REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om de tidligere indsatte efter løsladelse har begået ny kriminalitet, jf. artiklen Over 100 radikaliserings-mistænkte sat på fri fod", bragt i Ekstra Bladet den 8. november 2020, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. december 2020

Sikkerhedskontor I

Tenna Overby

2020-0030-5107

1712589

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 214 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. november 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Jesper Hagen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om de tidligere indsatte efter løsladelse har begået ny kriminalitet, jf. artiklen Over 100 radikaliserings-mistænkte sat på fri fod", bragt i Ekstra Bladet den 8. november 2020, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 214 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren under henvisning til artiklen ”Over 100 radikalise-

ringsmistænkte sat på fri fod", bragt i Ekstra Bladet den 8. november

2020, redegøre for følgende:

- hvor mange tidligere indsatte i de danske fængsler er indberettet

som radikaliserede?

- udviklingen i antallet af tidligere indsatte, der bliver indberettet

som radikaliserede over de sidste 10 år?

- hvor i landet disse personer bor og opholder sig?

- hvilke muligheder, der er for at udvise disse personer fra Dan-

mark?

- hvor mange indsatte i de danske fængsler, der er indberettet for

tegn på radikalisering?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen, Politiets Efterretningstjeneste (PET),

Rigsadvokaten og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:

”Kriminalforsorgen

har siden februar 2015 haft en formaliseret

indberetningsordning, hvor medarbejdere i kriminalforsorgen

har kunnet indberette bekymring for radikalisering eller sympati

for voldelig ekstremisme hos indsatte og tilsynsklienter. Indbe-

retningerne sendes fra kriminalforsorgens institutioner til Kon-

cern Sikkerhed i Direktoratet for Kriminalforsorgen, som har

det overordnede sikkerheds- og efterretningsansvar i kriminal-

forsorgen, der herefter uredigeret videresender bekymringsind-

beretningen til Politiets Efterretningstjeneste (PET). Før den

formaliserede indberetningsordning trådte i kraft i 2015, blev

bekymringsindberetninger ad hoc sendt til PET. Den første ind-

beretning blev sendt i august 2007.

Kriminalforsorgens indberetningsordning anvendes ved

bekym-

ring

for radikalisering, hvilket betyder, at en indberetning ikke

nødvendigvis er udtryk for, at personen faktisk er radikaliseret

eller har sympati for voldelig ekstremisme.

Når der foretages en indberetning, kategoriseres graden af be-

kymring på en skala fra 3 til 0, hvor 3 er udtryk for den mest

alvorlige bekymring, og 0 er udtryk for, at bekymringen ikke

længere vurderes til at være aktuel. Vurderingen foretages på

baggrund af indholdet i bekymringsindberetningen sammen-

holdt med eventuelt yderligere oplysninger, som kriminalforsor-

gen måtte være i besiddelse af. Kriminalforsorgen foretager mi-

nimum hver tredje måned en revurdering af den enkelte sag,

hvilket kan medføre en ændring af graden af bekymring. Kate-

goriseringen ændrer sig typisk over tid som følge af, at sagerne

løbende revurderes på baggrund af opdaterede oplysninger om

den konkrete indsatte.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der fra august

2007 til og med den 17. november 2020 er foretaget 590 indbe-

retninger på i alt 354 personer. Ud af de 354 personer, der er

foretaget indberetninger på, er i alt 228 personer pr. 17. novem-

ber 2020 på fri fod uden kontakt med kriminalforsorgen i form

af tilsyn. De 228 personer omhandler således personer, der er på

fri fod efter løsladelse fra indsættelse i kriminalforsorgen insti-

tutioner, samt personer, der er udgået af tilsyn under Kriminal-

forsorgen i Frihed (KiF), f.eks. i forbindelse med en betinget

dom. De resterende 126 personer ud af de 354 personer, som der

er foretaget indberetninger på, er enten indsat i kriminalforsor-

gens institutioner eller i tilsyn hos KiF. Ud af de 126 personer,

er 68 personer i bekymringskategori 3 til 0, hvoraf 59 er vare-

tægtsarrestanter og afsonere, mens de resterende 9 er i tilsyn hos

KiF.

