Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2393156_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Samt
[email protected]
J.nr. 2021-6403
Den 11. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1284 (MOF alm. del) stillet 19. april 2021 efter ønske fra
Jakob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 1284
”Hvad
vil ministeren fremadrettet gøre for at mindske risikoen for høje mængder af det
kræftfremkaldende giftstof PFOS, der bl.a. er udledt fra en brandskole i Korsør til en eng
med kvæg, hvis kød har
forgiftet en lang række borgere? Der henvises til artiklen ”Giftsag
truer menneskers sundhed med farligt kød” fra Sjællandske den 20. marts 2021”.
Svar
For at forebygge, at lignede situationer med PFOS-forureninger og udledninger skulle opstå fra andre
brandøvelsespladser, har jeg bedt Miljøstyrelsen opfordre kommunerne og regionerne til at iværksætte
de nødvendige tiltag. Endvidere kan jeg oplyse, at Danmark sammen med en række andre lande i EU
arbejder på et forslag om at forbyde alle ikke-samfundskritiske anvendelser af PFAS i EU for at
forhindre, at der kommer lignende situationer i fremtiden og for at få stoppet anvendelsen af den her
type stoffer.
I dag findes der ikke et samlet overblik på landsplan over, hvor mange steder der er brugt PFOS i
forbindelse med brandøvelsespladser. Derfor er Miljøstyrelsen nu i gang med at indsamle alle
tilgængelige oplysninger og viden, så vi kan få et samlet billede af omfanget af brandøvelsespladser
med mulige PFOS-forureninger. Oplysningerne ligger dels i regionerne og i kommunerne, der deler
myndighedskompetencen på jordforureningsområdet, men også hos Forsvaret, for så vidt angår
Forsvarets arealer.
For en opgørelse af nuværende viden, kan jeg i øvrigt henvise til mit svar på spm. 1185 (MOF alm. del).
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk