ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 651: Spm. om, hvor længe der i Erhvervsministeriet eller Skatteministeriet har været viden om, at fejlagtige opkrævninger i Danske Bank har fundet sted siden 2004, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Erhvervsudvalget 2019-20

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 560

Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

1. oktober 2020

Samråd i ERU den 1. oktober 2020

–

Spørgsmål W-Z stillet efter øn-

ske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Indledning:



Tak for invitationen til samrådet.



Inden jeg besvarer de konkrete spørgsmål, der er stillet,

vil jeg understrege, at det efter min opfattelse er en alvor-

lig sag, at Danmarks største bank ikke har haft styr på sine

gældsinddrivelsessystemer.



En bank opkræver hver dag penge fra dens kunder i form

af afdrag, gebyrer, renter med videre. Og det er bankens

klare ansvar at sørge for, at de beløb, den opkræver, er

rigtige.



Som kunde i en bank skal man trygt kunne stole på, at

banken har styr på sine krav, og ikke opkræver mere end

det, den har ret til.



Det er en hel afgørende forudsætning for, at vi som kunder

kan have tillid til vores banker.



Jeg mener derfor, at det er afgørende, at Danske Bank får

styr på de systemmæssige problemer, og får ryddet op i

forhold til de berørte kunder, så de selvfølgelig får fuld

kompensation.



Sagen hører under Finanstilsynets tilsynsvirksomhed og

jeg er i den forbindelse tilfreds med, at Finanstilsynet nu

har konkluderet, at banken har handlet i strid med god

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 651: Spm. om, hvor længe der i Erhvervsministeriet eller Skatteministeriet har været viden om, at fejlagtige opkrævninger i Danske Bank har fundet sted siden 2004, til erhvervsministeren

2/14

skik ved i en længere periode at have brugt et gældsind-

drivelsessystem med fejl, og at der er inddrevet gæld, ban-

ken ikke havde ret til, og at de kunder, der er berørt af

sagen ikke er informeret.



Banken har derfor fået to påbud, der skal sikre, at banken

ikke opkræver gæld, den ikke har krav på, og at banken

informerer hver enkelt kunde, der måtte være berørt af

denne sag.



Banken har også fået to påbud, der skal sikre, at banken

sørger for fremadrettet ikke at indkræve gæld, hvis der

konstateres fejl i gældsinddrivelsen.



Låner man penge ud, så skal man selvfølgelig have fuld-

stændig styr på det. Og vælger man at have det systemun-

derstøttet - som jeg synes er helt fornuftigt

–

så har man

selvfølgelig også ansvar for at systemet virker.



Jeg vil nu besvare de fire samrådsspørgsmål.

Ad spørgsmål W:

(Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang Danske Bank har været

forpligtet til at orientere Finanstilsynet eller andre myndigheder om, at ban-

ken har opkrævet inkassogæld hos sine kunder på et forkert og uretmæssigt

grundlag, og herunder oplyse, hvornår Danske Bank har orienteret Finans-

tilsynet eller andre myndigheder om sagen, ligesom der anmodes om mini-

sterens vurdering af, om der er behov for en stramning af reglerne for at

understrege, at et pengeinstitut i et sådant tilfælde har en oplysningsforplig-

telse. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvornår Erhvervsministeriet og

ministeren første gang blev bekendt med sagen.)



Det første spørgsmål

–

som hedder spørgsmål W

–

går på,

i hvilket omfang Danske Bank har været forpligtet til at

orientere Finanstilsynet eller andre myndigheder om fej-

lene i bankens gældsinddrivelse, herunder hvornår Dan-

ske Bank orienterede Finanstilsynet og andre myndighe-

der om sagen. Endvidere ønskes det oplyst, hvornår jeg

som minister blev bekendt med sagen.

3/14



En bank er underlagt en række indberetningsforpligtelser

som led i Finanstilsynets generelle tilsyn med bankens

drift.