De øvrige 58 personer af de 126 personer har ikke aktuelt en

bekymringskategori i kriminalforsorgens regi. Det skyldes, at de

enten i forbindelse med løsladelse fra tidligere indsættelse i kri-

minalforsorgens institutioner eller i forbindelse med at være ud-

gået af tilsyn efter en betinget dom har fået ophævet deres be-

kymringskategori og ikke på ny er blevet indberettet ved gen-

indsættelse eller i forbindelse med fornyet tilsyn. Det kan i den

forbindelse oplyses, at kriminalforsorgen ophæver kategorise-

ringen for så vidt angår bekymringsindberettede i kategori 1 én

måned efter løsladelse, mens kategoriseringen for løsladte i ka-

tegori 2 ophæves efter 6 måneder. Løslades man i den alvorlig-

ste bekymringskategori 3, vil denne ikke blive ophævet. Skulle

en person, der tidligere er løsladt i bekymringskategori 3 blive

genindsat, vil vedkommende automatisk indledningsvis blive

placeret i bekymringskategori 3. Der er således forskel på at

være i bekymringskategori 0, som man kan placeres i under ak-

tuel afsoning, og ophævelse af kategoriseringen, som foretages

efter løsladelse. Ud af de 58 personer er 22 aktuelt i tilsyn i regi

af KiF og dermed på fri fod.

Samlet set er 259 personer af de i alt 354 personer, der fra august

2007 til 17. november 2020 har fået en bekymringsindberetning,

på fri fod. Det bemærkes, at der i opgørelsen

ikke

er taget højde

for eventuelle dødsfald, effektuerede udvisningsdomme eller

øvrig udrejse fra Danmark.

I tabellen nedenfor fremgår det samlede antal årlige bekym-

ringsindberetninger, der er foretaget, siden kriminalforsorgen i

februar 2015 etablerede en formel indberetningsordning til PET:

2015* 2016

Antal ind- 212

115

beretninger

2017

2018

2019

2020**

* Opgørelsen er foretaget fra og med februar 2015, hvor indberetningsord-

ningen trådte i kraft

** Opgørelsen dækker fra 1. januar 2020 og indtil udgangen af oktober 2020

Det er i relation til tabellen vigtigt at bemærke, at der er tale om

antallet af indberetninger og ikke antallet af personer, som er

bekymringsindberettet. Der kan således være flere bekymrings-

indberetninger på samme person.

Med hensyn til artiklen

”Over 100 radikaliseringsmistænkte sat

på fri fod", bragt i Ekstra Bladet den 8. november 2020, hvoraf

det fremgår, at 105 radikaliseringsmistænkte er sat på fri fod,

bemærkes det, at opgørelsen dækker perioden fra 1. januar 2016

og indtil udgangen af september 2020. Direktoratet har til brug

for nærværende besvarelse oplyst samtlige bekymringsindberet-

ninger og bekymringsindberettede personer, der er registreret

fra august 2007 til og med den 17. november 2020. Forskellen

mellem oplysningerne i artiklen og oplysningerne i nærværende

besvarelse skyldes således forskel i den tidsmæssige afgræns-

ning.

PET har oplyst følgende:

”Det fremgår af PET’s

Center for Terroranalyses (CTA) seneste

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark fra marts 2020, at ra-

dikaliserede indsatte i fængslerne kan udgøre en terrortrussel,

når de løslades. Truslen kan udgå fra personer, der er dømt for

terrorrelaterede forbrydelser, samt fra andre voldsparate perso-

ner, der påbegynder eller fortsætter en radikaliseringsproces un-

der afsoning. Radikaliserede, løsladte personer kan udgøre en

terrortrussel allerede kort tid efter deres løsladelse. Herudover

kan løsladte personer engagere sig i eksisterende islamistiske

miljøer. PET har kendskab til enkelte tilfælde, hvor radikalise-

rede fanger i Danmark har haft kontakt til indsatte med relation

til kriminelle miljøer, hvor der er adgang til våben.

Koncern Sikkerhed i Direktoratet for Kriminalforsorgen frem-

sender løbende indberetninger til PET vedrørende mistanke om

radikalisering eller sympati for voldelig ekstremisme hos ind-

satte og tilsynsklienter.

PET foretager en konkret vurdering af alle indberetninger på

baggrund af en række kriterier. På baggrund af den konkrete

vurdering kan PET iværksætte operative og/eller forebyggende

tiltag i samarbejde med relevante myndigheder.

Når bekymringsindberettet personer løslades fra kriminalforsor-

gens institutioner, sender kriminalforsorgen en underretning til

PET og til politiet. Det bemærkes, at samme procedure gælder i

forbindelse med løsladelse af personer, som er dømt for over-

trædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12-13 (terrorbe-

stemmelser).

