Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2288159_0001.png
Bilag 1
Tidslinje vedr. tilsyn med Havregården Lille Kost- og Dagskole
2014-2020
Nedenstående tidslinje dækker STUK’s tilsyn med Havregården Lille
Kost- og Dagskole, herunder dialogen med Socialtilsynet Hovedstaden
herom.
Tidslinjen dækker perioden fra 2014 til 5. november 2020 og dækker
således også STUK’s tilsynsaktiviteter i forhold
til Havregården forud for
socialtilsynets henvendelse til STUK i oktober 2019.
2014
September til november 2014
STUK modtager to henvendelser fra en borger om, at flere
bestyrelsesmedlemmer er nære venner og samarbejdspartnere med
skolens leder i andre sammenhænge. Herudover anklager borgeren
skolens forstander for misbrug af skolens midler til private formål.
STUK sender brev til skolen for at undersøge, om skolens forstander har
foretaget økonomiske dispositioner på vegne af skolen, som er skolen
uvedkommende. STUK spørger endvidere til godkendelse af skolens
vedtægter og manglende oplysninger på skolens hjemmeside om
bestyrelsens sammensætning.
I skolens redegørelse til STUK, afviser bestyrelsen alle anklager i forhold
til skolelederen. Skolens revisor konkluderer endvidere, at skolen har
brugt midlerne inden for skoleformålet, og at der ikke er hold i
anklagerne.
Styrelsen afslutter sagen om undersøgelse af anklager mod forstanderen
samt bestyrelsens sammensætning og skolens vedtægter med en
henstilling om manglende overholdelse af krav om godkendelse af
vedtægter samt forkerte oplysninger på skolens hjemmeside om
bestyrelsens sammensætning.
2016
16. december 2016
STUK udtager Havregården i risikobaseret (databaseret) tilsyn med
undervisningskvaliteten (stå mål med-kravet).
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om tidslinje for de forskellige besøg, tilsyn, handlinger, skrivelser mm vedr. sagen om Havregården kostskole, til børne- og undervisningsministeren
2288159_0002.png
2018
31. august 2018
STUK afslutter det risikobaserede tilsyn uden bemærkninger vedrørende
undervisningskvaliteten (stå mål med-kravet).
2019
27. august 2019
Havregården henvender sig til STUK og spørger til muligheden for at
udleje 5 værelser til tidligere elever for 6 uger. STUK bekræfter over for
skolen, at skolen kan indgå aftale om midlertidig udlejning af lokaler.
Oktober 2019
3. oktober 2019
Socialtilsynet Hovedstaden anmoder STUK om et møde om
Havregården, da tilsynet vurderer, at den socialfaglige del af tilbuddet
ikke har en tilstrækkelig høj kvalitet.
28. oktober 2019
Socialtilsynet Hovedstaden henvender sig igen til STUK, og det aftales at
afholde et møde med socialtilsynet den 6. november 2019.
November 2019
5. november 2019
Socialtilsynet Hovedstaden fremsender tilsynsrapport af 1. november
2019 om Havregården til STUK. Det fremgår heraf, at institutionen er
sat under skærpet tilsyn og, at socialtilsynet har udstedt påbud til
institutionen vedrørende overholdelse af godkendelsesramme,
håndtering af magtanvendelse og forebyggelse og håndtering af
overgrebsproblematikker.
Det fremgår af tilsynsrapporten, som ligger til grund for påbuddene, at
socialtilsynet vurderer, ”at der er en bekymring for, hvordan
Havregården ledes, og denne bekymring kan få en betydning for
Havregårdens godkendelse og fortsatte drift, jf. lov om socialtilsyn og
kvalitetsmodellens 7 temaer.” Det fremgår videre, ”at socialtilsynet
derfor har valgt at gå i dialog med bestyrelsen af Havregården og
samtidig orientere Børne- og Undervisningsministeriet om de
bekymringer, som socialtilsynet har, jf. lov om socialtilsyn og
socialtilsynets samarbejde og underretningspligt til andre myndigheder.”
