LIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 29/9-2021 om hvordan regeringen vil bidrage til at mindske uligelønnen mellem kvindedominerede og mandsdominerede fag på det danske arbejdsmarked, til ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del
Offentligt

TALE

DET TALTE ORD GÆLDER

Samråd C om ligeløn

29. september 2021

J.nr. 2021 - 5582

CAL

Alexander Budek Rosenberg

Samrådsspørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil bi-

drage til at mindske uligelønnen mellem kvindedominerede og mandsdomi-

nerede fag på det danske arbejdsmarked, der primært er forårsaget af et

lønefterslæb hos de kvindedominerede fag?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

[Indledning]

Tak for det. Og tak for samrådsspørgsmålet.

Jeg er glad for, at jeg endnu engang får mulighe-

den for at tale om og adressere denne vigtige dags-

orden.

Det er jo ikke første gang, at vi sidder her og taler

om ligeløn.

Vi sad her i Ligestillingsudvalget for nogle måne-

der siden til et samråd, hvor ligeløn også var et

tema.

[Samrådsspørgsmål C]

I forhold til samrådsspørgsmålet, så er det ikke no-

gen hemmelighed, at der er en lønforskel mellem

kvinder og mænd på tværs af arbejdsmarkedet.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 29/9-2021 om hvordan regeringen vil bidrage til at mindske uligelønnen mellem kvindedominerede og mandsdominerede fag på det danske arbejdsmarked, til ministeren for ligestilling

Lønforskellen er stadigvæk ca. 14 pct.

Med

VIVEs rapport fra 2020 om ”den

uforklarede

del af forskellen mellem kvinders og mænds time-

løn”

har vi fået større indsigt i årsagerne til for-

skellen mellem mænd og kvinders løn.

Rapporten viser, at det kønsopdelte arbejdsmarked

spiller en større rolle end hidtil antaget. Rapporten

siger også, at den uforklarede del nu er reduceret

til ca. to procentpoint.

Jeg er helt opmærksom på, at det forhold, at en

lønforskel kan forklares, gør ikke, at forskellen bli-

ver mere rimelig eller urimelig. Og det forholder

rapporten sig heller ikke til.

Men det står klart, at lønforskellen især hænger

sammen med, at arbejdsmarkedet er meget køns-

opdelt. Både i forhold til brancher og sektorer, og

også i forhold til hvordan ledelsesposter bliver be-

sat.

Og der er mange årsager til kønsopdelingen, som

ofte er rodfæstet i traditionelle forestillinger om

mande- og kvindefag og kønsstereotype forvent-

ninger.

Her spiller blandt andet uddannelse også ind, for

der er fortsat stor forskel på, hvilken uddannelse

eller uddannelsesretning kvinder og mænd vælger.

Dertil kommer den enkeltes egne ønsker og præfe-

rencer og måske forventninger hos familie og om-

gangskreds.

Regeringen har et stort fokus på at skabe et mindre

kønsopdelt arbejdsmarked. Og at der er behov for

yderligere tiltag.

Jeg kan godt forstå, at ligeløn er et emne, der med

rette fylder hos mange.

Jeg kan også godt forstå, at det er frustrerende at

opleve, at man arbejder hårdt hver dag

–

måske i et

udfordrende arbejdsmiljø

–

men at lønnen ikke fø-

les derefter.

Det, kan jeg godt forstå, er rigtig svært.

Initiativer

Vi vil i regeringen blive ved med at kæmpe for, at

køn ikke skal have indflydelse på, hvilken løn man

får. Vi kommer heller ikke til at give op på den her

dagsorden.

Men jeg bliver også nødt til at sige, at der ikke er

nemme eller hurtige løsninger. Det er lange og seje

træk, som vi skal sætte vores lid til.

Og Regeringen har flere langsigtede initiativer på

dette område.

Initiativer der forventes at få betydning for de år-

sager, der kan ligge bag manglende ligeløn.

Vi har indført en barselsordning for selvstændige,

der skal gøre det lettere for ikke mindst kvinder at

drive egen virksomhed. Den trådte i kraft her 1. ja-

nuar i år.

Og to store initiativer her i efteråret er øremærket

orlov og nedsættelse af lønstrukturkomitéen.

I forhold til øremærket orlov, så er vi nu i gang

med de politiske forhandlinger om de nye regler,

som skal træde i kraft senest den 2. august 2022.

Det har betydning for mænds og kvinders løn,

hvordan familierne fordeler orloven.

Flere studier peger på, at det har en negativ konse-

kvens for især kvinders løn og lønudvikling, når

det er, at par får børn.

Et studie fra 2018 peger på, at kvinders arbejdsind-

komst på kort sigt falder med i gennemsnit 30 pct.

som følge af blandt andet barselsorlov, men selv

efter 10 år ligger deres arbejdsindkomst stadig i

gennemsnit 20 pct. under hvad den ellers ville

have været.

Og vi ved, at fædre kun tager ca. ti pct. af den

samlede orlov. Så her kan vi tage et skridt mod at

sikre ligeløn, hvis vi får indrettet orlovssystemet,

så orloven fordeles mere lige. Det er det, vi har po-

litiske drøftelser om, og som vi fra regingens side

håber, at vi meget snart kan blive enige om.

Lønstrukturkomité

Jeg er desuden glad for, at mæglingsforslaget på

sygeplejerskeområdet, som et flertal i Folketinget

ophøjede til lov, indeholdt en anbefaling til rege-

ringen om at nedsætte en lønstrukturkomité.