Bankerne er underlagt et krav om at indberette oplysnin-

ger til Finanstilsynet på eget initiativ, hvis oplysningerne

er af afgørende betydning for bankens fortsatte drift. Det

omfatter f.eks. den situation, hvor en bank er ved at

komme i økonomiske vanskeligheder på grund af store

tab, der truer bankens likviditet.



Siden 10. januar i år har bankerne desuden været forplig-

tet til af egen drift og hurtigst muligt at give Finanstilsynet

oplysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstil-

synets tilsyn. Bankerne skal altså selv henvende sig, når

der er tale om oplysninger som kan have interesse for Fi-

nanstilsynet.



Den nye lovregel sikrer, at bankerne udviser åbenhed og

samarbejdsvilje over for Finanstilsynet.



Det er et nyt krav, og Danske Bank har derfor ikke i det

meste af perioden, hvor nærværende sag har stået på, væ-

ret forpligtet til at give Finanstilsynet oplysninger om sa-

gen af egen drift efter denne bestemmelse.



Bankerne er også underlagt et lovkrav om, at de skal be-

rigtige tidligere meddelte oplysninger til Finanstilsynet,

hvis de senere finder ud af, at oplysningerne er ukorrekte

eller misvisende.



Ved siden af den generelle oplysningspligt og pligten til

at berigtige oplysninger er Danske Bank, som et af de

store såkaldte SIFI-institutter, også pålagt yderligere in-

formationsforpligtelser over for Finanstilsynet.

4/14



Som SIFI skal banken løbende indsende alt materiale til

Finanstilsynet til brug for tilsynet med banken.



Ledelsesbekendtgørelsen forpligter ligeledes banken til at

orientere Finanstilsynet om væsentlige operationelle tabs-

hændelser. Det var baggrunden for, at Danske Bank kon-

taktede Finanstilsynet i maj 2019.



En operationel tabshændelse er en begivenhed, der kan el-

ler vil medføre tab på grund af systemfejl, menneskelige

fejl eller mangelfulde interne procedurer.



Der gælder altså i dag en omfangsrig pligt til at informere

Finanstilsynet, bl.a. som følge af, at vi allerede har stram-

met reguleringen på dette område.



I forhold til den del af spørgsmålet som vedrører, hvornår

Danske Bank orienterede Finanstilsynet, har Finanstilsy-

net oplyst, at Danske Bank første gang orienterede tilsynet

om problemer med bankens gældsinddrivelsessystem den

6. juni 2019.



Orienteringen handlede på det tidspunkt om, at banken

vurderede, at problemet var væsentlig mindre end ved de

vurderinger, der senere er kommet frem.



Banken oplyste samtidig, at den var i gang med detalje-

rede analyser, herunder at den ville udsende information

og udbetale kompensation til de berørte kunder.



Finanstilsynet var herefter i løbende dialog med banken.



Banken orienterede den 31. oktober 2019 Finanstilsynet

om eskaleringen af sagens omfang og om de yderligere

tiltag og undersøgelser, som banken iværksatte.



Finanstilsynet lagde i takt med eskaleringen af sagens om-

fang vægt på, at banken også undersøgte, hvordan den

5/14

havde håndteret sagen ledelsesmæssigt. Banken oriente-

rede Finanstilsynet om undersøgelser, som den iværksatte

på dette område.



Finanstilsynet har orienteret mig om, at banken iværksatte

en undersøgelse, der skulle afdække præcis, hvilke kunder

der var berørt, samt sikre, at de blev kompenseret.



Desuden oplyser Finanstilsynet, at de forstod det sådan, at

banken havde sikret, at der via manuelle kontroller var

rettet op på fejlene i systemet, så der ikke længere gik for-

kerte opkrævninger ud.



Finanstilsynet vurderede på den baggrund, at der ikke var

tale om overtrædelse af god skik-reglerne i sagen.



Danske Bank sendte yderligere en orientering til Finans-

tilsynet i 31. januar 2020 med en status på bankens under-

søgelser.



