SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Henvendelse af 13/8-21 fra Rådet For Socialt Udsatte om forhandlingerne om nyt kontanthjælpssystem

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 358
Offentligt

Rønne, d. 13. august 2021

Vedr. rapporten om Ydelseskommissionens anbefalinger maj 2021

Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger til et nyt

kontanthjælpssystem

Ydelseskommissionen har afgivet deres anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem.

Anbefalingerne har til formål at forenkle kontanthjælpssystemet og skabe mere klarhed

over borgernes ydelser.

Dette papir indeholder Rådets anbefalinger vedrørende ydelseskommissionens forslag

og arbejdet med en reform af kontanthjælpssystemet. Papiret er målrettet forslag., der

kan forbedre vilkår for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Alle kontanthjælpsmodtagere og ikke mindst deres børn bliver påvirket af udformningen

af kontanthjælpssystemet. Når kontanthjælpen ikke er tilstrækkelig høj til at sikre mod

fattigdom, øger det risikoen for social eksklusion og dermed udsathed. Det er derfor

vigtigt, at ydelserne dækker et minimum af fornødenheder for alle. Mange aktører har i

forhold til Ydelseskommissionens arbejde haft fokus på vilkårene for børn. Rådet bakker

op om det fokus

–

ingen børn bør vokse op i fattigdom.

Rådet har i dette papir dog valgt at have fokus på aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere. Dette valg skyldes at denne gruppe ofte overses i debatten på

trods af at de ofte er meget længe i kontanthjælpssystemet og ofte har omfattende og

længerevarende sociale og sundhedsmæssige problemer. Fattigdom og utilstrækkelig

hjælp har store konsekvenser for gruppens levevilkår, og det er vigtigt at denne gruppe

ikke tilsidesættes.

Opsummering af Rådets anbefalinger

1. Kontanthjælpen skal genvurderes årligt.

Hvis det ved genvurdering skønnes,

at borgerne i en længerevarende periode ikke kan opnå beskæftigelsesevne,

bør der udbetales pension.

2. Ydelserne skal dække et minimum af fornødenheder.

Det basale

sikkerhedsnet skal sikre levekår, der gør det muligt at betale en bolig, leve

sundt og deltage i fællesskabet. Det betyder, at kontanthjælpen og øvrige

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Henvendelse af 13/8-21 fra Rådet For Socialt Udsatte om forhandlingerne om nyt kontanthjælpssystem

ydelser (boligydelse mv) som minimum skal give mulighed for at forbruge

svarende til et grundbudget.

3. Der skal være positive incitamenter til at arbejde og 225-timers reglen skal

afskaffes.

Det er meget positivt at incitamentsstrukturen vendes om, så

kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde få timer, får gevinst, og at borgere

uden beskæftigelsesevne ikke ender på en indtægt under grundbudgettet.

4. Uddannelses- og optjeningskrav rammer unge og socialt udsatte hårdt.

Voksne uden uddannelse og unge uden optjening ender på meget lave

ydelser, hvilket rammer dem, hvis de pga. psykiske lidelser eller andet ikke

har beskæftigelsesevne.

Opbakning til særskilt dækning af børns fritidsliv og transport. Ligeledes bør

udgifter til medicin dækkes særskilt.

Det er positivt, at adgang til fritidsliv og

transport anerkendes som en forudsætning for at undgå social isolation.

Ligeledes bør det anerkendes, at dækning af medicinudgifter fremmer

sundhed hos udsatte.

Baggrund for Rådets anbefalinger

Målgruppens omfang

I 2019 var der knap 118.000 fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet

.Af dem udgør

aktivitetsparate med andre problemer end ledighed 64 pct.

Aktivitetsparate ledige har

væsentligt dårligere helbred end den øvrige befolkning. Det gælder både det fysiske og

psykiske, hvor 15 pct. har set en psykiater inden for de sidste 5 år mod kun 3 pct. af den

øvrige befolkning. Samtidig har gruppen også betydeligt flere sociale problemer, hvilket

blandt andet kan ses ved kontakt til de sociale myndigheder og kriminalforsorgen.

Social udsathed kan opgøres med baggrund i brug af velfærdsydelser. Blandt de 57.000

mest socialt udsatte borgere, der har komplekse problemer med stoffer og alkohol,

hjemløshed OG psykiske lidelser er 30 pct. (eller ca. 17.000) kontanthjælpsmodtagere

Hovedparten af de 17.000 meget udsatte borgere har meget lav eller ingen

beskæftigelsesevne. Kompleksiteten af deres udfordringer betyder, at de ikke har

mulighed for at reagere positivt på de incitamenter, som er indbygget i

kontanthjælpssystemet. Derfor er der grund til særlig bekymring for denne gruppe.

