Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 372
Offentligt
2440337_0001.png
Regeringen (S)
Venstre
Dansk Folkeparti
Radikale Venstre
Socialistisk Folkeparti
Enhedslisten
Det Konservative Folkeparti
Liberal Alliance
Alternativet
Nye Borgerlige
Frie Grønne
18. december 2020
Aftale om udmøntning af midlerne afsat til Det gode ældreliv
Regeringen (S), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Nye Borgerlige og Frie Grønne har den 18. de-
cember 2020 indgået aftale om at afsætte restmidlerne på i alt 56,1 mio. kr. fra Det gode ældreliv i
perioden 2020-2022 til følgende initiativer:
1. Pårørende, fællesskaber, aktiviteter og omgivelsernes betydning i det gode ældreliv og mod
ensomhed
1.1 Fællesskaber
Alderdommen er kendetegnet ved forandringer, som kan ændre på mulighederne for fortsat at være
en del af fællesskaber og øge risikoen for ensomhed. Gode sociale relationer og fællesskaber har stor
betydning for livskvalitet og livslængde.
Temaet afspejler bl.a. elementer fra anbefalingerne om fællesskaber, trivsel og mental sundhed samt
forebyggelse, sundhedsfremme og sund aldring (anbefalingerne 1, 2, 3, 9 og 10) i Sundhedsstyrelsens
faglige oplæg ”Gode ældreliv ed trivsel og su dhed”
(december 2019).
1.1.1 Sundhedsfremme og sund aldring med særligt fokus på ulighed i sundhed og ensomhed
Der gennemføres en undersøgelse målrettet relevante målgrupper af ældre borgere om, hvad der
motiverer og engagerer dem til at deltage i forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Undersøgel-
sen skal fx se på i hvilken grad, det har betydning for motivationen, at socialt samvær og menings-
fulde relationer er en integreret del af indsatsen.
Undersøgelsen forankres i Sundhedsstyrelsen og skal have fokus på de målgrupper af ældre, der ofte
ikke tager imod gængse forebyggelsestilbud og som især er i risiko for svækkelse og ensomhed. Dette
kan fx være ældre med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kronisk sygdom, begrænset socialt
netværk og begrænset kontakt til andre. Undersøgelsen vil blive udbredt til kommuner og andre rele-
vante aktører gennem målrettet informationsmateriale og temadage for sundhedscentre, forebyg-
gelsesafdelinger, frivillighedskonsulenter, frivillige foreninger og andre som har kontakt til målgrup-
pen.
Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. til initiativet i 2020
–
2022. Midlerne afsættes til Sundhedsstyrelsen. I
2020 afsættes 2,0 mio. kr. (heraf 1,6 mio. kr. til løn), i 2021 afsættes 1,0 mio. kr. (heraf 0,9 mio. kr. til
løn) og i 2022 afsættes 1,0 mio. kr. (heraf 0,8 mio. kr. til løn).
Mio. kr.
2020
2,0
2021
1,0
2022
1,0
I alt
4,0
Sundhedsfremme og sund
aldring med særligt fokus på
ulighed i sundhed og
ensomhed
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
2440337_0002.png
1.1.2 Boligfællesskab for ældre til understøttelse af bekæmpelse af ensomhed
Med henblik på at fremme boligfællesskaber for ældre igangsættes en analyse, der skal afdække den
samfundsøkonomiske gevinst ved bofællesskaber for seniorer, herunder seniorers fællesskaber i
almene ældreboliger. Med henblik på at bekæmpe ensomhed på plejehjem under pandemier eller
smitteudbrud gennemgøres desuden en analyse af, hvordan plejehjem kan indrettes med fysiske
rammer, der forebygger smitte, men som samtidig understøtter, at beboerne kan få besøg af deres
pårørende. Analyserne forankres i Transport- og Boligministeriet og udarbejdes i samarbejde med
relevante eksterne parter.
Der afsættes i alt 4,2 mio. kr. i perioden 2020
–
2022 til initiativerne. Midlerne afsættes til Transport-
og Boligministeriet. I 2020 afsættes 0,8 mio. kr. (heraf 0,7 mio. kr. i løn) og i 2021 og 2022 afsættes
1,7 mio. kr. årligt (heraf 1,5 mio. kr. i løn).