Finanstilsynet bad desuden den 31. august 2020

–

på min

foranledning

–

Danske Bank om en redegørelse for forlø-

bet med de konstaterede fejl i bankens gældsinddrivelses-

system, med henblik på at afdække, hvordan banken har

grebet problemerne an, og hvordan banken vil rydde op

efter de konstaterede fejl.



I forlængelse heraf blev der den 4. september afholdt et

møde mellem Finanstilsynet og Danske Bank, hvor det

blev konstateret, at Finanstilsynet havde misforstået Dan-

ske Banks hidtidige oplysninger om håndteringen af sa-

gen, idet banken ikke

–

i modsætningen til hvad der var

Finanstilsynets opfattelse

–

havde sikret sig, at

ingen

kun-

der blev opkrævet uretmæssigt.



Danske Bank havde alene sikret sig, at

nye

kunder i inkas-

soafdelingen blev opkrævet korrekt, idet de blev kontrol-

leret manuelt.

6/14



Jeg vil gerne slå fast, at jeg anser det som utilfredsstil-

lende og en fejl, at Finanstilsynet misforstod bankens op-

lysninger om, hvorvidt banken havde sat en effektiv stop-

per for den uretmæssige opkrævning. Det burde ikke

kunne ske. Det udtaler jeg derfor min kritik af i dag.



Misforståelsen betød, at Finanstilsynet ikke allerede i

2019 gav banken påbuddene om at standse inddrivelsen

af gæld for alle eksisterende kunder i bankens inkassoaf-

deling og at informere alle kunder, som banken havde

identificeret som værende berørt.



Finanstilsynet har overfor mig klart tilkendegivet, at tilsy-

net er i gang med at evaluere sagen, så en lignende situa-

tion ikke skal opstå igen.



Finanstilsynet har den 21. september truffet afgørelse i

god skik sagen og har udtalt kritik af Danske Banks hånd-

tering af de konstaterede fejl i bankens gældsinddrivelse.



Danske Bank har fået fire påbud, der skal sikre, at banken

stopper med at foretage uretmæssig gældsinddrivelse og

sørge for, at alle berørte kunder bliver informeret indivi-

duelt om sagen.



Når Finanstilsynet har modtaget Danske Banks underret-

ning om efterlevelse af påbuddene, vil Finanstilsynet vur-

dere, om det er relevant at iværksætte en uvildig undersø-

gelse eller indsætte sagkyndige til at følge banken i en pe-

riode.



Det er i sidste ende Finanstilsynets bestyrelse, der skal

træffe beslutning om en uvildig undersøgelse eller brug af

sagkyndige.

7/14



Jeg blev orienteret om sagen den 28. august i år på bag-

grund af en orientering fra Finanstilsynet som Erhvervs-

ministeriets departement fik sent d. 27. august.



Jeg kan også oplyse, at en direktør i Erhvervsministeriet i

dennes egenskab af

observatør

i Finanstilsynets besty-

relse blev kort og fortroligt orienteret i forbindelse med et

møde den 13. juli 2020. En orientering, som altså på det

tidspunkt, var med udgangspunkt i Finanstilsynets misfor-

stået opfattelse af bankens håndtering af fremtidige op-

krævninger.



Erhvervsministeriets observatør i Finanstilsynets besty-

relse er omfattet af samme tavshedspligt som de øvrige

bestyrelsesmedlemmer i henhold til lovgivningen, og må

derfor ikke videregive oplysninger om tilsynsaktiviteter.



Det er også vigtigt for mig at slå fast i dag, at jeg ikke

anser sagen som afsluttet eller lukket. Finanstilsynet vil

følge op på, at banken retter ind efter de påbud Finanstil-

synet har givet. Denne opfølgning slutter først, når ban-

ken har udbetalt kompensation til alle berørte kunder.



Jeg vil også gerne understrege, at hvis nye oplysninger

måtte afsløre og dokumentere, at Finanstilsynet er blevet

vildledt eller misinformeret i sagen, så vil det selvfølgelig

få konsekvens.



Straffen, hvis en virksomhed har vildledt eller misinfor-

meret Finanstilsynet, er bøde eller fængsel op til 4 måne-

der.