Den anbefaling følger regeringen. Og vi er i fuld

gang med at få nedsat komitéen.

Vi forventer, at lønstrukturkomitéen kan begynde

sit arbejde i oktober, og vi lægger op til, at arbej-

det kan være afsluttet inden udgangen af 2022.

Lønstrukturkomitéen skal understøtte et bredt ana-

lytisk perspektiv på lønstrukturen og løndannelsen

i den offentlige sektor. Også i relation til den pri-

vate sektor, kønsopdelingen af personalegrupper

og lønstrukturen i et historisk perspektiv.

Der vil blandt andet indgå en historisk afdækning

fra tjenestemandsreformerne efter 2. verdenskrig

og frem af udviklingen i lønstrukturer og kollek-

tive aftaler for tjenestemænd og overenskomstan-

satte i den offentlige sektor.

Der skal også være en analyse af effekter og konse-

kvenser af eventuelle ændrede lønstrukturer i den

offentlige sektor. Og komitéen skal belyse mulig-

heder for at udvikle løndannelsen i den offentlige

sektor inden for rammerne af den danske aftalemo-

del på det offentlige område.

Det er centralt, at arbejdet kommer til at bygge vi-

dere på Lønkommissionens arbejde fra 2010

blandt andet med hensyn til lønbegreber.

Og forhåbentlig vil komiteen få drøftet og få gen-

nemført de nødvendige analyser, som kan danne

grundlag for kommende overenskomstforhandlin-

ger på det offentlige område.

Komitéen bliver forankret i og sekretariatsbetjent

af et uafhængig sekretariat under Beskæftigelses-

ministeriet.

De offentligt ansatte fortjener, at vi tager dem al-

vorligt, og at vi undersøger deres lønstrukturer til

bunds. Det er med andre ord vigtigt, at det bliver

gjort ordenligt og grundigt.

For ingen ønsker, at vi om tre år skal igennem

endnu en langvarig konflikt.

Der er brug for en fælles forståelse og et fælles

fundament i de fremtidige overenskomstforhand-

linger.

Og vi har brug for et arbejdsmarked, hvor der er

tillid til, at køn ikke har indflydelse på, hvilken løn

du får.

Lønstrukturkomitéen skal lægge grundstenene for

arbejdsmarkedets parters fremadrettede drøftelser

om lønforholdene i den offentlige sektor.

Afrapporteringen bliver fundamentet, som arbejds-

markedets parter skal bygge oven på. Og som jeg

forventer, at vi alle ser frem til at modtage.

Løngennemsigtighed

Synlighed og information om kvinder og mænds

aflønning og en styrket ligelønsindsats på alle ni-

veauer er også relevante greb for at fremme lige-

løn.

Vi har allerede regler om kønsopdelte lønstatistik-

ker. Og de få undersøgelser, der er lavet, tyder på,

at reglerne virker efter hensigten.

Jeg har i forlængelse af behandlingen af beslut-

ningsforslag B106 om udvidelse af reglerne for

kønsopdelt lønstatistik inviteret Folketingets par-

tier til en drøftelse af lønstatistik som et redskab til

at fremme ligeløn.

Øvrigt

Det er regeringens vurdering

–

at arbejdet med li-

geløn går på flere ben, og der skal tages initiativer

på flere fronter. Det vil sige, at vi forventer ikke, at

initiativer om for eksempel øremærket orlov eller

en lønstrukturkomité gør det alene.

Vi skal også sætte ind på andre fronter.

Vi vil i den kommende folketingssamling frem-

sætte et lovforslag, der understøtter virksomheder

og organisationers arbejde med at fremme en mere

ligelig kønsfordeling i bestyrelse og ledelse.

Og som jeg nævnte i min indledning

–

så har ud-

dannelsesvalg også betydning.

Regeringen vil derfor nedsætte en ekspertgruppe,

som skal se på forskelle i drenge og pigers faglige

resultater i uddannelsessystemet og komme med

anbefalinger til, hvordan betydningen af køn mind-

skes.

Og i foråret blev vi enige med Radikale Venstre,

SF og Enhedslisten om, at der skal nedsættes en

ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger

til, hvordan vi får skabt en bedre kønsbalance på

de videregående uddannelser.

Vi planlægger desuden at samle bl.a. erhvervssko-

lerne, arbejdsmarkedets parter, elevorganisationer

og brancheforeninger for at drøfte, hvordan man

kan fremme en mere lige kønsfordeling på er-

hvervsuddannelserne.

Endelig så bidrager mange brancher også aktivt

med at bryde det kønsopdelte arbejdsmarked både

i forhold til selv at sætte mål for rekruttering og i

forhold til fastholdelse af det underrepræsenterede

køn. Det sker ved at lave vejledninger og gennem

overenskomsterne.

Afslutning

Som jeg indledte besvarelsen af samrådsspørgsmå-

let med

–

så er der ikke nogen nemme og hurtige

løsninger på udfordringen med lige løn.

Men vi er i gang og vil blive ved med at arbejde

for at fremme det.

Lige løn for samme arbejde og arbejde af samme

værdi. En løn, der ikke tager højde for, hvilket køn

du har.

Det er, og vil fortsat være en sag, som jeg og rege-

ringen vil kæmpe for.

Tak for ordet.