Mio. kr.
2020
0, 8
2021
1,7
2022
1,7
I alt
4,2
Bofællesskab for ældre til
understøttelse af bekæmpelse
af ensomhed
1.1.3 Cykling uden alder
Mange plejehjemsbeboere har glæde af at komme uden for plejehjemmet, få frisk luft og opleve
årstidernes vekslen. Cykling uden alder er med til at puste liv i mange plejehjemsbeboeres hverdag
og skabe nye arbejdsrutiner og anderledes samvær mellem de ældre, medarbejderne og frivillige.
Med henblik på at udbrede Cykling uden alder til flere plejehjem afsættes der midler i 2020 til 2022.
Der afsættes i alt 3,0 mio. kr. til initiativet Cykling uden alder i 2020 - 2022.
Mio. kr.
2020
1,0
2021
1,0
2022
1,0
I alt
3,0
Cykling uden alder
1.2 Det gode pårørendesamarbejde
Pårørende til svækkede ældre stilles ofte i en udfordrende livssituation med mange bekymringer, be-
lastninger og praktiske gøremål. Det kan bl.a. være vanskeligt som pårørende at få overblik over rele-
vante tilbud, ligesom det kan være svært at finde rundt i de forskellige regler. Er den pårørende er-
hvervsaktiv, kan balancen mellem familieliv og arbejdsliv være en selvstændig udfordring. Pårørende
kan samtidig opleve, at de ikke bliver inddraget tilstrækkeligt, og at deres viden om deres syge og
svækkede familiemedlem derfor ikke kommer i spil.
Det er vigtigt, at fagprofessionelle har kompetencer til at samarbejde med pårørende, så de løbende
kan inddrage og anvende pårørendes viden og erfaringer om den ældres situation. Med henblik på at
få bedre dialog med og inddragelse af de pårørende til svækkede ældre, skal de fagprofessionelle
have kompetencer til at kunne have blik for de pårørendes livssituation og kunne opfange og imøde-
komme pårørendes specifikke behov for vejledning og støtte.
Temaet afspejler bl.a. elementer fra anbefalingerne om Pårørende til svækkede ældre (anbefalin-
ger e og ) i Su dhedsstyrelse s faglige oplæg ”Gode ældreliv ed trivsel og su dhed”
(december
2019).
1.2.1 Særligt fokus på pårørende i Videnscenter for værdig ældrepleje
Med henblik på at styrke indsatsen i forhold til pårørende til svækkede ældre skal Videnscenter for
værdig ældrepleje bl.a. understøtte kommunerne i, hvordan kommunerne yder en relevant rådgiv-
ning og vejledning til pårørende til svækkede ældre, herunder oplysning om kommunens tilbud, vej-
ledning om relevante regler på området, fx omkring brug af fuldmagter, samt
oplysning om
Side 2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
2440337_0003.png
tilbud og vejledning i frivilligt regi. Derudover vil videnscentret skulle tilbyde formidling og informa-
tion om nyeste viden, gode erfaringer og best practice.
Der afsættes i alt 4,2 mio. kr. til initiativet i 2020
–
2022. Midlerne afsættes til Videnscenter for vær-
dig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen. I 2020 afsættes 1,0 mio. kr. (heraf 0,8 mio. kr. til løn), i 2021 af-
sættes 1,6 mio. kr. (heraf 0,8 mio. kr. til løn) og i 2022 afsættes 1,6 mio. kr. (heraf 0,8 mio. kr. til løn).
Mio. kr.
2020
1,0
2021
1,6
2022
1,6
I alt
4,2
Særligt fokus på pårørende i
Videnscenter for værdig
ældrepleje
1.2.2 Bedre kompetencer til at hjælpe pårørende til svækkede ældre
Med henblik at de fagprofessionelle i ældreplejen får bedre viden og kompetencer til at kunne
hjælpe pårørende til svækkede ældre igangsættes under Videnscenter for værdig ældrepleje et initia-
tiv, der skal øge viden og kompetencer hos de fagprofessionelle, som har den tætteste kontakt til på-
rørende til svækkede ældre i hverdagen. Med henblik på bedre dialog med og øget inddragelse af de
pårørende skal de relevante fagprofessionelles kompetencer styrkes. Medarbejderne skal have viden
om tilbud på tværs af sektorer, have færdigheder i forhold til at støtte og skabe relationer til pårø-
rende, herunder ved hjælp af digitale hjælpemidler, kunne opspore og forebygge belastninger samt
forebygge og håndtere konflikter.