Afslutningsvist kan jeg oplyse, at Skatteministeriet har

oplyst, at Danske Bank første gang rettede henvendelse til

Skattestyrelsen den 6. november 2019 og oplyste om, at

banken havde konstateret datakvalitetsudfordringer i ban-

kens gældsinddrivelsessystem.

8/14



Det kan have betydning for korrektheden af indberetnin-

ger til Skattestyrelsen, og Skattestyrelsen og Danske Bank

har derfor siden været i dialog om at afklare konsekven-

serne heraf.

Ad spørgsmål X:

(Ministeren bedes redegøre for, om Finanstilsynet og/eller andre myndig-

heder efter gældende regler har haft mulighed for/været forpligtede til at

føre tilsyn med, at Danske Banks opkrævning af gæld hos sine kunder skete

på et korrekt grundlag, og i bekræftende fald i hvilket omfang Finanstilsy-

net eller andre myndigheder har udført et sådant tilsyn med Danske Bank

og resultatet heraf

–

eller om der er behov for en ændring af reglerne for at

sikre, at Finanstilsynet og evt. andre relevante myndigheder fremadrettet

får mulighed for og forpligtes til at føre tilsyn med, at pengeinstitutter (og

inkassovirksomheder) opkræver gæld hos deres kunder på et korrekt grund-

lag.)



I samrådsspørgsmål X bliver der spurgt, om Finanstilsy-

net eller andre myndigheder har været forpligtede til at

føre tilsyn med bankens gældsinddrivelse, og hvorvidt

der i så fald er udført et sådan tilsyn. Endvidere spørges

der til, om denne sag giver anledning til at ændre reglerne

for sikre et tilsyn med bankernes gældsinddrivelse.



I den sammenhæng skal det bemærkes, at Finanstilsynet

fører et risikobaseret tilsyn.



Det indebærer, at Finanstilsynets indsats primært er rettet

imod områder, hvor sandsynligheden for tab er størst, og

hvor de mulige tab er størst. Og dermed områder med de

alvorligste konsekvenser for det enkelte institut og den fi-

nansielle stabilitet.



På andre områder er Finanstilsynets indsats afhængig af

de finansielle virksomheders pligt til at orientere Finans-

tilsynet, hvis områder i deres virksomhed udvikler sig til

at være væsentlige for virksomhedens fortsatte drift eller

væsentlige for Finanstilsynets tilsyn med virksomheden.

9/14



Pligten til af egen drift at orientere Finanstilsynet om for-

hold, der er væsentlige for Finanstilsynets virksomhed

trådte som jeg nævnt tidligere i talen i kraft den 10. januar

i år, hvorimod pligten til at oplyse Finanstilsynet om for-

hold, der er afgørende for den fortsatte drift, har været

gældende i mange år.



På god skik-området betyder det risikobaserede tilsyn, at

Finanstilsynet vurderer om der er informationer som ek-

sempelvis klager fra kunder, oplysninger fra bankerne

selv eller sager i pressen, som skal undersøges nærmere.



Disse undersøgelser kan enten tage udgangspunkt i selv-

stændige undersøgelser af det enkelte selskab eller indgå

som led i større undersøgelsessager, hvor flere selskaber

er involveret.



Når der er en indikation af, at adfærden ikke er i overens-

stemmelse med god skik følger Finanstilsynet selvsagt op.



Erhvervsministeriet har oplyst mig, at man ikke har kend-

skab til, at andre myndigheder er forpligtiget til at føre

tilsyn med inddrivelse af gæld.



Det kan for fuldstændighedens skyld nævnes, at der fin-

des særskilte regler for inkassovirksomheder, der på

vegne af andre virksomheder, herunder banker, inddriver

gæld.



Disse virksomheder er reguleret af regler under Justitsmi-

nisteriet, herunder regler om at overholde god inkasso-

skik.



