Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2460960_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
[email protected]
cc [email protected]
J.nr. 2121-6478
Den 12. oktober 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1784 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 1784 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan andre lande reducerer kvælstofudvaskning vis efterafgrøder?
Hvordan regulerer man f.eks. efterafgrøder som virkemiddel i Norge og Sverige?”
Svar
Indledningsvis ønsker jeg at bemærke, at det er vanskeligt at sammenligne reguleringselementer på
tværs af landegrænser. Det skyldes bl.a. forskelle i naturgivne forhold som f.eks. jord, klima, kystforhold,
forskelle i landbrugspraksis og historikken i udviklingen af regulering i de forskellige lande.
I Danmark har vi intensiv dyrkning af jorden i store dele af landet, og der er typisk betydeligt kortere
transportveje af næringsstoffer til vandmiljøet. Hertil kommer, at vi i Danmark relativt set har mange
lavvandede fjorde. Disse forskelle medvirker til, at vi har en større udfordring i forhold til at reducere
kvælstofudvaskningen, end vores nordiske naboer har.
Til brug for besvarelsen af den mere konkrete del af spørgsmålet har ministeriet indhentet oplysninger
fra de relevante svenske og norske myndigheder.
Et væsentligt virkemiddel til kvælstofreduktion i Sverige er, at markerne skal være plantedækkede i pe-
rioden efter høst af hovedafgrøden. Plantedækket kan bestå af efterafgrøder, men der kan også anvendes
andre former for plantedække til at opfylde kravet. I den sydlige del af Sverige (Halland, Skåne og Ble-
kinge län) skal 60 pct. af agerjorden være plantedækket efterår og vinter. Efterafgrøder, der sås efter
den 31. juli, men dog senest den 15. oktober, må først destrueres igen i det følgende forår. Visse kors-
blomstrede efterafgrødetyper skal sås senest den 20. august og må destrueres igen den 20. oktober. For
andre svenske regioner, som ligger længere mod nord, er fristerne for henholdsvis den seneste såning
og den tidligst tilladte destruktion af plantedække 10 dage tidligere. I disse regioner gælder dog også
fristen den 31. juli, som er nævnt ovenfor.
I norsk landbrugsregulering findes der ikke et lovkrav om etablering af efterafgrøder. Dog har norske
landmænd mulighed for at modtage tilskud til etablering af efterafgrøder. For at være tilskudsberettiget
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
CVR 41956011
EAN 5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1784: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan andre lande reducerer kvælstofudvaskning vis efterafgrøder? Hvordan regulerer man f.eks. efterafgrøder som virkemiddel i Norge og Sverige, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2460960_0002.png
skal efterafgrøden sås sammen med hovedafgrøden eller senest umiddelbart efter høst af hovedafgrø-
den, og efterafgrøden skal være veletableret om efteråret. Der må ikke foretages jordbearbejdning af
arealet med efterafgrøder før 1. marts i det efterfølgende år.
Derudover kan jeg gøre opmærksom på
rapporten ”Vækst-
og nabotjek af miljøregulering og kontrol af
primærjordbruget”
fra oktober
2015, hvor den danske miljøregulering af landbruget sammenlignes med
miljøreguleringen i Nederlandene, Frankrig, Polen, Sverige og de to nordvestlige tyske delstater Slesvig-
Holsten og Niedersachsen. Rapporten, som den uafhængige konsulentvirksomhed COWI har udarbej-
det, er tidligere oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og kan tilgås på følgende link:
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/MOF/bilag/86/1565756.pdf
Da rapporten er baseret på den regulering, som var gældende i 2014
både for så vidt angår dansk
regulering og i forhold til den regulering i de andre lande og delstater
giver rapporten ikke et opdateret
billede af forholdene i de undersøgte lande i dag, herunder regulering med efterafgrøder. Som også
nævnt i rapporten har en del af de andre lande i undersøgelsen fået domme eller åbningsskrivelser fra
EU-Kommissionen for utilstrækkelig implementering af nitratdirektivet, hvilket siden har ført til en op-
stramning af landbrugsreguleringen i de respektive lande.
Rasmus Prehn
/
Anders Christiansen
2