Aktiviteterne kan bl.a. indeholde kompetenceudvikling i form af praksisnære læringsforløb, rådgiv-
ning, kurser, e-læring, temadage eller netværksaktiviteter. Samt udbredelse af viden gennem viden-
centrets platforme herunder hjemmeside og sociale medier. Initiativet udvikles og udbredes af Sund-
hedsstyrelsen i samarbejde med Videnscenter for værdig ældrepleje.
Der afsættes i alt 5,8 mio. kr. til initiativet i 2020 -2022. Midlerne afsættes til Videnscenter for værdig
ældrepleje i Sundhedsstyrelsen. I 2020 afsættes 1,6 mio. kr. (heraf 0,6 mio. kr. til løn), i 2021 afsættes
1,9 mio. kr. (heraf 1,2 mio. kr. til løn) og i 2022 afsættes 2,3 mio. kr. (heraf 1,2 mio. kr. til løn).
Mio. kr.
2020
1,6
2021
1,9
2022
2,3
I alt
5,8
Kompetenceudvikling af
fagprofessionelle for bedre at
kunne hjælpe pårørende til
svækkede ældre
2. Rehabilitering i det gode ældreliv
Undersøgelser af kommunernes rehabiliteringsforløb efter § 83 a i serviceloven viser, at
kommunerne organiserer rehabiliteringsindsatsen forskelligt og anvender en række forskellige
metoder og tilgange. Der er således forskellige erfaringer, og de ældre modtager forskelige forløb på
tværs af kommunerne.
Rehabiliteringsindsatser efter § 83 a er stadig et forholdsvist nyt fagligt område i kommunerne, og
der er således stor interesse fra medarbejderne på tværs af kommunerne for at udveksle erfaringer
om virksomme metoder og værktøjer, der kan anvendes til at sikre det bedst mulige forløb for den
enkelte borger.
Temaet afspejler bl.a. elementer fra anbefalingen om rehabilitering (anbefaling 13) i Sundhedsstyrel-
se s faglige oplæg ”Gode ældreliv ed trivsel og su dhed”
(december 2019).
Side 3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
2440337_0004.png
2.1 Virksom rehabilitering af ældre
For at understøtte bedre rehabiliteringsforløb til gavn for svækkede ældre udarbejdes et praksisnært
materiale med helt konkrete værktøjer, som kan bidrage til at øge borgernes udbytte af rehabilite-
ringsforløb på tværs af kommunerne. Materialet målrettes medarbejdere i kommunerne fx ergotera-
peuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Der nedsættes en arbejds-
gruppe i regi af Sundhedsstyrelsen, som får til opgave at bidrage med praktisk input til konkrete
værktøjer.
Resultaterne og inspirationsmaterialet formidles efterfølgende til kommunerne ved fx temadage,
praksisnær kompetenceudvikling og et landsdækkende netværk for medarbejdere og ledere, der ar-
bejder med rehabilitering efter § 83 a. Initiativet udvikles og udbredes af Sundhedsstyrelsen og inte-
greres dels i det øvrige netværksarbejde på området.
Der afsættes 5,3 mio. kr. til initiativet i 2020 - 2022. Midlerne afsættes til Sundhedsstyrelsen. I 2020
afsættes 1,3 mio. kr. (heraf 1,1 mio. kr. til løn), i 2021 afsættes 2,0 mio. kr. (heraf 1,6 mio. kr. til løn)
og i 2022 afsættes 2,0 mio. kr. (heraf 0,8 mio. kr. til løn).
Mio. kr.
2020
1,3
2021
2,0
2022
2,0
I alt
5,3
Virksom rehabilitering af ældre
3. En værdig død
Det er essentielt, at ingen dør uønsket alene. Der findes ikke én måde at understøtte en værdig død
på, fordi det tager udgangspunkt i det enkelte menneskes værdier, ønsker og livsvilkår. At
understøtte en værdig død handler derfor om at handle i overensstemmelse med, og respektere, den
døendes personlige værdier i synet på og ønskerne til den sidste tid og døden.