I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der i fremtiden skal

føres tilsyn med, at bankens opkrævninger er sket på et

korrekt grundlag, kan Finanstilsynet i dag undersøge en

10/14

banks inkassoprocedurer i forbindelse med en ordinær in-

spektion.



Hidtil har Finanstilsynet ud fra en risikobetragtning vur-

deret, at der ikke var behov for et intensivt tilsynsmæssigt

fokus på dette område.



Man skal huske på, at det må og skal være banken, der

sikrer sig, at dens gældinddrivelse er korrekt, og det

bør

ske uden, at Finanstilsynet løbende skal holde øje med

det.



Det hænger også sammen med det faktum, at der i dag

gælder regler om indberetning til Finanstilsynet og regler

om compliance i bankerne, som forpligter bankerne til at

indberette eventuelle fejl til tilsynet.



Samtidig vil jeg understrege, at god skik reglerne allerede

i dag rummer en pligt til at man får rettet op på konstate-

rede fejl, så snart de bliver opdaget, samt at sørge for at

informere sine kunder i det nødvendige omfang.



Det har Finanstilsynet som nævnt også givet Danske Bank

fire påbud for ikke at have overholdt.



Jeg er i sagens natur indstillet på at drøfte om der er behov

for yderligere tiltag. Det får vi et endnu bedre grundlag

for at drøfte på, når Finanstilsynet har undersøgt, om der

er tilsvarende problemer i andre banker

–

og der i givet

fald er tale om et mere generelt problem med kundehånd-

teringen på tværs af bankerne. Det arbejde er vi i gang

med lige nu.



Det er selvfølgelig helt afgørende at sikre, at bankerne har

styr på deres inkassosystemer og

–procedurer.

Ad spørgsmål Y:

11/14

(Ministeren bedes redegøre for, hvilke regler en bank kan have overtrådt

ved igennem mange år at have været vidende om fejl i bankens systemer,

som indebærer, at gæld er blevet inddrevet på et ukorrekt og uretmæssigt

grundlag hos deres kunder - og hvilke sanktioner banken kan blive mødt

med som følge heraf.)



I spørgsmål Y ønskes det oplyst, hvilke regler en bank kan

have overtrådt ved i mange år at have kendskab til system-

fejl, der har ført til gældsinddrivelse på et uretmæssigt

grundlag. Endvidere ønskes det oplyst, hvilke sanktioner

en bank i givet fald kan blive mødt med.



En bank er efter reglen om god skik i § 43 i lov om finan-

siel virksomhed forpligtet til at handle i overensstem-

melse med redelig forretningspraksis og god skik på om-

rådet, og dermed til at opføre sig redeligt og loyalt over

for dens kunder.



Denne generelle pligt rummer naturligt en pligt til kun at

opkræve penge fra bankens kunder, hvis banken er beret-

tiget hertil.



En bank, der gennem en årrække har været vidende om

fejl i et system, og som ikke har sørget for at stoppe fej-

lene samt informeret og kompenseret kunderne har hand-

let i strid med god skik.



En overtrædelse af god skik reglerne kan føre til et påbud

fra Finanstilsynet med henblik på at sørge for at bringe

forholdene i orden.



Finanstilsynet har som bekendt den 21. september truffet

afgørelse i dens god skik undersøgelse af Danske Banks

håndtering af de konstaterede fejl i bankens gældsinddri-

velsessystem og givet banken de nævnte fire påbud.



Hvis et påbud ikke efterleves, vil der blive tale om et straf-

feretligt ansvar i form af bøder.

12/14



Overtrædelse af god skik reglerne kan desuden føre til, at

en bank bliver erstatningsansvarlig efter de almindelige

regler herom.



En finansiel virksomhed er desuden efter § 71 i lov om

finansiel virksomhed forpligtet til at have effektiv virk-

somhedsstyring, herunder blandt andet en god administra-

tiv og regnskabsmæssig praksis, fyldestgørende interne

kontrolprocedurer og betryggende kontrol og sikringsfor-

anstaltninger på IT-området.



En virksomhed skal med andre ord have orden i sine sa-

ger.



