Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 49
Offentligt
2304182_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om anvendelsen af en ny supplerende statistik
Debatten på udlændinge- og integrationsområdet skal foregå på et præcist grund-
lag. Den nuværende måde at opdele indvandrere og efterkommere på
efter
vestlig og ikke-vestlig oprindelse
giver efter min opfattelse ikke altid et helt
dækkende billede af, hvor vi har de største integrationsudfordringer. Derfor vil
Udlændinge- og Integrationsministeriet fremover anvende en ny supplerende
statistik, hvor personer med ikke-vestlig oprindelse opdeles i personer med oprin-
delse i MENAP-lande og Tyrkiet og personer med oprindelse i øvrige ikke-vestlige
lande.
Den nye opdeling af personer med ikke-vestlig oprindelse tager udgangspunkt i en
regional gruppering MENAP, som anvendes internationalt. Den inkluderer lande
fra Mellemøsten og Nordafrika samt Afghanistan og Pakistan. Tyrkiet er endvidere
føjet til, da landet spiller en betydningsfuld rolle i Danmarks indvandringshistorie.
Opgørelser, som er baseret på den nye opdeling, viser, at personer med oprindel-
se i MENAP-lande og Tyrkiet samlet set har større integrationsudfordringer end
personer fra øvrige ikke-vestlige lande, jf. notat med beregninger på baggrund af
den nye opdeling
https://uim.dk/filer/nyheder-2020/notat-landegruppering-
final.pdf.
Samtidig viser beregninger baseret på Finansministeriets økonomiske
analyse
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017,
at nettoudgiften
på de offentlige finanser i 2017 var tre gange større pr. person til indvandrere og
efterkommere med oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet end med oprindelse i
øvrige ikke-vestlige lande.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil fremadrettet anvende den nye supple-
rende opdeling i forbindelse med besvarelsen af relevante folketingsspørgsmål, i
ministeriets årlige Medborgerskabsundersøgelse og på ministeriets integrations-
barometer.
Med venlig hilsen
13. decembee 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 21598
1457584
Mattias Tesfaye
Side
1/1