REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1183: Spm. om, hvordan fængsel på livstid kan være den hårdeste straf i Danmark, når det er muligt at blive idømt 20 års fængsel i medfør af straffelovens § 33, stk. 2, og når en livstidsfange i gennemsnit kun sidder fængslet i 17 år, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

22. juni 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Karoline Ove Dahl

Sagsnr.: 2021-0030-6134

Dok.:

2027263

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1183 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1183 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. maj 2021. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1183: Spm. om, hvordan fængsel på livstid kan være den hårdeste straf i Danmark, når det er muligt at blive idømt 20 års fængsel i medfør af straffelovens § 33, stk. 2, og når en livstidsfange i gennemsnit kun sidder fængslet i 17 år, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1183 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan fængsel på livstid kan

være den hårdeste straf i Danmark, når det er muligt at blive

idømt 20 års fængsel i medfør af straffelovens § 33, stk. 2, og

når en livstidsfange i gennemsnit kun sidder fængslet i 17 år,

herunder om regeringen vil stramme reglerne, så en livstids-

fange tidligst kan søge om prøveløsladelse efter 20 års afso-

ning?”

Svar:

Det følger af straffelovens § 33, stk. 1, at fængsel kan idømmes på livstid,

dvs. uden tidsbegrænsning, eller på tid, dvs. med tidsbegrænsning. I de til-

fælde, hvor strafferammen er tidsbegrænset, følger det af bestemmelsen, at

der som udgangspunkt højst kan idømmes 16 års fængsel, idet der dog i de

tilfælde, hvor der er hjemmel til at skærpe straffen i forhold til det niveau,

der ellers er foreskrevet for en lovovertrædelse, kan idømmes op til 20 års

fængsel, jf. straffelovens § 33, stk. 2.

Livstidsdømte har begået nogle af samfundets værst tænkelige forbrydelser

og skal derfor også idømmes lovens strengeste straf

–

fængsel på livstid. Det

er netop lovens strengeste straf, fordi en dom på livstid indebærer, at den

domfældte

–

hvis vedkommende ikke opfylder betingelserne for at kunne

prøveløslades, jf. nedenfor

–

skal afsone resten af sit liv. En dømt, der afso-

ner en tidsbegrænset dom vil imidlertid altid skulle løslades, senest på tids-

punktet, hvor den dømte har afsonet hele straffen. Dette gælder også, hvis

vedkommende er idømt 20 års fængsel.

Livstidsdømte har tidligst mulighed for at blive prøveløsladt efter 12 år

jf. straffelovens § 41, stk. 1. Herefter skal spørgsmålet om prøveløsladelse

vurderes på ny, således at der kan tages stilling til spørgsmålet om prøve-

løsladelse senest 1 år efter prøveløsladelse sidst er nægtet, jf. straffuldbyr-

delseslovens § 80, stk. 2.

Når den livstidsdømte har afsonet 14 år af sin straf, har vedkommende mu-

lighed for at indbringe Direktoratet for Kriminalforsorgens afslag på prøve-

løsladelse for retten, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6. Såfremt den

livstidsindsatte fortsat nægtes prøveløsladelse, har vedkommende mulighed

Side 2/4

for på ny at indbringe spørgsmålet for retten, når der er forløbet 1 år fra

kendelsens afsigelse jf. straffuldbyrdelsesloven § 122, stk. 1, 2. pkt.

Det bemærkes, at Direktoratet for Kriminalforsorgens beregninger af den

gennemsnitlige afsoningstid for livstidsdømte i perioden 1985-2018 viser,

at de livstidsdømte i gennemsnit havde udstået ca. 17 år af livstidsstraffen,

da de blev løsladt. For øjeblikket er der dog også livstidsdømte, der har af-

sonet betydeligt længere

–

helt op til 35 år

–

uden prøveløsladelse.

En dømt, der afsoner en tidsbegrænset straf, kan tidligst prøveløslades, når

2/3 af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, jf. straffelovens § 38,

stk. 1. Løsladelse på prøve kan dog ske tidligere, når særlige omstændighe-

der taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog

mindst 2 måneder, jf. § 38, stk. 2. Der er herudover mulighed for at blive

løsladt på prøve efter at have udstået halvdelen af straffen, dog mindst 2

måneder af straffen, hvis hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod det,

og den dømte har gjort en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet

eller den dømtes forhold taler derfor, jf. straffelovens § 40 a, stk. 1.

Prøveløsladelse af en livstidsdømt forudsætter, at den dømtes forhold ikke

gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende ophold

og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville

overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes, jf. straffelovens § 41,

stk. 2.

I utilrådelighedsvurderingen skal blandt andet indgå oplysninger om risi-

koen for recidiv til kriminalitet og oplysninger om den dømtes farlighed.

Desuden skal oplysninger om det hidtidige afsoningsforløb, herunder om

den indsatte har været i stand til at administrere de lempelser i afsoningsfor-

løbet, som den pågældende har fået, herunder udgang, ophold i åbent fæng-

sel, frigang m.v., indgå i vurderingen.

Der indhentes desuden en udtalelse fra Retslægerådet og anklagemyndighe-

den til brug for utilrådelighedsvurderingen i sager om tilladelse til prøveløs-

ladelse af livstidsdømte.

Prøveløsladelse af indsatte, der afsoner en tidsbegrænset straf, forudsætter i

øvrigt også, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er

sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og

Side 3/4

at vedkommende erklærer at ville overholde de fastsatte vilkår for løsladel-

sen, jf. straffelovens § 38, stk. 4.

Jeg synes, at der med ovennævnte regler er fundet en god balance.

Side 4/4