6. november 2019
STUK og Socialtilsynet Hovedstaden holder møde. Socialtilsynet
orienterer på mødet bl.a. om socialtilsynets oplysninger om seksuelle
2
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om tidslinje for de forskellige besøg, tilsyn, handlinger, skrivelser mm vedr. sagen om Havregården kostskole, til børne- og undervisningsministeren
2288159_0003.png
overgreb mellem elever, at der skrives elever ind, som ikke er i
målgruppen, at der afholdes drukfester på skolen, samt at tilsynet har
modtaget påstande om sexchikane fra leder mod ansatte mv.
Socialtilsynet oplyser, at de ser med stor alvor på disse forhold.
Socialtilsynet oplyser, at det vil gå videre med tilsynet vedrørende
overgreb mv.
Derudover orienterer socialtilsynet styrelsen om visse økonomiske
forhold på skolen, som giver anledning til bekymring.
Socialtilsynet oplyser, at problemet er i ledelsen og oplyser herunder om
bl.a. indkvartering i sommerhus og et anneks, som ikke er godkendt af
STUK, om en koncernlignende struktur, og en fond, som har oprettet
opholdsstedet Havrehusene, som lejer sig ind i to parcelhuse, som skolen
ejer. Socialtilsynet oplyser, at de ikke har tilsyn med de ledelsesmæssige
forhold på skolen.
Det aftales, at STUK vil se på de økonomisk-administrative forhold
vedr. sommerhus, anneks og forhold vedrørende Havrehusene.
Der bliver ikke på mødet truffet særskilt aftale om den videre
tilsynsmæssige håndtering af de ledelsesmæssige forhold på skolen.
December 2019
16. december 2019
STUK beslutter at der skal indledes et enkeltsagstilsyn med Havregården,
hvor STUK skal undersøge, om der er behov for at se nærmere på
ledelsesforholdene på skolen.
2020
Januar 2020
10. januar 2020
STUK gennemgår skolens årsrapport og revisionsprotokollat for
regnskabsåret 2018, for at se, om der er problematiske forhold
vedrørende skolens relationer til Havrehusene og skolens udlejning af
lokaler, som kan understøtte socialtilsynets bekymringer vedrørende
ledelsen på Havregården og skolens økonomi
Med henblik på at styrke grundlaget for evt. tilsynsskridt, beslutter
STUK at være opmærksom på indholdet af skolens årsrapport og
revisionsprotokollat for 2019 med henblik på at kunne lægge den
uafhængige institutionsrevisors vurdering af forholdene til grund for evt.
tilsynsskridt. STUK orienterer ikke Socialtilsynet Hovedstaden om denne
beslutning.
3
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om tidslinje for de forskellige besøg, tilsyn, handlinger, skrivelser mm vedr. sagen om Havregården kostskole, til børne- og undervisningsministeren
2288159_0004.png
Anden halvdel af januar 2020
STUK er i anden halvdel af januar måned 2020 i telefonisk kontakt med
Socialtilsynet Hovedstaden. Socialtilsynet oplyser, at Havregården har
levet op til socialtilsynets påbud og, at socialtilsynet herefter ophæver det
skærpede tilsyn med Havregården, men at tilsynet med skolen fortsætter.
STUK oplyser samtidig, at STUK, ligesom socialtilsynet, har en
whistleblowerordning, som relevante personer med oplysninger af
betydning for STUK’s tilsyn kan henvises til.
23. januar 2020
På et internt møde i STUK drøftes det, at Socialtilsynet Hovedstaden har
taget skolen ud af skærpet tilsyn, idet skolen har efterkommet
socialtilsynets påbud. På den baggrund besluttes det, at der ikke skal
indledes en tilsynssag på det undervisningsfaglige område på baggrund af
de oplysninger, der var kommet ind fra socialtilsynet i november måned.
STUK vurderede endvidere, at det var de økonomisk-administrative
forhold på skolen, som STUK herefter skulle vurdere.
STUK oplyser samme dag pr. mail Socialtilsynet Hovedstaden om, at
STUK vil holde socialtilsynet orienteret om sagens videre behandling i
STUK. Socialtilsynet modtager ved en fejl ikke en sådan tilbagemelding.
Maj 2020
25. maj 2020
STUK modtager Havregårdens årsrapport og revisionsprotokollat vedr.
regnskabsåret 2019.
Det fremgår af revisionsprotokollatet, at revisionen af skolens regnskab
for 2019 giver anledning til bemærkninger og anbefalinger fra revisor om
bl.a. skolens udlejning af ejendomme til Havrehusene og lederløn, som
kræver særskilt opmærksomhed fra STUK’s side.
August 2020
13. august 2020
STUK skriver til skolen om styrelsens gennemgang af skolens årsrapport
og revisionsprotokollat vedrørende regnskabsåret 2019. Gennemgangen
har bl.a. givet anledning til at påpege et tilgodehavende hos Fonden
Havrehusene. Styrelsen gør opmærksom på, at styrelsen eventuelt
foretager en supplerende gennemgang af materialet.
25. august 2020
Socialtilsynet Hovedstaden sender orientering om status på deres tilsyn
med Havregåden og anmoder om status på STUK’s tilsyn.
Socialtilsynet
4
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om tidslinje for de forskellige besøg, tilsyn, handlinger, skrivelser mm vedr. sagen om Havregården kostskole, til børne- og undervisningsministeren
2288159_0005.png
oplyser, at tilbuddet fortsat er godkendt og har fået godkendt
supplerende fysiske rammer.
28. august 2020
STUK kvitterer for socialtilsynets status og oplyser at ville vende tilbage
snarest.
September 2020
21. september 2020
STUK orienterer Socialtilsynet Hovedstaden om, at STUK ikke har
indledt en tilsynssag med skolen, men er ved at undersøge forhold vedr.
økonomi og SPS-støtte i lyset af socialtilsynets oplysninger, samt i
forbindelse med en udvidet gennemgang af skolens årsrapport og
revisionsprotokollat. STUK vil orientere socialtilsynet, når der er nyt.
Oktober 2020
5. oktober 2020
STUK henvender sig telefonisk til Socialtilsynet Hovedstaden og
anmoder om et møde med udveksling af de seneste oplysninger. Fra
dette tidspunkt er der en tæt koordinering mellem STUK og
socialtilsynet vedrørende tilsynet med Havregården.
7. oktober 2020
Socialtilsynet Hovedstaden orienterer STUK telefonisk om stigende
bekymring for ledelse, økonomi- og administration på Havregården,
herunder oplysninger om, at elever udfører arbejde for forstanderen, at
ansatte på skolen også arbejder for Fonden Havrehusene, og at der
anvendes samme it-system af skolen og Fonden Havrehusene med
adgang til oplysninger om eleverne.
Socialtilsynet orienterer endvidere STUK om, at der har været flere
påbud fra Arbejdstilsynet i 2020 og foregående år, som påpeger
betydelige problemer relateret til ledelsen på skolen.
8. oktober 2020
STUK anmoder Havregården om en redegørelse for en række forhold
vedrørende skolens økonomi, administration, oplysninger fra
Socialtilsynet Hovedstaden og SPS, herunder om følgende forhold:
Skolens brug af bygninger, som styrelsen har været i dialog med
skolen om, hvor det af den udvidede gennemgang af årsrapporten
og revisionsprotokollatet fremgår, at bygninger er udlejet
permanent. Endvidere rejses der spørgsmål til anvendelsen af
sommerhuset.
5
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om tidslinje for de forskellige besøg, tilsyn, handlinger, skrivelser mm vedr. sagen om Havregården kostskole, til børne- og undervisningsministeren
Lederløn, hvor skolen ifølge den udvidede gennemgang af
årsrapporten og revisionsprotokollatet har udbetalt betydelige
vederlag til forstanderen, som er uden for beføjelsesrammerne.
Forhold vedrørende Socialtilsynet Hovedstadens oplysninger,
herunder om elevers arbejde for forstander, ansatte på skolens
arbejde for Fonden Havrehusene og fælles anvendelse af it-system.
