BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om ministerens holdning til at bruge muhammedtegninger i undervisningen i folkeskolen, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Åbent samråd

–

BUU alm. del samrådsspørgsmål E om holdning til an-

vendelse af den generelle brug af muhammedtegninger i undervisningen i

folkeskolen, herunder udarbejdelse af undervisningsforløb til emu.dk.

Samrådstale om Muhammed-tegninger i undervisningen

Børne- og Undervisningsudvalget

5 min

Torsdag d 26. november kl 10.15-11.15 i Landstingssalen i Folketinget

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om ministerens holdning til at bruge muhammedtegninger i undervisningen i folkeskolen, til børne- og undervisningsministeren

Disposition

Indledning

Muhammedtegningerne i udlandet og i Danmark

Muhammedtegninger som del af undervisningen i folkeskolen

Materialer på emu.dk

Afslutning

1. Indledning



En række af Børne- og Undervisningsudvalgets medlemmer har bedt mig om at

redegøre for regeringens holdning til brugen af muhammedtegningerne i under-

visningen i folkeskolen. Samt at redegøre for, om regeringen vil tage initiativ

til, at der bliver udarbejdet et undervisningsforløb, som kan inspirere og hjælpe

lærerne, så de kan planlægge et forløb om Tegningesagen.



2. Muhammedtegningerne i udlandet og i Danmark



Jeg synes, at det rejser en vigtig debat, og den er

–

fuldstændig som ordføreren

siger

–

opstået i kølvandet på det forfærdelige drab på skolelæreren Samuel

Paty. Han blev myrdet i en forstad til Paris af en radikaliseret mand, fordi han i

sin undervisning havde vist tegninger af Muhammed.



Regeringen tager

–

ligesom I, der er til stede her

–

stærkt afstand fra drabet, og

udtrykker vores dybeste sympati med ofret og hans familie, det franske folk og

den franske regering.



Ytringsfriheden er en helt grundlæggende værdi i et demokratisk samfund. Vi

hverken kan eller vil acceptere, at islamister gennem terrorhandlinger truer vo-

res demokratiske rettigheder og værdier.



Vi kan ikke

–

og vi vil ikke

–

acceptere, at lærere bliver truet i deres undervis-

ning i folkeskolen, i forbindelse med deres valg af undervisningsmaterialer.



Derfor ser regeringen i øjeblikket på, hvordan vi kan skærpe straffen for trusler,

der skal forhindre andre i at ytre sig og deltage i den demokratiske debat. Den

beskyttelse af blandt andet lærerne er efter vores mening helt fundamental.



Regeringen har en meget klar holdning til det, hvis nogen forsøger at true lærerne

til at træffe bestemte valg i denne sammenhæng og i øvrigt alle andre sammen-

hænge.



Det er og må aldrig være et problem, at lærere vælger bestemte typer af under-

visningsmaterialer i deres undervisning. Problemet er derimod, at der er nogle,

som bruger vold og trusler om vold til at forsøge at begrænse vores ytringsfri-

hed og den fundamentale ret til at undervise i de ting, man vil i et klasselokale.

Det må vi aldrig acceptere som samfund.



Det er klart, at hvis man som lærer bliver mødt af trusler, skal man melde det

til politiet. Man har ret til beskyttelse, hvis man bliver udsat for trusler og der

vil politiet gøre alt, hvad de kan for at værne om borgernes sikkerhed og lærer-

nes mulighed for at være trygge i deres arbejde.

3. Muhammedtegninger som del af undervisningen i folkesko-

len



Jeres spørgsmål har to elementer. Det første er principielt og handler om, hvor

meget vi fra Christiansborg skal fastsætte af krav til indholdet i undervisnin-

gen. Det andet er praktisk og didaktisk og handler om, hvordan vi bistår læ-

rerne med at håndtere svære emner i deres undervisning.



I forhold til det første

–

som der jo har været en hel del debat om

–

er det en del

af kernen af vores folkeskole, at undervisningen skal omfatte demokrati og fri-

hedsrettigheder. At der skal være en balance i undervisningen i øvrigt. Der er

gange, jeg som minister har været inde og blande mig

–

blandt andet i forbin-

delse med det der hed Adam og Eva, hvor man på nogle privatskoler havde

valgt undervisningsmateriale, som kunne give en ide om, at man var ubalance-

ret i sin undervisning. Så det, der er tradition for i Danmark, er, at vi ikke blan-

der os fra samfundets side, med mindre der er en ubalance i den måde, man går

til undervisningen på.



Tegningesagen kan som en væsentlig begivenhed i dansk historie indgå som en

naturlig del af den undervisning. Men ligesom en række andre store historiske

begivenheder som fx krystalnatten, vores indtræden i EF i 1972 og finanskri-

sen, så

behøver

den ikke at indgå. Altså vi har ikke på den måde et pensum i

forhold til, hvad der

skal

indgå i undervisningen. Det er traditionen i den dan-

ske folkeskole.



