Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2319467_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. januar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 547 (MOF alm. del) stillet 18. december 2020 efter ønske
fra Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 547
”Vil
ministeren oplyse status for en aftale med andre lande omkring Østersøen, der også
har en udfordring med det stærkt stigende antal sæler og ikke mindst parasitten sælorm?”
Svar
Jeg drøftede i 2019 problemstillingen med ministerkollegaer fra lande omkring Østersøen. Endvidere
er problemet omkring sæler og leverorm drøftet med landene omkring Østersøen på HELCOM møder i
2019 og 2020. I møder i HELCOMs arbejdsgruppe State and Conservation er ny viden og status på
interaktioner mellem sæl og fiskeri nu lagt ind som et fast punkt, som drøftes årligt. Endvidere har vi
fra dansk side stillet forslag om indsats til den kommende HELCOM Baltic Sea Action Plan (BSAP).
Forslaget omhandler gennemførelse af undersøgelser af presfaktorer på fiskebestande i Østersøen
herunder torsken, samt implementering af relevante indsatser. Forslaget drøftes i HELCOM som en
del af drøftelserne om BSAP, som skal vedtages i oktober 2021.
Miljøministeriet arbejder derfor aktivt med problemstillingen, men ikke alle landene ser ens på
problemstillingen, ligesom habitatdirektivet sætter en ramme for arbejdet.
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk