Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2429628_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021-4697
Doknr.
425968
Dato
15-07-2021
Svar på spørgsmål fra Anni Matthiesen (V) stillet den 23. juni 2021.
Spørgsmål nr. 277:
”Vil
ministeren som opfølgning på samråd i BOU den 22. juni 2021, jf. besvarelsen af
samrådsspørgsmål M, N og O, kommentere debatindlægget ”Økonomiaftale og udlig-
ningsreform kan ramme tusindvis med særlige behov dobbelt” bragt i Jyllands-Posten
den 21. juni 2021 og i forlængelse heraf redegøre nærmere for, hvilke løsninger mini-
steren ser for sig med henblik på at sikre håndteringen af de problemstillinger, som
debatindlægget peger på?
Se: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE13062126/oekonomiaftale-og-udlig-
ningsreform-kan-ramme-tusindvis-med-saerlige-behov-dobbelt/”
Svar:
Det billede, der tegnes i artiklen, mener jeg ikke er retvisende. Som jeg nævnte på sam-
rådet den 22. juni 2021 viser den offentliggjorte rapport om betalingsforpligtigelse og
kommunale incitamenter, at der ikke er stor forskel i udligningsvirkningen før og efter
udligningsreformen, ved at en borger flytter kommune.
De største udligningsvirkninger vedrører både før og efter udligningsreformen det be-
regnede socioøkonomiske udgiftsbehov i udligningen. Det socioøkonomiske udgiftsbe-
hov har hele tiden stort set udelukkende har været baseret på statistik efter bopæls-
kommune.
Det skal bemærkes, at kommunerne i deres visitation er bundet af en række regler
fastsat i lovgivningen. Visitation skal være fagligt funderet, underbygge en helhedsori-
enteret og forebyggende indsats for den enkelte borger og samtidig være økonomisk
ansvarlig. Kommunerne må ikke vælge, udsætte, indstille eller reducere en indsats
alene ud fra økonomiske overvejelser.
Det er i den sammenhæng også relevant at bemærke, at kommunerne også før udlig-
ningsreformen i ganske betydeligt omfang har visiteret til indsatser uden for handle-
kommunen.
Der henvises herudover til besvarelsen af BOU alm. del.
spm. 275.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag:
Bilag 1 - BOU alm. del - svar på spm. 275