Potentielle økonomiske konsekvenser

Ydelseskommissionens opgave har været at anbefale forbedringer i

kontanthjælpssystemet, som samlet set er udgiftsneutrale. Det er Rådets vurdering, at

mange aktivitetsparate ledige, herunder de 17.000 mest udsatte borgere i

kontanthjælpssystemet ikke, med kommissionens anbefalinger til satser, kan få dækket

Ydelseskommissionens rapport. 2021

Ydelseskommissionens rapport s.61. 2021

Lars Benjaminsen m.fl. Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. 2018. VIVE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Henvendelse af 13/8-21 fra Rådet For Socialt Udsatte om forhandlingerne om nyt kontanthjælpssystem

et minimum af fornødenheder. Rådets positioner vil derfor alt andet lige være

fordyrende i forhold til Ydelseskommissionens oplæg.

Rådet mener dog, at de langsigtede konsekvenser af at holde borgere på meget lave

ydelser også bør indgå i beregningen. Det er dokumenteret, at et liv i fattigdom gør det

sværere at tage bæredygtige personlige valg, og mere end 80 pct. af adspurgte

socialrådgivere oplever, at lave ydelser er en barriere for udvikling blandt de borgere de

arbejder med

. Fattigdom fører også til ensomhed, som er en stor helbredsmæssig

risiko.

Uddybning af Rådets anbefalinger

Kontanthjælpen skal genvurderes årligt.

Kontanthjælpen er en midlertidig ydelse, men for mange bliver ydelsen

permanent pga. manglen på alternativer. Over 50 procent af alle

kontanthjælpsmodtagere modtager ydelsen i mere end to år, og 24 procent har

modtaget kontanthjælp konstant i mere end fem år.

Ydelseskommissionen foreslår derfor en genvurdering af aktivitetsparate på

grundsatsen efter to år, fordi”…

for en stor gruppe af de borgere, som kan

forventes at være relativt længe i kontanthjælpssystemet, herunder mere eller

mindre udsatte unge, er der behov for en tværfaglig og helhedsorienteret

indsats, som balancerer sundheds- og socialfaglige samt beskæftigelsesrettede

indsatser, fordi borgerne ofte har meget komplekse udfordringer”

Rådet anbefaler,

at man genvurderer aktivitetsparate allerede efter et år, og at

aktivitetsparate ydelsesmodtagere på forhøjet sats ligeledes systematisk bliver

genvurderet for at sikre midlertidigheden i systemet.

Samtidig bør muligheden for genvurdering af kontanthjælp udvides til også at

gælde aktivitetsparate borgere under 30 år på grundsatsen. For unge under 30

år og andre aktivitetsparate borgere med social og sundhedsmæssige problemer

af midlertidig, men længerevarende karakter bør der indføres mulighed for at

visitere til en midlertidig pension

. Endelig bør de nye ydelsesniveauer kun

træde i kraft, såfremt der samtidig sker en styrkelse af den understøttende

tværfaglige indsats, hvor borgerne får den nødvendige helhedsorienterede

hjælp, der kan gøre opholdet i kontanthjælpssystemet midlertidigt.

2. Ydelserne skal dække et minimum af fornødenheder

Det basale sikkerhedsnet bør dække udgifter til menneskers mad, bolig,

medicin. De fleste enlige og par uden børn vil ikke kunne opretholde et

grundbudget med de foreslåede ydelsessatser kombineret med de universelle

Socialrådgiveren nr. 6 juni 2021

https://socialraadgiverne.dk/wp-

content/uploads/2021/06/2021-06-Socialraadgiveren.pdf

Ydelseskommissionens rapport s. 93, 2021

Førtidspension kan bevilliges til borgere mellem 18 og 65 år. Forudsætningen er, at

arbejdsevnen er varigt nedsat. Den bevilliges som udgangspunkt ikke til borgere under 40 år, der i

stedet vil blive henvist til ressourceforløb og fleksjob. Der bør indføres bedre muligheder for en

midlertidig pension til borgere, hvor udsigterne til bedre arbejdsevne er lange, selvom

arbejdsevnen måske ikke er varigt nedsat.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Henvendelse af 13/8-21 fra Rådet For Socialt Udsatte om forhandlingerne om nyt kontanthjælpssystem

ydelser. For enlige uden børn på grundsats betyder forslaget, at de vil have en

disponibel indkomst på 6.900 kr. Det betyder, at de hver eneste måned ville

have et underskud på 3.100 kr., hvis deres forbrug svarer til det meget beskedne

grundbudget.

Rådet anbefaler,

at det i forhandlingerne om et nyt ydelsessystem, bør være et

mål, at alle kontanthjælpsmodtagere har mulighed for at forbruge svarende til

et grundbudget, uanset hvilken sats i kontanthjælpssystemet de er indplaceret

på.

