Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2340908_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. februar 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 128 (Alm. del) af 29.
januar 2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser ved et løft i den maksi-
male årlige dagpengesats på hhv. 5.000 kr., 7.500 kr., 10.000 kr., 12.500 kr. og
15.000 kr.? Ministeren bedes opgøre dette i umiddelbar virkning, efter tilbageløb,
efter tilbageløb og skat, og efter tilbageløb skat og adfærd. Adfærden bedes opdelt
i hhv. forventningseffekt, ydelseseffekt og tilgangseffekt og evt. andre adfærdsef-
fekter. Det empiriske grundlag for disse adfærdseffekter bedes ekspliciteret. Ende-
ligt bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved ændringerne satsen opgjort
som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel
indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endeligt bedes ministeren oplyse forsla-
genes virkning på Gini-koefficienten ved ændringerne.
Svar
Dagpengesatsen udgør 90 pct. af den tidligere indkomst, dog maksimalt 19.322 kr.
pr. måned (2021-pl). Dimittender, der ikke har forsørgerpligt, kan få udbetalt 71,5
pct. af den maksimale dagpengesats. Dimittender med forsørgerpligt kan få udbe-
talt 82 pct. af den maksimale dagpengesats. Dette svarer til en bruttoudbetaling på
henholdsvis 13.815 kr. (2021-pl) og 15.844 kr. (2021-pl) om måneden for fuldtids-
forsikrede.
Det skønnes, at den strukturelle bestand af personer, der modtager den maksimale
dagpengesats, er på cirka 56.000 fuldtidspersoner. Ligeledes skønnes det, at cirka
21.000 fuldtidspersoner modtager en dimittendsats, hvoraf dimittender uden for-
sørgerpligt udgør ca. 80 pct.
En forhøjelse af den maksimale årlige dagpengesats med 5.000 (15.000) kr. vil
medføre en månedlig maksimal dagpengesats på 19.739 (20.572) kr. pr. måned
(2021-pl) svarende til en forhøjelse på 417 (1.250) kr. pr. måned,
jf. tabel 1.
Dimittendsatserne vil ligeledes stige, når den maksimale dagpengesats stiger. Brut-
toudbetalingen vil dog stige i mindre grad. Personer, der får en individuelt bereg-
net dagpengesats, vil være uberørt ved en forhøjelse af den maksimale dagpenge-
sats.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om virkningen på de offentlige finanser ved et løft i den maksimale årlige dagpengesats på hhv. 5.000 kr., 7.500 kr., 10.000 kr., 12.500 kr. og 15.000 kr., til finansministeren
2340908_0002.png
Side 2 af 6
Det bemærkes, at der er en række relaterede ydelser og medlemsbidrag, hvor den
maksimale dagpengesats danner grundlag for satsen. Det gælder bl.a. efterløn og
ledighedsydelse. Derudover er statsbidraget, som udgør størstedelen af a-kasse-
medlemskabskontingentet, reguleret efter den maksimale dagpengesatsen. Der er
ikke medregnet virkning af disse ydelser og bidrag ved en forhøjelse af den maksi-
male dagpengesats.
En forhøjelse af den årlige maksimale dagpengesats med 5.000 (15.000) kr. pr. år
vil isoleret set medføre en umiddelbar forværring af de offentlige finanser med
220 (660) mio. kr. pr. år. Heraf udgør de øgede offentlige udgifter til forsørgelse
360 (1.060) mio. kr., mens skattebetalinger på de øgede offentlige udgifter til for-
sørgelse reducere udgifter med 130 (400) mio. kr.
Den højere ydelse til dagpengemodtagere medfører et øget forbrug og dermed et
tilbageløb i form af øgede indtægter fra moms og afgifter mv., hvilket isoleret set
forbedrer den offentlige saldo med ca. 50 (150) mio. kr. Efter tilbageløb er tilta-
gets umiddelbare virkning på saldoen således 170 (510) mio. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Udmiddelbar virkning af en forhøjelse af den maksimale dagpengesats
Forslået satsforhøjelse (kr. pr. år)
5.000
7.500
10.000
Kr. pr. måned
Maksimal dagpengesats
Dimittendsats, forsørger
Dimittendsats, ikke-forsørger
19.739
16.186
14.113
19.947
16.357
14.262
20.155
16.527
14.411
20.364
16.698
14.560
20.572
16.869
14.709
12.500
15.000
Merudgifter, mio. kr. pr. år
1. Umiddelbar virkning (efter skat)
- Heraf forsørgelsesudgifter før skat
- Heraf ændrede skattebetalinger på ydelsen
2. Umiddelbar virkning efter tilbageløb
- Heraf tilbageløb
220
360
-130
170
-50
330
540
-200
260
-80
450
710
-270
340
-100
550
890
-330
430
-130
660
1.060
-400
510
-150
Anm.: I tabellen er tallene afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Dagpenge er inklusiv supplerende kontanthjælp til dag-
pengemodtagere efter karantæne. Der er beregningen taget højde for, at andel af de dagpengeledige, som i
dag modtager den maksimale dagpengesats, vil overgå til en individuelt beregnet dagpengesats ved en forhø-
jelse af den maksimale dagpengesats.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af dagpengemodellen.
Vurderingen af de strukturelle virkninger på beskæftigelsen som følge af en højere
dagpengesats foretages på bagrund af beregningsmetoder, som blev anvendt i for-
bindelse med Dagpengekommissionens arbejde. Beregningsmetoderne er nær-
mere beskrevet i
Dagpengemodellen
En Teknisk Analyserapport.
De anvendte ad-
færdseffekter i modellen er bl.a. estimeret på baggrund af oplysninger om dagpen-
gemodtageres udsigt til en ydelsesændring efter opbrug af retten til dagpenge,
jf.
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 131 (Alm. del) af 12. november 2018.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om virkningen på de offentlige finanser ved et løft i den maksimale årlige dagpengesats på hhv. 5.000 kr., 7.500 kr., 10.000 kr., 12.500 kr. og 15.000 kr., til finansministeren
2340908_0003.png
Side 3 af 6
På baggrund heraf vurderes det, at den højere ydelse vil medføre en lavere afgan-
gen fra dagpenge til beskæftigelse, hvilket skønnes at reducere den strukturelle be-
skæftigelse med 1.400 (4.000) fuldtidspersoner ved en forhøjelse af den årlige
maksimale dagpengesats med 5.000 (15.000) kr. Adfærdsvirkningen følger af, at
ydelsen i dagpengesystemet er højere.
Den højere ydelse vil derudover medføre en øget tilgang til dagpengesystemet, der
skønnes at reducere den strukturelle beskæftigelse med 1.100 (3.400) fuldtidsper-
soner. Adfærdsvirkningen følger af en forventningseffekt for beskæftigede om en
højere dagpengeydelse i tilfælde af ledighed. Det forudsættes altså, at ydelsesstig-
ningen reducerer sandsynligheden for at finde ny beskæftigelse blandt personer,
som er på vej til at indtræde i dagpengesystemet
fx personer, som er blevet op-
sagt, men først indtræder i dagpengesystemet efter en opsigelsesperiode.
Den samlede adfærdseffekt vurderes på den baggrund at medføre et fald i den
strukturelle beskæftigelse med 2.500 (7.400) fuldtidspersoner,
jf. tabel 2.
Adfærdsvirkningen skønnes isoleret, at forværre de offentlige finanser med 780
(2.360) mio. kr. Heraf udgør den tabte skat og tilbageløb fra arbejdsmarkedsind-
komst 480 (1.420) mio. kr., mens de øgede udgifter til dagpenge udgør 310 (940)
mio. kr. efter skat og tilbageløb.
Tabel 2
Adfærdseffekt af en forhøjelse af den maksimale dagpengesats
Forslået satsforhøjelse (kr. pr. år)
5.000
7.500
10.000
1.000 personer
Beskæftigede
- Heraf reduceret afgang fra dagpenge*
- Heraf øget tilgang til dagpenge**
-2,5
-1,4
-1,1
-3,7
-2,0
-1,7
-5,0
-2,7
-2,3
-6,2
-3,4
-2,8
-7,4
-4,0
-3,4
12.500
15.000
Merudgifter, mio. kr. pr. år
3.a Beskæftigede
- Heraf skat af arbejdsindkomst
- Heraf tilbageløb af arbejdsindkomst
3.b Dagpengemodtagere
- Heraf forsørgelsesudgifter før skat
- Heraf skat af forsørgelsesudgifter
- Heraf tilbageløb af forsørgelsesudgifter
3. Adfærdsvirkning i alt (3.a + 3.b)
480
330
140
310
550
-160
-90
780
710
500
210
460
840
-240
-130
1.180
950
670
280
620
1.120
-330
-180
1.570
1.180
830
350
780
1.420
-410
-220
1.960
1.420
990
420
940
1.710
-500
-270
2.360
Anm.: I tabellen er udgifterne afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Dagpenge er inklusiv supplerende kontanthjælp til
dagpengemodtagere efter karantæne. Der er beregningen taget højde for, at andel af de dagpengeledige, som
i dag modtager den maksimale dagpengesats, vil overgå til en individuelt beregnet dagpengesats ved en for-
højelse af den maksimale dagpengesats. *Den reducerede afgang fra dagpenge følger af ydelseseffekten.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om virkningen på de offentlige finanser ved et løft i den maksimale årlige dagpengesats på hhv. 5.000 kr., 7.500 kr., 10.000 kr., 12.500 kr. og 15.000 kr., til finansministeren
2340908_0004.png
Side 4 af 6
**Den øget tilgang til dagpenge følger af en forventningseffekt, der medfører en øget tilgang til dagpengesy-
stemet fra beskæftigelse, som kaldes tilgangseffekten.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af dagpengemodellen.
Den samlede virkning af forhøjelse af den årlige maksimale dagpengesats med
5.000 (15.000) kr. vurderes på den baggrund at forværre den offentlige saldo med
950 mio. kr. (2.870),
jf. tabel 3.
Tabel 3
Samlede virkning af en forhøjelse af den maksimale dagpengesats
Forslået satsforhøjelse (kr. pr. år)
5.000
7.500
10.000
12.500
15.000
Merudgifter, mio. kr. pr. år
1. Umiddelbar virkning (efter skat)
2. Umiddelbar virkning efter tilbageløb
3. Adfærdsvirkning
Saldovirkning efter skat, tilbageløb og adfærd
(2+3)
220
170
780
950
330
260
1.180
1.430
450
340
1.570
1.910
550
430
1.960
2.390
660
510
2.360
2.870
Anm.: I tabellen er udgifterne afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Dagpenge er inklusiv supplerende kontanthjælp til
dagpengemodtagere efter karantæne. Der er beregningen taget højde for, at andel af de dagpengeledige, som
i dag modtager den maksimale dagpengesats, vil overgå til en individuelt beregnet dagpengesats ved en for-
højelse af den maksimale dagpengesats.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af dagpengemodellen.
Forhøjes dagpengesatsen med 5.000 kr. afspejler det sig i en umiddelbar stigning i
de disponible indkomster på 36 kr. for hele befolkningen, svarende til en
fremgang i familiernes disponible indkomster på 0,02 pct. Den gennemsnitlige
gevinst i kroner er størst blandt personer i 2. indkomstdecil og er derudover
aftagende for højere indkomstgrupper,
jf. tabel 4.
Det bemærkes, at ændringer i dagpengesatsen påvirker personer i alle
indkomstdeciler, idet også personer med høje årlige indkomster kan have perioder
med ledighed. Dertil kommer, at dagpenge ikke er en individuel ydelse, som ikke
modregnes for partnerens indkomst. Dette medfører, at dagpengemodtageren kan
være placeret relativt højt i indkomstfordelingen som følge af deling af indkomst
inden for husstanden. Således har 5 pct. af de berørte af en forhøjelse af den
maksimale dagpengesats en samlet indkomst, der placerer dem i 10.
indkomstdecil. De berørte af en forhøjelse af den maksimale dagpengesats er dog
overrepræsenteret i 2.-6. indkomst.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om virkningen på de offentlige finanser ved et løft i den maksimale årlige dagpengesats på hhv. 5.000 kr., 7.500 kr., 10.000 kr., 12.500 kr. og 15.000 kr., til finansministeren
2340908_0005.png
Side 5 af 6
Tabel 4
Umidelbar gevinst af en forhøjelse af den maksimale dagpengesats for befolkningen fordelt på
indkomstdeciler
Indkomstdecil
5.
6.
Hele
bef.
1.
Forhøjelse med 5.000 kr.
Gevinst i kr. i 2021-niveau
I pct. af disponibel indkomst
Forhøjelse med 7.500 kr.
Gevinst i kr. i 2021-niveau
I pct. af disponibel indkomst
Forhøjelse med 10.000 kr.
Gevinst i kr. i 2021-niveau
I pct. af disponibel indkomst
Forhøjelse med 12.500 kr.
Gevinst i kr. i 2021-niveau
I pct. af disponibel indkomst
Forhøjelse med 15.000 kr.
Gevinst i kr. i 2021-niveau
I pct. af disponibel indkomst
107
0,14
90
0,12
72
0,10
54
0,07
36
0,05
2.
3.
4.
7.
8.
9.
10.
65
0,05
44
0,03
44
0,03
40
0,02
36
0,02
33
0,02
28
0,01
23
0,01
16
0,00
36
0,02
96
0,08
66
0,05
65
0,04
59
0,04
54
0,03
49
0,02
41
0,02
34
0,01
24
0,01
54
0,03
127
0,10
87
0,06
86
0,06
78
0,05
71
0,04
64
0,03
54
0,02
45
0,02
32
0,01
72
0,03
158
0,13
108
0,08
106
0,07
97
0,06
88
0,05
80
0,04
68
0,03
57
0,02
40
0,01
89
0,04
188
0,15
128
0,09
126
0,08
116
0,07
105
0,06
95
0,05
81
0,03
68
0,02
47
0,01
106
0,05
Fordeling af de berørte, pct.
9
13
11
12
12
11
10
9
7
5
100
Anm.: Befolkningen er inddelt i indkomstdeciler efter deres familieækvivalerede disponible indkomst. Gevinsten i
kroner er opgjort for personerne uden ækvivalering.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.
En forhøjelse af den maksimale dagpengesats bidrager til en reduktion i de op-
gjorte indkomstforskelle. For forhøjelserne op til 10.000 kr. udgør reduktionen i
indkomstforskellene omkring 0,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, mens
forhøjelserne på 12.500 og 15.000 kr. bidrager til en reduktion på omkring 0,02
pct.-point,
jf. tabel 5.
Tabel 5
Fordelingsvirkning af en forhøjelse af den maksimale dagpengesats målt ved Gini-koefficienten
Forhøjelse af den maksimale dagpengesats, kr. pr. år
7.500
10.000
12.500
15.000
-0,01
-0,01
-0,02
-0,02
5.000
Ændring i Gini-koefficient,
pct.point
-0,01
Anm.: Der indgår alene effekten af virkninger på udgifterne til dagpenge (efter skat) og ikke fra øvrige områder (fx
efterløn og kontingent til a-kasse), som er bundet på dagpengesatsen.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.
Med venlig hilsen
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om virkningen på de offentlige finanser ved et løft i den maksimale årlige dagpengesats på hhv. 5.000 kr., 7.500 kr., 10.000 kr., 12.500 kr. og 15.000 kr., til finansministeren
Side 6 af 6
Nicolai Wammen
Finansminister