BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, hvilke muligheder virksomheder, der er omfattet af restriktioner i forbindelse med covid-19, har for at tilbyde medarbejdere uddannelse/opkvalificering, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 20/19559

3. december 2020

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. november 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 84 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans

Andersen.

Spørgsmål nr. 84:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke muligheder virksomheder, der er omfattet af

restriktioner i forbindelse med covid-19, har for at tilbyde medarbejdere uddan-

nelse/opkvalificering, herunder kompensationsmuligheder og omkostninger for

virksomhederne?”

Svar:4

Jeg vil indledningsvist slå fast, at jeg forstår spørgsmålet således, at der anmodes

om en redegørelse for de muligheder, der findes i regi af beskæftigelsessystemet,

og at jeg derfor må henvise til Børne- og Undervisningsministeren for så vidt angår

ordninger på det ressortområde samt til arbejdsmarkedets parter for så vidt angår

muligheder i regi af overenskomstsystemet.

På Beskæftigelsesministeriets område findes der en række ordninger, som kan un-

derstøtte opkvalificering af beskæftigede

–

også på virksomheder, der er berørt af

de restriktioner, der er indført som følge af covid-19. Jeg vil nedenfor redegøre for

disse muligheder samt for de initiativer, som STAR i regi af Job-VEU-indsatsen

har taget for at hjælpe covid-berørte virksomheders opkvalificerings- og fastholdel-

sesindsats.

Voksenlærlingeordningen

giver arbejdsgivere

ret

til tilskud fra jobcentret, når de

indgår en uddannelsesaftale med personer, der er fyldt 25 år, og som dermed tager

en faglært uddannelse. Reglerne for ordningen varierer afhængig af voksenlærlin-

gens uddannelsesbaggrund og forudgående status som ledig eller beskæftiget, hvor

førstnævnte giver ret til et tilskud på 45 kr. i timen i praktikperioderne, mens virk-

somheder, der ansætter lærlinge, der kommer fra beskæftigelse, kan få et tilskud på

30 kr. i timen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, hvilke muligheder virksomheder, der er omfattet af restriktioner i forbindelse med covid-19, har for at tilbyde medarbejdere uddannelse/opkvalificering, til beskæftigelsesministeren

Som bekendt aftalte vi nogle midlertidige justeringer af ordningen i forbindelse

med sommerens opkvalificeringsaftaler for at styrke ordningen i forbindelse med

covid-19 krisen ved a) at lempe på anciennitetskravet, b) give faglærte med en for-

ældet uddannelse adgang til voksenlærlingeordningen og c) suspendere positivli-

sten for beskæftigede i perioden.

Jobrotationsordningen

giver arbejdsgivere

ret

til at få udbetalt tilskud i form af

jobrotationsydelse, når en medarbejder (den beskæftigede) fra virksomheden mid-

lertidigt deltager i efteruddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en vikar

(den ledige) for den beskæftigede. Jobrotationsydelsen er et tilskud på ca. 190 kr.

pr. time til arbejdsgiverens samlede løn- og uddannelsesudgifter, herunder lønnen

til den beskæftigede og vikaren.

Indtil udgangen af 2022 er jobrotationsordningen midlertidigt åbnet for beskæfti-

gede, der tager en erhvervsuddannelse, som et euv1-forløb uden praktik. Et euv1-

forløb betyder, at det er en erhvervsuddannelse for voksne, hvor den beskæftigede

skal være fyldt 25 år og have mindst to års relevant erhvervserfaring.

Ordningen med opkvalificering i forbindelse med ansættelse

giver jobcenteret mu-

lighed for at yde tilskud til arbejdsgivers udgifter ved opkvalificering i forbindelse

med ansættelse af en person (uden løntilskud). Udgifterne kan vedrøre alle former

for opkvalificering, herunder vejledningsforløb. Formålet er at øge lediges kompe-

tencer, så de lettere kan ansættes i ordinære job samt at øge mulighederne for, at

nyansatte beskæftigede kan fastholde ansættelsen.

Det gælder blandt andet, at opkvalificeringen skal ligge ud over, hvad arbejdsgive-

ren forudsættes at give i forbindelse med ansættelse, fx i form af oplæring af den

enkelte i arbejdsfunktioner.

Varslingspuljen

giver

–

i forbindelse med større afskedigelser

–

mulighed for, at

der kan ydes tilskud til en indsats

efter opsigelsesperioden,

fx i form af efter-

og videreuddannelse. Opkvalificeringen skal ske inden for områder, hvor der er el-

ler kan forventes mangel på arbejdskraft. Alternativt skal der foreligge en erklæring

om ansættelse (uden løntilskud) fra arbejdsgiveren.

I 2020 er der løbende blevet tilført midler til varslingspuljen, som følge af covid-19

krisens påvirkning på arbejdsmarkedet (særligt lokalt og regionalt). Således er der i

2020 en samlet forbrugsmulighed på i alt 120 mio. kr.

Under covid-19 krisen har STARs VEU-koordinatorer understøttet virksomheder-

nes arbejde med at udnytte restriktionerne til at opkvalificere medarbejderne ved at

understøtte og koordinere digitale fjernundervisningsforløb efter

Covid-19 Job-

VEU modellen.

Modellen understøtter fastholdelse af medarbejdere i nedgangsperi-

Puljen til euv1-forløb

stod til at udløbe i 2020, men med ”Aftale om styrket opkvalifice-

ring” fra juni 2020 videreføres initiativet som forsøg i 2021 og 2022.

oden og skal styrke aktørsamarbejdet om opkvalificering mellem bl.a. arbejdsmar-

kedets parter, uddannelsesinstitutioner, virksomhederne og STAR. Modellen er

nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

Modellen har sin styrke ved, at den meget eksplicit tager udgangspunkt i arbejds-

markedets/virksomhedernes behov. Arbejdsmarkedets parter medvirker til at af-

dække hvilke brancher, som er i særlig risiko for at afskedige medarbejdere. Den

viden bruges så til at indgå aftaler om at samle eksisterende fjernundervisningsmu-

ligheder i et opkvalificeringsforløb.

Der tages altid udgangspunkt i at koordinere meritgivende opkvalificeringsforløb

så vejen banes for ufaglært til faglært. På den måde kan virksomheder undgå at

hjemsende eller afskedige medarbejdere og i stedet styrke medarbejdernes kompe-

tencer i nedgangsperioden.

Aktørerne koordinerer i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, hvilke kurser

der kan udbydes via fjernundervisning. Arbejdsmarkedets parter og uddannelsesud-

byderne afhjælper virksomhedernes administrative arbejde under hele forløbet.

Virksomhederne kan få dækket op til 100 pct. af deres samlede løntab, mens med-

arbejderne deltager i fjernundervisning. Løntabet, som virksomhederne bærer,

mens medarbejderne deltager i opkvalificering, bliver dækket gennem fx VEU-

godtgørelse, Statens Voksenuddannelsesstøtte eller eventuelt overenskomstaftalte

kompetencefonde.

STAR anvender modellen aktivt i udbredelsen til de brancher, der har behov for

det. Herunder gives to eksempler på koordinering efter

Covid-19 Job-VEU model-

len:

Digitale fjernundervisningsforløb i hotel- og restaurationsbranchen

Hotel- og restaurationsbranchen har stået over for mange nedlukninger, hjemsen-

delser og afskedigelser. Som alternativ til hjemsendelser og afskedigelser hjalp

STARs VEU-koordinatorer, i tæt samarbejde med Horesta, 3F og Rybners Kursus-

center med at koordinere og sammensætte digitale fjernundervisningsforløb målret-

tet virksomhedernes behov. Mere end 400 virksomheder på landsplan har sendt

medarbejdere på meritgivende opkvalificeringsforløb målrettet både lærlinge, fag-

lærte og ufaglærte i stedet for at hjemsende eller afskedige medarbejdere.

Digitale fjernundervisningsforløb i Københavns Lufthavn

STAR har i samarbejde med Jobcenter Tårnby understøttet fastholdelses- og op-

kvalificeringsindsatsen i Københavns Lufthavn som har været hård ramt af corona-

krisen. STARs VEU-koordinatorer har koordineret digitale fjernundervisningsfor-

løb til 8 virksomheder i lufthavnen med formål om at fastholde medarbejdere frem

for at hjemsende eller afskedige. Indsatsen favner bredt og omfatter mange forskel-

lige fagområder, fx kabinepersonale, ufaglærte, funktionærgrupper og piloter. Med-

arbejderne tilbydes bl.a. fagrettede AMU-kurser, akademikurser og ledelseskurser

samt mere brede almene kompetencekurser inden for engelsk, it og matematik. Der

har været fokus på meritgivende kurser, hvilket har banet vejen for ufaglært til fag-

lært.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard