BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om, hvad regeringen har foretaget sig i sagen om Havregården kostskole, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Åbent samråd

–

BUU alm. del samrådsspørgsmål F om tilsynsforløbet

med Havregården Kostskole, herunder samarbejdet mellem STUK, Soci-

altilsyn Hovedstaden og Arbejdstilsynet, samt hvad regeringen vil gøre

fremadrettet for at sikre, at der ikke sker noget tilsvarende igen.

Samrådstale

Børne- og Undervisningsudvalget

5 min.

Onsdag den 25. november 2020, kl. 10.00-11.00, i lokale 2-133 i FT

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om, hvad regeringen har foretaget sig i sagen om Havregården kostskole, til børne- og undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Sagsforløbet

3. Fremadrettede tiltag

4. Afslutning

1. Indledning



Der kan godt afsættes en klokketime mere i lyset af det sene tidspunkt, som ud-

valget har fået materialet. Jeg stiller gerne op til et nyt samråd, hvilket er sær-

deles rimeligt her.



Jeg kan helt klart svare og i enstavelsesord: Jeg er ikke tilfreds med tilsynenes

samarbejde og STUK’s indsats.



Der er to lag i den overordnede politiske debat om, hvordan tilsynene fungerer.

Jeg har haft den debat meget med fru Mai Mercado, da hun var socialminister.



Debat om siloerne mellem tilsynene, hvor det ene tilsyn ikke ved, hvad det an-

det tilsyn laver. Den ene hånd ved ikke, hvad den anden hånd gør. Det, mener

jeg, er en kæmpe katastrofe. Det er sådan i stort set alle forvaltninger, og den

her sag er et skolebogseksempel på det. Den ene silo ved ikke, hvad den anden

silo laver.



Der er en anden overordnet debat. Jeg mener, at der skal tilsyn til, men meget

mere end tilsyn. Og det var den debat, som jeg have med fru Mai Mercado.



Der skal det til, at det regelsæt, som der arbejdes efter til hverdag, bliver ander-

ledens. For Socialdemokratiet har vi været optaget af specialeplanlægning, og

det arbejde er sat i gang i Socialministeriet af socialministeren. Så man på den

baggrund kan få lavet en klarere inddeling af, hvilke børn man har med at gøre,

der sikrer, at de rette fagkundskaber er tilstede. Og at der er klarere samar-

bejdsaftaler med de kommuner, hvor børnene er hjemmehørende. Det er det,

jeg kalder driftsoverenskomster, men det kan også være i andre former.



Det har været kernen i hele debatten, og dér står jeg uforandret.



De redskaber er mindst lige så vigtige som at få tilsyn til at fungere. Så der er

to ting, der skal spille sammen for at danne et tættere sikkerhedsnet under børn

og unge.



Det var først et arbejde, som regeringen først kunne påbegynde, efter den fik

regeringsmagten, da den tidligere regering ikke var indstillet på den, hvilket

man så kan ærgre sig lidt over. Det er en mere overordnet debat.



Udvalget har anmodet om, at jeg redegør for, hvad regeringen har foretaget sig

i sagen om Havregården Kostskole, nye tiltag for at undgå gentagelse, om der

ligger lignende sager i tilsynssystemerne, min holdning til STUK’s håndtering

af tilsynet med skolen og forløbet af samarbejdet mellem de relevante tilsyns-

myndigheder.

2. Sagsforløbet



Lad mig slå det fast med syvtommer søm: Det, der er sket på Havregården

Kostskole, må ikke kunne ske. Er jeg overrasket? Nej, det er jeg ikke. Efter jeg

har været rigtig mange år på socialområdet, er jeg godt bekendt med de store

udfordringer, der er med de børn, der meget er udsatte i vores samfund. Det er

præcis på den baggrund, at regeringen har sat gang i et stykke arbejde med spe-

cialeplanlægning og på mit eget område med de interne skoler, som også rum-

mer anbragte børn. Jeg har sagt det så mange gange som socialordfører, og nu

gentager jeg det som undervisningsminister.



Hvis man har en følelse af i samfundet, at der er overstyring på folkeskoleom-

rådet og på gymnasieområdet, så skal man være klar over, at når man har at

gøre med socialt udsatte børn, så er der en eklatant understyring. Og det vil re-

geringen gerne forsøge at rette op. Det er mange årtiers undladelsessynder. Det

skal vi i gang med at rette op på.



Men der kan ikke herske tvivl. Det duer ikke, hvad der konkret er sket med

Havregården. Når vi har med udsatte børn og særligt med de anbragte børn at

gøre, så har de ikke nogen voksne, der kan råbe op på deres vegne. Derfor er

man nu i det her tilfælde i Havregårdens vold - og det langt mere end et dansk

gennemsnitligt middelklasse barn ville være det

–

for det barns forældre ville

råbe op, hvis forholdene ikke var i orden.



Det skærper min opmærksom på de problemstillinger, der skal tages hånd om.

Og også min kritik overfor bl.a. STUK, når der ikke er levet op til de ting, som

vi forventer af en styrelse.



Selvom flere myndigheder har ført tilsyn undervejs i forløbet, står vi tilbage

med en gruppe børn, der ikke har fået den omsorg, som de fortjener, og som

alle børn bør have krav på og ikke mindst i et samfund som vores, et velfærds-

samfund.



Jeg vil gerne starte med ansvarsfordelingen mellem STUK og socialtilsynet,

som også giver et indtryk af de siloer, som jeg har nævnt. Det tilsyn, som Sty-

relsen for Undervisning og Kvalitet varetager, omfatter navnlig de grundlæg-

gende krav i friskoleloven om, at skolens undervisning skal stå mål med, hvad

der almindeligvis kræves i folkeskolen, at skolen overholder frihed- og folke-

styrekravet og bestemmelser om skolernes økonomisk-administrative forhold.



Socialtilsynets driftsorienterede tilsyn har til formål at sikre, at sociale tilbud

har den fornødne generelle kvalitet til at håndtere den målgruppe, som de er

godkendt til. Det driftsorienterede tilsyn har både karakter af kontrol og kvali-

tetsudvikling. Dialogbaseret tilsyn. Tilsynet fører altså ikke bare kontrol, men

indgår i dialog med tilbuddene for at fastholde og udvikle kvaliteten i det en-

kelte tilbud.



Og de statslige tilsyn ikke er de eneste, der fører tilsyn med fri- og privatsko-

lerne. Den certificerede tilsynsførende har en række tilsynsopgaver, og kom-

munerne har det personrettede tilsyn med børn og unge, som er anbragt på sko-

ler, der er godkendt som anbringelsessted.



For bare at være konkret omkring, hvorfor jeg som socialordfører ofte har ud-

talt det som et problem, at den anbringende kommune kan befinde sig langt

væk fra det anbragte barn. Det kan der være gode grunde til. Nogle anbragte

børn kan have brug for at være langt væk fra forældrene, det kan der være en

pædagogisk pointe i.



Det indebærer, at det løbende og daglige kendskab til forholdene på de steder,

hvor man anbringer børnene daler, når de ligger flere hundrede kilometer væk

fra den anbringende kommune. Forvaltningsmæssigt er der ikke et link til ste-

det, og derfor er det vigtigt for Socialdemokratiet at have tættere samarbejdsaf-

taler.



Jeg blev orienteret om sagen med Havregården den 21. oktober 2020. Umid-

delbart efter bad jeg om en redegørelse fra Styrelsen for Undervisning og Kva-

litet, der, sammen med socialtilsynet, har ført tilsyn med stedet.



Som STUK påpeger i sin redegørelse, har STUK ikke rettidigt og resolut hånd-

teret sit tilsyn med skolen. Videre påpeger STUK, at samarbejdet med Social-

tilsyn Hovedstaden burde have været bedre. STUK har beklaget forløbet.



Ingen, heller ikke jeg, kan være tilfreds med forløbet.



Det skal dog nævnes, at STUK ikke har kendskab til, at den certificerede til-

synsførende eller kommunerne i deres personrettede tilsyn har haft bemærknin-

ger til skolens virksomhed.



STUK peger på, at det bør undersøges, om der kan være behov for at justere

lovgivningen for at understøtte en mere effektiv og betryggende tilsynsindsats.

Det er jeg i sagens natur enig i

–

og noget jeg vil se nærmere på.



Der er en del om ledelsen, som fx er uklar, og hvordan man griber ind, og evt.

om man kunne have gjort mere. Om det er praksis, eller der er behov for at

stramme, så er jeg indstillet på det.



I spørger til, om der ligger andre lignende sager i og på tværs af tilsynssyste-

merne. Her kan jeg oplyse, at der er i alt 7 fri- og privatskoler med kostafdeling

(inklusiv Havregården), som er godkendt som anbringelsessted. Derudover er

der tre efterskoler og en fri fagskole, som er godkendt som anbringelsessted.

