NOTAT til Det Udenrigspolitiske Nævn
Til:
Det Udenrigspolitiske
Nævn
Dato:
03.01.2021
Orientering vedrørende rejserestriktioner for Storbritannien
__________________________________________________________
De seneste uger har der været bevågenhed omkring en ny mutation af COVID-
19 i Storbritannien, som spreder sig særligt hurtigt i befolkningen. Regeringen
besluttede med virkning fra den 21. december 2020 kl. 10 at indføre flyveforbud
for fly fra Storbritannien. Flyveforbuddet løb til og med den 24. december 2020,
hvorefter det blev afløst af skærpede indrejserestriktionerne for udlændinge med
bopæl i Storbritannien, således at de nægtes indrejse i Danmark fra og med den
25. december 2020 og til og med den 3. januar 2021. Dermed er det altoverve-
jende udgangspunkt indrejseforbud, idet der kun er helt få undtagelser herfra.
En række EU- og Schengenlandene har fortsat flyveforbud og/eller indrejsefor-
bud for ankomster fra Storbritannien. Varigheden af restriktionerne varierer og
landene tager stilling løbende.
Indrejserestriktionerne over for udlændinge med bopæl i Storbritannien udløber
den 3. januar 2021. Regeringen har besluttet at forlænge indrejserestriktionerne
til den 17. januar 2021. Regeringen har desuden besluttet, at der fra den 4. januar
2021 indføres et flyveforbud mod flyvninger med ikke-testede personer fra Stor-
britannien. Flyveforbuddet gælder til og med den 17. januar 2021.
Danske statsborgere og personer med bopæl i Danmark må fortsat rejse ind i
Danmark fra Storbritannien. Danskere der er bosiddende i Storbritanien opfor-
dres kraftigt til ikke at rejse hjem til Danmark inden den 17. januar 2020. Danske
statsborgere og personer med bopæl i Danmark, der indrejser til Danmark fra
UK, opfordres kraftigt til at lade sig PCR-test inden for 72 timer før indrejse i
Danmark. De danske sundhedsmyndigheder har udarbejdet særlige anbefalinger
for personer, som ankommer fra Storbritannien, herunder særlige forholdsreg-
ler i lufthavnen.
Storbritannien er allerede defineret som et højrisikoland, og udlændinge fra
Storbritannien skulle således allerede inden regeringens beslutning
–
ud over at
have et anerkendelsesværdigt formål
–
kunne fremvise en negativ COVID-19-
test foretaget maksimalt 72 timer før indrejsen i Danmark. Sikkerhedsventilen i
tredjelandemodellen for Udenrigsministeriets rejsevejledninger aktiveres, hvor-
efter UK rykkes op i rød kategori (alle rejser frarådes). Storbritannien vil være
det eneste land i verden i rød kategori i relation til COVID-19 situationen. Det