Habilitetsspørgsmål, som vedrører samarbejdet med Havrehusene
og risikoen for sammenblanding af økonomi i strid med reglerne.
SPS, som omfatter anmodning om detaljeret redegørelse for
tilrettelæggelsen af specialundervisningen.
9. oktober 2020
STUK holder møde med Socialtilsynet Hovedstaden, som giver udtryk
for at have mistet tillid til ledelsen efter to uanmeldte tilsynsbesøg på
skolen den 29. september 2020 og den 2. oktober 2020. Tilsynsbesøgene
har bl.a. afdækket, at der igen er problemer med voldelige og seksuelle
overgreb blandt eleverne. Socialtilsynet oplyser, at der netop er afholdt
møde med skolens bestyrelse, som har fået 14 dage til at komme med en
plan for forbedring af forholdene, som socialtilsynet kan godkende.
14. oktober 2020
Skolens bestyrelsesformand oplyser over for STUK, at forstanderens
ansættelsesforhold er bragt til ophør ved en bortvisning.
21. oktober 2020
Skolens bestyrelsesformand orienterer STUK om forventet nedlukning
af skolen med udgangen af 2020 samt forventet politianmeldelse af
forstanderen.
22. oktober 2020
STUK modtager Arbejdstilsynets rapporter vedrørende Havregården.
Det fremgår af disse, at Arbejdstilsynet den 12. september 2018 har givet
Havregården en grøn smiley, som betyder, at Arbejdstilsynet har
vurderet, at arbejdsmiljøet er i orden. Det fremgår endvidere af
Arbejdstilsynets rapporter, at tilsynet den 18. september 2020 har udstedt
påbud til Havregården om følgende:
”at undersøge, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø i
virksomheden.
at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på
arbejdsmiljøområdet for at afdække, om der er problemer i det
psykiske arbejdsmiljø.
at sikre, at uklare krav og rammer i arbejdet med elever ikke
forringer de ansattes sundhed.”
STUK og Socialtilsynet Hovedstaden holder samme dag et kort
Skypemøde om situationen på Havregården. Socialtilsynet oplyser, at
6
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om tidslinje for de forskellige besøg, tilsyn, handlinger, skrivelser mm vedr. sagen om Havregården kostskole, til børne- og undervisningsministeren
tilsynet forventer, at Havregården lukker, og at socialtilsynet vil føre
tilsyn med, at der tages hånd om børnene.
STUK gennemfører samme dag et uanmeldt tilsynsbesøg på
Havregården med henblik på at vurdere den generelle situation på stedet,
herunder situationen for børnene og om der gennemføres undervisning,
samt at vurdere, om forstanderens bortvisning er effektueret.
STUK taler med konstitueret forstander Trine Pantmann, som er
tidligere daglig leder af opholdsstedet Havrehusene.
STUK får oplyst, at der har været undervisning om formiddagen, men at
det ikke er muligt at observere undervisning, da børnene på grund af den
aktuelt usikre situation for skolen og pressens tilstedeværelse udenfor, nu
i stedet er samlet til sociale aktiviteter. Skolen ser sig dog i stand til i den
kommende tid at gennemføre undervisning som planlagt. Der er et
tilstrækkeligt antal voksne på arbejde til at tage hånd om børnene. STUK
får oplyst, at der er taget skridt til at lukke it-adgange og bankadgang for
den bortviste forstander.
23. oktober 2020
STUK orienterer Havregårdens bestyrelse om, at skolen er under
skærpet økonomisk-administrativt tilsyn. Bestyrelsen anmodes om at
redegøre for politianmeldelsen af forstanderen og om at antage en
uafhængig revisor, der skal gennemgå skolens økonomiske forhold og
vurdere pengestrømme mellem skolen og Havrehusene.
26. oktober 2020
STUK modtager skolens bestyrelses redegørelse for dens
politianmeldelse af den bortviste forstander.
STUK holder møde med Socialtilsynet Hovedstaden og Arbejdstilsynet
med henblik på at etablere et fastere samarbejde om koordinering af
sager, hvor de respektive myndigheder fører tilsyn med de samme skoler.
På mødet gennemgås desuden de respektive myndigheders igangværende
tilsynskridt vedrørende Havregården. Arbejdstilsynet oplyser, at de
påbud vedrørende arbejdsmiljøet, som tilsynet har udstedt den 18.
september 2020 til Havregården har en frist for efterlevelse, som ligger
efter de planlagte nedlukningstidspunkt for skolen den 31. december
2020.
27. oktober 2020
STUK afholder møde med formanden og næstformanden for
bestyrelsen Jonas Fedder Witt og Ebbe R. Madsen. Mødet har til formål
at tydeliggøre bestyrelsens ansvar i den aktuelle situation, samt at stille
spørgsmål til hændelsesforløbet.
7
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om tidslinje for de forskellige besøg, tilsyn, handlinger, skrivelser mm vedr. sagen om Havregården kostskole, til børne- og undervisningsministeren
Formandskabet orienterer om, at der i forståelse med Socialtilsynet
Hovedstaden er iværksat en kontrolleret nedlukning af Havregården. Der
er ansat en konstitueret skoleleder Trine Pantmann, som skal sikre at
skolen lever op til Socialtilsynet Hovedstaden og Børne- og
Undervisningsministeriets krav frem til skolen lukker senest den 31.
december 2020. Der er iværksat afskedigelser og salg af bygninger.
Formandskabet orienterer om, at bestyrelsen oplever, at være blevet ført
bag lyset af skolelederen. Formandskabet oplyser endvidere, at
Nordsjællands Politi har orienteret bestyrelsen om, at politiet efter
registreringen af anmeldelsen ikke foretager sig yderligere, førend
eventuelle vidner kontakter dem.
STUK orienterer om krav og regler i forbindelse med lukning, herunder
bestyrelsens forpligtelse til at fungere i forbindelse med afvikling af
skolen og varetage ansvaret for elevernes undervisning. Bestyrelsen skal
endvidere sikre skolens aktiver.
28. oktober 2020
STUK gennemfører et nyt uanmeldt tilsynsbesøg på Havregården bl.a.
med henblik på at overvære undervisningen, hvilket ikke havde været
muligt på tilsynsbesøget den 22. oktober 2020. Den observerede
undervisning giver ikke anledning til kritik eller bekymring i forhold til
undervisningskvaliteten.
STUK observerer en rolig og tryg stemning i undervisningen, i pauser og
på gangene. Elever og voksne forekom dog påvirkede af situationen,
kede af det, og der var utryghed blandt eleverne om, hvor deres fortsatte
skolegang og sociale anbringelse skal være, når Havregården lukker.
STUK observerede desuden udfordringer med elevfravær fra
undervisningen, som skolen blandt andet forklarede med, at der er
problemer med at få børnene op om morgenen, og børnene ikke sover
nok om natten. Skolen har en morgenvækkeordning, hvor en
medarbejder forsøger at få de elever, som ikke er mødt til
undervisningen, op. Der er iværksat en økonomisk afklaring, og taget
skridt til afskedigelser og salg af bygninger.
Det igangværende tilsyn
I det igangværende tilsyn med Havregården frem mod nedlukningen ved
udgangen af 2020 er der en tæt dialog mellem STUK og Socialtilsyn
Hovedstaden.
Socialtilsynet sikrer en forsvarlig og kontrolleret nedlukning i forhold til
børnene, der er støttet efter serviceloven og opholder sig på
Havregården. De anbringende kommuner har ansvar for at sikre en
forsvarlig flytning af børnene, der efter serviceloven, opholder sig på
tilbuddet.
8
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om tidslinje for de forskellige besøg, tilsyn, handlinger, skrivelser mm vedr. sagen om Havregården kostskole, til børne- og undervisningsministeren
STUK fører tilsyn med, at skolen gennemfører undervisning med
eleverne frem mod nedlukningen med opmærksomhed på børnenes tarv
i denne særlige situation. STUK fører desuden tilsyn med, at der
gennemføres en sikker driftsmæssig og økonomisk nedlukning af skolen.
9