Spørgsmål nr. 236 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren
oplyse, hvilken aktør der har ansvaret, hvis
f.eks. et defekt batteri til en PC eller en defekt mobiloplader,
som en dansk forbruger har købt fra en tredjeparts-sælger fra
Kina eller et andet tredjeland via en europæisk etableret online
markedsplads, f.eks. Amazon eller Wish.com, bryder i brand og
forårsager skade på forbrugeren, andre personer eller forbruge-
rens ejendom?”
Svar:
Lov nr. 317 af 7. juni 1989 om produktansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 261
af 20. marts 2007, implementerer Rådets direktiv 85/374/EØF om produkt-
ansvar. Produktansvarsdirektivet er inden for sit anvendelsesområde et to-
talharmoniseringsdirektiv, og loven skal derfor fortolkes i overensstem-
melse med direktivet. Produktansvarsdirektivet berører imidlertid ikke de
hidtil gældende nationale regler om produktansvar. Det betyder, at både de
lovregler om produktansvar, der i dansk ret var gældende på særlige områ-
der forud for direktivets vedtagelse, og
–
på tilsvarende måde
–
dansk rets
almindelige regler om produktansvar, der er udviklet i retspraksis, fortsat er
gældende.
Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbej-
det eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en
bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Et produkt li-
der af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan
forventes.
Produktansvarsloven finder anvendelse, når en skade er opstået som følge
af en defekt. Ved bedømmelsen af om en skade er opstået som følge af et
defekt produkt tages hensyn til alle omstændigheder, men navnlig produk-
tets markedsføring, den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan
forventes samt tidspunktet for, hvornår produktet er bragt i omsætning. Det
har ingen betydning, om handlen er indgået fysisk eller online, men for at
være omfattet af den potentielle ansvarlige personkreds skal sælgeren have
handlet som led i erhvervsvirksomhed. Produktansvarsloven gælder endvi-
dere alene for personskade og forbrugertingsskade. Det retspraksisudvik-
lede produktansvar omfatter imidlertid også erhvervstingsskade, ligesom
det omfatter ansvar, uanset om der er handlet som led i erhvervsvirksomhed.
Det er desuden en betingelse, at skadelidte kan føre bevis for skaden og de-
fekten samt for årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.
2
Det følger af produktansvarsloven, at ansvaret for skader forårsaget af en
defekt ved et produkt påhviler den producent og mellemhandler, der har pro-
duceret eller leveret det defekte produkt.
Når der handles på en online handelsplatform, er der som udgangspunkt tale
om en situation, hvor forbrugeren handler med en tredjepart
–
en selvstæn-
dig sælger
–
og ikke udbyderen af selve handelsplatformen. Endvidere kan
denne sælger normalt ikke siges at handle på vegne af handelsplatformen.
Det betyder, at forbrugeren kan handle direkte med producenter eller mel-
lemhandlere, som har sit virke uden for EU. Dette udgangspunkt kan imid-
lertid ændre sig, hvis eksempelvis handelsplatformen anbringer sit navn,
mærke eller kendetegn på produktet og dermed udgiver sig for at være dets
producent. I et sådant tilfælde følger det af produktansvarsloven, at handels-
platformen som udgangspunkt vil blive betragtet som producent, hvorfor
handelsplatformen vil bære ansvaret for produktskaden.
I de tilfælde, hvor en dansk forbruger handler direkte med en sælger fra et
tredjeland, vil det være den danske forbruger, der selv indfører produktet i
Danmark. Dermed er der ikke en mellemhandler i EU, der kan betragtes som
producent og derved ansvarlig for produktskader. Det vil derfor som ud-
gangspunkt være sælgeren, der er ansvarlig for produktskader forårsaget af
et defekt produkt, såfremt betingelserne i produktansvarslovgivningen i øv-
rigt er opfyldt, og dermed er sælgeren den, erstatningskravet skal rejses
mod.
3