3. Der skal være positive incitamenter til at arbejde og 225-timers reglen skal

afskaffes

Det er meget positivt, at ydelseskommissionen anbefaler at

kontanthjælpsmodtagere skal have mulighed for at tjene op til laveste

dagpengesats uden modregning. Det positive incitament vil understøtte

kontanthjælpsmodtagere i at komme tættere på arbejdsmarkedet. Mange i

kontanthjælpssystemet lider af dårligt psykisk og/eller fysisk helbred samt

sociale problemer, som gør at de ikke kan arbejde, samtidig kan der være kamp

om småjobbene. Derfor er det vigtigt at 225 timers reglen anbefales afskaffet, så

de mest udsatte sikres en fast indkomst.

Rådet anbefaler,

at en kommende reform af kontanthjælpen giver et positivt

incitament til at arbejde for dem, der kan. Det vil løfte de borgere økonomisk og

socialt, som har muligheden

–

og give dem beskæftigelseskompetencer. Dog er

det vanskeligt for en stor del af målgruppen at skaffe sig de ønskede småjobs og

derfor anbefales, at der arbejdes med at oprette små jobs, der giver mulighed

for at arbejde på fleksible vilkår.

4. Uddannelses- og optjeningskrav rammer unge og socialt udsatte hårdt

Lige nu er der mange, der fastholdes i kontanthjælpssystemet selvom de er

syge, eller af andre grunde ikke er i stand til at tage hverken uddannelse eller gå

på arbejde. Hvis ikke Ydelseskommissionens anbefaling om midlertidighed

vedtages, men anbefalingerne til satser gør, vil reformen få alvorlige

konsekvenser for mennesker i udsatte positioner. De aktivitetsparate står i

gennemsnit til at miste 600 kr. om måneden, mens de, der er visiteret

jobparate, står til at vinde i gennemsnit 200 kr. om måneden. Gennemsnittene

dækker over store variationer, hvor fx unge under 30 med psykiske lidelsers

kontanthjælp vil blive sat ned med ca. 4000 kr. om måneden.

Krav om tidlig optjening og uddannelsesmæssige kvalifikationer betyder, at ikke

mindst mennesker med psykiske lidelser, problemer med stoffer og andre

komplekse sociale problemer ofte ikke vil kunne kvalificere til forhøjet sats.

Erfaringer med uddannelseshjælp og integrationsydelse viser, at det er endda

meget vanskeligt at finde bolig til mennesker på de lave ydelser, hvilket bidrager

til at fastholde mennesker i hjemløshed.

Rådet anbefaler,

at der rettes særlig opmærksomhed på borgere i udsatte

positioner. Ikke mindst de ca. 17.000 borgere, der modtager kontanthjælp trods

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Henvendelse af 13/8-21 fra Rådet For Socialt Udsatte om forhandlingerne om nyt kontanthjælpssystem

meget komplekse sociale problemer, vil der hurtigt skulle findes en løsning for,

hvis reformen implementeres, så de lavere ydelser ikke fører til øget

hjemløshed. Der bør laves en ekstraordinær og opsøgende indsats, for at

borgere i udsatte positioner bliver genvurderet og evt. visiteret til førtidspension

inden nye regler for kontanthjælp træder i kraft.

5. Opbakning til særskilt dækning af børns fritidsliv og transport. Ligeledes bør

udgifter til medicin dækkes særskilt

Rådet bakker op om Ydelseskommissionen forslag om et fritidstillæg til at dække

udgifter til børns fritidsaktiviteter, da det kan forebygge fremtidig udsathed.

Fattigdom kan føre til ensomhed, og det er vigtigt, at det ikke rammer børnenes

mulighed for at deltage i et almindeligt børneliv. Samtidig er det også positivt, at

Ydelseskommissionen anbefaler, at transportudgifter til og fra aktiveringstilbud

skal dækkes, da situationen lige nu er, at det er en udgift som mange på laveste

ydelser i praksis har svært ved at prioritere i deres almindelige budget. En anden

nødvendig ydelse, som mange kontanthjælpsmodtagere på lave ydelser har

svært ved at dække, er medicin. Knap 20 pct. økonomisk fattige uden for

beskæftigelse har undladt at købe receptpligtig medicin, fordi de ikke har råd

Mange kontanthjælpsmodtagere har dårligt helbred, men på trods af det er

udgifter til medicin ikke en del af det grundbudget, som danner udgangspunkt

for satserne i Ydelseskommissionens rapport.

Rådet anbefaler,

at der udover direkte tilskud til børneaktiviteter og transport i

forbindelse med aktivering også gives fuldt tilskud til receptpligtig medicin til

kontanthjælpsmodtagere.

Lars Benjaminsen m.fl. Fattigdom og afsavn. 2016. Tabel 7.4 s. 175