Og om man

–

som del af sin gennemgang af Tegningesagen

–

vælger at vise

tegningerne eller ej, er også i praksis op til den enkelte lærer.



I Danmark er det nemlig den enkelte skoles bestyrelse, der fastlægger princip-

perne for undervisningen, og det er den enkelte lærer, som inden for de rammer

udvælger det materiale, de mener bedst understøtter undervisningen. Det er et

fagligt valg, og det er et valg, lærere træffer hver dag. Sådan har det været i

mange år, og sådan skal det blive ved med at være. Den frihed er ret fundamen-

tal, hvis man spørger mig.



Regeringen kommer derfor ikke til at blande sig i, hvilket materiale lærerne

vælger at bruge.



Det er også grunden til, at jeg har været tilbageholdende med at blande mig i

diskussionen om denne sag i pressen. Det handler ikke om, hvad jeg mener,

man bør eller ikke bør gøre ude på skolerne. En undervisningsminister skal, ef-

ter min mening, være meget påpasselig med at komme med udtalelser, der af

skolerne kan tolkes som en instruks i at undervise i det ene eller undervise i det

andet. Det er op til skolerne og lærerne selv.



Vores undervisningssystem bygger på lærernes ret til fagligt at bedømme, hvil-

ken undervisning der gavner deres elevgruppe

–

under skolebestyrelsens an-

svar. Og den frihed tager jeg faktisk ret alvorligt.

4. Undervisningsforløb på Emu’en



Det andet ben i jeres spørgsmål handler om, hvordan lærerne bistås til at be-

handle svære emner i deres undervisning.



I spørger direkte til, om jeg vil få udarbejdet et undervisningsforløb til lærings-

portalen emu.dk, som kan inspirere og hjælpe lærerne til at planlægge et forløb

om Tegningesagen.



Først og fremmest vil jeg slå fast, at Emu’ens

overordnede formål

er at styrke

spredning af viden og god praksis samt fremme refleksion over egen praksis

blandt lærere og ledere.



Sidste år blev Emu’en relanceret i et nyt format, og i den forbindelse blev an-

tallet af materialer på portalen reduceret væsentligt. Den nye Emu præsenterer

primært inspirationsmaterialer som er videns- og forskningsbaserede eller af-

prøvede i praksis.



Der findes stadig enkelte forløb på den nye Emu, men det er generelle forløb,

der giver overordnede ideer til, hvordan man for eksempel kan arbejde ud fra et

kompetenceområde, en bestemt metode mv. Det er ikke længere i så høj grad

indholdsforløb. Og der er derfor ikke fokus på at gennemgå konkrete historiske

begivenheder. For bare at tage nogle eksempler er der

på Emu’en

ikke

forløb

om ellers relativt centrale ting i den danske historie som for eksempel Jyske

Lov, Første Verdenskrig eller Ungdomsoprøret. Begivenheder som ellers alle

kan være relevante at inddrage i undervisningen.

Men netop fordi Emu’en har

den karakter, den har, betyder det, at det ikke er tænkt at være her, man finder

konkrete undervisningsforløb i konkrete ting.



I Danmark har vi tradition for, at undervisningsmaterialer laves af forlag på et

frit marked eller af andre aktører. Det kan fx være Sex & Samfund, det kan

være vidensmiljøer som Astra eller tilsvarende

–

og nogen gange også af læ-

rerne selv.



Derfor har jeg heller ikke tænkt mig at få udarbejdet undervisningsmateriale

om Tegningesagen til Emu’en. Emu’en er ikke en pendant til de forlag, der ud-

arbejder undervisningsmaterialer i Danmark.



Jeg kan dog oplyse, at ministeriet er i færd med at producere artikler til Emu.dk

med inspiration til lærerne om, hvordan de kan undervise i og håndtere kontro-

versielle emner. Artiklerne er generelle vejledninger og omhandler altså ikke

specifikke emner. De peger på brugbare aktiviteter, metoder og tilgange og

henviser til materialer, der allerede findes på bl.a. Emu’en.



Det er selvfølgelig vigtigt at klæde lærerne ordentligt på, så de kan hjælpe ele-

verne med at føre en oplyst og civiliseret debat om svære emner, der kan være

endog meget personlige for nogen af eleverne.

6. Afrunding



De danske skoler gør et vigtigt arbejde med at undervise og oplyse børn og

unge om demokrati og rettigheder.



Jeg er sikker på, at den genopblussede debat om tegningerne giver anledning til

mange faglige overvejelser på landets skoler. Også overvejelser om, hvorvidt

Tegningesagen indgår i undervisningen, og hvordan den inddrages, så det

fremmer alle elevers læring og refleksion.



Jeg har stor tiltro til, at vores lærere løfter den opgave.