt. Mange sårede.

Og særlig dét, at den 20-årige islamist kort tid forinden

havde siddet i fængsel for at have forsøgt at tilslutte sig

IS, vakte opsigt.

Det grusomme angreb understregede for alle, hvor alvor-

lig truslen kan være fra radikaliserede personer, når de

bliver løsladt.

Hændelserne i Frankrig og Østrig har sat fornyet fokus

på den fælleseuropæiske indsats over for terror. Og jeg

har derfor i løbet af november og december flere gange

drøftet terrorbekæmpelse med mine europæiske kolleger.

Og det er min klare forventning, at terrordagsordenen

også fremadrettet kommer til at være et højt prioriteret

område i EU.

Også her i Danmark kender vi til sager, hvor løsladte, ra-

dikaliserede mørkemænd begår ugerninger.

Angrebene på Krudttønden og Synagogen i 2015 blev

som bekendt begået af den 22-årige Omar Abdel Hamid

El-Hussein, som kort tid forinden var løsladt fra vare-

tægt. Gerningsmanden var indberettet for radikalise-

ringstegn, men den information blev ikke i tilstrækkelig

grad delt mellem myndighederne.

Heldigvis har myndighederne

–

herunder kriminalforsor-

gen og Politiets Efterretningstjeneste (PET)

–

lært meget

siden terrorangrebene i 2015. Vi er et andet sted i dag.

***

Danmarks sikkerhed er selvsagt én af regeringens aller-

højeste prioriteter.

Derfor er det også afgørende vigtigt, at myndighederne

har fokus på personer, som under afsoning udviser tegn

på radikalisering. Og det er selvfølgelig også vigtigt, at

myndighederne er på vagt over for disse personer, når de

løslades.

Lad mig gøre det klart: Det her er noget, som optager mig

meget som justitsminister.

Det er i min øjne helt afgørende, at vi som samfund for-

mår at håndtere den trussel, der er fra terrordømte, når de

lukkes ud i samfundet.

Det er noget, vi bliver nødt til at tage meget alvorligt. Og

noget, vi bliver nødt til at gøre noget ved. Det vender jeg

tilbage til om lidt.

Men lad mig først lige uddybe hvad det er for en trussel

vi står overfor, og hvad regeringen og myndighederne

indtil videre har gjort for at imødegå den.

[Trusselsbilledet]

Terrortruslen mod Danmark er som bekendt alvorlig.

Det fremgår af PET’s seneste Vurdering af Terrortruslen

mod Danmark

–

den såkaldte VTD

–

fra marts 2020, at

PET’s

Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at et ter-

rorangreb kan finde sted uden forudgående efterretnings-

mæssige indikationer.

Det gælder både for gerningsmænd, som ikke tidligere er

kendt af PET, og for gerningsmænd, som er kendt af PET

for at nære sympati for militant islamisme

–

for eksempel

personer, der tidligere er dømt for overtrædelse af terror-

bestemmelserne

Det fremgår også

af VTD’en, at

radikaliserede indsatte i

fængslerne kan udgøre en terrortrussel, når de løslades.

Truslen kan udgå fra personer, der er dømt for terrorrela-

terede forbrydelser, og fra andre voldsparate personer,

der påbegynder eller fortsætter en radikaliseringsproces

under deres afsoning.

Det fremgår videre

af VTD’en,

at radikaliserede personer

kan udgøre en terrortrussel allerede kort tid efter deres

løsladelse. Løsladte, radikaliserede personer kan også

engagere sig i eksisterende islamistiske miljøer.

Så der kan ikke gives nogen garantier.

[Myndighedernes indsats, herunder tiltag siden 2015]

Men myndighederne følger naturligvis udviklingen i

trusselsbilledet meget nøje. PET er også meget opmærk-

som på truslen fra disse personer og iværksætter de sik-

kerhedsforanstaltninger, som situationen tilsiger.

Der har i de seneste år været skærpet fokus på bekæm-

pelse af terror. Det har resulteret i, at en række personer

nu er anholdt og varetægtsfængslet for at planlægge ter-

rorangreb i Danmark. Derudover er flere personer blevet

idømt fængselsstraffe.

Det skal bl.a. ses i lyset af, at der siden terrorangrebene i

København i 2015 med bred opbakning fra Folketingets

partier er gennemført en lang række tiltag, som har styr-

ket indsatsen mod radikalisering og voldelig ekstre-

misme.

Vi har fået mere viden om, hvordan vi bedst bekæmper

terrorisme.

Vi har gennemført en betydelig styrkelse af PET.

Og vi har specifikt i forhold til håndteringen af terror-

dømte og bekæmpelse af radikalisering i fængsler styrket

kriminalforsorgens indsats på området.

Kriminalforsorgen har i de senere år opbygget en meget

stærkere og mere professionel sikkerhedsorganisation,

der har indsatsen mod radikalisering og voldelig ekstre-

misme som ét af fire særlige fokusområder.

Der er også

–

siden 2015

–

udpeget særlige ressourceper-

soner i alle kriminalforsorgens fængsler og arrester, som

er særligt uddannet på området.

Samtidig uddannes kriminalforsorgens medarbejdere i

dag løbende til at være opmærksomme på tegn på radi-

kalisering blandt de indsatte.

Endelig er der gennemført et styrket myndighedssamar-

bejde med fokus på udveksling af oplysninger, herunder

med PET.

Kriminalforsorgen har bl.a. indført en indberetningsord-

ning, hvor kriminalforsorgen indberetter bekymring for

radikalisering direkte til PET, ligesom kriminalforsorgen

underretter PET og politikredse, når terrordømte, terror-

sigtede eller tidligere indberettede personer løslades efter

afsoning eller varetægt.

[Regeringens tiltag]

Senest har regeringen i sommer

–

med bred opbakning

fra Folketinget

–

fået gennemført en række markante

strafskærpelser for mennesker, der overtræder straffelo-

vens terrorbestemmelser. Bl.a. har vi forhøjet strafferam-

merne i terrorbestemmelserne med som udgangspunkt 2

år.

Derudover har vi givet domstolene mulighed for at give

terrordømte personer et såkaldt opholds- og kontaktfor-

bud. Det sker netop, så vi kan blive bedre til at reducere

truslen fra radikaliserede personer, efter de er blevet løs-

ladt.

Samlet set er der ingen tvivl om, at vi har flyttet os. Vi

har stærkere myndigheder, stærkere myndighedssamar-

bejde og et stærkere strafferetligt værn.

Men

–

for der er et men

–

det betyder ikke, at vi kan

stoppe her. Vi kommer til at gøre mere. For truslen er

åbenbar. Og den forsvinder ikke.

Vi er nødt at gøre mere. Tænke videre. Arbejde videre.

Finde endnu bedre værktøjer og løsninger. For at holde

Danmark sikkert.

For at have det bedst mulige grundlag for at gøre netop

dette har jeg besluttet at nedsætte en særlig indsats-

gruppe, som over det næste år skal arbejde intensivt på at

styrke indsatsen i forhold til løsladte terrordømte radika-

liserede.

I Justitsministeriet kalder vi

den for ”Bjelke-gruppen”.

Det gør vi, fordi jeg har sat PET’s anti-terrorchef

Henrik

Bjelke i spidsen for arbejdet. Han er en af de bedste ka-

paciteter, vi har på det her område.

Indsatsgruppen har deltagelse af PET og kriminalforsor-

gen, ligesom Hjemrejsestyrelsen også deltager i arbejdet,

så der også er et særligt fokus på at fastholde et stramt

greb om de terrordømte, der skal udsendes af Danmark

efter afsoning.

Gruppen vil desuden kunne trække på de øvrige rele-

vante myndigheder, herunder anklagemyndigheden og

det øvrige politi.

Jeg har givet indsatsgruppen

–

som skal arbejde på fuld

damp i det næste år

–

følgende opdrag:

For det første skal gruppen

–

bl.a. i lyset af de sager, der

har været fremme i medierne

–

gennemgå det eksiste-

rende system og myndighedssamarbejde. Er der ting, vi

allerede nu kan gøre bedre? Ting, der ikke fungerer, som

det skal? Operative indsatser, vi kan iværksætte? Huller,

vi skal have lukket?

Man kunne kalde det et ”operativt servicetjek”. Det skal

gøres hurtigt. Og kommer der ting frem, som vi bør

handle på politisk, så har jeg en forventning om, at I er

indstillet på at drøfte det med mig.

Det andet, jeg har bedt gruppen om

–

og det er i mine

øjne måske endnu vigtigere

–

det er at tænke langsigtet.

Hvordan håndterer vi på den lange bane udfordringen i

forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede?

Danmark skal være på forkant, når det kommer til be-

kæmpelsen af denne her trussel. Vi har ikke råd til at lade

være.

Derfor vil jeg også have, at vi bliver klogere på, hvad de

gør i andre lande rundt omkring. Og at vi meget grundigt

undersøger, om der er værktøjer

–

som vi ikke har i værk-

tøjskassen i dag

–

men som fremover kunne bruges.

Det gælder både i forhold til at forebygge radikalisering

i fængslerne. Og det gælder i forhold til at have styr på

løsladte og udviste radikaliserede. Hvad er der af mulig-

heder? Det vil jeg have indsatsgruppen til at kigge på. Og

jeg har bedt dem om at gå i gang med det samme.

Og så skal vi også se på, hvordan landene kan blive

endnu bedre til at arbejde sammen og koordinere, når det

kommer til håndteringen af løsladte terrordømte og radi-

kaliserede, så vi også har styr på dem, når de krydser lan-

degrænserne.

[Afrunding]

Det er min tanke løbende at afrapportere om arbejdet til

jer. Jeg lover også at vende tilbage til med flere detaljer

–

og en tidsplan for arbejdet

–

i begyndelsen af det nye

år.

Og så håber og tror jeg, at vi sammen

–

med de input, vi

får fra indsatsgruppen

–

får et godt grundlag for at tage

nogle politiske diskussioner og ikke mindst træffe nogle

gode, vigtige og afgørende beslutninger.

For vi har jo et fælles mål. At holde Danmark sikkert.

Tak for ordet.