I sager, hvor kriminalforsorgen har en aktiv bekymring (kate-

gori 1-3) på underretningstidspunktet, skal politiet kontakte kri-

minalforsorgen for at få bekymringen konkretiseret. Politiet fo-

retager herefter en konkret vurdering af, hvorvidt det er relevant

at håndtere bekymringen i regi af det tværsektorielle kriminal-

præventive samarbejde i infohus, hvor politiet i samarbejde med

de enkelte kommuner kan vurdere sagen med henblik på at

komme med anbefalinger til forebyggende indsatser. Politiet har

i den forbindelse skærpet opmærksomhed på, om en eventuel

indsats skal koordineres med PET.

PET kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse re-

degøre nærmere for PET’s kendskab til

de personer, som krimi-

nalforsorgen har sendt indberetninger om, herunder hvor i lan-

det disse personer bor og opholder sig.”

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen oplyst følgende:

”Det

registreres ikke i forbindelse med sagsbehandlingen i an-

klagemyndigheden, om en person er ”radikaliseringsmistænkt”.

Rigsadvokaten kan derfor ikke trække oplysninger om krimina-

litet begået af tidligere indsatte, der er ”radikaliseringsmis-

tænkte”.

Rigsadvokaten har derfor anmodet Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen om at oplyse cpr-numre samt løsladelsesdato på bekym-

ringsindberettede tidligere indsatte og cpr-numre samt dato for

bekymringsindberetning for personer, der tidligere har været i

tilsyn.

Direktoratet har oplyst, at direktoratet ikke har mulighed for ved

et dataudtræk at fremfinde løsladelsesdatoen for de tidligere ind-

satte, samt at det vil kræve en række manuelle opslag i krimi-

nalforsorgens sagsbehandlingssystem for hver enkelt af de 354

indberettede personer at fremfinde disse oplysninger, hvilket vil

være meget ressourcekrævende.

Det er således ikke muligt for Rigsadvokaten at trække oplys-

ninger om kriminalitet begået af radikaliseringsmistænkte eller

bekymringsindberettede tidligere indsatte efter løsladelse.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:

”Udlændinge-

og Integrationsministeriet kan generelt oplyse, at

udlændinge, der opholder sig i Danmark, kan udvises ved dom

og ved administrativ beslutning.

Udvisning ved dom forudsætter, at en udlænding idømmes fri-

hedsstraf for et strafbart forhold, der er omfattet af reglerne om

udvisning i bl.a. udlændingelovens §§ 22-24.

Som udgangspunkt afhænger adgangen til udvisning af den

idømte frihedsstrafs karakter og længde samt varigheden af ud-

lændingens ophold her i landet.

Udlændingelovens § 22, nr. 4-9, indeholder herudover en udvi-

det adgang til udvisning ved dom, hvis en udlænding idømmes

ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af nærmere angivne be-

stemmelser i navnlig straffeloven.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 4-9, kan en udlænding således

–

uanset varigheden af den pågældendes ophold her i landet

–

udvises, hvis den pågældende for overtrædelse af nærmere an-

givne bestemmelser i navnlig straffeloven idømmes ubetinget

frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer el-

ler giver mulighed for frihedsberøvelse for en lovovertrædelse,

der ville have medført en straf af denne karakter. Det gælder

bl.a. overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod

statens selvstændighed og sikkerhed) og 13 (forbrydelser mod

statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme

m.v.) samt overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2 (billigelse

af en af de i straffelovens kapitel 12 eller 13 omhandlede for-

brydelser).

Afgørelsen af, hvorvidt der i sådanne tilfælde kan ske udvisning,

træffes af domstolene på baggrund af en konkret vurdering i for-

bindelse med straffesagen.

Udvisning ved administrativ beslutning kan bl.a. ske i tilfælde,

hvor en udlænding må anses for en fare for statens sikkerhed, jf.

udlændingelovens § 25, nr. 1. En sådan afgørelse træffes af Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet og kan indbringes for dom-

stolene. Der kan endvidere bl.a. ske administrativ udvisning af

en udlænding, der må anses for en alvorlig trussel mod den of-

fentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. udlændingelovens §

25, nr. 2. Sådanne afgørelser træffes af Udlændingestyrelsen

med klageadgang til Udlændingenævnet.

Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at der i tilfælde, som

nævnt ovenfor, skal ske udvisning, medmindre dette med sik-

kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-

ser, jf. dog § 26 b om udvisning af udlændinge, der er omfattet

af EU-reglerne.”