Finanstilsynet påser overholdelsen af § 71. Overtrædelse

af bestemmelsen kan straffes med bøde.



Ledelsesbekendtgørelsen stiller også krav til virksomhe-

dens IT-sikkerhedspolitik, som direktionen skal sikre ef-

terlevelse af.



Overtrædelse af bekendtgørelsen kan sanktioneres med

bøde.



Bankerne er forpligtet til af egen drift at orientere Finans-

tilsynet om forhold, der er afgørende for bankens fortsatte

drift eller af væsentlig betydning for Finanstilsynets til-

syn.



Bankerne skal også sørge for at berigtige oplysninger, der

tidligere er givet til Finanstilsynet, hvis banken senere fin-

der ud af, at oplysningerne er ukorrekte eller misvisende.



Hvis man overtræder disse pligter kan man straffes med

bøde eller fængsel.

13/14



Danske Banks advokater har desuden peget på, at Danske

Bank kan have overtrådt skattelovgivningen grundet fejl-

agtige indberetninger af kunders gældsforpligtigelser,

samt databeskyttelsesforordningen. Det fremgår af den

offentliggjorte redegørelse banken har udarbejdet.



Det er op til henholdsvis skattemyndighederne og Data-

tilsynet at vurdere de konkrete sager.

Ad spørgsmål Z:

(Mener ministeren, at der

–

i lyset af, at Danmarks største bank, Danske

Bank, igennem mange år har inddrevet inkassogæld på forkert grundlag

hos deres kunder, uden at dette tilsyneladende er blevet opdaget af myn-

digheder og kunder - er grundlag for at undersøge mere generelt, om pen-

geinstitutter (og inkassovirksomheder) inddriver inkassogæld på et korrekt

og retmæssigt grundlag, og om der er behov for at sikre et fremtidigt grun-

digere tilsyn med, at opkrævning af inkassogæld sker på korrekt og ret-

mæssigt grundlag, jf. at der må antages at være mange sårbare borgere

blandt de, som får inddrevet inkassogæld, og som kan have vanskeligt ved

at gennemskue deres retsstilling.)



Og så kommer vi til spørgsmål Z, der angår, hvorvidt der

er grundlag for at undersøge mere generelt, om pengein-

stitutter (og inkassovirksomheder) inddriver inkassogæld

på et korrekt og retmæssigt grundlag.



Finanstilsynet er som nævnt i gang med at undersøge om

de andre store SIFI-banker har haft tilsvarende problemer.

Denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet, og jeg vil

selvfølgelig sørge for, at erhvervsordførerne orienteres

om resultaterne af denne undersøgelse



Finanstilsynet har oplyst, at man ikke har fået henvendel-

ser fra forbrugere, advokater, domstole eller andre om fejl

i gældsinddrivelsen i Danske Bank eller andre banker, før

sagen om Danske Bank kom frem i medierne. På den bag-

grund har der ikke været anledning til at antage, at der var

problemer på dette område.

14/14



Som nævnt er det min opfattelse, at bankerne har et klart

ansvar for at have styr på de penge, de inddriver fra kun-

derne, og at kunderne bør have tillid til, at de opkrævnin-

ger de får fra banken er korrekte.



Den finansielle regulering indeholder regler, der under-

støtte at bankerne lever op til det ansvar.



Og så er bankerne forpligtet til at underrette Finanstilsy-

net, hvis de bliver opmærksom på operationelle fejl i de-

res systemer. Disse forpligtelser er blevet skærpet de se-

nere år.



Hvis det viser sig, at der er tale om et mere udbredt pro-

blem, at bankerne ikke har styr på inddrivelsen af gæld fra

deres kunder, er jeg som nævnt indstillet på at drøfte be-

hovet for mulige tiltag, så vi får sikret at bankerne lever

op til deres samfundsansvar og forbrugerne kan have tillid

til deres bank.



I forhold til spørgsmålet om der er behov for et ændringer

i tilsynet med inkassovirksomheder vil jeg henvise til

justitsministeren.



Tak for ordet.