Temaet afspejler bl.a. elementer fra anbefalingen om værdig død (anbefaling 14) i Sundhedsstyrel-
se s faglige oplæg ”Gode ældreliv ed trivsel og su dhed”
(december 2019).
3.1 Ret til fravalg af genoplivning ved hjertestop
Retten til selvbestemmelse over afslutningen på livet er en fundamental del af et godt ældreliv og en
værdig død. Det er i dag ikke muligt for en ældre (alders)svækket borger, som ikke samtidig er syg, på
forhånd at sikre sig imod at blive genoplivet ved hjertestop.
Der iværksættes et initiativ, der skal sikre retten til, at ældre svækkede borgere, som har levet et
langt liv og er nået til et sted i livet, hvor de har behov for daglig hjælp til omsorg, personlig og prak-
tisk hjælp, kan sige nej tak til at blive forsøgt genoplivet, når deres hjerte holder op med at slå.
Med initiativet vedtages en lovændring, som giver habile borgere, som er fyldt 60 år, mulighed for at
tilkendegive et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop på sundhed.dk eller ved ind-
sendelse af en papirblanket. Fravalget træder i kraft, når borgeren er fyldt 60 år og har behov for
pleje i eget hjem eller er flyttet i plejebolig/på plejehjem. Den konkrete definition af målgruppen
fastlægges efter inddragelse af de relevante aktører på området. Et fravalg kan fortrydes af borgeren,
så længe den pågældende er habil.
Som led i initiativet udvikles og etableres et centralt register, hvor borgernes fravalg af genoplivning
registreres. Dette for at sikre automatik ift. ikrafttræden og for at sikre, at fravalg, som senere fortry-
des, straks slettes i personalets systemer uden, at der skal foretages manuelle procedurer. De regi-
strerede oplysninger skal kunne tilgås digitalt af det personale, som skal kende og efterkomme så-
danne fravalg, hvorfor der sikres integration til de fagsystemer, som personalet benytter til daglig.
Side 4
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
2440337_0005.png
Dette gælder personale på AMK-vagtcentraler, ambulancereddere, sygehuspersonale, sundheds- og
plejepersonale i kommuner og praktiserende læger.
Som led i lovgivningsarbejdet vil Sundheds- og Ældreministeriet inddrage bl.a. Ældre Sagen, Danske
Patienter, KL, Danske Regioner, Lægeforeningen, Danske Sygeplejeråd og FOA. Den nærmere prakti-
ske udformning af retten til fravalg af genoplivning ved hjertestop skal fastlægges i dialog med aftale-
partiernes sundheds- og ældreordførere.
Der afsættes 26,7 mio. kr. i perioden 2020
–
2022 til udvikling og etablering af en central løsning og
integrationer til de fagsystemer, hvorfra personalet skal tilgå oplysningerne. Af midlerne i 2020 af-
sættes 1,3 mio. kr. til Sundhedsdatastyrelsen (heraf 0,5 mio. kr. til løn). Af midlerne i 2021 afsættes
8,8 mio. kr. til Sundhedsdatastyrelsen (heraf 1,6 mio. kr. til drift og 0,9 mio. kr. til løn). Af midlerne i
2022 afsættes 16,3 mio. kr. til Sundhedsdatastyrelsen (heraf 1,6 mio. kr. til drift og 0,8 mio. kr. til
løn). 2,8 mio. kr. heraf går til afskrivning og overhead i 2023-2025. Endvidere afsættes 0,3 mio. kr. til
Styrelsen for Patientsikkerhed til løn.
Derudover er der enighed om at anvise finansiering af årligt 2,7 mio. kr. til drift og vedligehold af re-
gisteret fra 2023 og frem. Midlerne fordeler sig med 2,4 mio. kr. årligt til Sundhedsdatastyrelsen
(heraf 0,8 mio. kr. til løn) og 0,3 mio. kr. årligt til Styrelsen for Patientsikkerhed (heraf 0,3 mio. kr. til
løn).
Mio. kr.
Ret til fravalg af genoplivning
2020
1,3
2021
8,8
2022
16,6
I alt
26,7
(Varigt
2,7)
3.2 Ingen skal dø alene
–
støtte til frivillige vågetjenester
De frivillige vågetjenester er vokset i Danmark de seneste 10 år, men på grund af stigende
efterspørgsel oplever flere af vågetjenesterne, at de ikke har frivillige nok til at dække behovet og må
afvise henvendelser. Ifølge Røde Kors dør hver tiende dansker uden familie eller venner omkring sig.
Det svarer til, at ca. 5.000 danskere hvert år dør uden medmenneskeligt nærvær i de sidste timer af
livet.
Til at understøtte etableringen af en landsdækkende frivillige vågetjeneste afsættes der midler i 2021
og 2022 til Røde Kors og Ældre Sagen. Midlerne skal anvendes til rekruttering og
kompetenceuddannelse af frivillige, støtte til frivilligledelse, videndeling samt til et øget og mere
systematisk samarbejde med kommuner og regioner.
Der afsættes i alt 3,6 mio. kr. til initiativet i 2021 og 2022. Der afsættes 0,9 mio. kr. årligt til
henholdsvis Røde Kors og Ældre Sagen.
Mio. kr.
Støtte til frivillige vågetjenester
2020
0,0
2021
1,8
2022
1,8
I alt
3,6
Side 5
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Bilag 1
Aftalepartierne er enige om at indsætte følgende tekst
fra ”Aftale o ud ø t
ing af reserven til for-
anstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021
– 202 ”:
”Reserven
til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet svarer til de frigivne
midler i den tidligere satspulje, som er opgjort på baggrund af Aftale om udmøntning af satspuljen
for 2019. Hertil er reserven tilført et årligt beløb svarende til niveauet for den gennemsnitlige årlige
tilførsel til satspuljen som følge af uforbrugte midler og omprioritering af opsparing i perioden 2015-
2019. Aftalepartierne anerkender principperne for opgørelsen af den nye reserve.
Satspuljen betegner de midler, der som følge af satsreguleringsprocenten årligt blev udmøntet til for-
anstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkå-
rene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper. Partierne blev med Aftale om udmøntning
af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023 enige
om at anerkende den historiske tilblivelse af satspuljen og opgørelsen af reserven og bakker med af-
talen op om at tilstræbe, at midlerne i den nye reserve i enighed mellem partierne fordeles og anven-
des til udsatte og svage grupper. Der gives særlig prioritet til socialområdet, som derved modtager
langt hovedparten af midlerne.
Det er regeringens tolkning, at udmøntningen af reserven ikke er forligsbundet og derved kan ske
ved aftale. Ambitionen er, at reserven udmøntes af et bredt flertal af Folketingets partier, hvor parti-
erne i fællesskab tager ansvar for, at reserven understøtter en virkningsfuld, helhedsorienteret og
bæredygtig indsats og udvikling af indsatser på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet mv.,
herunder understøtter et velfungerende civilsamfund.
I forbindelse med sidste års forhandlinger om reserven inviterede regeringen derfor samtlige af de
tidligere satspuljepartier samt Folketingets øvrige partier til at drøfte udmøntningen af reserven. Af-
talepartierne bag Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og ar-
bejdsmarkedsområdet for 2020-2023, det vil sige partierne Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folke-
parti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet
og Liberal Alliance, inviteres i forlængelse heraf til at drøfte udmøntningen af reserven.
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er uenige i regeringens for-
tolkning af forligsbindingerne vedrørende aftalen om fordelingen af midlerne fra satspuljen. Satspul-
jen har gennem tiden været genstand for meget kritik, men er også grundlaget for sociale indsatser
for over 15 mia. kr. og vil løbende generere midler til fortsat prioritering på baggrund af den historisk
lavere regulering af overførselsindkomsterne. Selvom vi accepterer, at regeringen har valgt at invi-
tere flere partier til forhandlingerne om udmøntning, så er det fortsat Venstre, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliances opfattelse, at forliget består af de partier, som har tilslut-
tet sig Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overfør-
selsmodtagere (november 2018) d. 21. december 2018, og at det fremadrettet alene er disse partier,
som forligskredsen er forpligtet til at udmønte midlerne sammen med.”
Side 6