REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, at Justitsministeriet ikke opfatter det som isolation, før der er truffet judiciel eller administrativ beslutning om isolation, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1814

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

9. oktober 2020

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Joachim Slott Sørensen

Sagsnr.: 2020-0030-4758

Dok.:

1635334

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk@

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1814 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. september 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, at Justitsministeriet ikke opfatter det som isolation, før der er truffet judiciel eller administrativ beslutning om isolation, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1814 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren tage initiativ til, at dansk lovgivning og

praksis

tilpasses Den Europæiske Torturforebyggelseskomités (CPT's)

definition af isolation (solitary confinement), hvorefter også

indsatte, som anbringes i celle sammen med en eller to andre

indsatte - i Danmark kaldet "cellefællesskab" - skal betragtes

som udelukket fra fællesskab og behandles efter reglerne herom,

jf. afsnit 54 i CPT's 21. generelle rapport, 1. august 2010 - 31.

juli 2011?”

Svar:

Det fremgår af pkt. 54 i den rapport fra Den Europæiske Komité til Fore-

byggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller

Straf

(CPT), der er omtalt i spørgsmålet, at begrebet ”isolation” (”solitary

confinement”) efter komitéens

opfattelse omfatter situationer, hvor det be-

sluttes, at en indsat skal holdes adskilt fra andre indsatte, f.eks. ved en judi-

ciel beslutning, som en disciplinærstraf eller som en administrativ foran-

staltning for at beskytte den pågældende. CPT anfører videre, at en indsat i

sådanne situationer normalt vil være anbragt alene, men at den indsatte i

visse lande kan være anbragt sammen med 2-3 andre indsatte, og at også

sidstnævnte situation vil skulle behandles efter de samme principper som

isolation.

Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af straffuldbyrdelseslovens §

33, stk. 1, at en indsat så vidt muligt skal have adgang til fællesskab med

andre indsatte.

Det fremgår af lovens forarbejder, at der med ordene ”så vidt muligt”

i be-

stemmelsen bl.a. sigtes til, at der ved fuldbyrdelsen af straf i arresthus er

begrænsede muligheder for at tilbyde fællesskab. De nærmere regler om

fællesskab, herunder cellefællesskab i arresthusene, er reguleret i fælles-

skabsbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning. Cellefællesskab sker

således inden for den indsattes ret til fællesskab og anvendes, hvor den ind-

satte er placeret i faciliteter med begrænsede muligheder for fællesskab, som

f.eks. ved placering i arresthus, og ikke når der er truffet en judiciel eller

administrativ beslutning om, at den indsatte skal isoleres.

For så vidt angår praksis for anvendelse af cellefællesskab har Justitsmi-

nisteriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Det

fremgår af fællesskabsbekendtgørelsens § 17, at der kan

afvikles cellefællesskab i arrester og arrestafdelinger, såfremt

der ikke er mulighed for fællesskab i fællesskabsrum. Det frem-

går endvidere af fællesskabsbekendtgørelsens § 19, at de ind-

satte i arresthusene skal have adgang til fællesskab i fritiden

mindst to timer dagligt og så vidt muligt mere.

Det kan oplyses, at der ikke er en fælles standard for, hvorledes

cellefællesskab i praksis skal afvikles i arresterne. Der tages i

alle tilfælde udgangspunkt i de regler, der fremgår af fælles-

skabsbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning, men der

kan være stor forskel på, hvordan de enkelte arrester i praksis

har organiseret cellefællesskabet.

Direktoratet har til brug for beskrivelse af praksis indhentet en

udtalelse fra Kriminalforsorgen Hovedstaden. I udtalelsen er be-

skrevet praksis på forskellige afdelinger i Københavns Fængs-

ler. Det vurderes, at den beskrevne praksis er lignende den, der

finder sted i de øvrige arrester og arrestafdelinger.

På en afdeling har de indsatte således mulighed for at skrive sig

op til cellefællesskab med en medindsat fra samme afdeling, så-

fremt der er tale om et gensidigt ønske. De indsatte kan ikke

være mere end 2 i cellefællesskab. Fællesskabet afvikles med 4

timer på hverdage og 5�½ time i weekenden.

De indsatte på denne afdeling har herudover 1 times gårdtur om

dagen, hvor alle indsatte på afdelingen er ude sammen på gård-

tursarealet.

På en anden afdeling er cellefællesskab personalestyret. Perso-

nalet vurderer således ud fra de indsattes adfærd og eventuelle

banderelation, hvilke indsatte der kan have fællesskab. De ind-

satte kan ikke være mere end 2 i cellefællesskab.

Såfremt begge indsatte ønsker det fællesskab, som ud fra denne

vurdering tilbydes, har de mulighed for at have cellefællesskab

dagligt i op til ca. 3�½ time.

Når to indsatte har et godkendt fællesskab, kan de herudover af-

vikle gårdtur sammen 1 time dagligt.

Et tredje sted er de indsatte inddelt i grupper, der på skift har

åbne døre til cellerne. Celledørene er åbne 1 time om formidda-

gen, 1�½ time om eftermiddagen samt �½ time om aftenen. I tids-

rummet med åbne celledøre, kan de indsatte blandt andet afvikle

gårdtur og have fællesskab på cellerne. Der er ikke mulighed for

fællesskab i fællesskabsrum eller på gangarealer.

Herudover kan de indsatte, når celledørene er lukket, have yder-

ligere cellefællesskab. De indsatte kan ikke være mere end 2 i

cellefællesskab.

Som det fremgår, er det sædvanlige, at der kun er 2 indsatte i et

cellefællesskab. I enkelte arrester er der dog mulighed for, at et

cellefællesskab kan omfatte 3 personer.”

Efter Justitsministeriets opfattelse omfatter ”isolation” som angivet i

CPT-rapportens pkt. 54 ikke situationer, hvor en indsat opholder sig i et ar-

resthus, uden at der er truffet en judiciel eller administrativ beslutning om

isolation af den pågældende. Af samme grund finder begrebet heller ikke

anvendelse på tilfælde, hvor en indsat i et arresthus har cellefællesskab med

en eller flere medindsatte efter reglerne herom.

Jeg finder bl.a. på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre dansk

lovgivning eller praksis i forhold til cellefællesskab.