Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2348009_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. marts 2021
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 792 (MOF alm. del) stillet den
8. februar 2021 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 792
”EU
har besluttet, at forlænge det eksisterende biavlsprogram frem til 31. december 2022. Vil ministeren
give en aktuel redegørelse for biavlsprogrammet og redegøre for, hvilke muligheder forlængelsen giver
Danmark, og hvilke initiativer ministeren vil tage? Besvarelsen bedes også omfatte økonomi og
budgetforhøjelse, herunder fra EU’s side”.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Biavlsprogrammet
2020-2022
Biavlsprogrammet for 2020-2022 har til formål at forbedre mulighederne for at producere og afsætte
danske biavlsprodukter bl.a. ved fokus på forskning, produktudvikling samt faglig bistand
til biavlsorganisationer og biavlere. Konkret består programmet af syv projekter. Et ottende projekt er
blevet annulleret pga. projektets udfordringer med COVID-19-restriktioner. De syv tilbageværende
projekter har tilsagn om tilskud for i alt 5,5 mio. kr. i 2020-2022. Fordelingen per projekt fremgår af
tabellen nedenfor. Programmet er finansieret 50 pct. af EU-midler og 50 pct. af nationale midler.
Projekttitel
Hvad er sammenhængen mellem
pollenforsyning,
varroavækst
vinterdødelighed i danske landskaber?
Varroabekæmpelse uden kemi
Vidensdeling om honningbiers biologi
Projekt max 10% vintertab
Verdens bedste biavlsprodukter
Medicinsk honning
Reduceret vinterdødelighed og forbedret
varroabekæmpelse
for
lyngbiavlere
ved
anvendelse af forceret udvikling af aflæggere
I alt
Ansøger
Aarhus Universitet
Tilsagnsbeløb (kr.)
770.771
biernes
og
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet
Danmarks
Biavlerforening
Danmarks
Biavlerforening
Københavns Universitet
Jens Hansens Biavl
771.817
906.309
1.140.100
1.073.600
520.800
334.361
5.517.758
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om en aktuel redegørelse for biavlsprogrammet, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2348009_0002.png
Nye midler til og forlængelse af biavlsprogrammet 2020-2022
Det nuværende biavlsprogram udløber den 31. juli 2022. For at sikre en glidende overgang til CAP-
planen
(EU’s fælles landbrugspolitik), der træder
i kraft den 1. januar 2023, har EU-Kommissionen
besluttet at forlænge af det aktuelle biavlsprogram for 2020-2022 med fem måneder til ultimo 2022.
Derudover er den økonomiske ramme til de nationale biavlsprogrammer hævet med 20 mio. euro årligt
fra 40 mio. til 60 mio. euro per år med
vedtagelsen af EU’s flerårige finansielle ramme
(MFF 2021-2027)
i december 2020. Dermed svarer den årlige økonomiske ramme i overgangsperioden til rammen efter
CAP-reformen. Det betyder, at Danmark fra EU kan få tildelt op til ekstra 2,2 mio. kr. frem mod CAP-
planen til det eksisterende biavlsprogram mod et krav om national medfinansiering.
Danmark planlægger at hjemtage op til 1,1 mio. kr. af den mulige ekstra tildelte EU-ramme på ca. 2,2
mio. kr. Disse midler suppleres med op til 1,1 mio. kr. i national medfinansiering, der finansieres af
ubrugte midler (opsparing) på biavlsprogrammet. I alt kan der dermed i 2021 gives forhøjede tilsagn til
projektejerne for op til 2,2 mio. kr., som også er det beløb, det estimeres, at projektejerne må forventes
at kunne anvende i overgangsperioden.
For at få andel i de ekstra EU-midler skal Danmark senest den 15. marts 2021 redegøre for Danmarks
forventede anvendelse heraf til Kommissionen.
Mulighed for at udvide og/eller forlænge eksisterende projekter i biavlsprogrammet
Danmark vil udmønte de ekstra midler til overgangsperioden for biavlsprogrammet 2020-2022 ved at
muliggøre forlængelse og/eller udvidelse af eksisterende projekter i programmet. Konkret vil det sige,
at de syv tilsagnshavere kan anmode om flere midler til den sidste del af deres projekter i perioden den
1. august 2021 til den 31. juli 2022 (kaldet det tredje biavlsår) samt forlængelsen fra den 1. august 2022
til den 31. december 2022.
Landbrugsstyrelsen afholdt den 8. februar 2021 et møde med tilsagnshaverne for at orientere om og
drøfte de nye muligheder for biavlsprogrammet 2020-2022. Erhvervet var positive i forhold til
mulighederne for at udvide og/eller forlænge deres projekter.
Landbrugsstyrelsen forventer at udstede en bekendtgørelse den 22. marts 2021, der fastsætter frister for
hhv. anmodning om projektændringer og udbetalinger af tilskud. Bekendtgørelsen var i høring fra den
15. februar til den 28. februar 2021.
Rasmus Prehn
/
Louise Piester
2