Det har ikke groet i min baghave, at de skoler eksisterer, og det vil være de blå

partier, som jeg skal have med for at jeg kan lave ændringer.



Der er én fri- og privatskole med kostafdeling (Esrum Kostskole) godkendt

som anbringelsessted, hvor Socialtilsyn Hovedstaden har en igangværende til-

synssag. Det fremgår også af tillægsredegørelsen, som jeg har sendt til udval-

get. STUK har afholdt møde med socialtilsynet med henblik på koordination af

tilsynet. Endvidere har STUK været på et uanmeldt tilsynsbesøg den 18. no-

vember 2020 på Esrum Kostskole.



STUK’s fokus

på det uanmeldte tilsynsbesøg var især på de forhold, der frem-

gik af socialtilsynets rapport. STUK er pt. ved at vurdere, om der er anledning

til yderligere, herunder at sætte skolen i tilsyn, og indgår desuden i en tæt dia-

log med Socialtilsyn Hovedstaden om det videre forløb.



Styrelsen har oplyst til mig, at styrelsen ikke andre verserende tilsynssager med

skoler, som er godkendt som anbringelsessted. Dette fremgår også af tillægsre-

degørelsen, Der er heller ikke andre verserende tilsynssager med fri- og privat-

skoler, efterskoler og frie fagskoler, hvor STUK har modtaget henvendelser fra

andre myndigheder om bekymrende forhold.



Styrelsen har dog opmærksomhed på to efterskoler, Bornholms Efterskole og

Bindernæs Efterskoler, som ikke er godkendt som anbringelsessted, men har et

udfordret elevgrundlag, og der er tilgået STUK oplysninger, som vækker en vis

bekymring for elevernes tarv. Dette er også nævnt i tillægsredegørelsen. Det

kan vi vende tilbage til ved et senere samråd.



3. Fremadrettede tiltag



Som nævnt er det helt uacceptabelt, at vi som samfund og som offentlige myn-

digheder ikke har formået at tage hånd om disse børn. Sådan har det været i år-

tier. Det duer ikke, at tingene falder mellem to stole.



Ofte har forældrene ikke de nødvendige ressourcer til at tage kampen på deres

børns vegne. Så der er brug for nye tiltag.



Jeg vil se på at stramme regler og procedurer for at sikre, at de relevante myn-

digheder reagerer prompte, når der ikke tages hånd om udsatte og anbragte

børn og unge. Det har taget for lang tid med Havregården. Tidsperspektivet er

vigtigt at drøfte. En de ting man har gjort på socialområdet, og som jeg er væl-

dig tilfreds med, er at man strammer på tidsperspektivet mht. til at reagere ved

underretninger. Det skal vi også se på her. Se på uklarheder mellem tilsyn, dvs.

behov for justere mellem tilsynene for at undgå silotænkning. Dobbelte alarm-

systemer, hvor det ene tilsyn følger op på, om det andet tilsyn reagerer på det,

som det har ansvar for. Jeg har bedt ministeriet om at se på dobbelte alarmsy-

stemer, hvor det ene tilsyn følger op på, om det andet tilsyn har reageret på re-

levante forhold. Retningslinjerne for

STUK’s tilsyn skal være klarere.



Tilsynet kan ikke løse det hele alene. Jeg er villig til at gå langt ad den vej. Det

er også vigtig med det daglige samarbejde med kommunerne og deres tilsyn.

Der skal være en løbende kvalitetsvurdering af undervisning og socialfaglige

arbejde



Jeg vil gerne tage initiativ til at se nærmere på reglerne for den type af fri- og

privatskoler, der er godkendt som anbringelsessted for børn og unge. Det vil

jeg selvfølgelig drøfte med Folketingets partier for det kræver flertal. Og over-

veje om det er hensigtsmæssigt, at den meget sårbare gruppe af børn efterlades

på private steder, som ikke har ophæng i den kommunale forvaltning og kun

har den eneste sikringsmekanisme med et tilsyn med mellemrum, som kommer

forbi.



Jeg synes ikke, at det er hensigtsmæssigt, og der kunne siges meget mere om

det. Jeg vil gerne se på det. Sagen illustrerer. at der er et meget stort behov for

at komme ud af den understyring, der er med sårbare og socialt udsatte børn.

Det vil jeg tage fat på med interne skoler. Der er lang vej igen, og det er ikke

sidste gang, at vi mødes om det. Det er noget, som regeringen vil følge op på,

både på socialministerens område og på mit og i bredere kontekst.