Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 497
Offentligt
2455129_0001.png
Forslag til høring og fact-finding konference om
flyvning på Christiansborg, efteråret 2021
Udbygning af Københavns Lufthavn med klima- og miljøbetingelser
I forbindelse med foretræde for Transportudvalget d. 28.9. inviterede de fremmødte i
delegationen udvalgets medlemmer til at blive medarrangører for en høring om
luftfarten med det formål at klæde Folketinget og offentligheden på til at lave den helt
rigtige udbygningslov for CPH. Undertegnede organisationer finder det vigtigt, at det
er en bred kreds i Folketinget, der således undersøger mulighederne for en klima- og
miljørigtig lovgivning for lufthavnens fremtid. Skriv gerne til
[email protected]
og
anmeld jeres interesse for en sådan konference. Herunder forslag til program, som
naturligvis kan tilrettes.
Varighed: 3 timer alt inkl.
Sponsorer: Hele transportudvalget, eller Folketingsmedlemmer fra flere partier i
samarbejde.
Formål at klæde Folketinget og offentligheden på til at lave den helt rigtige
udbygningslov for CPH.
Initiativkreds: Rådet for Bæredygtig Trafik, Bevar Jordforbindelsen, CPH uden
udvidelse, som også præsenterede ideen i et foretræde for transportudvalget tirsdag
d. 28.9. 2021.
Emner
1. Hvordan kan lovgivning om store klima-risikable projekter som
lufthavnsudvidelsen bringes i overensstemmelse med danske klimamål og
Paris-aftalen?
Der er ikke mange eksempler på den slags, men problemstillingen skal løftes. Vi
prøver ved dette emne at samle på viden og erfaringer fra ind- og udland.
2. Flyvningens virkelige klimaeffekt.
Oplæg fra D.S. Lee, Faculty of Science and
Engineering, Manchester Metropolitan University, UK, eller en anden fra hans team
bag rapporten “The contribution of global aviation to anthropogenic climate forcing
for 2000 to 2018”
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1352231020305689#!
som ligger til grund for EASA’s anbefalinger fra december 2020
https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:7bc666c9-2d9c-11eb-b27b-01aa7
5ed71a1.0001.02/DOC_1&format=PDF
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 497: Henvendelse af 3/10-21 vedrørende forslag til en høring om udvidelsen af Københavns Lufthavn, fra Rådet for Bæredygtig Trafik
2455129_0002.png
Det er fra disse autoritative kilder at det fremgår at der skal bruges en faktor 3, dvs. 1
enhed CO2 fra direkte afbrænding i atmosfæren giver netto 2 enheder CO2e fra
andre opvarmende effekter. 1+2=3
Hermed bliver luftfartens reelle klimapåvirkning omkring 6% af alle menneskeskabte
klimaeffekter - et tal, der kun kan forventes at stige, hvis vi ikke gør noget.
3. Er Power-to-X lige om hjørnet, parat for luftfarten?
Vi kunne spørge den
højeste danske autoritet på området, professor
Jens Kehlet Nørskov fra DTU, Fysik
https://www.dtu.dk/Service/Telefonbog/Person?id=1875&cpid=6215&tab=1
og kan kontakte ham via Kathrine Bjerregaard Nielsen <[email protected]>, som er
videnskabelig institutsekretær.
Jens vil formentlig sige, at der stadig mangler både videnskabelige gennembrud og
praktisk industriel udvikling, før vi kan få Power-to-X i passende mængder. Og til
hvilken pris?
4. Miljø og klima ved brændstofferne.
De brændstoffer, der er egnede for luftfarten
baserer sig på kulbrinter af en slags. Hvad futter jetfuel, biobrændsler og kommende
power-to-X af ved start og landing og oppe i atmosfæren af, som både er skadeligt i
nærmiljøet og skadeligt for atmosfæren? Det skal bla. handle om ny viden om
mikropartikler, additiver og aerosoler.
Oplæg v/ Kåre Press, DCE (Risø).
5. Hvad er den europæiske tendens omkring storstilede udvidelser af
luftfarten?
Er Regeringen og CPH i samklang med den europæiske og globale
virkelighed, hvis der virkelig bliver planlagt sådan en stor udvidelse af en lufthavn
uden klare klima klausuler (moratorium)? Tiden er løbet fra den slags, når vi skal
opfylde FN’s klimamål. Oplæg fra den europæiske ngo Transport & Environment.
Oplægget vil fungere godt som afslutning på rækken af oplæg og godt som
indledning til en debat i salen.
Fakta om organisationerne bag dette initiativ:
Rådet for Bæredygtig Trafik:
Vi er en forening og NGO, som arbejder for bedre
vilkår for de bæredygtige trafikanter – og en begrænsning af bilismen. Vi markerer os
i den trafikpolitiske debat, arrangerer offentlige møder og udarbejder løbende en
lang række høringssvar med fokus på kollektiv trafik, transportpolitik,
infrastrukturprojekter, transportens klima- og miljødimension m.m. Læs mere på
https://baeredygtigtrafik.dk/
og
https://www.facebook.com/baeredygtigtrafik/
Bevar Jordforbindelsen:
Vi er en forening, der i 2018 blev stiftet for at øge
opmærksomheden omkring flyvningens negative konsekvenser i al almindelighed og
specifikt at sætte op imod en udvidelse af Københavns Lufthavn i Kastrup. Læs
mere på
https://bevarjordforbindelsen.dk/
og
https://www.facebook.com/bevarjordforbindelsen
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 497: Henvendelse af 3/10-21 vedrørende forslag til en høring om udvidelsen af Københavns Lufthavn, fra Rådet for Bæredygtig Trafik
2455129_0003.png
CPH uden Udvidelse:
Vi er en borgergruppe dannet af helt almindelige borgere på
Amager. Vores formål er at bekæmpe støj, lugt og forurening fra lufthavnen samt
sikrer, at vi som naboer bliver hørt. I løbet af de sidste 4-5 år har vi oplevet en
mærkbar forøgelse af støj- og lugtgenerne fra lufthavnen og vi er derfor bekymrede
for, hvad en yderligere udvidelse vil betyde for os og vores børn. Læs mere på
http://cph-udenudvidelse.dk/
og
https://www.facebook.com/groups/CPH.udenudvidelse
Skriv gerne til
[email protected]
og anmeld jeres interesse for en sådan konference.