Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 522
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. oktober 2020
Besvarelse af spørgsmål 522 alm. del stillet af udvalget den 17. septem-
ber 2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere notatet fra Danske Soloselvstændige om udfor-
dringer affødt af COVID-19 og løsningsmodeller, jf. ERU alm. del - bilag
419?
Svar:
COVID-19 har sat et tydeligt aftryk på dansk økonomi og mulighederne
for at drive forretning. Dette gælder ikke mindst for de helt små virksom-
heder.
Selvstændige spiller en central rolle i dansk erhvervsliv. Jeg sætter derfor
også pris på at modtage Danske Soloselvstændiges input til, hvordan vi fra
politisk side kan hjælpe de små selvstændige, både i den nuværende situa-
tion med COVID-19 og på den lange bane.
Regeringen har i samarbejde med Folketingets partier iværksat en række
initiativer, som har hjulpet både små og store virksomheder i en svær tid.
Det er eksempelvis kompensationsordningen, der dækker tabt omsætning
for selvstændige, udskydelse af betalingsfrister for moms og A-skat samt
mulighed for tilbagebetaling af seneste momsindbetaling som lån. Blandt
andet disse initiativer har været med til at holde hånden under en lang række
små virksomheder, som har været hårdt ramt af COVID-19.
Danske Soloselvstændige angiver i bilaget blandt andet, at det er svært for
soloselvstændige at få lån fra banken grundet bankernes kreditpolitik. I en
banks vurdering af en virksomheds låneansøgning indgår virksomhedens
lønsomhed samt værdien af eventuelle aktiver, der ved pantsætning kan af-
dække risikoen ved lånene. Disse forhold skal være tilstrækkelige til, at
tabsrisikoen på lånet ikke er for stor i forhold til den indtjening, banken kan
få ved renter og gebyrer mv. I de tilfælde, hvor en soloselvstændig har en
lav lønsomhed og få aktiver, kan banken derfor ofte vurdere, at det er nød-
vendigt at kræve pant i ejerens hus og andre private aktiver for at kunne
give et lån til virksomheden. Når den soloselvstændiges virksomhed er i
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk